Vinteren er begyndt. Det er nu man i desperation må kaste sig over diverse vanvittige projekter får at få tiden til at gå. Der er egentlig mange fugle om vinteren, men der går ikke mange ture før det er det samme lort man træder rundt i.. Til gengæld lægger en lang vinter op til, at man får gennemkneppet et hvert hjørne af landet, når man nu ikke længere behøver stresse rundt mellem træklokaliterne.

Undertegnede lagde i dag vejen forbi Hørup Hav. Stedet hvor den berømte 2k kaspiske måge opholdt sig (2 lokale fik nyt kryds!). Der var en del måger men ingen kaspisk. Kysten bød på rørspurv og enkeltbekkasin (fast indslag her) og Trillen bød på 75 krikænder som det bedste.

Ved Torup Made er der de sædvanelige gæs. En ven har sendt mig nedenstående foto af situationen. Jeg tjekker selvfølgelig selv aldrig gæs, da det simpelthen er for lavt!

Gåsehelvedet

Torup Made. Gåsehotspottet på Als. Her er bl.a. set op til 600 blisgæs, rødhalset gås og nilgås

KrHa (som skriver ligegyldige indlæg fordi han keder sig)

På den sidste dag i oktober blev Nordvestsjællands næs og pynter trawlet, og der var ingen hits. Halsnæs-Melby blev dækket af RS og til dels ex-birder SHN, mens Sjællands odde og  Ordrup Næs blev dækket af ABK, MOKO, HHø og en uautorisreret udbrydergruppe (JSH). Der var også dækning på Røsnæs, der ikke havde det store at berette.  Dagens største overskrift var en Kongeederfugl, lavet af JSH, der har tillagt sig en dårlig vane med at finde gode fugle, der hvor cheferne arbejder. Det er en uheldig udvikling.

Kongeeder 3k+m, Gniben (foto: JSH). Fuglen er fotograferet på ca 2,5 km afstand. Friskt.

Vores hold lagde ud på Gniben, hvor skovsneppe, hedelærke og 18 silkehaler var bedste fugle. Der var ikke meget træk i luften, og rastende fugle udgjordes hovedsageligt af rødhalse, mejser og solsorte. Ved Korevlerne lå tre sortstrubede lommer og 11 gråstrubede lappedykkere. Der er tidligere gjort forsøg på masseforekomster af nordlap langs vestsjællands kyster, men det går ikke.  Ordrupnæs gav fire store korsnæb – 3 af dem fløj op fra  startuer(!) -, en fed art, som mange  har krydset uden at være helt sikre. Når du endelig ser/hører gode store Xnæb, er det slet  ikke så svært, de lyder ikke så hysteriske som små og har et flugtjizz som silkehaler. Herudover gav Ordrupnæs  grans og endnu en sortstrubet lom (vi så 0 rødstr. idag!).

HHø pisser på ABKs skopstativ, mens ABK vindtørrer sine sokker, Korevlerne 311009.

Sortstrubede lommer, Korevlerne. Adult i overgangsdragt t.h pga sort strube og hvide nister i ryggen.

Sidste stop blev Sanddobberne, hvor stor præst, 2 islændere og 7 småkobber var det mest nævneværdige. Vestsjælland er som regel god for mange fugle, men ikke de store hits. Dog skal man ikke glemme fund af bl.a mongolpræst (Korevlerne), Dværgtrappe (Reersø) og Amr.Tårnfalk (Kalundborg).

Vi fik desværre ikke fotos af vores store Xnæb. Dette er taget af RS ved Melby idag. Dem, der mener at stor Xnæb ikke kan have vingebånd – tro om igen. Bemærk det “bulgy” øje. Halsnæs-afdelingen kunne desuden melde om 10 pibesvaner og lapspurv.

Rasmus “Deviating Duck” Strack gjorde det igen – leucistisk hunfarvet ederfugl ved Melby. Guldænder kan redde enhver fugletur. (Foto: RS).

D. 24/10 rykkede MOKOIBJJSHPU til Møn. Det var finregn og aftagende østenvind, og det stank af mega. Da vi steg ud af Jens’ bil ved Møns fyr var luften tyk af fuglekongepiben, og et par bjergvipper og 25 blisgæs trak over p-pladsen. Der blev lusket hårdt, men kun rødhalse, jernspurve og fuglekonger kiggede ud af krattene. Vi trodsede “ingen mågecheck-før-medio-november-reglen”, og checkede Klintholm havn, hvor en 4k+kaspisk måge og to dværgmåger kom i bogen.

