Jeg har på flere fronter fået kritik af navnet Stjernetegn til mit kommende scenarie. Normtalt er jeg meget modvillig til at ændre navn på scenarier, da jeg kører med nogle meget dogmatiske regler for navne på scenarier. Det skal kort sagt være så enkelt præcis og udramatisk som muligt.Det synes jeg fungerer bedst.

Shadywill foregik i byen Shadywill og derfor hed det det, det samme gjaldt Hotel Commodore og Ønskeøen. SystemPerfekt, tja det var det jo. Det samme ville jeg gøre med Stjernetegn. Stjernetegnene er i centrum, derfor er det kun naturligt at det hedder det.

Men flere har kommenteret på de associationer, der er forbundet med konceptet stjernetegn. Det har en Alt for Damerne følelse over sig, siger de. Jeg synes det er interessant, at det kun er mænd, der har sagt det. Om det er fordi, kun mænd har set og hørt om Stjernetegn, eller fordi, det kun er mænd der tænker det, ved jeg ikke.

Jeg er fristet til at sige det er det sidste og så ignorere det. Ærligt talt, hvis folk ikke kan se ud over de umiddelbare associationer der er til et ord, så vil jeg næsten ikke have dem til at spille mit scenarie. Stjernetegn bliver brugt som et rigtigt fedt redskab, det har intet med den følelse, der ofte er med det.

Men pointen er, at selv folk, jeg har meget respekt for, har påtalt det, så for første gang er jeg åben for muligheden for at skifte navn. Men til hvad? Jeg vil stadig have at ovenstående dogmer bliver overholdt, og navnet skal stadig fortælle, hvad der er i fokus.

Jeg har sat mig ned og kommet med en række bud, de er herunder. Men jeg modtager også gerne bud. Så derfor konkurrencen: jeg udlover en fadøl af Wintercoats bedste (eller hvis du ikke er til øl eller de ikke er der i år noget tilsvarende) på næste Fastaval, til den som kommer med et nyt bud, som jeg og jer andre synes vil være en god titel til Stjernetegn.

Har du ikke en ide, så kan du stadig hjælpe, ved at kaste din stemme, på forslagene her under. Jeg stemmer fortsat på Stjernetegn, men jeg er spændt på hvad I siger:

Kan du ikke beslutte dig, så kan du vælge op til tre forskellige. Skriv alternetive forslag og andre kommentare i kommentarfeltet.

Jeg troede, jeg manglede noget af scenariet, da jeg opdagede, at den fil jeg havde fra Rylle, kun var på syv sider. Men nej så vidt jeg kan se, har vi i denne omgang at gøre med et scenarie på kun syv sider. Hvilket er ganske imponerende.

Læs scenariet her

Scenariet er en af de ældste vi har haft indtil videre, rylle udgaven er fra 1995 men scenariet opstod åbenbart helt tilbage i 1990. Scenariet er et studie i b-film og vores de stereotyper der optræder her i.

Mest af alt er det et underholdende kultscenarie. Som forfatterne selv påstår, er Tropical Zombies et af de mest spillede conscenarier, og når man ser på listen på, af conner det har været på, så tyder det på at være rigtigt.

Men hvad sker der med de klassiske stereotyper, hvis de pludselig skifter køn? I forbindelse med et helt andet emne, undersøgte jeg det i mit foregående indlæg. Så det indlæg er den virkelig anmeldelse af Tropical Zombies.

Her er de enkelte noter, som ikke er med i det andet indlæg, som er de positive sider af scenariet, som jo er en regel i læsegruppen:

Jeg tror en af grundene til dette scenaries popularitet er dets lette tilgængelighed, som nævnt er det kun syv sider, og teksten er kort og enkel helt ind til benet. Scenariet består næsten kun af en gennemgang af forløbet og så rollerne.

