Jeg har prøvd å lese om andres historier som likner mine. Mange av de forteller at de har bodd med en psykopat. Jeg vet ikke om “psykopat” er et ord man bør bruke, og jeg vet ikke så mye om hva det innebærer. Jeg liker ikke generaliserende stempling av psykisk psyke, det bidrar til at folk tror alle psykisk syke er skumle og farlige, og det vil jeg ikke. Jeg kommer nok ikke til å bruke det så mye. Men her er noe jeg fant da jeg søkte på “psykopat”.

Wikipedia:

En psykopat (av psykopati, også kjent som sosiopat) er en diagnostisk betegnelse på et syndrom av abnormale personlighetstrekk. Vanlige kjennetegn er at personer med en slik lidelse kan ved første inntrykk virke sympatiske, intelligente og sjarmerende, men som ved nærmere kontakt viser seg å være manipulerende, løgnerske og impulsive. Utad kan en psykopat være vellykket, med en godt betalt jobb og godt rykte etc, mens en innad viser seg å ha en utiltalende oppførsel. Det er ofte de nærmeste, familie/nære venner som merker det og får oppleve psykopatens virkelige personlighet.

Det kan ta lang tid, før de viser sitt “virkelige jeg”, og det kan skje fortløpende. De er drevet av sterk trang til å tilfredsstille egne behov og lyster og viser nedsatt evne til å føle empati og frykt. Dette kommer til uttrykk gjennom manglende hemninger i å utnytte andre personer og til å involvere seg i risikabel adferd. Andre vanlige symptomer er aggresjonsproblemer, manglende evne til langsiktig planlegging, nedsatt forståelse for ansvar og moral, logiske brister, patologisk løgnaktighet med mer.

De fleste psykopater er ikke kriminelle. Det meste av forskningen på psykopater er gjort på kriminelle psykopater. Problemet er ofte at psykopater ikke regner seg selv for å være syke. Av den grunn er de også vanskelige å avsløre. Psykopater har også evner til å manipulere andre personer med seg mot offeret, og dette gjør dem til hensynsløse og destruktive faktorer i mange sammenhenger i samfunnet.

Den til dels store forvirringen rundt begrepet psykopati kommer mye av at nærliggende diagnoser som antisosial personlighetsforstyrrelse og dyssosial personlighetsforstyrrelse blandes sammen med og likestilles med psykopati. Sistnevnte er imidlertid en langt snevrere diagnose enn de øvrige.

Sosiopat er synonymt med psykopat. Begrepet sosiopat ble innført av en del amerikanske forskere for å underbygge at psykopatens konflikt er i samspill med sitt sosiale miljø.

Hvis du lurer på om du er eller kjenner en “psykopat”, kan du teste det på klikk.no:

Robert Hares “Psychopathy Checklist” består av 20 kjennetegn med et poengsystem:

• Er du usikker på om vedkommende har det eller det karaktertrekket: 0 poeng
• Er du nesten sikker: 1 poeng
• Er du helt sikker: 2 poeng

Her er de 20 karaktertrekkene. Tenk gjennom hvert punkt og sett poeng. Etterpå legger du sammen poengene.

1) Glatthet/overfladisk sjarm

2) Egosentrisitet/storhetsideer om egen verdi

3) Behov for impulser/lett for å kjede seg

4) Patologisk løgnaktighet/bedrageri

5) Bløffmakeri/manipulering

6) Manglende anger eller skyldfølelse

7) Manglende dybde av følelser

Ufølsomhet/mangel på empati

9) Snyltende livsstil

10) Oppfarende/dårlig kontroll av sinne

11) Aktiv, seksuell adferd med flere partnere

12) Atferdsproblemer før fylte 12 år

13) Manglende realistisk langtidsplanlegging

14) Impulsivitet

15) Uansvarlig foreldreadferd

16) Hyppige ekteskap/samboerforhold

17) Ungdomskriminalitet før fylte 15 år

18) Svikt under prøvetid eller løslatelse

19) Manglende ansvar for egne handlinger

20) Flere typer lovbrudd blant følgende 10: innbrudd, ran, narkotika, frihetsberøvelse, mord(forsøk), ulovlig våpenbesittelse, seksuelt overgrep, grov uaktsomhet, bedrageri, flukt fra fengsel.

