ReviseF65 har sendt ut en pressemelding om at man internt i WHO er kritiske til at Norge er det eneste landet i Skandinavia som fortsatt ikke har fjernet fetisjisme, sadomasochisme og transvesittisme fra diagnoselisten. Folk defineres altså fortsatt som syke på grunnlag av deres preferanser i senga. WHO hadde håpet å få drahjelp fra alle de skandinaviske landene, som anses som foregangsland på dette området. Sverige har nylig fjernet diagnosene, og Danmark gjorde det allerede på midten av 90-tallet. Å revidere diagnoselisten anses som et viktig tiltak mot HIV og AIDS, da diskriminering og mørkelegging gjerne øker risikofylt aktivitet.

Politiken har lørdag 14.11 et morsomt lille interview med forfatteren Anette Vestergaard om sex og frigjorthed. Hendes pointe er, at det er vigtigt at have en afslappet og frigjort forhold til sin egen seksualitet – så frigjort, at man kvinder (for det er dem hun taler om) tør skrive et massageapparat på ønskesedlen til jul. Uden at bekymre sig om hvad andre tænker. Hvorfor? Jo, for først der er man i stand til at sætte sig ud over at have en masse meninger om andres seksualitet.

Antette Vestergaard vil væk fra de stramme tøjler og de snævre grænser – de grænser vi sætter for hinanden og for normaliteten, og som vi (og, siger hun, især kvinder) straffer overskridelse af med udelukkelse og bagtalelse. Vi har, siger hun, brug for at slippe kontrollen og slippe kontrollen af hinanden. På en civiliseret måde. Vi skal kort sagt tilbage til at give det normale vide rammer.

Jeg blev i godt humør af at læse det. Det er rart at støde på seksuel diskurs der er positiv i sit udgangspunkt.

Hun sidder inde på sit fine, lille værelse og smiler ind i sit webcam. Cyklen, som hun holder pæn og ren, står bagved og signalerer en aktiv livsstil. Der er rent og pæn, ligesom hun er ren og pæn. Hendes hud og små hænder. Hun drikker kildevand, hverken cola eller kaffe.

Hendes øjne glimter, hun ler og løsner sit lyse hår. Det sker med en let håndbevægelse, men vi ved at det betyder langt mere. Et klik videre skal du givetvis betale et månedsgebyr.

Kender du også denne her reklame for et dating-site der dukker op på din hotmail eller på myspace siden, hvor du egentlig bare ville høre noget musik?

Internetreklamer varierer fra det mildt irriterende til vildt frustrerende, og denne her får mig op i det røde felt af to grunde:

1. Det er den mest udspekulerede form for udnyttelse, at man har hyret en (faktisk glimrende) skuespillerinde og sat hende i en så henkastet position. Hun spiller på nogle basale heteroseksuelle tilbøjeligheder og formålet er at gøre de alene ensomme, de afslappede stressede, og de tilfredsstillede liderlige. Man bliver simpelthen taget ved pikken – i stedet for næsen.
2. Værre end ”sex sælger”, som ikke skulle være nogen nyhed, er den præcise udformning. For hvad er det egentlig for et billede af ”den attråværdige pige” vi singlefyre skal savle over? Jo: hun er sund, motionerer og drikker kildevand, ren, og ikke bare hygiejnisk men med rene, nordiske træk, og sparsommelig, hun har et lille værelse (og igen: tager cyklen frem for taxa, metro eller andre ’luksusvaner’).

Fyren kan altså forvente sig en kernesund pige med prioriteterne i orden, der ikke bruger hans penge – var der nogen der sagde kedeligt? Efter min mening bør piger være forargede over at få præsenteret et forbillede, der er som skabt til at blive domineret. Og fyre burde kede sig bravt – men det værste er, at den sikkert er fuldstændig effektiv.

Inspireret af Twojakes nyeste indlæg som han nævner her (link indsættes når jeg har fanget triket). Nu må jeg jo sige at han var hurtigere end mig, for jeg ved han ikke var i hovedet på mig, men tankerne har kredset i mig et stykke tid uden jeg rigtig kunne finde ordene.  På den anden side så er det vist emner som i større og mindre grad debateres rundt omkring i aviser og på blogge, så jeg kan vist roligt komme med mit besyv .

Hvis man ser på det historiske aspekt mellem kvindefrigørelse og modstanden mod seksualiteten og visse aspekter af den, som porno og prostitution så synes der være en sammenhæng. I hvert fald som jeg ser det.

Det lader til at modstanden mod visse former for frigjort seksualitet (herunder porno, prostitution og  seksualitet som i en eller anden grad går ud over de kendte  normer) hænger nært sammen med kvinders frigørelse.

Ser man på det historiske billede med store briller mener jeg sammenhængen er tydelig, forstået på den måde, at her er det nye at kvinder kæmper imod mænd OG imod kvinder, for deres definition af frigørelse. At det ikke er mænd (fx præster) der dømmer og fordømmer visse type af kvinder (og mænd) til udstødelse.

For godt og vel ca 120 år siden fik kvinders frigørelse eller de kvinder der kæmpede for det, ørenlyd nok til at skabe debat i de pænere veletablerede borgerlige hjem og det havde og har følger frem til nu på kvinde frigørelsen og om seksualitetens frigørelse.

Kvinderne kæmpede for bedre vilkår, groft sagt kæmpede de for retten til at være deres egen herre, bestemme selv og eje deres krop og dermed også deres seksualitet. Det er historisk en kamp, som har udviklet sig og løbende haft forskellige delmål, der på sæt og vis er opnået i dag.

Det er også historisk en kamp begyndt og fortsat hovedsageligt været/er af kvinder fra de pæne og veletablerede borgerlige hjems kamp. Altså frt af kvinder der den gang som nu  er at betragte som velstillede og veluddannede. Det har ikke været en arbejder kamp, men den har ofte været anført som en sådan, men som jeg opfatter det har det mere været en taktik for at hente opbakning og stemmer, som for at kæmpe for alle kvinders frigørelse.

Samtidig som kvindefrigørelsen slipper løs opstår den her modstand mod prostitution. En modstand der umiddelbart ikke er anderledes end præsternes torden mod hor og deslige og dermed vinder modstanden genhør iblandt det pænere borgerskab.

Det nye i modstanden er, at de selv samme frihedskæmpende kvinder, som vender sig kraftigt imod prostitution og prostituerede og den frie seksualitet, på en måde ender med at kæmpe imod det de egentlig kæmper for. Nemlig den frie ret til at bestemme over liv, egen krop og indtægt og ansvar for samme.

De prostituerede kvinder er som jeg opfatter det,  kvinder der allerede et langt stykke af vejen netop HAR det kvindefrigørelses kvinder kæmper for. Derfor virker det underligt at modstanden efterhånden som kvindefrigørelsen vokser, ligeledes vokser mod prostitution og de prostituerede kvinder og imod den frie  seksualitet.

Jeg vil lige indskyde at der selvfølgelig er nuancer, det jeg her er opmærksom på er kvinder som økonomisk og dermed også vidensmæssigt står rimeligt lige. Men hvor den ene gruppe kvinder økonomisk, fysisk og psykisk er bundet til deres ægtemand (el mandligt familiemedlem) og de gældende normer for det pænere borgerskab og så de prostituerede som i højere grad er fra arbejderhjemmene, er økonomisk frie, har større selvbestemmelse over deres indtægt, og dermed har flere valgmuligheder og større ansvar for deres eget liv og levned.

Underligt ikke?Kæmpe imod det man egentligt kæmper for.

Jeg mener hvorfor udvikler kvindefrigørelseskampen så hurtigt og vedbliver være en kamp imod kvinder og kvinders  frie valg, når den på samme tid netop handler om at opnå de selvsamme egne frie valg? Det virker i højre grad som en klassekamp, hvor det frem til nu er kvinderne af det pænere borgerskab som løber af med sejrene de har vundet over arbejderkvinderne. Det virker desværre også til at de sejrende borgerlige bonerte kvinder for at tvære deres sejer ud og i en mulig undertrykt hævnaktion, straffer arbejderkvinderne ved yderligere fratage dem muligheder og friheden til at forbedre deres egne og deres arvingers liv og udvikling.

Det ville være let nok at sige at kvinder er kvinder værst.. og et langt stykke er det jo rigtigt. Men det er jo langt mere mudret end det og der er nogle ting som tilsyneladende overses i denne frigørelseskamp. Som at kvindekampen også er en klasse kamp. Det er en kamp mellem det bedre borgerskabs kvinder og arbejder kvinderne, ud over at det er en kamp for personlig frigørelse og seksualitet.