Kun en kort tekstboks beskriver, hvordan man skal spille det. Men det mest imponerende er: der er ikke behov for mere. Jeg kunne nok allerede nu, efter en gennemlæsning spillede dette scenarie. Det har jeg kun prøvet engang før, og det var Reservoir Elves.

Jeg tror man kunne finde nogle interessante sammenfald mellem Reservoir Elves og Tropical Zombies. Og hvis men kunne på en eller anden måde beskrive dem, ville jeg næsten tro, at de kunne danne skole, for hvordan man kort og præcis formidler en scenarietekst. Det skulle nogen tage og gøre.

Så godt kort og konkret scenarie, der er lige til at gå til og kan sikkert spilles flere gange, og stadig være underholdende. Men nok om det, læs den anden ”rigtigte” anmeldelse, Johs siger I skal.

Over på Sanne Harders blog diskuteres der køn og rollespil (med et fokus på diskrimination, men jeg drejer det her mere om på at handle om roller og køn.) Så jeg vil tillade mig at komme med mine tanker om køn og rollespil, da jeg uden at tænke over det, faktisk har arbejdet en del med køn.

Eller rette mangel på samme: rollerne i mine sidste tre scenarier var alle kønsløse, i og med at de næsten ikke var der. Samtlige roller kunne spilles af begge køn. Og skal jeg være helt ærlig, så tror jeg, at det gælder de allerfleste roller i danske scenarier. Jo selvfølgelig vil det kræve en smule omskrivning, men jeg tror mange ville blive overrasket over, hvor let det faktisk er.

Jeg oplevede det første gang på Hotel Commodore, hvor jeg fik mange flere kvindelige tilmeldte, end jeg havde regnet med, og måtte omskrive en række roller fra mænd til kvinder. Det tog mig ikke mere end en time.

Det kunne faktisk være en interessant øvelse at tage et hvilket som helst scenarie og bytte om på rollerne og så se, for det første om det stadig kunne spilles og hvor lang/kort tid det ville tage. Mit bud: 9 ud af 10 gange ville det fungere fint og det vi sjældent tage ret lang tid.

Så hvad er det jeg prøver at sige? Jo det er: stod det til mig, så blev alle roller skrevet kønsløse som udgangspunkt. Selvfølgelig ville det jo nok være nødvendigt at angive visse restriktioner, hvor man vil arbejde med forhold, så som at: rolle a og b skal være af det modsatte køn. Men efter min opfattelse vil begge roller kunne spilles af begge køn. Om det så vil give en anderledes historie, det er så spørgsmålet.

Men jeg er jo før blevet kaldt en ikke-pege-snakker. Så jeg kan jo ikke bare rende og påstå alt dette, der skal handling bag! Så nu griber jeg det nærmeste scenarie og bytter om på kønne: Det viser sig at være Tropical Zombies, som jeg er ved at anmelde i forbindelse med Rylle læsegruppen.

Her under er de omskrevne roller:
Du kan finde de oprindelige roller i scenariet her. (side 2 ud af syv)

J.D.
PART: The Reckless Rebel
SEX: Hetero
AGE: 21
NATIONALITY: Kalifornian
STR 15 DEX 13
INT 11 CON 14
APP 15 POW 15
SIZ 13 EDU 10

Selected Skills
Movie Clichées 65% Sit Casually on Motorcycle
55% “Weltschmertz” 75% Mechanical Repair
55% Camouflage 35% Sneak 45% Climb 40%
Dodge 35%

Selected Weapons
Fist 55% (1d4 Dam) Switchblade 65% (1d4 Dam)
Handgun .3860% (1d10 Dam)
Baggrund
J.D. er den rodløse unge kvinde, der søger efter en identitet i en rundtosset verden. Hun er små-filosofisk uden brug af for mange stavelser.Verden har været hård ved hende, og nu er hun hård mod den. Hun klæder sig i alt for store læder-jakker og har lige så skødesløs omgang med mænd, som med sin hårspray. Hun sidder tit på sin Harley Davidson og ser eftertænksom ud, men ingen har set hende køre på den. Hendes store forbilleder er Luke Perry og en hvis James Dean. Det faktum at der bag hendes facade af sten banker at hjerte af guld, samt den endeløse række af klich’er hun lægger op til, kan garantere hende overlevelse et godt stykke hen ad vejen.
Citat
“Crusoe had more friends – but I’m better-looking!”