Resultat:

Over 20 poeng: Personen må regnes som et tvilstilfelle

Over 25 poeng: Vedkommende er innenfor grensene for den psykopatiske personlighetsforstyrrelsen

Les også: – Han ville drepe oss

OBS: Dette er kun ment for å gi deg en pekepinn om hvilke faktorer som kjennetegner en psykopat. Det er kun spesialister i psykiatri som kan stille en diagnose basert på denne testen, som er et av flere internasjonale diagnosesystem.

Hvorfor heter bloggen aurorami?

Jeg heter egentlig ikke aurora naturligvis, men la oss si at jeg gjør det likevel, for det virkelige navnet mitt avslører jeg ikke. Si at jeg heter Aurora.

Da jeg var liten var “aurorami” kjælenavnet mitt. Som i, “Aurora mi”. Som foreldrene mine brukte for å vise at de var glade i meg. Det høres koselig ut, ikke sant? Problemet var når det ble brukt i hyklerske sammenhenger. Som i “dette klarer du vel ikke, aurorami”. Sagt i kosestemme. Eller, “ikke vær dum nå, aurorami”. “Gjør som jeg sier, aurorami”.

Da jeg ble eldre, adopterte kjæresten(e) mine dette kjælenavnet. Det var liksom så lett å si, og så koselig. Som om å si det kunne rettferdiggjøre at de sa resten av setningen. “Jeg syns du skal gå til psykolog, aurorami.” “Du får jo aldri til noen ting, aurorami”. Og så videre.

Derfor ville jeg kalle bloggen min opp etter dette. Fordi det er så veldig vanskelig å se hva som egentlig har skjedd og hvordan folk egentlig har vært mot deg når de samtidig har sagt at de er glad i deg hele tiden. De ødela meg psykisk, de ødela selvet mitt og alt som var meg og mitt, men de slo meg aldri og de forklarte alltid hvor glade de var i meg og kunne si fæle ting med koselig stemme. Det er det som gjør det så vanskelig, det er det som fortsatt får meg til å tro at det de sa om meg var sant og får meg noen ganger til å tenke at jeg bør oppsøke ex’en så han kan hjelpe meg til å bli et bra menneske. Jeg vil hele tiden minne meg på at jeg vet jeg kjenner sannheten, selv om det er vanskelig å tro på bare lille meg når det er flere som har fortalt meg indirekte at jeg ikke er verdt noen ting. Så derfor heter denne bloggen aurorami.

Lommelegen skrev:

(…)
Psykisk mishandling:
For eksempel isolering, innestenging, trusler, kontrollering av hva du foretar deg, frarøving av frihet, avvisning, terroriserende taushet, urimelig sjalusi eller umyndiggjøring.

(…)

Søk hjelp
Mange som mishandles, lever i håpet om at det skal bli bedre senere. Noen føler at de fortjener å bli straffet. Andre er redde for at det skal få konsekvenser for dem selv og barna hvis de forlater mishandleren. I tillegg kan følelsene være motstridende. På den ene siden oppleves det forferdelig å bli utsatt for overgrep, på den andre siden er overgriperen en person man har et nært følelsesmessig forhold til. Langvarig mishandling bryter ned selvtilliten og selvrespekten. Søk hjelp i tide. Dette rådet vil du også få fra mange som har vært mishandlet tidligere, men som har kommet seg ut av mishandlingssituasjonen.

Hvor kan du få hjelp?
Hvis du har fått fysiske skader, må disse behandles som skader for øvrig. Det kan du lese mer om andre steder i Lommelegen. Kontakt legevakten eller legen din. Du kan samtidig benytte anledningen til å snakke om hva som har forårsaket skadene. Husk at helsepersonell har taushetsplikt. Du kan også henvende deg til et krisesenter.

No Abuse skriver:

(…)

PSYKISK VOLD.
Psykisk mishandling er all bruk av ord, stemme, handling eller mangel på handling som kontrollerer, skader eller krenker dine nærmeste. Mens mange par kan si ting som de angrer defineres psykisk mishandling som repeterende krenkelser uten hensyn til den andres følelser. I noen parforhold / familieforhold forekommer kun psykisk mishandling, mens all fysisk mishandling også inneholder psykisk mishandling. Ofte utvikles mishandlingsforhold fra psykisk til fysisk mishandling.
Psykisk mishandling inkluderer:
Utskjelling, truing, gjentatt sårende kritikk, ignorere, ydmyke, framsette uriktige anklager, forhør:

SEKSUELL VOLD.
Denne type adferd utføres for å kontrollere og ydmyke den andre. Seksuell mishandling inkluderer:
Uønsket berøring, påtvunget seksuell aktivitet, smertefull seksuell aktivitet, voldtekt, sadistiske seksuelle handlinger, påtvunget seksuell aktivitet med andre, påtvunget seksuell aktivitet mens andre ser på.

KONTROLLERENDE ADFERD.
Den viktigste drivkraften for den som utøver vold er å opprettholde makt og kontroll over sin partner/familie. Utover de handlingene som til nå er beskrevet benyttes også andre maktmidler som krenker og skaper frykt hos partneren. Dette gjør det enda vanskeligere for partneren og handle slik at de selv og evt. barn i familien sikres verdige livsforhold.

Eksempler på dette kan være:
ØKONOMISK KONTROLL:
Nekte partneren å arbeide, prøve å få partneren oppsagt, ta kontroll over pengene.
SETTE BARNA OPP MOT PARTNEREN:
True med å kontakte barnevernet dersom partneren vil reise, beskrive partneren overfor barna på en krenkende måte.
TRUSLER:
Utsette partneren for trusler om å skade slektninger, venner eller dem partneren jobber sammen med. True med å sette ut rykter om partneren til de samme.
DOMINERENDE ADFERD:
Konstant kritikk, ta alle avgjørelser i familien, krenke partneren i påsyn av andre.
SETTE PARTNEREN I FORLEGENHET:
Foreta handlinger i det offentlige rom som ydmyker partneren.
ISOLASJON:
Kontrollere hva partneren gjør, hvor partneren går, hvem partneren er sammen med og hva partneren snakker med andre om.

Dette er noen typiske situasjoner som jeg har opplevd om igjen og om igjen gjennom livet.

som barn:

“Du ødelegger for hele familien!”

“Hvorfor er du alltid så sur?”

“Du tenker bare på deg selv! Tenker du aldri på hvordan jeg/vi har det?”

“Du skjønner ikke hva som er best for deg selv.”

“Jeg vil bare det beste for deg, jeg tror ikke du innser det.”

“Nei, nå snakker du ikke sant.”

“Du må være litt mer moralsk.”

“Jeg liker ikke vennene dine, de har ingen oppdragelse.”

“Jeg skal hjelpe deg, vennen min, du vet du ikke får det til så bra selv.”

“Du må aldri bli med noen hjem fra skolen! Da vet jeg jo ikke hvor du er!”

i forhold:

“Jeg vil bare det beste for deg, jeg tror ikke du innser det.”

“Du har jo bare vært hjemme hele dagen, hvorfor har du ikke ryddet og lagd mat?”

“Jeg er sulten og huset ser for jævlig ut, nå må du ta deg sammen!”

“Jeg syns du heller skal velge dette.”

“Har du kjøpt den kjolen i dag? Hva kostet den? Du kan ikke gå i det der, du ser fæl ut.”

“Du burde prøve å være litt mer moralsk.”

“Jeg skjønner ikke hva du ser i de gamle vennene dine, hvorfor treffer du de fortsatt?”

“Familien din er så slitsomme, må du treffe de så ofte?”

“jeg må jo hjelpe deg, du klarer tydeligvis ikke å ta hånd om deg selv.”

osvosvosvosvosvosvosvosvosvosvosvosv

Jeg kunne fortsatt i det uendelige. Nå tenker du kanskje at jeg må ha vært et problembarn og en tverr kjæreste. Jeg var det motsatte. Jeg var sikkert det stilleste barnet på skolen, og hjemme også. Jeg prøvde å tilpasse meg kjærestene mine hele tiden og gjøre det de ville jeg skulle gjøre, alltid. Men jeg tror dette bare gjorde det verre, at det kanskje hjalp dem til å tenke at de hadde rett siden jeg tilpasset meg alt de sa, og at de måtte passe på å fortsette, for at de skulle “oppdra” meg riktig, til å bli en bra person?

Jeg var ikke sur da jeg var barn, men jeg var alltid lei meg. Ikke sånn at jeg gråt, men at jeg ikke hadde lyst til å gjøre noe og ikke fant glede i noe spesielt. Hvis det går an å være deprimert i førskole- og barneskolealder, så tror jeg at jeg var det. Da jeg ble eldre (ungdskolen og vgs) fikk jeg egne interesser og hobbyer og et par venner og var i bedre humør selv om foreldrene mine ikke lot meg bruke noe særlig mer tid hjemmefra. Men i forholdene mine ble alt dette tatt fra meg igjen.

I en alternativ verden

Jeg tok fjernkontrollen og zappet over til en alternativ virkelighet, på den andre siden av solsystemet, mye ligner på vår verden, men mye er også annerledes:

FAKTA

- De færreste blir lykkelige.
Poly-psykolog Trude Frohen tror ikke monogami er en samlivsform folk flest vil ha glede av.

- Vi skal vokte oss for å tro at folk som lever i slike forhold nødvendigvis er lykkeligere. Dette bør ikke idylliseres. Det kan ligge mange slags motiver og skjebner bak, sier Frohen.

Frohen mener at det vi har sett i den filmen «Bare vi to» er det nærmeste man kommer monogami her til lands.

- I «Bare vi to» satte jo regissøren fingeren på noe viktig, nemlig at selv om man har en ideologisk idé om at det er greit å ha et forhold og en partner, henger ikke følelsene alltid med. Også her oppstår det sjalusi og vonde følelser, sier Frohen, som tror det alltid vil være mennesker som vil leve motstrøms.

- Men vi ser at ideologien som vi hadde på tidligere er borte, for folk som eksperimenterer med alternative samlivsformer i dag handler det i større grad om å dyrke eksklusiviteten og tryggheten.

Hun tror ikke barn har godt at av foreldrene har en monogam livsstil.

- Dette er absolutt ingen god oppvekstramme for barn. Voksne kan ta frivillige valg, men å påtvinge barn noe slikt, er svært betenkelig. Barn trenger flere nære omsorgspersoner, sier Frohen.

- Er dette en samlivsform vi vil se mer av i framtida?

- Nei, det tror jeg ikke. Når du spør barn hvordan de ser for seg framtida, svarer 80- 90 prosent at de vil leve i en stjernefamilie, eller i en stamme. En oppløsning av stammen ser de kanskje for seg et sted på veien, men det de klassiske forstillingene om stjernefamilien står sterkt.

*

Vi må være åpne for at folk velger å være monogame, og at de ønsker å ha noen for seg selv. Selv om det høres rart ut, er det viktig å ikke nekte dem dette. Det er en menneskerett å leve som man vil.

(En hver likhet med virkeligheten er tilsiktet og ikke tilfeldig)

Unitarforbundet gratulerer Laila og Kim med deres bryllup på Losby Gods i dag 21. november 2009. Måtte de få mange gode dager og år.

Normalt former en samtale i parterapi sig mellem par/ægtepar og en psykoterapeut og samtalen vil normalt vare 1-1½ time ad gangen.

Hvor lang tid løber de terapeutiske samtaler over …..

I løbet af den første samtale beslutter parret/ægteparret og terapeuten sammen, hvor vidt det ville være en god idé at fortsætte et terapeutisk forløb gennem længere tid. Hvis et parterapeutisk forløb igangsættes, vil terapeuten kunne vurdere, hvor mange samtaler, der vil blive behov for.
Et parterapeutisk forløb vil typisk strække sig over 4-5 måneder med samtaler hver 14. dag, men det er selvfølgelligt helt individuelt fra par til par. Nogle par får også samlivet eller ægteskabet på ret køl igen hurtigere end andre – det afhænger naturligvis også af, hvilke problemer der er opstået  i årenes løb i parforholdet.

Nogle par vælger også en mere alternativ behandlingsform ……

Hverdagens stress og jag som følge af karriere, børn, lange rejsetider i forbindelse med arbejde, den øvrige familie, regn, slud, blæst og evig gråvejr hjælper heller ikke til på et par-forhold – det slider alt sammen!
Flere og flere par rejser derfor sydpå på en forlænget terapi-weekend, terapi – ferie i en eller to uger, f.eks Tenerife, hvor de er garanteret solskinsvejr hver dag, og hvor de så har samtaler med en professionel psykoterapeut / parterapeut.
Imellem samtalerne med parterapeuten er der tid til for parret at tale sammen om problemerne, kommen til en fælles forståelse, forstå hver i sær, muligvis løse en del problemer – og helt uden udefrakommende forstyrrelser.
Parret kan koncentrere sig om dem selv og hinanden – og vejen fra behandling til et godt samliv, kan ofte kortes betragtelig ned.

Parterapeutens opgaver …..

Psykoterapeutens hovedopgave er altid at hjælpe parret/ægteparret til at fungere på en bedre måde i dagligdagen – både med sig selv og hinanden, og udgangspunktet for selve samtalen er koncentration om de samlivs problemer, som parret/ ægteparret skaber med hinanden til hverdag..

Hovedmålet med samtalerne er at parret forbedrer deres evne til fælles at løse konflikter og problemer – det vil bl.a. sige at blive i stand til at arbejde sammen på en langt bedre måde om de svære ting, der er opstået i livet . En forbedret evne til at løse konflikter på en sund måde, vil naturligvis også smitte af på familiens børn, der netop har deres forældre som modeller for, hvordan svære ting i livet skal og kan klares. Børnene ser naturligvis også hvordan det ikke skal gøres, men det er ike ofte at de kan se forskellen, hvorfor de ”lærer” de forkerte ting.

Skilsmisse …..

Nogle par/ægtepar opsøger også en uddannet psykoterapeut, fordi de har besluttet at afslutte forholdet og ønsker hjælp til en værdig skilsmisse både af hensyn til sig selv, fælles børn og økonomien. Derved undgår de at skulle blande en advokat ind i sagen med de retsmæssige, økonomiske samt menneskelige aspekter det vil medføre.

Andre par/ægtepar søger professionel hjælp, fordi de egentlig er i stor tvivl om at forholdet har tilpas megen kvalitet til, at de kan fortsætte at leve sammen.

Psykoterapeuten hjælper parret/ægteparret til på en positiv måde at kommunikere direkte og klart til hinanden på en måde, som hjælper til at styrke samarbejdet.

Sex og samleje …..

Parret/ægteparret vil også få hjælpe til at udtrykke sig om livs-områder, der er svære at tale om, såsom sex, lyst, hvordan får du den bedste orgasme eller helt andre private områder, der slet ikke har noget at gøre med sex og samleje. Endvidere vil terapeuten hjælpe med, at parret stimulerer evnen til at lytte uden at f.eks. afbryde og respektere hinandens følelsesliv eller nedgøre sin partner, og det er i sig selv et stort problem i dagens Danmark.

.

Typiske problemstillinger for et par/ægtepar/partner?

min mand (kone) har været mig utro
vi er i tvivl om, hvorvidt vi skal have et barn sammen?
vi keder os sammen – hverdagen er kedelig
min mand (kone) drikker for meget
vores barn reagerer negativt hjemme (eller i skolen)
vi har brug for, at en udenforstående hjælper os til at kommunikere på en bedre måde
min mand (kone) er afhængig af sine forældre
min mand (kone) anklager mig for alt muligt
vi skændes uafbrudt – og ofte om småting
en af vores barn har kolik, og vi kan ikke holde det ud
min mand (kone) opfører sig for det meste urimeligt overfor mig
vi vil prøve for sidste gang at få vores familie til at hænge sammen
vores lokale læge har rådet os til at gå i parterapi
skolepsykologen har rådet os til at få hjælp hos en terapeut
vores venner og bekendte har anbefalet os at gå i parterapi
vi kan ikke holde ud af være sammen, og heller ikke at være fra hinanden
vi er uenige om, hvilke krav vi skal stille til vores børn

Råd, vejledning og yderligere information om parterapi i udlandet:

Finn Korsaa
Psykologisk konsulent
Autoriseret klinisk psykolog
Gruppeanalytisk psykoterapeut

Sorte skuespillere kommer alligevel i ‘Parterapi’, skriver politiken.dk

Via Skype og video-opkald (med web-kamera) er det muligt for Spirit and Mind ApS at tilbyde landsdækkende coaching og individuel terapi.

Vi har gode erfaringer med at bruge Skype og videoopkald med web kamera. Skype er nemt at oprette. Du opretter en brugerprofil i Skype og får derved et kaldenavn. At oprette en bruger profil på Skype er gratis og opkald fra Skype til Skype er gratis.

En fordel ved coaching og individuel terapi over Skype er at vi kan se hinanden og at transporttid og udgifter er væk. Du kan sidde derhjemme og tale med os uforstyrret. Vi skriver under sessionen noter som efterfølgende scannes og sendes til dig som en pdf-fil, så du har et dokument bagefter, der indeholer hvad du talte om og de sammenhæng vi fandt.

Via Skype er det muligt at tale sammen hvor i Danmark du måtte befinde dig, idet det eneste det kræves er en computer med web kamera, hvilket alle nyere computer skærme har indbygget, en internet forbindelse samt at du opretter en gratis bruger profil på Skype.

Tider for Skype coaching og individuel terapi er meget flexible og ligger i eftermiddag- og aftentimerne på hverdage og eventuelt i weekenden.

Prisen er for en introtime er 200 kr/60 minutter hvis du er studerende ellers 250 kr/60 minutter. De efterfølgende timer koster 240 kr/60 min (studerende) og 300 kr/60 min.

Skype coaching and individual therapy is also possible in English all over Denmark.

For mere information om skype coaching og individuel terapi med web kamera ring på 23397673 eller skriv til kontakt@spiritandmind.dk

Klik her for yderligere information på Spirit and Mind ApS’s hjemmeside

Ari er ikke lykkelig, melder Dagbladet. Han har det litt tøft akkurat nå. Ari Behn følger seg deprimert, melder VG. Dersom dette er uttrykk for en oppriktige følelse, kan det være positivt, melder TV2. Man kan ikke unngå å bli imponert. Over denne sikre evnen til å regissere seg selv. Nå varsler Ari Behn at han kommer til å skilles fra sin prinsesse. Eller han gjør narr av alle rykter;

Før eller siden blir jeg sparket ut hjemmefra. Det er antakeligvis langt verre for de som oppholder seg sammen med meg å ha meg gående hjemme. (…) Jeg er patologisk trassig, opprørsk til det infantile. Det gir meg stadig trøbbel og gjør at jeg ofte havner i kompromitterende situasjoner, idiotiske krangler og at jeg er så godt som umulig å leve sammen med. (…) Jeg elsker aller minst meg sjøl, det er kanskje en av grunnene til at jeg virkelig aldri klarer å bli kvitt jaget og rastløsheten.

Dette er karakteristikker man kunne lagt i munnen på en forbanna, oppgitt kone.  Mulig han er inspirert av den kongelige tv-serien The Tudors.

Afsked.   Jeg skrev et afskedsbrev til min kæreste for 4 dage siden, jeg har ikke sendt det. Det føles ikke rigtigt, ikke selve brevet, men afskeden, for vi har skredet fra hinanden, smidt hinanden ud, snerret skrid, pakket vores kuffert igen og igen, ja selv på vores meget tiltrængte og lækre kinky ferie, blev kufferten pakke og gjort klar til afrejse 2 gange på en uge.

Jeg kan ikke mere, jeg kan heller ikke sende brevet, det er blevet en kliche af tage afsked.

Du er dum perlerne.   Vi har i næsten 4 mdr, efter vi fandt sammen igen efter et voldsomt og definitivt brud, skræmt livet af hinanden med vores usikkerhed,” jeg forstår ikke hvorfor du gør sådan og sådan” Læs: ”jeg kan ikke lide det du gør/er for jeg er bange og jeg vil hellere sige hvad du gør forkert, end sige hvordan jeg har det og hvad jeg har brug for, for så gør jeg mig sårbar”, ”jeg skrider før du gør det, for så bliver jeg ikke forladt” og posefulde af gamle du er dum perler er blevet trukket på en uendelig snor, vi aldrig ser ud til at kunne afslutte.

Jeg elsker dig – FORSTÅR DU DET SÅ!   Vi elsker hinanden, forsikrer vi igen og igen hinanden og mere og mere desperat lyder det. Vi trækker os i håret af fortvivlelse over vi ikke kan få det til at lykkedes. Stædigt sætter vi os ned og kigger hinanden dybt i øjnene og lover at nu skal det blive bedre, nu må skænderierne holde op, vi kan hver for sig ikke holde det ud, det er udmattende, fortærende og de fantastiske stunder der trods alt er, drukner og bliver begravet i alt lortet.

Reglerne.   I ren frustration, har vi lavet regler. Vi har lavet regler for timeouts, vi har regler for hvad vi må snakke om og hvornår og hvordan vi må gøre det, vi har regler for hvad vi skal gøre, hvis den anden gør noget man ikke forstår, vi har sågar lavet en beredskabsregel af den sjove kinky slags, vi har vist også en regel om vi ikke må sige noget grimt til hinanden og en om ikke at sige noget nedladende og svidende ondt om den andens venner/bekendte/familie. Vi har en om vi ikke må forlade hinanden, men skal tænke os om i 24 timer….og der er sikkert flere, jeg ikke kan huske på stående fod.

Han elsker mig – Han elsker mig ikke – Han elsker…   Jeg griber mig oftere og oftere at tænke, hvorfor mon han kom tilbage, hvad vil han egentlig med mig nu, når jeg gør ham så ked af det, utryg og ulykkelig? Hvad er der ved mig han kan lide? Der er helt sikkert massere af ting han ikke kan lide, ikke forstår eller gør ham usikker, det ved jeg. Er der noget tilbage han kan lide eller er det en slags selvpinerisk stædighed der får ham til at blive? Jeg ved det ikke længere, jeg kan ikke mærke det. Jeg kan til gengæld godt mærke at han efterhånden føler at jeg skal håndteres som en bidsk eller syg hund. At han gerne vil hjælpe mig….

Note. Måske spørger han om det samme?

FOR FANDEN!   Jeg vil ikke hjælpes, jeg vil elskes og have en jeg kan glædes og grine sammen med og en der synes det er sjovt at være en del af mit liv på godt og ondt. En jeg trygt kan snakke med, også om de svære ting, uden at være bange for, at han så tror det er ham der er under anklage eller jeg skal klandres fordi jeg gør noget han ikke ”forstår” og det gør ham usikker. Jeg har brug for en mand der kan klappe mig på kinden eller giver mig et kærligt klap bagi, når jeg bliver usikker eller er optændt af ”nervøs energi”, og siger ”så så det går sgu nok det hele, lille skat”. Jeg vil ikke vurderes, vejes og analyseres for åben skærm, og pilles fra hinanden, så jeg i mine svage øjeblikke, og dem er der mange af efterhånden, føler jeg skal forsvare hver eneste prut jeg slår eller skal forsikre ham om, at han ikke behøver at være bange eller at jeg må kapitulere og sige ”ja jeg er syg, jeg skal nok gøre det hele anderledes i morgen skat”.

Note: Jeg synes det er møg usexet at blive behandlet som en der har det svært og skal hjælpes. Jeg vil gerne have hjælp, men lad mig selv spørge om den. Det er sexet at få at vide man er verdens dejligste, også med morgenhår, finanskrise og bums på hagen. Lær det! Lyv lidt positivitet ind i samlivet, især når I har det svært, det giver mere sex og glæde, og lad for guds skyld være med at fortælle om dit fortræffelig tricks i et svagt øjeblik bagefter, du mister din troværdighed og hun/han vil altid stille spørgsmåltegn til, om nu du mener dine komplimenter (nyt unødvendigt problem opstået).

Über bitchen.    Jeg er selv holdt op med at kunne lide mig selv og det jeg gør, i dette opslidende never ending drama. Jeg er blevet bitchy, kontrollerende “du må ikke gøre dit eller dat” kælling, usexet usikker, stiller urimelige og rimelige krav (kan ikke se forskel mere), klynkende (som nu), jeg er begyndt at blive indelukket og meget sparsom med hvad jeg har lyst til at fortælle (hvis det nu skulle vende tilbage som en svidende lussing) og jeg synes mit liv sejler (og det gør det for egen regning), men jeg får mindre og mindre overskud til at gøre noget ved det….og så får man bumser af det.  

Efterlysning.    Jeg har fandengalemig brug for at grine lidt af det hele, jeg vil have MIG igen. Hende der godt kan se det er noget lort, men alligevel kan le lidt af det, for det går jo nok over. Hende den lækre steg, men overskud til mere end småklynk og tid til at dyrke noget lækkert sex med sin kæreste, hende der synes at mennesker er sat her på jorden for at glædes over hinandens skønhed, forskelligheder og mærkværdigheder. Hende den vidunderlige kone, der kan få den ”kedelige” butiksindehaver til at fortælle en lang historie og få mænd og kvinder til at vende sig om efter hende på gaden, fordi der bare var så meget liv og nærværd, at det smittede. Hende der kan drikke en bajer med bumsen uden at hun selv bliver en og hende der kan tage til et businessmøde uden at miste sin integritet, hende der kan kaste sig ud et projekt der måske- måske ikke ender godt, men det skal sgu have en chance og i morgen kan vi sgu altid finde på noget andet hvis det ikke lykkedes. Hende der kan få sin kæreste til at føle sig som verdens lækreste og heldigste mand. Hende med verdens største smil.

Note: Mit motto skal igen være: don’t worry, be happy!

MÅ JEG SÅ FÅ LOV!   Jeg vil have lov at være en lækker kæreste, jeg nægter at give op, selvom jeg ikke har den store erfaring med at være det. For når man er så rummelig, piller folk som regel det fra de helst vil have, mens resten bliver smidt væk (især hvis man giver dem carte blanche til at gøre det). Det er okay hvis bekendte gør det, men jeg vil have en kæreste der kan tage det hele, en der kan rumme det hele uden at blive alt for bange (og hvis han bliver det er det okay, bare han ikke skælder mig ud over det), og en der kan gøre mig tryg nok, at jeg tør til at vise ham mine svage sider….og det gør ikke noget at der bliver grinet lidt af dem, det ville være helt befriende. Man kan sgu også tage både sig selv og andre urimeligt alvorligt.

HAM   Jeg har fundet ham, altså ham som vil og kan tage det hele, men det er ikke så ligetil som jeg troede og det er okay, for jeg ved at han gør sit yderste og det gør jeg også, er bare blevet lidt træt af kampen. Jeg bliver, jeg sender ikke brevet, også selvom min tro lige nu hænger og dingler i en tyndslidt tråd og jeg er udmattet, men det er okay, for jeg ved at han elsker mig og jeg ham og jeg bliver her og ved til det lykkedes os at finde tonen igen.

Til protokollen.   Det er ikke vigtigt hvordan han ser ud, hvad han laver, hvor mange penge han tjener, hvem hans familie og venner er, bare han er tilfreds med at være den han er, bare jeg kan glædes sammen med ham over er at være til, og elske og blive elsket igen. Er det for ambitiøst? Behøver det at være så svært?

Note: Husk at sige at han er verdens lækreste mand, næste gang jeg ser ham.

Kærlig hilsen

Fru Klynk Bitchsen

Kontrolvænget 2

0606 Sønder Kravrup

Spirit and Mind ApS tilbyder individuel terapi og coaching på Fyn. Terapien eller coachingen foregår hos dig i dit eget hjem kombineret med samtale over telefon via Skype. Har du også Skype er opkaldet gratis.

Terapi og coaching i eget hjem kræver, at vi kan tale uforstyrret og alene, således at det er dig der er i centrum.

Inge G. F. Larsen fra Spirit and Mind ApS kommer til Fyn 1 gang per måned hvor samtalen finder sted i dit hjem. Samtalen følger vi op ved at tale over telefon inden næste møde.

Samtaletiden er 90 minutter og prisen er:

Individuel coaching, terapi, par- eller familieterapi 375 kr/90 min.
Er du studerende, efterlønsmodtager eller pensionist 300 kr/90 min.
Efterfølgende timer 450 kr/ 90 min, studerende, efterlønsmodtagere og pensionister (inkl. 20% rabat): 360 kr/ 90 min

Der er et transport tillæg, der afhænger af hvor på Fyn du bor, som eksempel kan nævnes:
Svendborg og omegn: 50 kr/session.
Langeland, Fåborg, Odense og omegn: 100 kr/session.

The therapy and coaching can also be in English

I Spirit and Mind ApS har vi specialiseret os indenfor følgende områder:
• Mobning og lavt selvværd og selvtillid
• Spiseforstyrrelser (anoreksi, bulimi, overspisning)
• Selvskade
• Identitet
• Grænsesætning, at sige fra
• Angst og kriser
• Ensomhed og depression
• Vrede
• Dødsfald, tab, sorg og adskillelse
• Overgreb
• kærestesorger
• Familierelationer og samliv
• Seksualitet
• Voksent barn af alkoholiker
• Alkohol- og misbrugsproblematikker
• Kulturelle- og etniske problematikker
• Overgangsfaser i livet
• Den psykiske side at fysiske lidelser

For hver session skriver vi noter og noterne scannes ind til pdf-format og sendes til din e-mail, således at du har noterne fra vor samtale og kan se dem og genopleve sessionen efterfølgende. Det kan nogle gange være svært at huske hvad man sagde og talte om i samtalen, dertil er noterne er rigtig godt redskab.
Noter kan ligeledes bruges som et eventuelt udgangspunkt for næste samtale.

I Spirit and Mind ApS har vi tavshedspligt, hvilket betyder at vi ikke giver information videre om vore samtaler.

Ring på 23397673 eller skriv på kontakt@spiritandmind.dk

Klik her for yderligere information på Spirit and Mind ApS’s hjemmeside

Väggarna skakade. Katten sprang och gömde sig. Grannarna satt på första parkett. Och jag har aldrig varit vackrare.

Herregud vad jag är kär i den Mannen.