Egentlig er det jo forståeligt nok at de frigørelseskæmpende kvinder kæmper for frihed, lighed og selvbestemmelse, det er bare mindre tydeligt at de kæmper ud fra deres eget erfarings og videns grundlag og at de dermed i høj grad ender med, at kæmpe imod arbejderkvinderne, som videns og frihedsmæssigt har andre problemstillinger som friheder.

Men disse pæne borgerlige kvinder overser i deres kamp en meget meget vigtig ting. Arbejder kvinderne har allerede og har haft langt tilbage i historien en anden frihed, hvis man vil kalde det det.

De ER allerede udearbejdende kvinder med større ansvar og de arbejder for fælleskabet i familien, på en anden måde end adlen og det pæne borgerskab. De indgår ægteskaber på andre vilkår end det pæne borgerskab og ud over nødvendigheden af indgå i et ægteskab, er de langt mindre bundet af det pæne borgerskabs puritanske seksualitet før ægteskabets indgåelse og langt mindre bundet af forretningsmæssige ægteskabelige arrangementer.

Arbejder kvinder må i langt højrere grad forholde sig til deres seksualitet af forskellige årsager, hvilket inkluderer lyst som det inkluderer nødvendighed. Langt de fleste prostituerede kommer fra arbejdermiljøet og for dem er der langt flere goder i at blive prostituerede frem for at hutle sig igennem, tigge og sulte på gader og stræder og der på gaden være langt mere udsatte for andres usle behandling af dem og uden kunne beskytte sig.

Forskellen mellem kvinderne af det bedre borgerskab og arbejderkvinderne er stor. Underligt den vinkel ikke rigtig er kommet frem, men måske handler det i lige så høj grad af den gamle kending, vinderen skriver historien og her har de borgerlige kvinder vundet kampen for at definere kvindefriheden og for at styre den i den retning de anser for målet. De arbejdende kvinder er udkonkurreret.

Men det er jo ikke nok kun at se tingene fra en videns, økonomisk og klassekamps vinkel for at kunne prøve sætte sig ind i disse frigørelses kvinders kamp og modstand mod deres eget køn. Jeg tror også man skal inddrage disse kvinders følelsesliv og opfattelsen af ægteskabet, der kraftigt påvirkes af tidens nyeste trend, romantikkens idealer, og dermed nye syn på indgåelse i ægteskabet af den frie kærlighed.

Dette romantiske syn på ægteskabet og hvor kærligheden er alfa og omega for ægteskabet sammen med de værdier der så kommer på troskab, fællesskabet mand og kvinde i mellem, friheds og ansvarsfordeling.. og så med realiteterne som de var, to dynamiske modpoler. Det er jo nærmet en kamp i sig selv.

Langt hen ad vejen var ægteskaberne i de borgerlige hjem arrangerede, der kunne være tale om forelskelse og kærlighed, men kun under forudsætningen af at parrets interesse i hinanden blev anerkendt og accepteret af deres pårørende. Aftaler og forretninger var stadig den vigtigste faktor, før indgåelse af ægteskab kunne komme på tale.

Samtidig var hjemmene indrettet således at ægtefællerne sjældent havde fælles værelse. At kvindernes seksualitet i høj grad var opdraget ud fra den gode kendte “For gud, konge og fædreland” når man udførte sin pligt og sørgede for arvinger.

Faktisk kunne et pænt borgerligt ægteskab sagtens foregå på en sådan måde at ægtefællerne var som to fremmede, der levede under samme tag og som kun af pligt indgik i forskellige ægteskabelige sammenhænge, som de ægteskabelige sysler rettet mod skabelsen af arvinger. Kvinderne gik derhjemme og underholdt sig selv og hinanden, arvingerne blev passet af barneplejersker og huslærer. Beslutningerne tog manden alene, dog nogen gange efter have hørt konens udlægning.

Mændene havde friheden til at tage i Herreklubber eller på Bordel om aftenen og der lade sig underholde af en helt anden type kvinder. Kvinder som i høj grad var bevidste om deres kroppe og seksualitet, kvinder som kunne konverserer og turde sige deres meninger og lufte deres tanker på en helt anden måde end konerne kunne. Jeg kan forestille mig mændene i langt højere grad opsøgte hinandens selvskab samt disse kvinders alene af den grund de fik hvad de søgte mod og medspil og en frihed der hører med når man betaler for en service, de slap for problemerne og kravene..

Jo godt nok blev nogle prostituerede “holdte kvinder” og andre kvinder af det pæne borgerskab lå på vippen af prostitution og “holden kvindelighed” indstalerede  i lejligheder og fungerede der,  som en kombination af elskerinde og kone nr to. Men det er vist stadig mere undtagelsen end reglen og for de der har kassen.

I disse Bordeller fik mændene jo hvad de ville have, frigjorte kvinder der forstod at mændene og dækkede deres behov. En friplads hvor også kærligheden havde friere udfoldelsemuligheder.

Og i de borgerlige hjem sad de pæne anstændige kvinder og gik til og havde, for en stor del af dem, ikke andre steder at rette deres frustrationer, afmagt og vrede end mod bordellerne og de prostituerede, for mod manden kunne de ikke.

De kvinder af de borgerlige hjem som gik i mod strømmen, enten om de fandt sig en elsker eller erkendte deres seksualitet, blev i høj grad udelukket af borgerskabet. Den seksuelle kvinde endte ofte på sanatorier og lignende steder, hvor de under forskellige former for torturlignende behandling forsøgtes tilrettede og hvor bla amputationer af klitoris var en af behandlingsmetoderne, for at undertvinge kvinden normerne, for at kontrollere hendes “hysteri”

Så her har vi så groft sagt det pæne borgerskabt velstillede og veluddannede kvinder. Kvinder som i bund og grund ville have det de prostituerede havde, friheden, seksualiteten, kropsligheden og for ikke glemme.. tiden sammen med mændene, deres egne ægtemænd altså og kærligheden.

Måske noget af modstanden er opstået her? Måske noget af det had der ligger og ulmer under den gode vilje til at hjælpe de “stakkels” prostituerede og seksuel frigjorte kvinder har rod her? Måske. DEt er efter in overbevisning ikke helt utænkeligt.

Måske generationer af kvinder fra det bedre borgerskab har videreført disse frustrationer og undertrykte (uerkendte) længsler og seksualitet videre til deres døtre? Det kan være en mulighed, jeg vil ikke påstå det er den eneste. Men man arver fra sine forældre og man arver fra de man higer efter at være, de man ser op til, vi stræber alle opefter. Så det kunne være derfor. Som menneske ved vi i dag, at vi i langt højere grad påvirkes af, hvad vores forældres adfærd er i forhold fremfor hvad de siger og at vi under opvæksten i langt højere grad påvirkes vi af det usagte og undertrykte.

Så frem til nu, til i dag. Nu er de borgerlige pæne og velstillede og veluddannede kvinder i dag en langt større gruppe end før, af forskellige årsager som bla kvindefrigørelsen har del i.

Disse kvinder er et langt stykke af vejen arvtagere af deres forfædrende kæmpende og frustrerede kvinder. De er på den anden side også langt mere vidende i dag i forholdt til tidligere. De har vundet friheden men også det ansvar der følger med. Og på mange måder har de allerede vundet kampen over kønnene som over klasserne.

Men.

For rigtig mange af de kvinder er friheden til egen krop ene og alene et spørgsmål om hvorvidt deres egen lyst er der eller ikke og ikke så meget til hvad deres lyst er, hvilke nuancer den kan indeholde, hvad der driver deres lyst, hvordan de kan påvirke den eller hvordan deres lyst eller mangel på samme påvirker deres partner og forhold.

For nogle kvinder har frigørelsen medført en harme mod mænd, der ligner had og en trang eller et krav om at vende rollerne i en strafaktion, så mændene kan mærke hvordan undertrykkelsen føles.

Men så er der også…

… disse frigjorte kvinder, som går imod strømmen. Kvinder som vælger prostitution eller porno af lyst af egen fri vilje. Der er kvinder, som er nuancer af  den seksuel frigjorte kvinde,  der vedstår deres lyst, sin seksualitet og som med frie vilje i erkendelser af deres seksualitet vælger partnere der passer til dem seksuelt som intellektuelt.

Disse kvinder står stadig for skud fra de pæne og borgerlige kvinder. Disse kvinder, der næsten uanset hvordan de udtrykker sig uden for normen (bestemt af det pæne bogerskab), groft sagt fordømmes  under et og ikke bare dømmes ude, men også på nedværdigste vis dømmes som ofre, som uden vilje, som uden intelligens af det pæne borgerskabs kvinder (og mænd). Klassekampen rumler stadig, det pæne borgerskab har ikke vundet over arbejderkvindernes, over de frigjorte selvbevidste og seksualiserende kvinder. Kampen fortsætter og med samme gamle argumenter. Forklædt som omsorg formet som tvangsredninger, men i realiteten dækker de over trangen til kontrol over mænd, over seksualiteten, over friheden og den frie vilje..