Kysten ved Ålebæk checkes. Bemærk tre grader af ambitionsniveau: JSH bruger skop, PU bruger håndkikkert og MOKO kører en klemme med røget medister ned.

Ved Busene Have og Ålebæk str. myldrede det også med fugle, og omkring 10 granser, et par skægmejser og munk blev lusket frem. Langs kysten ved Ålebæk lå 11 nordiske lappedykkere og en del sortstrubede lommer.

Reglen om at nordykkere altid ligger tæt på land gælder ikke på Møn. Nogen af dem lå megalangt ude. Denne her lå tæt på, så vi fik supergode billeder.

Vi fortsatte til Nyord, hvor vi checkede en stor flok bramgæs, selv om det er dude’t at kigge gæs jan-dec. Det, at flokken stod pænt langt væk retfærdiggør vel ikke, at vi ikke fandt den rødhalsede gås, der blev meldt 5 minutter efter vi kørte derfra. For ikke at blive totalt dudificerede kørte vi ikke tilbage for at kigge på den, men satsede i stedet på Ulvshale/Mågenakken – Møns klart giftigste sted (synes MOKO). Efter 10  minutters fuglekongecheck lavede JSH DKs første Fuglekongesanger i år, og alle nåede at se den fint i 5 minutter. Fuglekongesanger er dyr i år, der er næsten ikke set nogen i Finland, og det var kun omkring sjette fund for Møn.

Fuglekongesanger er en fed art, så mange forsøgte at twitche fuglen…de fleste uden held. Det kan blive den eneste kongs i DK i år.

Fuglen blev forsøgt twitchet af bla. PSH, JL, LPa m.fl men kun Muncken nåede at se den. Herudover bød Mågenakken på bl.a Havørn, lidt strandhjejler og islændere samt 150+ fuglekonger.

Øjeblikket, hvor Muncken fortæller om rødhalsede gæs i Lyngby, foreviget. Bemærk en overrumplet PU.

Selvom om de 2 point for Tigerdyret desværre gik til Den uheldige alliance, var det en god tur.

Uge 42. Sydvestjylland. Kombinationen har de sidste tre år givet tre store hits; stribet sanger, langhalet torn og stribet græs. Ville felttræf 2009 leve op til de høje forventninger?

Deaktiveret THH efter en lang dag uden mad på Rømø. Tak til Team Rømø for godt selskab og chiligryde!

Lørdag d. 10 oktober ankom MKH, IBJ og ABK til sommerhuset nidulus i Blåvand, hvor vi sammen med THH og KHA boede i løbet af ugen. KHA ankom først mandag og måtte hele ugen sove på gulvet i stuen.

Vindrikkeriet om natten i stuen blev forstyrret af KHA, da han sov for tæt på sofabordet.

Højdepunkter i løbet af ugen var en and, som hvis den sendes ind og godkendes af SU, bliver Danmarks første (og Europas ca. 5.) fund af sibirisk fløjlsand (Melanitta deglandi stejnegeri), prærieløber, thorshane på ca. 3 meters afstand, storpiber, bryn og en sortrygget vipstjert.

Mandag d. 12. oktober var MKH, IBJ og ABK rykket til Skallingen – og ca. 300 m. efter Ho Klitplantage, hørtes en storpiber kalde ca. 6 gange. Der blev ringet til JAE og HHØ, som var ved Skalling Laboratoriet og lige inden de ankom sås fuglen komme flyvende mens den kaldte, så JAE og HHØ nåede at få bogført fuglen, før den landede og sank i jorden. Måske samme fugl, som sås de næste dage på samme lokalitet?

Et telefonopkald om en and, som måske var en sibirisk fløjlsand (rapanden) fundet af THH ud for Ishuset, fik os til at forlade Skallingen og snart kunne vi – på ret stor afstand – se rapanden!

Der kigges efter rapand – bemærk MMJ uden skop

Fuglen fløj snart flere km ud på Nordsøen, og vi kunne i stedet nyde en fed thorshane på klods hold.

Fotos: ABK

Fotos: IBJ

Rapanden, som måske er en sibirisk fløjlsand, sydhukket, Blåvand, 13.okt. 2009. Denne dag sås, at fuglen havde en ederfugleagtig profil ift. fløjlsand og en “knop” ca. midt på overnæbbet. Næbbet var rødere og den hvide plet bag øjet var større og strakte sig længere op mod issen ift. fløjlsand. Flanken, der sås godt, da fuglen lettede sammen med ca. 5  fløjlsænder og fløj vest, siden øst, foran obsposten, var sortagtig; samme farve som fløjlsands.

OZG og RSN seeent om aftenen

AEC fuckede op i gættekonkurrencen, da han ikke var vant til sin nye kikkert. Efter omkamp blev RSN jordet, og ABK vandt

Mosebo & Mokobo

Århuspigerne SSL og RDN under pitstop ved Skallingen. Heller ikke de kunne finde én eller flere af de mange rapporterede sjældne rovfugle på Skallingen

Birdernes svar på acroer om efteråret; de fo fynboer EDA (t.venstre) og EEE. Bemærk EEE’s fladere næse. En ID-artikel er på vej i næste nummer af Fugle i felten

FSH tjekker fløjlsænder ved Ishuset

Terkel i knibe!

Søndag d. 18. oktober, da de fleste træfdeltagere var taget hjem,  fortsatte MKH og ABK eftersøgningen af hits. Det blev ikke til det store, men vi fik endelig set et bryn, som rastede ved TDC i Blåvand by. Jeg har set pænere bryn end denne fugl, og den ret bleggrønne overside betød, at fuglen gav mindelser om en humes, men kun indtil den kaldte “cheewit!”. Så var den ged barberet. En 1K gærdesanger blev mærket af Terkel, og ved fyrtårnet rastede en pæn gammel han sortrygget hvid vipstjert; en sjælden efterårsgæst i Danmark.

Sortrygget hvid vipstjert 2K+ han, Blåvands Huk, 18. oktober 2009

Gærdesanger 1K, Blåvands Huk, 18. oktober 2009

ABK

Efter en uge i højtryk og kold nordenvind i Blåvand tænkte MoKo, at det var på tide at se nogle fugle. Derfor rykkede MoKo idag efter job til Sjælsø (chefsø), der ofte er god for en en havørn eller en and. Mellem 260 taffelænder og 900 troldænder lå en dims, der bare ikke rigtigt lignede noget. Der er højst sandsynligt noget bjergand i fuglen, men derefter springer kæden også af. Den var en snas større end den troldand, den lå sammen med.

Ovenfor ses grunden til, at man ikke skal checke hunfarvede dykænder. Bemærk ligheden med amr.pibeand på øverste foto. Dykænder laver lort med dit hoved.

Det var jo en rigtigt nedslående oplevelse, så MoKo valgte i stedet at kigge op. To ravne slog ud fra skoven og røg i totterne på en gevaldig stor rovfugl med hævede vinger. Nææh, tænkte MoKo…Kan det være?  Og ja, ganske rigtigt, kom en ung kongeørn dryssende hen over søen. Det var den eneste trækkende rovfugl ida. Utroligt nok havde MoKo idag husket både skop, fotoapparat og mobil, så fuglen blev hurtigt fotograferet og meldt ud.

Kongeørn 1k, Sjælsø 19/10. Aldersbestemt ud fra den jævnt takkede vingebagkant uden synlig fældning. Kongeørn er årlig på træk i regionen mellem d.15 og 20/10. Det er dog kun min anden fra Rudersdal kommune.

Nu har jeg efterhånden boet i Sønderborg kommune mere end et år, og havde stadig ikke set kaspisk måge. Det er lykkedes andre at finde den noget sjældnere middelhavssølvmåge, men endnu ingen kaspiske! Efter selv at have kigget en del måger igennem konstateredes det at arten ikke er specielt almindelig, men.. Der er et tidligere fund, som hverken er ledsaget af kommentarer eller fotos. En hyggetur med sydals rund gav bonus i form af en flot 2k kaspisk måge i Høruphav. Ny længe ventet kommuneart for undertegnede. Fuglen forsøgtes twitchet men desværre havde den valgt at forlade lokaliteten..

Måge eller mynde?

KrHa

Mens Skagen så småt har fået fingeren ud, og finder nogen sjældne fugle, må vi andre more os med de små overskrifter. Nogle forsøger sig med at booste de første skærpibere til rødpibere, andre pynter på Dværgmågerne, mens en lille håndfuld birdere må tage til takke med gensynets glæder. Således vakte det stor jubel ved Ishuset på Sydhukket, da RS genfandt Blåvands Skaldede Sortand efter 5 års fravær. Det gik lidt bedre denne gang, hvor fuglen blev meldt som “Det er fanme løgn…det er DEN“og ikke som Brilleand. Hvad er oddsene for, at samme mand genfinder den samme skab-befængte sortand i mellem de 10.000′er af havænder, der raster ved Sydhukket? Store, fordi det er RS. Historien havde naturligvis været sjovere, hvis ikke HKn havde meldt Amr.sortand fra Sydhugget idag – den var der IKKE i lørdags. Blåvand blev besøgt i forbindelse med Feltudmødet 11-12/9. Det var klart og nordenvind, så der kunne suges vaser med god samvittighed. MOKO og JSH trawlede lørdag morgen engene ved Hvidbjerg , og imellem små hundrede engpibere hørtes pludseligt det klassiske plyp fra en lan. Den fløj en kort overgang kaldende rundt over hovedet på os, og røg derefter vestover, for måske at gå til rast på naboengen. Desværre kunne den ikke genfindes, da twitcherne ankom. Det er et godt fund, fordi hortulan er blevet megasjælden. Var den blevet fundet af en jyde, havde det været fejlobs. Ellers var bedste fugle 16 sortbynk ved Hvidbjerg Strand (Søren siger, at der kun var 11-15, men det er fordi han havde nulstillet 11-15 sort guld mellem KBH-Blåvand) og en Sortgrå ryle.

Bald Duck, Hvidbjerg 12/9 – ville du røre ved den, hvis du fandt den død på en strand?

Søren har udskiftet  Lyngbyvejen med Jaqueline Heine fra Amager. Vi var ved at ende på henholdsvis Sjællands odde, Knudshoved og Djursland, da RS  ufrivilligt trak til højre hele vejen.

BLF fredag kl 22.12. Læg mærke til at SHN allerede er tiltet…og hvad mon RS har på sin computer?

MOKO

I forbindelse med besøg i Falsterbo lørdag d. 12. september 2009 tog ABK tid på en havørn, som trak ud fra Nabben, Falsterbo, med kurs mod Stevns.

Fuglen trak ud fra Nabben kl. 11.53 og blev mistet i varmeflimmeren over Køge Bugt kl. 12.07. JHC og MHP på Stevns blev informeret om ørnen; den blev opdaget over Køge Bugt kl. 12.12 og nåede kysten ved Mandehoved 12.25.

På Kort & Matrikelstyrelsens Færdselskort over Danmark 1:200.000 ses det, at landegrænsen mellem Nabben og Mandehoved ligger halvvejs mellem de to lokaliteter.

Kan en større fugl, som ses trækkende vest ved Nabben, krydses i Danmark? Måske. Den aktuelle havørn blev – forudsat at den havde en konstant hastighed – mistet fra Nabben, før den krydsede grænsen.

Det er muligt, at en fugl, som ses under bedre betingelser (mindre varmeflimmer), vil kunne følges fra Nabben i så lang tid, at den er nået ind i dansk territorium.

Det er ikke bare i felten, at danskerne fucker op i 2009; ringmærkerne har også gjort deres til et foreløbigt rædselsår (og billige grin).

29. maj ringmærkes en “lille flue” i Ellekrattet. Iagttagelsen sendes på DOFcall Skagen og tidligere radiovært EKR twitcher dyret på Grenens parkeringsplads, men da den pilles ud af posen har den ikke hvide felter i halen. Det er en broget flue

8. august ringmærkes en “skovsanger” i Blåvand; fuglen forevises til besøgende på Blåvand Fuglestation, som stadig er temmelig deaktiverede efter indtag af vaser aftenen forinden. Der nævnes en masse mystiske håndkendetegn, som ingen kender til – og faktum er også, at det er en adult løvsanger

Blåvandskovsen, Blåvand, 8. august 2009

8. august kl. 5.40 ringmærkes en “1K vandsanger” i Gedser; fundet sendes på DOFcall og min. 4 birdere rykker til Gedser efter fuglen (2 fra Roskilde, 2 fra København). Fotos offentliggøres ved middagstid, og det står hurtigt klart, at fuglen er en 1K sivsanger. Fuglen dementeres på DOFcall kl. 22.

Hovsaer i hånden er ikke et nyt fænomen. 28. maj 2005 ringmærkedes en “karmindompap” i Blåvand, som ved gennemgang af fotos viser sig at være en hun hætteværling. Birdere på Skallingen blev ringet op om en fanget karmin, men gad ikke se den. Mon de ville have rykket på en hætteværling? 

I 2007 i juni blev en ”1K løvsanger” mærket på Grenen. Fuglen er genfanget i Spanien, hvor den er blevet til en adult gransanger

Cypernstenpikker han, Eilat Kirkegård, 17. marts 2008. Foto: RBC

Cypernstenpikker han, Eilat Kirkegård, marts 2008. Foto: Daniel Lopez Velasco

Cypernstenpikker han, Eilat Kirkegård, 17. marts 2008. Foto: MHP

Kommentar fra Jonathan Merav:

Tirsdag d. 4. august var Nordsøen spejlblank, og tusindvis af sortænder lå så tæt på kysten mellem Grønningen og Hvidbjerg Strand, at der absolut var en mulighed for at finde – eller genfinde – en brilleand.

Ved 9.30 tiden bliver ABK opmærksom på en lys fugl i en flok sortænder, der ligger ca. 500 m. syd for æselbunkerne ved Hvidbjerg Strand. Ved første øjekast tages den for en måge, men snart står det klart, at det er en and!

Snart svømmer fuglen tættere på land, naturligvis efter kameraet er løbet tør for strøm (!), og fuglen kan nu bestemmes til en sortand hun

Fuglen er mælkefarvet og har konstrast mellem lys kind og en smule mørkere issesider; præcis som en normal sortand hun – bare vasket i klorin!

Sort guld hun, Hvidbjerg Strand, 3. august 2009

Leucistiske ænder, blandt venner guldænder, ses fra tid til anden. En leucistisk troldand sås i flere år i Stege Jordbassiner, og en lignende fugl (samme som Møn-fuglen?)  sås i Kelds Nor, Sydlangeland, i august 2004. En leucistisk taffeland blev desuden fotograferet i Maribosøerne i september 2007.

Ibber, Skipper, Handsome & Moko tilbragte en forlænget weekend 30/7- 2/8 i SV-Jylland, med det formål at finde hits. Det gik ikke så godt, men det var hyggeligt og der blev disket op med god mad og  diverse hjemmebryg på såvel Blåvand som Råhede fuglestation. Der var afgang fra KBH torsdag eftermiddag og aftenhavobs på Hukket fra kl 18 i styrtregn og kuling. Storskråpen udeblev, men der var mange fine grønlænderstorke. Skuffelsen over den totale mangel på scarce og rare blev druknet ved BLFs spisebord, der er blevet restaureret oven på sabotagen (læs her).

KHA ankom til Blåvand iført sikkerhedshjelm. Als er et hårdt miljø

HHø, MMJ, TEv, Lance-a-lot og HBø var også tilstede og vi smagte TEvs hjemmebryg. Det var en stor succes. Faktisk smagte det så godt, at flere besøgende på BLF ikke kom ud af soveposen før laangt op ad fredag formiddag. Ingen ved helt, om TOE i det hele taget  er stået op endnu – rygtet vil dog vide, at han blev set ved Dagligreservoiret lørdag.  Godt det samme, for fredagens morgensobs floppede fælt, med een ubestemt skråpe som bedste fugl. Der skulle også være set alm. skråpe ved Hukket, men den dippede vi.

CIF’s pelagic. Det gode skib “Skipper II” kæmpede bravt mod Grådybs bølger, men endte med at gå til rast på Nyeng. MOKO hænger sig ikke i detaljer og fortsatte ufortrødent havobsen fra dækket. Bedste fugl var Småspove.

OB rydder op på Sydhukket – INTET slipper forbi.

Lørdag rykkede CIF sydover. Blåvand var finkæmmet og der var ingen sjældne fugle. På turen stoppede vi ved Kammerslusen for at gøre det onde mod en småryle, men det blev kun til en kærløber og en havørn.

Adult kærløber, Kammerslusen. I forhold til 1k mere groft plettet, især på brystet.

 Vi checkede ind på Råhede fuglestation, og fortsatte videre til Vidåslusen. Diget gav bl.a MBH, ASF, TOE, HHØ og TEv, mens dagligreservoiret og Saltvandssøen  bød på blisgås, kærløber, islandsk kobbersneppe og 5 temmincksryler. ASF udtalte, at det var godt at være i felten med CIF, fordi vi havde smøger og lavede islandica på 2 km afstand. Et hurtigt raid ved grænsevejen og Klæggravene gav Mosehorn og Vandrefalk (i Tyskland), Nilgås 3, sortlap 5 og sortterne 1.

Fra venstre MBH, ABK, ASF, MKH & KHA – der kæmpes med rylerne ved Saltvandssøen.

Duehøg 1k, Vidåen 1/8.

Mosehorn, Rickelsbuller 1/8.

 Om aftenen blev der hørt vagtel fra terrassen på Råhede fuglestation, hvor finans- og hitkrisen blev vendt over lækker hjemmebryg og popcorn.

Havefest på Råhede Fuglestation

Søndag rykkede vi atter mod Saltvandssøen. Vi stoppede ved Ballum sluse, hvor en fed Blåhals F hoppede rundt på stenene.

Blåhals, Ballum 2/8.

På vejen sydover stoppede vi ved Ballum enge for at checke en hedehøg, fordi den så lys ud og kunne være vores første hun på turen. Stor var glæden, da den faktisk viste sig at være helt hvid med en smal sort kile i håndsvingfjerene – Steppehøg han. Fuglen var meldt for en måneds tid siden, men er ikke set i mellemtiden. Den fouragede over markerne omkring Kristen Koldsvej, og sad en overgang synligt på en græsmark – det var en pissefed obs.  Ca. 10 birdere nåede at twitche den. Også vagtel og 6-7 hedehøge blev det til på Ballum enge.

Steppehøg 3K han, Ballum Enge 2/8 2009. Den er tegnet som ad., men har spættet overside og mørk krave.

Vi rundede af omkring Vidåen, hvor der ikke var sket det helt store siden sidste besøg. Sølle to kærløbere blev fundet mellem mange tusinde ryler, og 7 temmincks og to dværgryler, tre sortterner og en vandrefalk udgjorde resten af overskrifterne.  Herefter rykkede 3/4 af holdet mod Als og KBH, mens ABK blev hængende for at producere DK ud ad krisen.

Margrethekog ved højvande: Hvilke vadefuglearter ses på billedet?

Hedehøg 2K han, Skallingen, 3/8 2009 

Her følger et par fotos fra besøg i Skagen og omegn i perioden 20.-24. juli. Højdepunkter var balear (fundet af RSN ved Gerå – og twitchet ved Jerup), almindelig skråpe, død triel og tre trækf. 1K pungmejser på Grenen og to silkehejrer i Vejlerne.

Balearskråpen trak forbi Gerå kl. 15 – og passerede Jerup 16.10. På google earth er afstanden målt til ca. 54 km, hvilket giver en hastighed på 47 km/timen. Det er ganske hurtigt, men fuglen havde også medvind (SØ 8 m/sek. målt i Skagen).

Død triel, Grenen, juli 2009. Blev sendt med pakkepost til observatørerne på Blåvand Fuglestation, som har bekræftet bestemmelsen

Kikkerten er altid lige ved hånden

Silkehejrer, Kraptårnet Vejlerne, juli 2009

Moko tilbragte uge 29 med at spise, drikke og ligge på stranden på Carpathos. Det blev ikke til meget birding, da det var alt for varmt til at støve rundt i makien. Desuden var der en masse tidsler der stak, når man luskede i klip-klapper, og man fik små sten ind imellem tæerne. Det blev til at par short-range-rekognceringer ved diverse strande, lidt bil-obs og en smule havobs, og øen virker ikke helt så død, som jeg husker andre græske øer i sensommeren. Carpathos ligger mellem Kreta og Rhodos i den sydlige del af det græske øhav. Det er lille ø, og en rundtur kan gøres på en halv dag. