Hvad er passiv rygning?

Passiv rygning er, når man ikke selv ryger, men indånder røgen fra andre menneskers rygning. Frivilligt som ufrivilligt. En cigaret producerer faktisk en enorm mængde røg, det er jo ikke kun den røg, som rygeren blæser ud, men også den, som stiger direkte op fra tobakken. Hvis du en dag opholder dig et sted, hvor solen skinner på den rygende i den rigtige vinkel, så prøv at lægge mærke til, hvor stor røgskyen egentlig er.

• Tobaksrøg i et lokale svarer til forurening. Skyen består af partikler og stoffer på gasform. Af de cirka 3.800 forskellige stoffer i røgen er de 400 vævskadende, irriterende eller direkte kræftfremkaldende.
• Værst er det for børnene. Der er ingen love til at beskytte dem, kun forældrenes omtanke. Børn af rygere har generelt flere problemer og sygdomme end børn af ikke-rygere. Specielt astma, allergier og luftvejsinfektioner dominerer.
• Det ufødte barn præges især af moderens røg.
• Ud over at rigtig mange mennesker, også rygere, føler sig generet med forskellige symptomer, når de udsættes for andres røg, så øger det også risikoen for forskellige sygdomme, om end det er en mindre stigning i forhold til de aktive rygere.

Mest ordinerede Rygning medicin [Sorteret efter Popularitet]

Zyban®, Wellbutrin SR®, NicoCease®, Kick Smoking Patch®, Stop Smoking Patch®, Nicotinell®, Nirdosh®, Blu-E-Cig®, Disposable Cigarettes®, Smoking Everywhere E-Cigarettes®, SMOK-OX®

vis alle rygning medicin »

Rygning og sygdomme, lidelser

• Ser man for eksempel på lungekræft, så svarer det til, at cirka 65 af de i alt 3.200 tilfælde af lungekræft årligt i Danmark skyldes passiv rygning. Betydelig flere, nemlig cirka 500, dør af hjertekarsygdomme, forårsaget af passiv rygning. Efter, at der er indført rygeforbud i det offentlige rum i en række lande, har det overraskende vist sig, at hyppigheden af akutte hjertetilfælde er faldet med ca 10-12%. Det er især ikke-rygerne, som får færre hjertetilfælde efter de nye rygeregler er indført.
• Det er påvist, at ikke-rygere, som er udsat for megen passiv rygning, har en cirka 30 procent øget risiko for at udvikle lungekræft og hjertesygdomme. Men dette er selvfølgelig slet ikke så stor en risiko , som den aktive ryger har.

Den passive røgs konsekvenser

Hvordan den enkelte oplever generne, er jo forskelligt. Det opleves i forskellig grad, og man har ikke nødvendigvis alle symptomerne. De almindelige klager er:

• Hoste og irritation af slimhinderne i næse og svælg.
• Øjenirritation.
• Hovedpine, hos nogen provokerer tobaksrøg deres migræneanfald.
• Lugtgener fra tøj og boligtekstiler.
• Ubehag som for eksempel kvalme.

For folk, som må opholde sig indendørs, kan det føles ligesom indeklimasyge. Af faktorer med kendt indflydelse på indeklimaet er tobaksrygningen langt den væsentligste. Ryges der i et lokale, kan man godt glemme alt om de øvrige indeklimafaktorer.

Er rygernes børn mere syge?

Ja, og det gælder alle børn, fødte såvel som ufødte. Børn der udsættes for passiv rygning dagligt, udvikler lettere en række sygdomme.

• Børn af rygere har en fordoblet risiko for at udvikle astma.
• Graviditet. Læs om rygningens konsekvenser for det ufødte barn.
• Børnene har en stærkt øget risiko for at udvikle overfølsomheds-sygdomme over for forskellige allergener, sygdomme som er i kraftig stigning i den vestlige verden.
• Børnene lider mere af tarmkolik.
• Børnene får langt hyppigere øvre luftvejsinfektioner som halsbetændelse, mellemørebetændelse, bronkitis og lungebetændelse i de første leveår. Passiv rygning er en af de hyppigste sygdomsfremkaldende faktorer hos børn.
• Vuggedød er langt hyppigere i rygerhjem end i ikke-rygerhjem. Hvis man undgår at lægge spædbørn på maven og undlader rygning i hjemmene, vil mange vuggedødsfald kunne undgås.

Hvorfor bliver rygernes børn mere syge?

Børnene bliver udsat for en massiv forurening, når de i et stort antal timer om dagen må indånde røgen fra forældrenes cigaretter. De mange skadelige stoffer i røgen påvirker fra starten de sarte organer, som hos den spæde er særligt følsomme.

• Rygende mødre ammer også kortere tid end ikke-rygende, derfor får de børn mindre af den special-tilpassede ernæringsrigtige modermælk.
• De fine fimrehår, som findes i lungerne og i mellemøret, skades af røg. Ryger mor bare en cigaret i samme rum som barnet, kan man se, at hårene lammes i op til 24 timer. Fimrehårene beskytter mod indtrængende organismer og snavs. Blandt andet derfor får børnene oftere luftvejsinfektioner.
• Undgå at bruge narkotika. Del ikke udstyr til indsprøjtning med andre.
• Røgens indhold af slimhinde-irriterende stoffer som formaldehyd har også en direkte ødelæggende virkning på lungevævet. Men dette bevirker også, at de normalt harmløse stoffer som pollen bliver mere tilgængelige for kroppens immunforsvar. Så bliver det lettere opfattet som en indtrængende organisme, der skal bekæmpes. Det kan betyde, at man kan udvikle en overfølsomhedsreaktion.
• Sidst og ikke mindst; Hvis I selv ryger, er der en stor sandsynlighed for, at jeres barn også begynder at ryge med alt, hvad deraf følger af problemer.

Hvad har de nye rygeregler betydet?

• 14% af befolkningen synes fortsat, at rygereglerne ikke er vidtgående nok, mens 34% synes reglerne er for skrappe. Knapt halvdelen er tilfredse med reglerne. På knapt 20% af arbejdspladserne ryges der fortsat på specielle steder, mens der kun på knapt 1% af arbejdspladserne ryges over det hele eller i de fleste lokaler.
• Før de nye rygeregler var 15-25% af befolkningen udsat for passiv rygning på deres arbejde en del af dagen (ca. 5% hele dagen). I 2008 året efter indførelse af rygereglerne var kun godt 6% udsat for passivrygning på arbejde og mindre end 1% hele dagen.

Cigaretrøg i hjemmet – fortsat en privat sag

Før rygereglerne i 2007 var 32% udsat for passivrygning i deres hjem. Efter indførelse af rygereglerne er tallet faldet til 28% i 2008 – et mindre fald end i 2006 året forud for rygereglerne, hvor 41% var udsat. Det ser derfor ikke ud til at rygereglerne er smittet af på folks rygevaner i eget hjem. Det stemmer også overens med at befolkningens svar på spørgsmål om, hvor der må ryges i husstanden ikke har ændret sig nævneværdigt fra 2007 til 2009.

Rygning relaterede emner

rygning, rygning medicin, om rygning, rygning forbudt, passiv rygning, stop rygning, ryge, rygestop, ryger, rygning unge, rygning fisk, rygning af fisk, rygning tilladt, rygning skader, rygning lov, rygning i danmark, rygepolitik, rygeforbud, lov om rygning, kræftens bekæmpelse rygning, ikke rygning, fakta om rygning, tobaksrygning

Rygning indhold

• Hvad er passiv rygning?
• Rygning medicin
• Rygning og sygdomme, lidelser
• Den passive røgs konsekvenser
• Er rygernes børn mere syge?
• Hvad har de nye rygeregler betydet?
• Cigaretrøg i hjemmet – fortsat en privat sag
• Rygning relaterede emner

Tilbage til toppen

For et år siden skrev jeg et indlæg om, at jeg syntes, det var på tide, at politikerne fik indført et samlet rygeforbud.

Regeringens og Jacob Axel Nielsens Kollektivistisk Indoktrineringsudvalg (alias Forebyggelseskommissionen) har til formål én ting: At finde på nye smarte måder for staten og centraladministrationen til at regulere hvad du og jeg gør i vores hverdag, hjemme hos os selv eller når vi er på besøg hos andre.

Udvalgets kommissorium er som skevet af en rød kran fra 1970′erne og ultrasocialister som Villy Søvndal sidder med sikkerhed og klapper i hænderne hver eneste gang, der kommer et nyt udspil. Og det har de også god grund til.

For så sent som i dag er udvalget kommet på banen med endnu et nyt udspil. Denne gang skal rygeloven strammes!

Alle fornuftige mennesker havde ellers regnet med, at rygeloven allerede ville være afskaffet nu, da det er helt evident, at det er en lov med mere (kollektivistisk) symbolværdi end relevant og reelt indhold af betydning og konsekvens for sundheden…

… Og så krænkede den oprindelige lov også den private ejendomsret.

Ja, det er lidt af et bandeord sådan at sige “den private ejendomsret” – og det lyder frygteligt normativt for de ellers så positivistiske og ureflekterende embedsmænd, der jo bare vil det bedste. Men det bedste er bare ikke godt nok.

Det er på tide at politikere såvel som embedsværk lærer at forstå, at der er foreskel på hvad der er dit og hvad der er mit. Når jeg er på besøg på en bodega eller en bar er jeg en gæst hos ejeren; jeg er i hans hus – det er ham, som fastsætter de regler der gælder for min adfærd.

Det er hvad privat ejendomsret handler om. At blande sig uden om. Og det er på tide, at staten tager sig sammen og gør det.

Jesper Eising skriver den 22. august 2008 i en kommentar i Berlingske Tidendes magasinsektion sin uforbeholdne og subjektive mening om Kim Larsens kampagne mod rygeloven. Jeg deler langt fra kommentarens holdninger, men det skal i første omgang ikke være mit udgangspunkt at anfægte Eisings meninger eller ideologiske ståsted.

Jeg tillader mig at gå ud fra, når man læser en kommentar fra en journalist, ansat på Berlingske Tidende, at man vil finde saglig og objektiv argumentation. Det har Jesper Eisings kommentar imidlertid ikke været udsat for.

På Kim Larsens plakater, som i denne tid pryder gadebilledet findes teksten »Tillykke med rygeloven. Gesundheit macht frei«.
Jesper Eisings største anke mod kampagnen er den direkte sammenligning af det danske rygeforbud og nazismen. Og argumentet går i sin irrationelle enkelthed på, at en sådan sammenligning er ”snotdum”.

Sammenligningen ville have været snotdum, hvis det var en direkte sammenligning mellem rygeforbudet og nazismen, men det er det ikke. Kampagnen er en sammenligning med det rygeforbud, som de tyske nazister var de første i verden til at indføre.

”Undskyld, men det er hverken begavet, provokerende eller tankevækkende, det er ganske enkelt snotdumt”, hedder det i kommentaren.
Nu betragter jeg Kim Larsen som et ganske godt begavet menneske, men det fremgår ikke nogle steder af hverken kampagnen, Kims egne ellers hans managers ord, at kampagnen skulle være særligt begavet.

Hvorfor er det så snotdumt?

Jesper Eising synes at have misforstået pointen. Nemlig, at det på ingen måde skal betragtes som en sammenligning. I virkeligheden drejer det sig blot om simpel kommunikation. At låne hele eller dele af før brugte udtryk, fraser, sætninger, ord, billeder etc. er et gammelkendt kommunikativt trick, fordi der ringer en klokke inde i hovedet på modtageren, og det er præcis, hvad Kim Larsen i sin kampagne har benyttet sig af.

Arbeit macht frei! – Gesundheit macht frei!

Så ikke en direkte sammenligning – nærmere et associationssæt.

Nuvel, Jesper Eising mener ligeledes at kunne få øje på et lighedstegn mellem regeringen og Dansk Folkeparti og den rendyrkede fascisme i Kim Larsens kampagne.

Nu er fascisme og nazisme ikke det samme, hvilket også gør det svært for mig at se, hvorfor Kim Larsen angriber større politiske effekter end lige netop rygeforbudet i kampagnen. Og hvis Eising med fascisme mener nazisme, kan rygeforbudet i datidens Tyskland vel næppe alene ophæves til generel nazisme.

Men Jesper Eising har ret i én ting. Debatten er vigtig, hvorfor den også må føres på et sagligt plan.

Rygeforbud – sundhedsfremme eller frihedsberøvelse?

Min egen mening om rygeforbudet skal være til gode – den tager vi en anden gang! Måske tager jeg den med Jesper Eising over en øl.

Først og fremmest et tillykke til undertegnede for at have sammensat den hidtil længeste blogtitel.

Dernæst et tillykke til de jurister, som har omdøbt rygeforbuddets lov fra “lov om røgfri miljøer” til “den røgfri miljølov“; fordi de andre miljølove jo er så gennemrøgede af den høje cigarføring på Slotsholmen… okay. Dårlige joke. Moving on:

Det er denne røgfri miljølov, som er skyld i så meget ond og alligevel så meget godt, hvis man spørger menig mand i sand vox popoli-stil. For selvom det kan være endog meget træls ikke at måtte ryge på en jazzklub, mens man hører henrivende musik og nyder kælderkolde øl på flaske, er det jo alligevel rart når man kommer hjem og ikke har dunsten af værtshuset med sig…

Ja, nogen mener endda, at der er en direkte sammenhæng mellem rygeforbuddet og et fald i antallet af tømmermænd. Beviset herfor har jeg ikke set eller hørt om, men de påstår hårdnakket, at det er sådan det er…

Men hvorfor denne lov? Hvad vil lovgiver opnå? Som der står i første bestemmelse er formålet ganske enkelt og helt lige til: At udbrede røgfri miljøer.

Men hvorfor så det? Hvorfor vil man udbrede disse røgfri miljøer? Det vil man, står der i loven, for at forebygge såkaldt sundhedsskadelige effekter af passiv rygning, samt forebygge, at nogen udsættes for selvsamme – ifølge loven: sundhedsskadelige – passive rygning.

Men hvilke sundhedsskadelige effekter af passiv rygning tænkes der så på? Det nævner loven intet om. Det ville måske også være for meget at kræve, at lovgiver som sådan begyndte at indføre fodnoter og litteraturhenvisninger direkte i loven. Men på den anden side har det så også den virkning, at den der læser loven uden videre tager dens indhold til indtægt for at være sandt. Dette en oplagt problemstilling, som man ikke har taget højde for: Blot fordi lovgiver skriver ét betyder det nu og engang ikke, at dette også er sandt. Forarbejderne til loven synes heller ikke at være alt for klare på dette punkt.

For så vidt angår selve forbuddet listes i lovens paragraf to de områder, hvor loven finder anvendelse. Blandt disse er ”lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang” og netop dette punkt er lovens akilleshæl. For havde lovgiver været lidt mere smart, havde man udpenslet hvad der nærmere menes hermed. Det gør man ikke og derfor får forbuddet den arbitrære og flertydige karakter det har.

Grunden hertil er, at forbuddet unægteligt omfatte områder, som er ejet af private, som private (ellers) har fuldstændig rådighed over og som offentligheden ikke tvinges til at befinde sig på. Fordi disse områder ikke er mere klart præciseret, kan man som ejendomsejer som udgangspunkt ikke vide sig sikker på sin retsstilling.

Sagt lidt anderledes: Rygeforbuddet krænker den private ejendomsret ved at sætte abstrakte restriktioner op for, hvordan folk skal handle i den bygning de selv – ikke staten – ejer.

Et lignende eksempel kunne være, at man ved en lignende lov forbød folk at bære brune sko på områder, hvortil offentligheden har adgang, så man beskyttede folk for passiv dårlig smag. Der er ingen materiel forskel. Begge dele er lige krænkende.

Det interessante spørgsmål er, hvorfor ikke flere har råbt op om rygeforbuddet. Ret beset ville et forbud været i orden, havde det omfattet offentligt ejede bygninger, transportmidler m.v., og ikke, som nu, behandlet private ejendomme og erhverv, som var de ejet af staten.

Med en begrebsdannelse som ”områder, hvortil offentligheden har adgang” forsøger lovgivningsmagten bevidst at snige sig udenom ejendomsretsbegrebet. Rygeforbuddet forbyder ikke rygning på privat ejendom, men alene på private områder hvortil andre end ejeren har adgang.

Løsningsmodellen er rigtig smart – og ikke desto mindre umoralsk.

Grunden til at det er umoralsk er, at konsekvensen er akkurat den samme som, som hvis man direkte og uden røgslør havde forbudt rygning på barer og i storcentre. Og det øjeblik man regulerer hvad folk gør inde på et privatejet område, fratager man også ejeren hans ret til at gøre det samme; en ret, som vel og mærket og ganske naturligt hører til dét at eje noget. Fratager man andre mennesker deres ejendomsret har man handlet tyvagtigt (actus reus) og umoralsk (mens rea).

Der er således ingen tvivl om, at et rygeforbud – som det nuværende abstrakte eller et alternativt konkret – rummer en ejendomsretskrænkelse, med karakter af tyveri. Forbuddet hører derfor hjemme i den kategori af ekspropriationer, som man kalder ”erstatningsfri regulering”; dvs. en ekspropriation som rammer mange individer og derfor – utilitaristisk set – ikke er en ekspropriation og i konsekvens heraf ikke erstatningspligtig for statskassen.

Ikke desto mindre havde en mere konkret løsning dog været at foretrække – som det mindste af to onder – da man ville eliminere de tvivlssituationer, der i øjeblikket findes, ved at gøre ejerne bevidste om hvorvidt der bliver stjålet fra dem eller ej.

- sandsynligvis af en autonom (vides ikke med 100%’s sikkerhed, opdateringer følger), som endda ville hente forstærkning i form af et tæskehold. Selskabet havde fejret Lars Hedegaards 70 års fødselsdag på Gyldendals Forlag, og ville åbenbart gerne snakke lidt over en pilsner. via 180G

Folketingsmedlem Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti blev i aftes overfaldet og slået ned uden for værtshuset Byens Kro i Københavns indre by, skriver jp.dk.

Overfaldet skete ifølge Langballe ved 20.30-tiden i aftes, da han var gået uden for værtshuset for at ryge. Her kom en mand og overdængede ham med slag mod kroppen.

“Da jeg var kommet ud for at ryge, sad der et par bumser på en bænk. En af dem fór op og råbte: ‘Hvad fanden, er det dig’, og så haglede det ellers ned over mig med knytnæveslag. Og de var hårde, skal jeg hilse at sige. Men ved et rent lykketræf fik jeg pareret dem alle sammen. Men tilsidst fik han mig ned i asfalten, da jeg blev væltet ved et slag. Og da blev jeg bange,” fortæller Jesper Langballe til jp.dk.

Men de øvrige gæster fra værtshuset hjalp Jesper Langballe ved at jage genrningsmanden på flugt. Herefter forlod politikeren stedet i en taxa.

“Derefter har jeg hørt, at bartenderen gik hen til de tilbageblevne i selskabet og sagde, at det ville være en god ide at fortrække, fordi voldsmanden var på vej til Ungdomshuset for at mobilisere et tæskehold til at tæve hele selskabet,” fortæller Jesper Langballe.

Nu er han på vej på skadestuen, selvom der ikke er sket ham noget, som trænger til lægetjek. Det er imidlertid en nødvendighed, hvis man vil anmelde et overfald til politiet.

Gerningsmanden beskrives som dansker mellem 25 og 30 år.

Jeg syntes selv, det lød en smule paranoidt, da jeg for ti dage siden gav et indlæg overskriften, “Rygepolitiets næste stop: Dit hjem”. Indtil i dag, hvor jeg fik en god og en dårlig nyhed.

Den gode nyhed er, at SF vil forbyde rygning i private hjem; jeg er med andre ord ikke paranoid.

Den dårlige nyhed er, at SF vil forbyde rygning i private hjem; jeg er ikke paranoid nok.

Opdatering: 180Grader.dk nævner en undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse har foretaget blandt 304 testpersoner, som angiveligt skulle vise, at “60 procent føler sig så generet af røg fra naboen, som trænger ind igennem utætte vægge, gulve og ventilationsanlæg, at de overvejer at flytte.”

Prøv lige og smage på det tal. Hvis undersøgelsen er repræsentativ, kan over halvdelen af danskerne ikke blot lugte det, når naboen tænder en smøg, men stanken er så kraftig, at de overvejer at flytte. Til sammenligning er andelen af rygere i Danmark knap 24 pct.

2. opdatering: SF’s sundhedsordfører har nu trukket sit absurde forslag tilbage… tror jeg nok.

Hvorfor nøjes med at beskytte uskyldige cafégæster mod passiv rygning? I USA har flere delstater vedtaget love, der gør det ulovligt at ryge i sin egen bil, hvis der er børn til stede. Og sidste år vedtog den californiske by Belmont en lov, der gjorde det ulovligt at ryge i sin egen lejlighed, hvis den deler gulv eller loft med en anden lejlighed.

Det har i dag været fremme i pressen, at Venstre er klar til en hurtig lovændring, hvis ejere af værtshuse på under 40 kvadratmeter og de politiske partier bag den nye rygelov ønsker at få gennemført et totalt rygeforbud. Egentlig skal rygeloven først revideres om halvandet år, men Venstre er altså allerede nu åben overfor en eventuel stramning, hvis parterne ønsker det.

Personligt synes jeg, vi skal få gennemført et samlet rygeforbud engang for alle frem for, at vi bliver ved med at holde fast i diverse undtagelser. Det kan simpelthen ikke passe, at nogen skal udsættes for passiv rygning i det offentlige rum og ej heller på værtshuse på under 40 kvadratmeter. Jeg synes det er helt okay, at folk ønsker at ryge, men så må det efter min enten ske i private hjem eller ude på gaden. Og selv direktøren for HORESTA (den store brancheforening for hoteller og restauranter), Lone Njor Hulth, ønsker at der allerede nu skal indføres et totalt rygeforbud på samtlige værtshuse, diskoteker og restauranter uden fra en holdning om, at “jo færre der bliver syge af passiv rygning, jo bedre”.

Så lad os nu få “skoddet” den evindelige diskussion og gøre som flere andre lande har gjort med succes, nemlig at indføre et totalt rygeforbud i det offentlige rum og dermed beskytte både gæster og ansatte mod enhver form for passiv rygning.

Det var et modigt, og ekstremt upopulært indgreb, da Folketinget sidste år besluttede at der fra 15. august skulle være rygeforbud på restauranter og værtshuse på mere end 40 kvadratmeter. Mod al forventning blev den nye rygelov relativt hurtigt accepteret af de fleste rygere og beværtninger, mens de mindre kunne bevare deres kundekreds og tit også udvide den lidt, ved at tilbyde brune, røgfyldte lokaler.

Nu er politikerne klar til at gå skridtet videre og indføre totalt rygeforbud på samtlige danske beværtninger. Som argumentationen lyder: Det er jo ikke mindre farligt at opholde sig i et røgfyldt lokale, bare fordi det er mindre. Snarere tværtimod. Røgen opnår større koncentration og er til endnu større gene for dem, som ikke trækker vejret gennem et filter.

Timingen er velovervejet. Først indfører man et rygeforbud light, og venter på det bliver bredt accepteret i befolkningen, og derefter går man hele vejen og indfører totalt rygeforbud, som vi har set det i mange andre europæiske lande de sidste par år. Jeg tror, at forbuddet først vil møde en del protester fra diverse rygere og værtshusejere, men vil senere blive accepteret stille og roligt. Det er typisk dansk holdning.

Rygestoppet er først og fremmest et symbol på øget bevidsthed omkring folkesundheden i Danmark, men bag de moralske overskrifter ligger også et kulturelt opgør med værtshusånden som vi kender den. Om 5-10 år vil det formentligt være helt slut med at besøge de brune, danske værtshuse. Løbende renoveringer vil give beværtningerne en renere atmosfære og mange værtshuse vil nok omlægge virksomheden til café i stedet for værtshus. Det er et tab for den danske kultur, men også et skridt, der er nødvendigt at tage, hvis vi ikke alle skal være forpestet af rygelunger som følge af passiv rygning.

Jeg hilser det totale rygeforbud velkomment, og håber politikerne har modet til at gennemføre det. 

Fra EB:

De, der møder den tidligere tyske forbundskansler Helmut Schmidt og hans hustru Loki, må være indstillet på, at parret er lidenskabelige rygere.

Det har været almindeligt kendt i mange år, og den tidligere forbundskansler har gennem årene været kendt for at tænde adskillige cigaretter, når han for eksempel har optrådt i tv-interview.

Men i en tid med rygeforbud her og der og alle vegne er der nu indgivet en politianmeldelse mod Schmidt på grund af hans rygning på offentlige steder i delstaten Hessen, skriver det tyske nyhedsmagasin Stern. Det er en ikke-rygergruppe som protesterer mod tv-optagelser af en rygende ekskansler i et teater i Hamburg. Schmidt var i teatret som æresgæst sammen med sin kone.

- Vi har anmeldt Schmidt og hans hustru Loki for legemsbeskadigelse og for at bryde rygeloven, som trådte i kraft 1. januar – også i Hamburg, siger Horst Keiser, som leder ‘Ikkeryger-Initiativet Wiesbaden‘.

Ikke-rygere og veganere minder efterhånden mere og mere om stalinistiske fascister end om menneskekærlige samfundsstøtter. Lidt det samme som folk, der forsøger at standse debatten ved at true med Strl. §226b.

Se også Former German chancellor accused of smoking og det tysksprogede blogindlæg Raucher müssen zusammenhalten.

Tidligere har jeg proklameret min modstand imod et statsligt rygeforbud (men hyldet det private) i forbindelse med en respons på et politisk indlæg af Mogens Vad, der er et af vores to kommunalbestyrelsesmedlemmer for Venstre i kommunen.

Modstanden vokser dog dag for dag til liberalisters store fortrydelse.

“Den private ejendomsret er ukrænkelig” er en løgnagtig kliché, som de borgerlige politikere gør en dyd ud af at hylde på trods for, de på ingen måde støtter op omkring det. Et eksempel er, som nævnt Mogens Vad ønske om et statsligt rygeforbud. Et andet er den langt mere omfattende lovgivning omkring rygeforbud, der dog ser ud til at blive forsinket pt.

Danmark konkurrerer dog på nuværende tidspunkt på lige fod med tyskerne om at være det land i verdenen, der har flest latterlige love, der ikke har andre formål end at krænke den private ejendom og det frie valg og i stedet opbygger en totalitær stat, der skal agere mor for os alle og fortælle os, hvad der er rigtigt og forkert.

For i Tyskland arbejder man netop nu på en lov om forbud mod at ryge i bilerne. Jeg kan sagtens forstå det ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt, men at man ikke længere må have lov til at ryge i sin egen ejendom, købt af ens egne optjente penge, fordi de andre passagerer vil være udsat for passiv rygning, er mig en gåde. Hvorfor har staten overhovedet tilladelse til at bestemme over vores private grunde, så længe vores handlinger ikke krænker andres ret til liv? Hvis man ikke vil være udsat for passiv rygning, er det jo bare at forlade det pågældende sted og finde et andet.

Det må være enhver ung liberalists stolteste pligt at arbejde imod sådan tyranni. Love skal gavne og sikre imod krænkelser – ikke selv krænke.

Mogens Vad, medlem af Kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune mener, at Danmark er et sundheds uland, fordi regeringen ikke har mod nok til at lave et mere vidtomfattende statsligt rygeforbud. Intentionerne er fine, men er måden at opnå de ønskede resultater på den rigtige?

Mogens Vad, medlem af Kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune, kommer med det postulat i en artikel (red. desværre eksisterer artiklen ikke mere), at Danmark er et sundheds uland, fordi regeringen og sundhedsministeren Lars Løkke Rasmussen ikke har det fornødne mod til at lave et vidt omfattende statsligt rygeforbud her i Danmark.

Hverken modstander eller tilhængere af et statsligt rygeforbud prøver at modargumentere det faktum, at passiv rygning og rygning er skadeligt for os mennesker. Dette giver dog ikke staten ret til at bestemme over private ejeres ejendom og hvilke regler og forbud, der skal være de enkelte opholdssteder som fx en restaurant. Dette kan sammenlignes med, at Mogens Vad skulle bestemme, hvilke ting man må og ikke må hos mig.

Hvis Mogens Vad kiggede på statistikerne, ville han straks opdage, at antallet af delvise eller totale rygeforbud på arbejdspladser, restauranter, indkøbscentre og lign. i Danmark er øget markant – og lad os lige huske på, at det er af ren frivillighed! Det er et godt liberalt princip, at frivillighed gør det endelige resultat meget bedre, end hvis det er tvang – og Mogens Vad er trods alt medlem af et liberalt parti! Man kan bruge argumentet fra det klassiske markedsøkonomiske synspunkt, at udbud følger efterspørgsel. Lad os tage et eksempel fra det virkelige liv: DSB S-tog havde indtil for ganske nyligt rygekupéer i både S-tog, Regionaltog og Intercitytog – disse er blevet beskåret så markant, at der ikke længere findes rygekupéer i S-tog og kun i minimalt omfang i Regional- og Intercitytoge. Eller strammere regler for lærernes rygning på skolerne. Hvor mange succeshistorier skal der til, før man erkender, at udviklingen går den rigtige vej, uden at staten blander sig? Hvor mange succeshistorier skal der til, før man erkender, at efterspørgslen i sig selv er nok til at skabe en udvikling og staten ikke nødvendigvis behøver at lave forbud for at se de ønskede resultater?

Man kan spørge sig selv, om det er restauranterne, der udsætter Mogens Vad og hans børn for passivrygning – eller om det er ham selv, der er skyld i denne udsættelse ved at gå ind på steder, hvor der ikke er rygeforbud. Hvem bærer så den største skyld?

Hvis Mogens Vad har lyst til at kalde Danmark for et sundhedsmæssigt uland, vil jeg vove at påstå, at Danmark, lidt endnu, stadigvæk forsvarer frihedsidealerne og folks frie ret til at bestemme over deres ejendom.

Jeg kan som medlem af VU og som liberal kun støtte op af Venstres Ungdoms kampagne “Smagen af frihed”, der er kritisk over for det statslige rygeforbud. For interesserede kan der læses mere om denne her.