Man kunne spørge hvad det pæne borgerskabs kvinder er så bange for?

Man kunne spørge, hvorfor det er blevet det pæne borgerskabs kvinder en mantra de monotomt citerer når talen kommer på seksualitet, porno og prostitution.. som ud over krav om forbud og “nødvendige hjælpeforanstaltninger” er mantraer indeholdende afsky, nedgørelse, fordømmelse, stigmatisering og udelukkelse så snart seksualiteten ikke ligner normen? Så snart de kan ramme arbejderkvinderne på deres frihed på deres frie valg? Man kunne spørge hvorfor det skal gå ud over arbejderkvinderne og deres muligheder, hvorfor de pæne borgerlige kvinder på den måde skal sparke nedad?

Jeg får den tanke at disse pæne rene og ordentlige kvinder er bange for at miste hvad de har opnået, er bange for at miste kontrollen.

Jeg får den tanke at disse kvinder mangler at kunne nuancere kontrol og det at have kontrol over dele i livet og over livsbetingelser. At de ikke tør risikere miste kontrollen over dem selv, selv under udførelsen af deres seksualitet. At de ligestiller at miste kontrollen i en seksuel kontekst som at miste hele kontrollen – for ever.

At de simpelthen mangler at kunne nuancere bredt og især i seksuelle henseender og kontekster.

Og så mistænker jeg disse borgerlige kvinder bærende på en form for indædt misundelse over arbejderkvindernes frigørelse, som stadig på nogle områder er friere end de normer det pæne borgerskab fængsler sig i.

Seksualiteten er blevet synligere og dermed også friere, men den har stadig trange kår især der, hvor den går ud over den tilknappede tillærte viden og hvor den bonerte borgerlige pænhed ikke kan følge med, da det er ude over de rammer de har sat sig i.

Seksualiteten, uden for bonertheds normerne, bliver af borgerskabet ligestillet med psykiatriske lidelser og kriminelle handlinger, den analyseres ud fra dette så snart normer sprænges eller bare rokkes ved. Man sammenligner seksuelle handlinger med kriminelles, man forlanger seksualiteten under domstolenes lovgivning, man forlanger den forbudt og under stræk kontrol. Man kan slet ikke sætte sig over egne normer og man fordømmer stadig seksualiteten og seksuelle som syge, som man gjorde for årtier siden.

Man er i mangt et pænt rent og borgerligt hjem ude af stand til at sætte sig ud over egne normer. Man formår ikke undre sig, eller spørge ind til det man ikke forstår. Man dømmer hårdt og kynisk seksualiserende mennesker som syge og kræver dem fjernet fra overfladen…kræver dem udryddet, hvis det er umuligt så at omforme, undertrykke og kontrollere dem, at fratage dem deres frie vilje og valg.

Men glemmer fuldstændigt.. eller vælger at være blind for, uvidende om, ignorer at seksualiteten er nuancernes og lystens legeplads, at seksualiteten er sansernes største udfoldelses mulighed, at seksualiteten er rummet hvor normer kan udfordres og vendes på hovedet og få nye betydninger. At seksualiteten ikke kan styres og kontrolleres uden konsekvenser for menneskeheden og helt forfærdelige af slagsen for individet.

Man ser kun ud fra egen navle og man grimmes… og forlanger alt det uforståelige grimme forbudt, under kontrol, tvunget i pæne rene små ordnede kasser.

Jeg ved ikke hvordan klassekvindekampen kan ændres, eller hvordan man kan gøre opmærksom på forskellene og dermed stå mere sammen. Jeg ved ikke hvordan man får de pæne borgerlige kvinder til at forstå, at det de så indædt kæmper imod, når de bekæmper pornoen, prostitutionen og seksualiteten er det de i realiteten kæmper for.

Kan man overhovedet gøre den pæne bonerte og seksuelt undertrykte og normfængslede borgerklasse opmærksom på deres fejltrin?

Kan man på nogen måde få dem til at forstå at den frigørelse de kæmper for også må gælde for andre og for de som træder uden for borgernormen?

Jeg ved det ikke.

Jeg er kvinde.

Jeg er i grunden kvinde af det bedre borgerskab, jeg er dog også af arbejderklassen. Jeg er rimeligt veluddannet og intelligent. Jeg er politisk set en frigjort kvinde og kan med lov i hånd beslutte hvad der er rigtigst for mig, min krop, min seksualitet.

Og så er jeg et seksuelt væsen. Jeg er et væsen af den slags som i høj grad nyder at vende normerne en omgang eller to i seksuel kontekst, sætte dem i spil i nydelsesfulde kontekster.

For mig er der den største intimitet i den seksuelle udfoldelse og vigtigere endnu er der en ufattelig tydelig gensidig respekt og anerkendelse mellem mig og mine seksualpartnere. Vi er ligeværdige i det seksuelle rum, selv om jeg seksuelt overgiver mig til dominansen, selv om jeg modtager  spyt, slag og sæd i hovedet og ud over og i min krop, selv om jeg slipper kontrollen og overlader den til ham.

Så ER jeg ovenstående og samtidig en frigjort kvinde, som handler af egen fri vilje, i erkendelse af at min seksualitet og dens behov for udtrykke sig mangfoldigt.

Jeg bliver ikke et mindre værdigt menneske af det. Jeg bliver ikke et intetsigende underkuet væsen af det.  Jeg mister hverken min kvindelighed eller frihed ved det, Jeg bliver ikke dummere og jeg mister ikke min intregitet.

Jeg oplever i højere grad jeg sættes fri. Jeg oplever jeg bliver et menneske, der kan rumme langt mere og i langt højere grad frigør mig for de snævre pæne borgerlige rammer og normer, som ikke kun kvæler kønnene men også menneskets frie udfoldelsesmuligheder, frie valg og ansvar.

Jeg oplever mere og mere at de, der indædt kæmper imod seksualiteten i dens former hvor borgerligenormer sprænges, er fattige. De har en fattigdom af indsigt, af rummelighed og af frihed. De er i højere grad fængslede af kontrollerende borgerlige normer, af at putte dem selv, livet og menneskeligheden i små hæmmende kasser. Fængslede af at kæmpe imod og for at opretholde viljen som eneste kontrolfaktor. De er så fængslede de ikke indser den kontrol de tror sig have, er en illusion.

Jo mere disse mennesker kæmper for at forbyde, kontrollere og stoppe ned i borgerlige normkasser. Jo mere fængsler de sig selv, jo mere kontrol, selvstændighed og fri vilje afgiver de.

Det er jo egentlig tragisk for disse kvinder, for disse mennesker. At de opsøger fængslingen frem for friheden.

Det får mig til at tænke på om det er angsten for friheden de er bange for? Eller rettere om det er ansvaret, for deres egen fri vilje og lyst de ikke tør tage?

Er de så mange for at miste kontrollen, at de hellere afgiver den frivilligt for at fastholde sig selv i en illusion om at have kontrollen?

Jeg ved det ikke.

Jeg ved at der er kvinder, som mænd af det pæne bonerte borgerskab, som har yderst vanskeligt ved at sætte sig fri og ud over deres normer.

Måske er kvinderne, som mændene fængslede af deres egne fastlukkethed og ude af stand til at frigøre sig fra gamle besluttede normer?

For det er jo ikke kun kvinder, der har voldsomme problemer med seksualiteten når den går ud over normerne.. mændene følger godt med og bruger i høj grad samme udtryk. Det er jo ikke kun en kamp om kønnene, eller klasserne.. det er en kamp om menneskelighed, om friheden, om ansvar.. om selvet og selvstændighed..om lyst om legen om seksualitetens mangfoldige nuancer og udtryksformer…om alt det uden for kasserne.

For mit vedkommende så er en rigtig mand, en intelligent ordets mand, en mand som er sig sin seksualitet bevidst, en som tør give sig hen, slippe kontrollen og lege med og mod normerne i seksuelle kontekster. En mand af den intelligente slags som samtidig er sig sin indre “slut” bevidst på den maskuline og dominerende måde og som står ved det. Han er i mine øjne en fri mand,  en attraktiv mand, en mand der står ved sine valg og tager ansvaret for sig selv,  for sin seksualitet og som erkender at man som menneske (også som seksuelt menneske) ikke er stationær i sin udvikling…og sådan kan jeg vel også sige om kvinder.

undringer….iagttagelser og mit besyv

LilleQ

… og så er de måske endda fra samme familie?

1. Seksualitet og begær + min egen homoseksualitet.

2. Mine tanker om og angst for døden.

3. Forholdet mellem min mor og far, som jeg tror efterhånden er drænet for følelser, lidenskab, forelskelse og kærlighed (jeg vil betragte dem, søge at forstå dem, og jeg vil finde ud af, hvad der får dem til at blive sammen. I skrivende stund aner jeg det ikke).

4. Lone Hørslevs udtalelser om ensomhed + ikke at kunne formulere sig mundtligt men kun på skrift + mine egne refleksioner omkring det.

5. Min inderlige fascination af (og identifikation med) Susan Sontag + min sorg over, hun ikke lever.

6. Mine tanker omkring spiseforstyrrelser.

7. Mine tanker omkring selvmord.

8. Mine tanker omkring forelskelse.

8. Denne splittelse – eller… disharmoni i dét menneske, jeg fremstår som i praksis (ude i “virkeligheden” og blandt andre mennesker), dét menneske jeg selv opfatter mig som, og dét menneske, jeg helt oprigtigt er.

Jeg har så meget at sige. Og så kan man spørge:  “Hvorfor GØR du det så ikke?”, og hvor er det et godt spørgsmål. Jeg tror ikke, jeg er i stand til det lige nu. Jeg ved ikke, hvorfra jeg skal begynde, eller hvordan det skal endes. Goddamn.

Ligger i den mørke, stille nat og lytter til denne uges Elektriste Barometer. Selvfølgelig – selvfølgelig! – det allerførste jeg gør, når jeg kommer hjem fra en uges London-trip. Jeg tager ikke i skole i morgen. Jeg orker det ikke. Det er i virkeligheden ret katastrofalt. Jeg siger til mig selv, jeg skal tage mig sammen, men jeg gør det ikke. Dét er fattigt. Dét er ynkeligt. Det er dér, jeg for alvor mister min egen selvrespekt.

… I morgen vil jeg gerne fortælle jer om min tur. Jeg vil også gerne fortælle jer om mine tanker omkring min egen homoseksualitet, og også om mine iagttagelser af seksualitet mere generelt. En dag – en skønne dag, når jeg tør og er i stand til det – vil jeg også forsøge at sætte ord på min næsten lammende, næsten altoverskyggende angst for døden.

Indtil da… nogle billeder (desværre ikke fra London, da mit kamera er midlertidigt smadret… ja… jeg tror faktisk, det er done. 5.500 kroner og nærtstående, trofast ven… goodbye).

lidenskab, lidelse, kærlighed

Jeg er sær, anderledes og skæv.

Eller.

Måske bare en smule omvendt anvendt i udformning, opfattelse og udførelse af ting og liv.

Som for eksempel i forhold til mine kæresteforhold.

Jo mere afstand jeg får til mine kæresteforhold, jo mere går det op for mig, at de er mine mellemtidsforhold. Forstået sådan at det er mine kæresteforhold, hvor der er stilstand, hvis ikke ligefrem en form for tilbagegang i udviklingen, af og i mig og med kæresten.

Det er i mine kæresteforhold jeg har glemt og gemt mig selv.

Det burde jo vel egentlig være sådan at i kæresteforhold er man åben og i individuel og fælles forandring. Menneskeligt på flere planer inklusive de seksuelle.

Med mine kærester oplevede jeg være den aktive seksuelt, den udfordrende og mest ivrige udi eksperimenterende og den med mest lyst. Jeg lærte at slå knuder på mig selv, undertrykke masser af lyst og udforksnings trang. Ikke fordi jeg havde de store ideer om hvad jeg ville udforske. Jeg var og er på mange måder grundlæggende ret uvidende.

Mere sådan den der nærmest naive trang til udforske de mere basale og grundlæggende emner fra kategorien “Hvordan føles det her” over til fornemmelser og billeder dannet i mit hovede, ud fra oplevelser der vækkede noget i mig eller var frembragt af minder om billeder jeg så/hemmeligt læste om i min fars  gamle pornoblade og over til inspiration fra de få pornofilm jeg har set sammen med kæresten.

Mine kærester set i bakspejlet var de begrænsende, de der satte grænser for hvad var det rigtige og forkerte. Jeg adlød også når mavefornemmelsen sagde mig direkte i mod. Jeg adlød og var den korrekte og pæne kæreste…undslap der sig en udforskning lidt ud over det sædvanlige. Selv om det var en yderst positiv oplevelse, blev den sjældent gentaget, kom initiativet fra mig.

Så jeg slukkede, undertrykte de sider overbevist om jeg var for forkert, for skæv og alt for promiskuiøs og pornoagtig til at kunne ønske gentage noget så slibrig bperverst, som at tømme en flaske olie ud over mig og kæresten og glide sansende liderligt rundt på hinanden… eller lignende.

- – - -

Det er i tiderne mellem mine kærester jeg har udviklet mig og min udvikling har været frodigst og mest forandrende indsigtsmæssigt og erkendelsesmæssigt om mig.  Når en elsker har været involveret har jeg flyttet mig syvmileskridt næsten sekund for sekund.

De har kunnet lade mig være mig. De har nydt mit begær og min trang til udforske og nyde. De har opmuntret mig, vejlet mig og flyttet sig sammen med mig.

Givende. Forandrende… du alt forbarmede hvor forflyttende de har været og er for mig og mit indre. For min seksualitet og forståelse af den.

Jeg roder stadig rundt. Der er masser af tekniske færdigheder og termer jeg ingen anelse har om. Jeg er på opdagelse. Jeg nyder det.

Jeg overraskes glædeligt, når jeg opdager en lille ny nuance som jeg kan tilføje mig, tilføje min seksualitet. Tilføje som nydelsesgivende. Eller når en færdighed får et ord, dens rette term.

Jeg kan ikke holde den slags i mig, jeg må bare dele opdagelserne med ham, som er udløsende faktor for min opdagelse. Jeg får den største trang til udforske mere detaljeret, her og nu, fordyber mig helt og dykke ned sammen med ham. Lege og udforske de nye muligheder for give nydelse der nu er opstået og bringe gamle kendinge i spil på ny.

Jeg kan næsten blive for ensidigt fokuseret på min udforsknings lyst at jeg nærmest forventer hans trang er den samme her og nu.

Og det er nu min sværeste opgave. Lære at vente. Udholde trangen. Bære den næsten ubærlige lyst og trang i mig. Fortælle den, dele den på forskellig vis med ham. Men vente til han er klar til lade den udfolde sig helt i sammensmeltende leg.

Det er hårdt.

Den venten er tæt på gøre mig skør. Jeg kan mærke hvordan hele min lyst og tankevirksomhed centrer sig mere og mere om udforskningen udfoldet sammen med ham. Jeg ved jeg i min lyst i min utålmodighed, begejstring og begær har meget svært ved holde igen. Vente.

Jeg vil nu, nu, nu og nu.

Utallige nætter kan jeg efterhånden tælle, hvor jeg har drejet rundt søvnløs i utålmodig venten. Sprængfarlig fyldt op af trang, af indestængt begær efter udløsning i helt intim delt udforskning.

Jeg ved også. At jeg for hver gang bliver en smule bedre til rumme det. Bliver en smule mindre påtrængende i min konstante lyst… går der ikke alt for længe med udløsningen.

Går der længere tid. Bliver jeg nærmest abstinensiøs, hvis det er et ord.

Mere og mere af mig bevæger sig i cirkler kun koncentreret om lysten, om udleve den med ham. Mindre og mindre af mig kan koncentrere mig om ret meget andet.

Jeg ved jeg kan blive lidt af en pestiliens for ham. Især når forskellige årsager umuligør udlevelse. Når jeg må vente.

Jeg øver mig i at vente.

Jeg ved så langt ind i mig at venten, er det værd. Mine erfaringer siger mig at det bliver bedst når jeg overgiver mig til ham, når det er ham der tager teten og hvornår udforskningen skal foretages.

Jeg med mig selv at det er det jeg helt vil. At han styrer mig, min lyst, som han sætter små frø af udforskningstrang i mig, lader dem spire godt og vokse op til en stabil trang…og først da lade den slippe løs.

LilleQ centreret i trang…

Kjemi er en ting jeg ofte har ignorert når det gjelder sjekking. Etter å ha lest om sexual tension og andre poster  har jeg prøvd meg fram med jenter, og nå skjønner jeg endelig hvor stor rolle kjemi faktisk spiller.

Jeg kan ikke understreke sterkt nok hvor viktig dette her er:

- Ignorer jenter du ikke føler noenting for. Samme hvor “pen” hun er etter samfunnets standarder.

- Du BURDE gå for jenter som: DU DIGGER! Hvis du føler en liten “buzz” i magen din i nærheten av hun er det ET VELDIG GODT TEGN!

- Dersom hun er “din type” er det ET VELDIG GODT TEGN!

- Dersom det føles spesielt når dere tar på hverandre/kommer borti hverandre er det ET VELDIG GODT TEGN!

- Dersom du føler at “WOW! Denne dama.. Det er noe her…Kjemi”, så vil HUN FØLE DET OGSÅ!

I dag danset jeg med en dame på ca. 25 og det var kjemi som faen.  Hun var ikke veldig pen eller noe, ganske normal. MEN JEG KUNNE KJENNE SPENNINGEN I LUFTA, og nytelsen av å være i nærheten av henne. Jeg ble kåt bare av å stå nærme henne. Sex med henne ville vært mye bedre enn sex med en modell som jeg har null kjemi med. Og husk at hvis du føler noe slikt, så føler hun det samme! Så det er VINN/VINN!  Ikke bruk tiden på jenter du ikke kjenner noe kjemi med. Det er å jobbe mot strømmen og da gjør du det vanskelig for deg selv. GÅ FOR JENTER MED KJEMI BABY!

Tror dette her har noe med at man er biologisk kompatible (har bra gener i forhold til hverandre) eller lignende. Feromoner, lukt og ansiktsform spiller nok en rolle her.

De fleste aviser melder nå om resultatet av saken mellom Gørild Mauseth og NRK – om NRKs rett til å vise gamle filmscener der Mauseth opptrer naken på toppen av en haug med fisk. NRK vant – ”har rett til å vise nakenklippet”, med begrunnelse i sitatretten og ytringsfriheten. Mauseth tapte – med sin henvisning til åndsverksloven.

Ingen av partene stiller det grunnleggende spørs

Fisk - for bluferdighetens skyld her avbildet uten Gørild Mauseth på toppen

målet, nemlig: Var det dumt eller upassende å produsere denne scenen i første omgang? Eller mer generelt: Er det dumt i det hele tatt kle seg naken foran et kamera?  Vel, jeg synes faktisk det!

OK, jeg ser alliansen for meg. Produsenter, skuespillere og alminnelige skuelystne – alle som synes de har noe å tjene på nakenheten – rope og rive seg i håret over et så håpløst gammeldags standpunkt. For i vår tid kan man mene mye rart – men å mene at nakenhet hører hjemme på soverommet, og ikke på fjernsynsskjermen, er bare for sært. For lite 2009, liksom.

Men min påstand er at:

1. NRK burde hatt fintfølelse nok til å la være å forlange at en ung skuespiller skulle kaste klærne. Slikt gjør man rett og slett ikke, og;
2. Gørild Mauseth burde visst bedre og nektet å gi etter (Det var kanskje her hun burde gjort nytt av Skuespillerforbundet….)

Så la meg begrunne mitt noe surpompede standpunkt:

Nakenhet gir oppmerksomhet gir profitt……

Det har vært brukt mange flotte ord om nakenhet i film – fra de som selv produserer filmene. At det dreier seg om kunst. Eller kunstnerisk frihet. Eller kultur. Åndsverk. De dristigste kaller det til og med ytringsfrihet.

Meryl Streep sa for noen år siden at ”Det er hardere for dagens unge skuespillere enn det var for min generasjon. Uansett hvor talentfulle de er og hvor mange gode roller de spiller, er de ofre for en industri som ønsker å seksualisere dem. Tvinger dem til å kneppe opp skjorten ned til kjønnshårene.”

Sagt på en annen måte – nakenhet er viktigere enn talent. Seksualisering er viktigere enn rolletolkning. Kjønnshår – for idag må vel skjorta kneppes enda litt lengre enn før – er viktigere enn innhold.

Samme trend ser vi i pop-verdnen. Lanseringen av nye artister, særlig jenter, dreier seg ikke om damen kan synge – det kan hun så likevel ikke – men om å få vist mest mulig av kroppens private deler, servert på en mest mulig delikat måte.

Enda mer patetisk er det med alle disse kjendisene som mister sex-videoene sine. For disse kjendisene – de tar opp sexvideoer, må vite, intime scener som de fleste av oss lar være private – og så går de rett og slett bort og mister opptakene. Akkurat som du og jeg mister nøkler. Oi, nå er den visst borte, og neste gang jeg ser den igjen så er den på  – internett! Og jeg får all den oppmerksomhet jeg måtte ønske, bare jeg uttrykker nok vrede over at videoen kom på avveie og truer med å saksøke de som tok den. Og vet du hva? Plutselig er jeg ikke lenger b-kjendis, men med på a-laget. Var det noen som sa lettlurt?

For den nakne sannheten er at nakenhet selger. Og at vi lar oss lure. At produsenter og aktører må sprenge grenser for å få oppmerksomhet. At fokuset i markedsføringen blir mer og mer fokusert på selve nakenscenene, ikke på filmens innhold. Da kan man jo lure på hvor den kunstneriske friheten tok veien.

Og vi drukner i eksponert seksualitet. Og eksponert seksualitet dreier seg i svært liten grad om kunst, men i ganske stor grad om penger. Vi ser det i annonser, i musikkvideoer, på nettet, på fjernsyn, og – på film. Vi har en kinolov som nå tillater kjønnsorganer i bevegelse. Vi har kjente tv-serier som skildrer het homofil sex og realityserier hvor alt er tilrettelagt for å lure hjernetomme mennesker til å ha sex med hverandre for åpent kamera. Vi har kjendiser som viser mer og mer hud på den røde løperen – for uten det får de ikke den oppmerksomheten de ønsker.

Og vi lar oss lure – igjen og igjen. Til å tro at det dreier seg om kunstnerisk frihet. Eller åndsverk. Eller sitatrett. Eller ytringsfrihet. Eller at det faktisk sitter noen kjendiser rundt om som er rasende på de som stjal sexvidoen. Og forstår ikke at hele greia dreier seg om oppmerksomhet og atter oppmerksomhet. Og dermed profitt.

Den nakne sannhet – hvor nakenscenene finner veien

Men se, hva skjedde da NRK tok opp sexscene mellom Pia Tjelta og Mads Ousdal i forbindelse med ”Kodenavn Hunter”? En sexscene som sikkert var ment for å jage seertallene i været? Jo, kort tid etter sending er filmklippet å finne på et pornonettsted – nå lysnet en tanke, slik at man tydeligere ser hva som foregår.

Overrasket? Noen som tar den helt ut, og klipper ut bare de mest salgbare scenene, de som bare var ment for å skape oppmerksomhet og avisoverskrifter og større seertall? Selv om det faktisk ikke viser noe annet enn det den opprinnelige filmen viser, men nå tatt ut av handlingen. Om den da i det hele tatt hadde særlig mye med handlingen å gjøre. Og da er det visst ikke like moro. Produsenten, Anne Birthe Tørstad, uttrykte i den forbindelse at ”det er ulovlig å legge ut andres åndsverk og framstille det som porno”. Kanskje problemet var at åndsverket og pornoen var til forveksling likt.

Egentlig opplever de det samme som mang en ungjente har opplevd etter å ha kledd av seg foran et web-kamera; det som er digitalisert og lagret eies for evig på nettet…..

En liten test, som leseren kan gjøre selv: slå opp på google images, tast inn “Gørild Mauseth” og se hva som dukker opp. Bare for å antyde – det er ikke scener fra “Telegrafisten” eller “Deadline Torp” som kommer øverst.

Men her ligger kanskje også løsningen på en del av uvesenet. Filmen ”Rottenetter”, som hadde premiere nylig, skildrer scener fra en strippeklubb – men uten at skuespillerne er framstilt nakne. Regissør Arild Østin Ommundsen sier at ”det har vært uaktuelt at noen skal filmes nakne……. alle vet jo at dersom du stiller naken på film, havner bildene på et lugubert nettssted. Kjipt, men sånn er det bare”.

Så kanskje det eneste som som kan stoppe utviklingen mot enda mer maplpassert nakenhet er nettopp – pornobransjen! Som ikke later som, som ikke kaller det verken kunst eller åndsverk, men rett og slett klipper ut det folk har lyst til å se. Som faktisk, tilfeldigvis, er de minst påkledte scenene. For saken er at hele den såkalte seriøse delen av mediebransjen er mot pornobransjen, samtidig som den benytter de samme virkemidlene for å selge. Og det er det kanskje på tide å slutte med.

”Porno gjør deg blind”

Porno gjør deg blind. Det var tittelen på en Dagblad-artikkel for noen år siden. Forskere fra Yale lot testpersoner se gjennom hundrevis av bilder, på jakt etter bestemte bygninger. Og innimellom bildene av bygninger var det lagt inn pornobilder, litt før bildene som skulle identifiseres. Resultat: Testpersonene klarte knapt å plukke ut bildene de var på jakt etter. I stedet ble de distrahert – fikk et annet fokus – og bladde de rett forbi.

For å sitere regissør Ommundsen igjen, som klokt nok sier, ”Nakne kropper distraherer. Med en gang noen kaster klærne, er det bare det du ser. Det tar oppmerksomheten bort fra budskapet i filmen.”

Nettopp. For det er nettopp det nakenhet gjør. Setter igang reaksjoner i hodene våre. Gjør oss blinde. Trekker fokuset vekk fra andre ting. Nakenhet er beregnet på den intime sfære, den stunden hvor vi nettopp skal tenne, og være blinde og hengi oss til den ene. Det er slik Skaperen har designet oss. Det er ikke meningen at tenning skal framprovoseres i enhver sammenheng – i reklame, eller film, på trikken eller på nettet. Men vi lar hemningsløse markedskrefter herje med oss og utnytte den måten vi er skrudd sammen på, slik at noe av det mest intime og dyrebare vi mennesker har av følelser blir utnyttet kynisk.

Og jeg hører til de som ikke ønsker å bli utnyttet. Som ikke ønsker å bli eksponert for andre menneskers nakenhet overalt og til enhver tid. Men som ikke har rett til å velge, fordi nakenheten er så påtrengende, så allestedsnærværende at det ikke er mulig å slippe unna.

En vis manns tale……

En vis mann i Galilea sa en gang at ”…..den som ser på en kvinne for å begjære henne, har allerede begått ekteskapsbrudd med henne i sitt hjerte.” Samme mann sa også at ”Har dere ikke lest at Skaperen fra begynnelsen av skapte dem til mann og kvinne og sa: Derfor skal mannen forlate far og mor og holde seg til sin hustru, og de to skal være ett.”

Spør du meg – bedre og enklere kan det rett og slett ikke uttrykkes. Det dreier seg om Skaperens tanke. Designet som mann og kvinne – for at vi skal være fullt hengitt til hverandre. Og han sier at alt som forstyrrer denne hengivelsen, denne enheten mellom to mennesker, er et brudd på Skaperens intensjon. Vismannen fra Galilea forstod langt mer om seksualitet enn våre dagers kulturelite, som er mest redd for å bli kalt for gammeldagse mørkemenn at de er villige til å gå med på alt – også å kaste klærne foran kameraet.

Kanskje burde vi skrive anbefalinger for våre kjærester, slik at de kunne ta dem med når de skulle møte nye?

Jeg, undertegnede, som har vært sammen med Nina siden mai 2008 kan anbefale henne på det sterkeste. Hun har et vinnende vesen og er kreativ både i og utenfor sengen…

Eller kanskje skulle vi lage et diplom?

Herved overrekkes dette diplomet til deg, min kjæreste for at du er åpen og at du ikke prøver å holde meg fast, men har tillit til at jeg kommer til deg fordi jeg elsker deg, ikke fordi jeg ikke for lov til å elske andre…

Hvis du, ærlig og åpent, skulle anbefale din kjæreste, ikke fordi du skulle le og si, hin beholder jeg for meg selv, og dette er hva du/dere går glipp av. Men hvis du skrev en anbefaling i ønske om at din kjære skulle få mer kjærlighet…

Hva ville du skrive da? Ville du vektlegge hins romantiske aspekter? Eller hins erotiske evner? Eller hins følsomme sinn og skarpe intelligens?

Jeg ser for meg en eksamen i omfavnelse skriftlig og kyssing muntlig, med valgfag som erotiske fantasier og hvordan åpne forholdet ditt? Avlevering av oppgaver i onani og tilfredstillese av partner muntlig. Eller hva med en gruppeoppgave i gjensidig romantisk kjærlighet?

Kanskje karakteren ble lagret i et stort arkiv slik at du kunne følge utviklingen din. Aldri er du bedre enn ditt siste forhold. Hvor du satte dine mål, og du ble målt i forhold til dem?

Jeg ser for meg forholdsførerkortet. Hvor du går i gradene fra hamster og marsvin til første kjæreste av samme eller motsatt kjønn (ettersom hva du velger som din tiltrekning) Ditt første par-forhold og din første triade er også forskjellige kategorier. Underveis blir det stadig tatt blodtester for å se at du verken er for mye eller for lite beruset i forhold til hvilken klasse (a, b eller c for tungtransport) forholdet ditt befinner seg i.

Så står du der foran en mulig date. Dere leser hverandres anbefalinger og der hvor det er telefonnumre kan dere ringe til venninner eller venner, email-utvekslinger med tidligere eller aktuelle elskere eller elskerinner, og få vite hva de synes hvordan hin er, den nye som du skal gå inn i et forhold med.

Nei.

Hvis jeg skulle skrive en anbefaling for min kjære er den for oss, slik at først og fremst vi skulle se hvem jeg elsker, og hva jeg ser i hin. Hin ville nok få andre anbefalinger av andre, men det at de andre av våre partnere kan møte hverandre og si gode ord om oss kan også få vår kjærlighet til å vokse.

Jeg merker at når jeg får være ute og flørte eller elske med noen andre er det et punkt hvor jeg vender til bake til mine faste partnere. Da er jeg bekreftet at jeg er verdt å elske av noen andre, den energien tar jeg med meg inn i forholdet mitt.

Mine elskede er et indisium på at jeg også er verdt å elske.

Dine elskede, uansett om forholdet er over eller om de er med deg i dag er også et tegn på at du er verdt å elske.

At et forhold er over behøver ikke å bety at det var mislykket, men at dere har utviklet dere videre, og hvorfor skulle ikke du være takknemmelig for at du fikk være en del av den utviklingen?

Våre kjærester er også en del av oss, og vårt bilde av hvem vi er og hvem vi søker mot. Ofte er det lett å se visse mønstre i hvem vi har forhold med. Ikke alle som vi tiltrekkes seksuelt av, som vi ønsker å leve med. Når vi ser de menneskene vi velger å være sammen med for det de er, leter frem de gode kvalitetene i hver enkelt blir å velge den ene vanskeligere.

Flere ganger har jeg blitt spurt: Hvem elsker du mest, hvis en av de kjærester var syke… og du hadde bare medisin til en, hvem ville du gi medisinen til?

Heldigvis var den jeg snakket med sist en mor, og det var noenlunde lett å replisere: hvis bare et av barna dine kunne overleve, hvem ville du velge da?

Da hun ikke klarte å finne noe svar var hun kanskje litt nærmere å forstå hva som er nøkkelen til å elske flere. Det er å ikke sette mennesker opp mot hverandre som motsetninger, men å se hvordan de er som seg selv. Og å, hvis det er mulig, å oppleve dem som medspillere istedenfor motstandere…

Så står jeg her, foran deg og jeg spør: vil du elske meg slik jeg er, og la meg elske deg slik du er, uten at vår kjærlighet til andre verken blir en trussel for oss eller at vår kjærlighet gjør at vi må velge bort de andre?

Svarer du ja vil jeg gjerne bli kjent med deg. Med eller uten papirer. Helst møter jeg dine venner og venninner, kjærester og kjære, elskere og elskerinner, tidligere eller nåværende. Alle er de en del av deg, og noen blir kanskje en del av vårt forhold, akkurat som vi i deres.

Hvis forholdene dine var eksamener og du skulle gi karakter? Hvilke karakterer hadde du gitt deg selv? Hvilke karakterer hadde du gitt din partnere? Hvis du skulle lage en forholds-cv hvilke ville du ta med, og hvilke ville la bli igjen? Hvis du skulle skrive en anbefaling av dine kjæreste hva ville du fokusere på? Hvis noen skulle skrive en anbefaling av deg tror du den ville ligne på hva du hadde skrevet om deg selv?

Les mer om polyamori og åpne forhold på http://polynorge.no

Så er det tid for noen tanker fra Løgstrups bok “Kunst og etik”, om det han kaller “den åndelige bluferdighet”, fritt gjengitt etter hukommelsen.

I bokmålsordboka på nett er bluferdighet definert slik: “sømmelighet mellom kjønnene”. Det er en nokså knapp og litt gnien definisjon etter mitt syn, men den berører likevel noe sentralt: I tilknytning til seksualiteten har mennesket bluferdighet, og den er der for å beskytte det som så lett blir ødelagt hvis det bare blir blottstilt. Og hvorfor blir det ødelagt av å blottstilles? Jo, fordi det er sammensatt, det er en vev av følelser og tanker med tråder som er forlenget dypt inn i vår personlighet, langt inn i det ubevisste. Å banalisere og forflate seksualiteten er derfor å rive denne veven i stykker, og si: “seksualitet er bare dette ene”, eller “seksualitet er bare dette andre”. Menneskets bluferdighet er et vern om det som bare kan forstås som en helhet, i undring, i lek, ja, kanskje til og med: i ærefrykt. Derfor synes jeg f.eks. det virker som om Elise Ottesen Søvik i gårsdagens Vårt Land er inne på noe vesentlig i sin avhandling, som jeg godt kan tenke meg å lese.

Men det finnes også en bluferdighet på det åndelige område, mener Løgstrup. Det er en bluferdighet mot å blottstille f.eks. ens opplevelse av et vanskelig saksforhold – det er nemlig lett å gjøre vold på en sak som er komplisert hvis man uttrykker den på en simpel måte. Da krenker man den åndelige bluferdigheten. Dette er en bluferdighet jeg kjenner på f.eks. når jeg skal uttrykke min kristne tro – for min tro er så tett forbundet med alt jeg er og tror og vil og håper og gjør, at jeg nesten får panikk når noen ber meg om å si med noen enkle setninger hva jeg tror på. (Da er det for øvrig godt å kunne si at jeg tror på Jesus Kristus.)

Her kommer kunstverket inn i bildet. Et kunstverk uttrykker det sammensatte uten å krenke den åndelige bluferdighet, uten å banalisere og overforenkle det som vitterlig er komplekst. Dette er mye av grunnen til at jeg mener Kristus-bekjennende kunstnere bør få gode livsvilkår innen kirken: De kan rett og slett hjelpe kirkens folk med å uttrykke sin tro uten å gjøre vold på troens kompleksitet.

- sindre

TID NÅR DERE ER FLERE ENN TO

Plutselig er det ikke så enkelt. Av og til kan det være vanskelig nok for to mennesker å samkjøre sine planer, med arbeid og med familie og andre venner. Når du er tre eller flere mennesker i flere forhold blir det ikke lettere. Og en forandring i en av de kjærestes tidsplan kan få konsekvenser i de andres. Her er en mulighet til å kjenne på om dine partnere  er til å stole på og om de holder avtalene sine.

Først og fremst er det viktig å passe på at du har tid til seg selv, at du ikke blir en satellitt i ditt eget liv som viljeløst dras inn i avtaler med andre. Se hva du trenger av tid til deg selv, og hva du trenger av tid med andre. Avgjørende er det å holde avtaler, komme i tide, men også å slippe den andre fri når avtalen er over, å la de andre ha sin egentid, enten det er som par eller alene. Fint å huske at alene-tid er tid hvor du og dine kjærester tar vare på seg selv og henter seg inn om nødvendig. Noen trenger mindre og andre trenger mer. Vesentlig at du kjenner på dine behov og sier fra om dem til dine partnere. Først da har du mulighet til å få det som du ønsker. Ikke alltid, men oftere.

Kjærligheten er ubegrenset, men uken har 7 dager og døgnet 24 timer. Kroppen har bare 2 armer og 2 ben og et hode og du kan ikke være flere steder samtidig(hvis vi ser bort fra internett og mobiltelefon, men det er ikke hva jeg tenker på som virkelig å være tilstede).

Hvor mange kjærester du kan ha? Noen har plass for to og andre har plass til fem. Noen foretrekker mer overfladiske forhold og andre foretrekker dypere. Noen har noen dype eller sterkere forhold, og andre løsere. Alle forhold må ikke være like. La dem utvikle seg selv. Noen av dine kjærester kan like å være sammen, kanskje har de forhold seg i mellom også. Noen fungerer best alene med deg. Viktigere enn at forholdene er like er at de gir deg det du trenger fra dem. Trygghet med Trygve. Spenning med Sara. Avveksling med Andrea. Overraskelse med Ove. Rock med randi. Jazz med Jan.

Jeg vet av erfaring at å høre på jazz med Jan er en opplevelse, fordi hans lytting forandrer musikken og hvordan jeg lytter og å gå på kunstutstilling med Karianne gjør at jeg ser bildene med andre øyne. Det at jeg hører på Jazz med jan betyr ikke at det jeg opplever med Karianne er mindre verdt.

Er dette å bare være sammen med deler av mennesker? Klarer vi ikke å være sammen som hele mennesker? Er det et tegn på kjærlighet at vi må ofre noe? Frida liker ikke fisk, altså blir det ikke fisk. Hvis jeg må velge å ofre noe er det illusjonen om at et menneske kan fylle alle mine behov. Også romantisk og seksuelt.  Med Turid lange turer i skogen, med Vilde ville kvelder på diskotek. Jeg er heldig at jeg har mine to kjærester som dekker de fleste av mine behov både av kultur og natur, av kjærlighet og av seksualitet. Og døgnet har 24 timer, og hver time har seksti minutter og hvert minutt har… Mine kjærester utfyller og utdyper hverandre.

Så sitter vi med våre kalendre og ser hvordan våre tidslinjer faller på plass. Ser at det er en balanse mellom enetid, to-tid og flere-tid. At det veksler mellom dem. At vi spiller sammen om den tiden vi har til rådighet, at vi åpner oss for hverandres tid og slipper hverandre fri når tiden går videre.

Les mer om blant annet tid, flere forhold samtidig på www.PolyNorge.no

SJALUSI

Mitt kjærlighetsliv volder meg ingen kvaler,

jeg elsker meg selv  og har ingen rivaler.

Sjalusi er en følelse jeg kjenner mindre og mindre. Hvorfor skulle jeg være sjalu fordi min kjære elsker noen andre eller fordi hun blir elsket av noen andre enn meg?

Sjalusi er en følelse av å ikke være sikker på seg selv og sin egen verdi. Å hevde at jeg er glad i deg fordi det gjør vondt å se deg ha det bra med noen andre stemmer ikke i min verden. Heller ikke at om det gjør vondt å se deg med noen andre er et bevis på min kjærlighet til deg.

Jeg elsker deg og du elsker meg. Det forhindrer ikke at jeg også kan elske en annen eller at du kan elske en annen. Det eneste beviset på din kjærlighet til meg er din kjærlighet til meg, og de handlinger du sender i min retning og de handlinger jeg sender tilbake i din retning. Selv ikke at jeg sier at jeg elsker deg er noen garanti på at jeg faktisk gjør det. Heller er ikke om jeg skulle hevde at jeg ikke elsker deg er det ikke noe bevis på at jeg ikke elsker deg.

Bedre er det å tenke atdet rommet vi skaper sammen for og med hverandre er en godt plass å være. Om det gir oss det tryggheten vi trenger for å ha en base. Om det gir oss variasjon nok til at vi ikke stagnerer. At det utfordrer oss og roer oss ned. At forholdet vårt har plass til at vi kan lykkes med det vi ønsker og at vi ikke dømmes om vi mislykkes.

Forrige dagen fikk jeg høre at noen mente jeg var et mye mer utviklet menneske som ikke følte sjalusi. Jeg vet ikke om det er sant. Fordi om jeg har en evne betyr det ikke at jeg er noe bedre enn andre. Enhver søker de utfordringer som passer for en. Min utfordring er å elske flere, og å ta det på alvor. Å elske flere er ikke noe jeg bestemte meg for, men jeg har også tatt en avgjørelse ut fra de erfaringer jeg har gjort. Mange mennesker hevder at fordi noe ikke er mulig for dem, er det ikke mulig for andre.

I noen forhold tillater den ene at partneren har forhold med en person av motsatt kjønn, og føler da mindre sjalusi for da er det ikke noe som truer hins identitet. I andre forhold tillater den ene parten at partneren har et forhold med en person av samme kjønn, for da vet hin hva partneren får.

Jeg vet at når min kjære elskes av noen som hin elsker så kjenner jeg meg varm og trygg på at hin kommer tilbake til meg. Jeg deler hins fryd uten at jeg behøver å være tilstede fysisk. Når jeg er sammen med min andre kjæreste, er hin også med. Det er ingenting som må skjules. Vi er alle tre sammen også når vi er to.

Paradis er at det er et sted hvor alle mine koner kan være sammen uten at krangler eller er sjalu med hverandre, sa en troende muhammedaner en gang. Jeg sier: Mitt himmelrike er at alle mine kjærester og deres kjærester kan være sammen og at vi gleder oss over hverandres kjærlighet. At vi glir ut og inn av hverandre, noen ganger alene eller som par eller triader. Av og til smelter vi sammen i en stor gruppe av kjærlighet hvor han og hun, de og vi, jeg og du blir til en kropp av mange kropper.

Hva er ditt paradis? Når er du lykkelig? Når er dine kjære lykkelige? Våger du å slippe dem fri? Våger du å slippe deg selv fri?

*

Les mer på www.polynorge.no. Norsk forum for flersomhet.

Vi bollede, tror jeg det dengang hed, legede far, mor og børn. For det meste med tøj på, men en gang i mellem lavede vi en hule og så fik den hele armen, afklædte, gnidende vores små barnekroppe mod hinanden. Hun var min bedste veninde, men vi sås ikke så ofte, hun boede i Allerød, jeg i København. Vores hippieforældre var gode venner. Vi var begge sære, hun næsten lam i benene med krykker og store runde sygekassebriller af den slags med en bøjle rundt om ørerne, så de ikke skulle falde af.

En gang fandt min mor os sådan, i vores hule i heftig og nøgen aktivitet. Vi hørte hende for sent og min lamme veninde lå øverst, så hun kunne ikke nå at rulle af. Jeg husker det var grænseløst pinligt, min mor kommenterede det ikke, gik bare igen uden et ord. Jeg husker alt så klart og tydeligt, hende, hendes lange hår der faldt ned over mit ansigt i min mund, vores små kroppe mod hinanden, ophidselsen, lugten og hulens varme mørke, men jeg husker ikke om hun tog sine briller af når vi havde sex. Vi var 4 år.

14-årig sommerpige (modelfoto)

Forfatter Peter Dyreborg skriver:

Hver gang talen falder på seksuelt misbrug af børn og unge, er det som om folk både mister hoved og hale og det halve af forstanden. Det er måske [her burde ikke stå "måske" - min kommentar] forståeligt, hvis der er tale om voldtægt af en 10-årig, men er det nu så slemt, når en voksen mand vender sig om efter en 14-årig pige i sommerkjole? Voksne mænd og unge piger er et gammelkendt fænomen, og i øvrigt et klassisk og altid dramatisk emne i kunsten. Og grunden til, at emnet har den position i kunsten, er blandt andet, at det er en naturlig del af livet.

Se hele hans artikel her: En velfortjent lolita-fantasi

Jeg har de sidste dage læst en psykologisk krimi (Syreparken) af Minette Walters. Den beskriver den totalt hysteriske reaktion i et i forvejen socialt belastet forstadsmiljø, da en dømt pædofil af politiet i samarbejde med de sociale myndigheder bliver tvangsforflyttet hertil. Både visse grupper af “utilpassede” unge og småborgerligt-fascistiske elementer blandt de ældre går helt grassat: Endelig har de fået en syndebuk.

Det viser sig senere, at den “pædofile” kun var blevet dømt for “anden seksuel omgang” (dvs ikke samleje) med 2 fyre på hhv. 16 og 17 år !!! (hvilket i Danmark ikke ville være ulovligt). Endvidere var alt foregået helt frivilligt fra alle parters side. Denne kendsgerning opfattes imidlertid som totalt irrelevant af bøllerne. Der er fundet en syndebuk: slut prut finale. Herfra er ingen vej tilbage mulig, og boligområdet eksploderer i vold og mord.

17 årig pige - Offer for en styg pædofils overgreb (Jørgen Leth)? Vås, hun er voksen, sexet og ved, hvad hun gør!!! (modelfoto)

Lad os tage nogle eksempler fra den “virkelige” verden: Et eksempel, alle husker: Jørgen Leth! Han “indrømmede” (hvad er der at indrømme?), at han i Haiti havde et seksuelt forhold til to 17-årige sorte piger. Det blev han fyret for af TV2. Desduen måtte han trække sig  som dansk konsul i Haiti.

Hvad han gjorde, var ulovligt i Haiti, men helt legalt i Danmark (Juridisk defineres i Danmark børn som de, der er under den til enhver tid gældende seksuelle lavalder. Definitionen er derfor i meget høj grad kulturelt bestemt, og i Danmark er den seksuelle lavalder p.t. under 15 år), og alligevel rejste der sig en storm af nypuritansk forargelse.

I England raser børnebogsforfattere raser over en ny lov, der skal sikre britiske skolebørn mod at møde pædofile i skolen. Forfattere, som fremover ønkser at stille sig til rådighed med højtlæsning i skolerne, skal lade sig pædofili-teste !!! Grotesk-grotesk (Se http://kpn.dk/boger/article1757435.ece).

Second Life - gothic lolitatype

Tyske anklagere har indledt en forundersøgelse af pædofile, som køber børnepornografi, har sex med mindreårige og begår massevoldtægter. Ikke i den virkelige verden – men i den hurtigt voksende virtuelle verden Secondlife. Bemærk: Der er ikke ét eneste barn involveret!!!

I januar måned 2006 blev bogen ‘Liderlige Lolita. Børnepornografi og -prostitution’ fjernet fra hylderne på bibliotekerne, fordi den indeholdt billeder af børneporno. På Christiansborg var politikerne ikke i tvivl om at bogen ikke hørte hjemme på de danske bibliotekshylder. Bogen var 25 år gammel, og kunne ellers i det mindste give et fingerpeg om hvad det er vi snakker om… – men NEJ!

En reklame for Lee Jeans ... hvorfor kan den betale sig? Fordi man(d) tænder på den - og glem så den forpulede nypuritanisme!

Som en kuriositet kan det nævnes at 120 medlemmer af Dansk Julemands Laug, i december måned bliver checket i politiets register for evt. domme for misbrug af børn.

De seneste ti år er mindst 133 pædagoger blevet mistænkt for pædofili, men kun to er blevet dømt – altså ca. 130 totalt grundløse anklager   pga af dette vanvittige pædofili-hysteri.

Husker I Vadstrupgaard-sagen? Afhøringen af børnene fra Vadstrupgaard ’afslørede’, at storstilede orgier fandt sted på Hotel Eremitage i Lyngby, hvor børnehavebørn ifølge børnenes egne udsagn blev tvunget til »at spise afføring og drikke urin«. Under retssagen afviste hele hotellets personale, at sådanne handlinger kunne have fundet sted uden deres viden. Alligevel blev den anklagede pædagogmedhjælper kendt skyldig og dømt. Åbenlyst justitsmord i Danmark var en kendsgerning.

Læs nærmere: Leif Blædels bog ’Vadstrupgaardsagen: Justitsmord’ 1999. Anmeldelse af bogen: http://www.just-well.dk/blaedbog.htm. Et andet link vedr. hysteriet: http://www.just-well.dk/hystory.htm

Jeg er tilbøjelig til at mene, at alle mænd, der stadig har hormoner i blodet, glor på piger helt ned til 13-14-års alderen. Deres lyst eller begær kan ganske vist pålægges en art selv-censur, men de (vi!) gør det alligevel.

Det skal nævnes, at i Almindelig borgerlig Straffelov af 1866 blev den seksuelle lavalder for piger bestemt til 12 år, mens en lignende alder ikke blev fastsat for drenge. Tabuiseringen er altså rent kulturelt/juridisk bestemt og absolut ikke noget naturgivent.

Spirit and Mind ApS tilbyder individuel terapi og coaching over telefon via Skype. Har du også Skype er opkaldet gratis.
I Spirit and Mind ApS har vi specialiseret os i individuel terapi og coaching indenfor følgende områder:

• Mobning og lavt selvværd og selvtillid
• Spiseforstyrrelser (anoreksi, bulimi, overspisning)
• Selvskade
• Identitet
• Grænsesætning, at sige fra
• Angst og kriser
• Ensomhed og depression
• Vrede
• Dødsfald, tab, sorg og adskillelse
• Overgreb
• kærestesorger
• Familierelationer
• Seksualitet
• Voksent barn af alkoholiker
• Alkohol- og misbrugsproblematikker
• Kulturelle- og etniske problematikker
• Overgangsfaser i livet
• Den psykiske side at fysiske lidelser

I Spirit and Mind ApS bruger vi web-kamera, således at vi kan se hinanden om du også har et web kamera på din computer.

For hver session skriver vi noter og noterne scannes ind til pdf-format og sendes til din e-mail, således at du har noterne fra vor samtale og kan se dem og genopleve sessionen efterfølgende. Det kan nogle gange være svært at huske hvad man sagde og talte om i samtalen, dertil er noterne er rigtig godt redskab.
Noter kan ligeledes bruges som et eventuelt udgangspunkt for næste samtale.

I Spirit and Mind ApS har vi tavshedspligt, hvilket betyder, at vi ikke giver information videre om vore samtaler.

Individuel terapi og coaching over telefon betyder, at det er hurtigt og nemt at få en tid til samtale – også selvom du ikke bor ved København eller Frederiksberg.
Terapi og coaching over telefonen: 250 kr for første time (60 minutter) og 300 kr for de efterfølgende timer.

Er du studerende, efterlønsmodtager eller pensionist får du 20% rabat og prisen er da: 200 kr for første time (60 minutter) og 240 kr for de efterfølgende timer.
Individuel terapi og coaching kan du få både over telefon eller på Frederiksberg eller Ballerup af Inge G. F. Larsen eller Vita Brorly.

Bestilling af tid foregår ved at du ringer på 23397673 eller skriver på kontakt@spiritandmind.dk. Betaling af terapi og coaching over telefon sker ved overførsel på reg nr. 3001 konto nr. 0010369789, hvorefter vi finder en tid til samtale.

Spirit and Mind ApS har også par- og familieterapi, dette foregår i Ballerup og er ikke muligt over telefon.

Er du interesseret så ring for en uforpligtende snak på 23397673.

Klik her for yderligere information på Spirit and Mind ApS’s hjemmeside