Joanna Gheek
PART: The Nerd
SEX: None
AGE: 17
NATIONALITY: Asian American
STR 7 DEX 10
INT 18 CON 9
APP 9 POW 8
SIZ 9 EDU 18

Selected Skills
All Academic Skills 65% Role Playing Games
85% Computer Science 85% Video Games 75%
Thai Chi 65% Goofy Laughter 75% Sneak 65%
Spot Hidden 45% Dodge 40%

Selected Weapons
Rubber Band 45% (0-1 Dam) Bite 35% (1d2 Dam)
Tai Chi 65% (Special Dam: makes opponent laugh
- stunned 1 d4 rounds)

Baggrund
Joanna bærer tykke briller, iklæder sig stor-flippede skjorter og har altid kuglepen, notesblok eller regnemaskine ved hånden. Hun er et omvandrende leksikon og omtrent lige så støvet og kedelig. Joannas asiatiske herkomst skyldes udelukkende Hollywoods regler om minoritets-repræsentation i produktionerne. Hendes fjollede grin, manglende situationsfornemmelse og kiksede tøj-stil sætter hende i fare for at relativt tidligt dødsfald.
Citat
“I’m not bothered by spots. I think they look nice!”

Anthony Marantino (navnet er inspireret af denne person)
PART: The Cheerleader
SEX: Overdosed
AGE: Young
NATIONALITY: Sex and the City gay
STR 10 DEX 15
INT 6 CON 13
APP 18 POW 13
SIZ 13 EDU 8

Selected Skills
Beauty Science 65% Shopping 85% Hysterical
Screaming 90% Tear Clothes In Strategic Places 80%
Spontaneous Posing 75% Senseless Giggle 75%

Selected Weapons
Stinging comments about your clothes 75% (1d6 Dam) Nails 65% (1d4 Dam)

Baggrund
Anthony bliver aldrig Nobel-prisvinder, men derfor kan man jo godt have en beskeden drøm om at blive centerfold en dag! Han har allerede cementeret sin position som førende cheerleader, og for en sikkerheds skyld går hun i seng med alle, der påstår at være film-producenter – man ved jo aldrig, hvornår man rammer rigtigt! Anthony har ingen anelse om, hvem der er den siddende præsident, men han ved hvornår et sæt sko og en jakke bare slet ikke passer sammen. Anthony alternative seksualitet burde beskytte ham mod tidlige dødsfald. Desværre indbyder hans promiskuitet, sparsomme beklædning og hang til stoffer til statuerende dødsfald.
Citat
“Like, Oh my Gaaawd! Like, what an awesome butt!”

Jonathan Goodguy
PART: The Sensible Christian
SEX: Only safe
AGE: 23
NATIONALITY: East-coast
STR 12 DEX 14
INT 15 CON 12
APP 16 POW 16
SIZ 13 EDU 15

Selected Skills
First Aid 55% Library Use 45% Psychology 45%
Sewing & Knitting 75% Moralize 70% Political
Correctness 85% Hysterical Screaming 45%
Spot Hidden 65% Listen 50%

Selected Weapons
Mace/gas-spray 55% (Special Dam: 1d2 + stun 1d4
rounds)

Baggrund
Jonathan er historiens forsigtige person. Han er fornuftig, moraliserende og eksponent for familie-værdierne. Han er en dødelig blanding af Emma Gad og Barbies Ken. På trods af hans totale utålelighed er han altid vellidt. Jonathan bruger sin tid på godgørende arbejde og syning (hun syr alt sit tøj selv). I kraft af sin position som moralsk vogter, dydsmønster og nervøst anlagt uskyldighed er han så godt som sikret overlevelse.
Citat
“Cigarettes can seriously damage your health!”

“DUNC”
PART: The College Tomboy (og hvad er en tomboy?)
SEX: Masculine
AGE: 22
NATIONALITY: American as apple-pie
STR16 DEX15
INT5 CON17
APP15 POW12
SIZ17 EDU 7

Selected Skills
Spot Hidden 35% Sneak 40% Football Strategy
45% Beer Drinking 85% Cow Tipping 75%
Drive Pick-Up Truck 70% Dirty Rhymes 55%
Bad Language 85% Dodge 50%

Selected Weapons
Tackle 65% (1d4 Dam) Shotgun 55% (4d6 Dam)
Handgun .45 50% (ldl0+2 Dam)

Baggrund
“Dunc” er naturligvis quarter-back på skolens All Girls Football Team. Hendes far kom hjem fra Vietnam med skrammer på sjælen, men også en masse gode idéer til børneopdragelse. Der er to måder at gøre tingene på: The Hard Way og The Faggot Way – og Dunc er lidet tolerant overfor homoseksualitet. Hendes fritidsinteresser er øldrikning og cow-tipping (den ædle kunst i beruset tilstand at vælte opretstående, sovende køer!). Favorittransportmiddel: Ford Pick-Up. Hendes brovtende, berusede og hjernedøde attitude inviterer til tidligt dødsfald.
Citat
“PARTY ON, you faggots! >BURP< I’m wasted!”

Michelle Goodgirl
PART: The Ideal Daughter -in-Law
SEX: Post Marital
AGE: 21
NATIONALITY: American
STR14 DEX14
INT14 CON14
APP14 P0W14
SIZ14 EDU14

Selected Skills
First Aid 55% Library Use 45% Listen 50%
Psychology 45%Moralize 70% Athletic Moves
45 %, Swim 50% Personal Hygiene 65%
Political Correctness 85%

Selected Weapons
Fist 55% (1d4 Dam) Fencing Foil 35% (1d6 Dam)
Rifle 65% (2d6+3 Dam)

Baggrund
Michelle er god, bund-reel og omtrent ligeså nuanceret som Barbie. Hun er altid på de svages side og kæmper, naiv som hun er, altid for retfærdigheden. Michelle er enhver svigermors drøm, og høflighed er hendes mellemnavn. Hun siger nej til rusmidler og kører aldrig uden sikkerhedssele. Selvom hun er en konstant plage, kan alle vældigt godt lide hende – og hun svigter aldrig en ven. Michelles anmassende venlighed, sans for amerikanske værdi-normer og evne til at få en morale ud af alt er en næsten sikker garant for overlevelse.
Citat
“Drinking can seriously damage your health!”

Nogle kommentarer:
Jeg valgte at gøre The Cheerleader homoseksuel, fordi pointen med hendes stereotype er ideen om en billig luder, for at sige det lige ud. Og hvis det blot var en mand der havde sex med mange kvinder ville det kun gøre denne sej (Den gode gamle: hvis en mand har sex med 100 kvinder er han en helt, hvis en kvinde har sex med fem mænd er hun en luder). Men ved at gøre ham homoseksuel, og lade ham kneppe med alt der har et y-kromosom bevare ligesom forargelsen over hans promiskuitet.

The Cheerleader er helt klart denne rolle jeg måtte ændre mest på, resten har jeg stort set kun skiftet navne og køn ud på. Jeg synes det påfaldende er, at rollerne stadig vil kunne spilles, om end de nu vil blive opfattet som lidt mere utraditionelle.

Rollerne er tænkt som stereotyper, og ved at skifte køn på dem, så er de knap så velkendte stereotyper, men stadig stereotyper: den oprørske rocker tøs, den kvindelige nørd, den feminine bøsse, den moraliserende kristne, the tomboy og den ideelle sviger datter.

Det skal bemærkes, at det næsten føltes omsonst at skifte om på Goodgirl og Goodboy da de nærmest er fuldstændig ens og kun kønnet adskiller dem.

En sjov øvelse for mig, spændt på hvad folk siger til det. Næste skridt ville naturligvis være at lave samme ombytning på et scenarie, hvor køn spiller en stor rolle. Så som et kærligheds scenarie eller lignende. Hvad ville der for eksempel ske, hvis Morten G’s scenarie: ”Kvinden der var” pludselig blev til ”Manden der var”?

Johannes har her for nylig postet et link på sin blog til siden The Selby, som har nogle rigtig seje billeder. Derfor vil jeg følge hans eksempel og poste siden Art Crimes- The Writing on the Wall, som jeg synes er ret sej. Den ville jeg f.eks. bruge til en kampagne, der foregår i nutid/nær-nutid og i storbyer. Og slet og ret sidde og surfe rundt på den, for jeg synes godt nok der er meget inspiration at finde.

-Regler, forsat

Der kom en god del feedback på min rant her for et godt stykke tid siden, så nu vil jeg forsøge at samle lidt op på mine tanker om regler i live.

Først en lille ting jeg gerne vil have afklaret: Jeg har (som skrevet i et tidligere indlæg) ikke nødvendigvis svar på de spørgsmål som jeg stiller. Og jeg skal da også ærligt indrømme at jeg ikke er sikker på om hvorvidt det jeg skriver her er nyt, men om ikke andet forsøger jeg at få organiseret mine tanker om liverollespil på en måde, hvor jeg kortlægger mine tanker og hvordan jeg kommer fra A til B. Altså hvorfor jeg mener som jeg gør. Mine tidligere erfaringer med forskellige tanker om liverollespil (f.eks. Knutepunktsbøgerne) er at der er mange løse ting, hvor man tager det op fra et givent punkt af mediet og ikke kortlægger mediet som sådan. Det er naturligvis en generalisering, men jeg vil gerne have klargjort hvad jeg mener med forskellige ting indenfor liverollespil. Jeg er forøvrigt overvejende enig med hvad Kåre har skrevet her.

For det første: Jeg tror ikke på betegnelsen “systemløst” eller “regelløst” når det kommer til liverollespil. Der kommer automatisk til at være en eller anden form for regler eller struktur, slet og ret fordi vi skal være enige om hvad vi leger, ellers havner vi i “bang! du er død!”, “Nej, jeg er ej”-diskussionen fra cowboys og indianere (vigtigste regel der: det sutter at være indianer).
Det man kalder “Systemløst” i live betyder altså for mig at hver enkelt spiller som udgangspunkt beslutte hvad der sker for vedkommendes karakterer (med visse undtagelse naturligvis, at få trukket en latexkniv hen over struben eller få tørskudt en hardballpistol direkte ind i hovedet har man i ret høj grad afgjort en karakters skæbne). Derfor giver det for mig endnu mindre mening end i bordrollespil, fordi man har brug for nogen regler eller noget struktur i de fleste livescenarier.

Hvad er det konkrete formål med regler/struktur i live så? Jeg vil mene at der i de fleste scenarier er der tale om to formål, nemlig afgørelse af konflikter og regler for de handlinger, som det er karakteren og ikke spilleren, der udfører. Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke er sikker på om hvorvidt man har gjort sig flere konkrete tanker om disse to formål?
For at uddybe hvad jeg mener med at karakteren udfører en given ting, så er det ofte noget, der foregår “off-sceen”, dvs uden for spilområdet, hvor at spilleren går op i masterbunkeren og siger noget ala “Hej, jeg har hacket den her computer. Hvad finder jeg af ting?”/”Hej, jeg har undersøgt dette her magiske halssmykke, hvad gør det?” Med andre ord er det ting, hvor at det ofte ikke er muligt for spilleren at udføre det. Et andet klassisk eksempel er nævekampe, hvor at man udveksler “slagsmålsværdi” og derefter efter bedste (eller værste) evne kører en stuntkamp. Et tredje er overnaturlige krafter af forskellige art.

Spørgsmålet er at altså derefter for mig, hvad man ellers kan bruge regler/struktur til? Et eksempel på dette er serien af scenarier Agerbørn. Jeg har desværre kun været med til det første, men der fungerede det sådan at man som spiller skulle vudere enhver given situation ud fra præmissen “Hvad kan min karakter gøre her, som vil skabe fedt spil og en fed historie?” Det fungerede ganske godt, fordi at alle spillede på samme måde.Der forsøgte man altså at spille efter konflikten (jeg tror faktisk ikke der foregik et eneste karakterdrab, hvilket det meget ofte ender med, halvt om halvt). Et andet eksempel var scenariet “Uskyldighedens Melodi”, der var enormt indlevelsesfokuseret. Det var det scenarie jeg har været til hvor der skete mindst, men jeg nød det i fulde drag, fordi jeg fik lov til totalt at sætte mig i et andet menneskes sted. Og sjovt nok, almindelig mennesker tager ikke konstant konflikter til et niveau, hvor de slår hinanden ihjel eller lignende. Altså var der som sådan ikke brug for “regler”, idet strukturen er klar.

I forbindelse med mit tidligere indlæg stillede Jonas Sandberg følgende spørgsmål: “Nogen tanker om spillestil i live og hvordan man overkommer forskellen i spillestil for at skabe et helt scenarie uden nødvendigvis at træde på folk?” Og her må jeg klart melde ud at det har jeg ikke. Mit bedste bud er at man som arrangør melder ud hvilken spilstil man helst vil have til ens scenarie som sådan, hvis det er. Anden del af min konklusion den lidt tamme at jeg (jfr Kåres kommentar) mener at regler bør være forholdsvis simple for at de ikke forstyrre spillet og dets flow idet man jo ikke kan “slå op i en regelbog” på samme måde som i bordrollespil. Min sidst og nok lidt tamme pointe er at livere kan lære det af indiespil at man skal tilpasse regler/struktur til det man laver, især fordi jeg ser det som en ret nemt ting at ændre ved i modsætning til f.eks. kulisser, etc. Næste gang vil jeg kaste mig over liverollespilsmiljøet set fra postnummer 5200.

For efterhånden et godt stykke tid siden skrev jeg scenariet De Navnløse af to omgange. Senere skrev Johannes et remake af det til VC26. I dette indlæg nævner Morten Greis det og senere bliver der faktisk foreslået at man kunne lave forskellige versioner af det som en antologi.

Og egentlig synes jeg at jeg har hørt værre ideer. Nu nævner Johannes selv Viking Con og det synes jeg faktisk også kunne være en ret god ide. I den forbindelse har jeg naturligvis genlæst scenariet, hvilket var ret sjovt. Dels har jeg måtte græmme mig dybt og inderligt over hvor mange slagfejl der er. Men når det er sagt var det ret fedt at læse igennem igen, fordi jeg synes at jeg er kommet nogen vegne med mit skriveri, både mht. scenarier og generelt. Og ideen med halvingerne, der går amok er faktisk ret god, et eller andet sted. Omvendt set er systemet utrolig ringe formidlet, hvilket er en skam. Umiddelbart ville jeg begynde med at give alle spillerene deres kort på en måde, som gør at de bliver nødt til at vælge imellem og vinde og opfylde deres egne personlige mål. I forhold til det med en antologi er der desuden den lille detalje at det ikke er 100% sikkert om hvovidt jeg er i landet på det tidspunkt, men den tid, den sorg.

Er der nogen, som synes det kunne lyde sjovt? Jeg lover at finde på en sjov og spiselig/drikkelig gave til det bedste bud af scenarierne. Plus at der jo er en ekstra udfordring i at lave det samme scenarie på forskellige måde, så spillerene gider spille den samme historie igen.

I sidste sjælransagende indlæg nævnte jeg ofte ordet: minimalistisk scenarie (ok to ord). Så hvad mener jeg med det? Bemærk dette er min definition, andre vil nok definere det anderledes.

For mig at se er mine sidste fire scenarier minimalistiske (Ønskeøen, SystemPerfekt, Stjernetegn og Vandrer.)

Nu kalder jeg dem minimalistiske, jeg har forsøgt at kalde dem andre ting (whiteform, skabelsesrollespil, udviklingsrollespil), men hver gang har den definition mødt modstand både fra mig selv og andre. Så nu kalder jeg dem dette, så må vi se hvor længe det holder.

Så hvorfor er de minimalistiske? Jo fordi alle fire mangler ting, som jeg anser for normalt indhold i et scenarie. Nemlig:
Skrevne roller
En beskreven baggrund/ramme
En mere eller mindre planlagt historie

I stedet har alle tre scenarier indeholdt redskaber til at skabe disse ting. Der hvor jeg selv synes mine scenarier skiller sig ud fra andre lignende scenarier, er at hvis roller, baggrund eller historie er fraværende, så er det noget, man hovedsaligt skaber inden scenariet starter. I mine scenarier skal det mest skabes og udvikles under scenariet via rollespil.

Jeg formulerede følgende motto for lidt tid siden, for at beskrive, hvorfor SystemPerfekt virkede:

“Mangel på information er terror mod sindet og ekstasy for fantasien.”

Men det er på sin vis på spil i alle mine scenarier. Jeg undlader bevist visse informationer.

Mennesker, fordi de er mennesker, vil automatisk forsøge at finde disse informationer, eller finde på forklaringer, der kan dække hullerne.

Denne drift er utrolig stærk, og den er endnu stærkere, når der er flere mennesker sammen. (Det er jo sådan set sådan religioner opstår: alle skabelsesberetninger, er blot forsøg på at forklare verden omkring en.)

Så min form for minimalisme er i form af minimal mængde information. Så få informationer som muligt, og så en stak redskaber, som spillerne kan skabe deres egne informationer ud fra. Og ud af dette opstår roller, baggrund og historie.

Klaus Meier Olsen beskriver det anderledes i Unik, som læsegruppen lige har anmeldt. Her skelner han mellem den arketypiske ramme og den unikke historie. Set på den måde, laver jeg arketypiske rammer, som spillerne kan skabe unikke historier ud fra.

Det interessante er jo, at det kan man sige om alle scenarier, ja alt rollespil. Det hele er rammer til at skabe en mere eller mindre fri og uforudsigelig historie ud fra. Vandrer ligger i den frie og uforudsigelige ende, så langt som man næsten kan komme. Scenarier som ”Den Spejlvendte Virkelighed” og ”Agerbørn II: Agerlund” (ifølge Morten i hvert fald) ligger i den ufrie strukturerede ende.

Så Agerlund er et scenarie med en meget stram ramme, meget lidt arketypisk, og derfor er størstedelen af historien forudsigelig, men det er heller ikke der, fokus ligger. Fordelen er, ved at gøre historien forudsigelige, kan spillerne lægge størstedelen af deres indsats et andet sted, nemlig indlevelsen.

Hvorimod Vandrer har en meget løs ramme. Det at man skal gå, er faktisk det eneste, der er givet på forhånd. Dermed er Vandrer utroligt arketypisk. Det jeg kalder minimalistisk, i den forstand, at der er minimal mængde information og ramme. Det der er i stedet, er redskaber, som spillerne kan skabe deres egen unikke roller, baggrund og historie, ud fra.

Kort sagt, tror jeg:
Alt rollespil, systemer som scenarier, er arketypiske, og ud fra dette skaber spillerne en unik historie.
Men det sker på følgende akse:
Svag ramme, stærkt arketypisk     <————>    Stærk ramme, lidt arketypisk
Frihed, uforudsigeligt                                        Mindre frihed, forudsigeligt

Ahhh det føltes rart, det er endelig lykkedes mig at lave en nogenlunde beskrivelse af, hvad det er jeg har gjort i mine sidste scenarier. Det er ikke enestående, det er ikke unikt, Det er noget, der er til stede i alt rollespil. Men jeg har brugt det meget bevidst, som en spilfremmende mekanik. Med den indsigt, nærmer jeg mig, det punkt, hvor jeg kan gå videre fra minimalismen, og se hvad den kan bruges til i andre, ikke minimalistiske scenarier.

Hey hvad siger gruppens medlemmer til dette:

Hvad med at oprette en blog, hvor hvert indlæg linker til samtlige anmeldelse af hvert enkelt scenarie?

På den måde vil det samlede bidrag ikke blive glemt af eftertiden, når det forsvinder fra Alexandras blogroll.

Normalt ville jeg ikke lege pegesnakker, og blot hoppe ud og gøre det. Men da det ikke helt er mit projekt, følte jeg at det ville være forkert.

Så derfår lægger jeg det ud til debat mellem gruppen og alle jer andre selvfølgelig.

Tanken er at alle i gruppen skal kunne redigere i denne blog, så det er op til den enkelte at linke til sit indlæg. Det sikrer også at bloggen ikke går død, selvom dens skaber springer fra.

Jeg er selvfølgelig inspieret af denne blog af Metter Finderup:

Fastaval minder

Hør Simon, laver du ikke meget det samme?

Laver du i virkeligheden ikke bare samme scenarie om og om igen, med enkelte ændringer?

Altså nogenlunde samme ide: ingen roller, ingen historie, ingen baggrund, og så skal spillerne selv finde på det hele ud fra nogle redskaber du giver dem. Er det ikke at gentage sig selv rigtigt meget?

Den kritiske del af mig selv har spurgt mig om dette ofte på det sidste. Især efter Vandrer. Det virker som om, at det scenarier er så tæt på det minimalistiske scenarie, man kan komme, uden at aflevere et blankt stykke papir.

Fjern vandringselementet og du har et scenarie, der nok er så frit og indholdsløst, som det kan lade sig gøre (altså på denne måde). Så kort sagt tror jeg, at Vandrer er toppen af min minimalistiske serie. Nu kan jeg ikke trække det længere ud af den tråd. Og får jeg ideer til det, bør jeg nok lade være, eller kun skrive dem for sjov.

Så hvis jeg skal fortsætte med at skrive scenarier, må jeg i en ny retning. Jeg skal finde et nyt fokus, er nyt område, men samtidig bruge de ting jeg har lært, og lade mig inspirere af de teknikker de minimalistiske scenarier bygger på.

Hvad det så bliver, ved jeg ikke. Måske jeg trænger til en pause, tage et år væk fra at skrive scenarier og fokusere på andre dele af rollespillet, for at se om det kan give nye vinkler at anskue forfatterdelen på.

Måske er udfordringen at tvinge mig selv til at skrive et scenarie, hvor styrken er de dele jeg har undladt i mine sidste scenarier. Så som roller, historie, baggrund. Jeg har en ide om at det kunne være en interessant, men meget hård øvelse, at skrive et karakterdrevet scenariet. Hvor fokus kommer fra velskrevne gennemarbejdede originale roller. Jeg har jo sådan set ikke har skrevet roller siden Hotel Commodore.

Eller er løsningen at prøve at skrive et scenarie sammen med en anden? For på den måde at tvinge mig selv til at se på scenarier anderledes?

Det er ikke til at vide, det må tiden vise. Faktum er at nu vil jeg gøre Stjernetegn og Vandrer færdige. Så har jeg endnu et projekt planlagt og derefter uvished. Det bliver spændende.

To be continued…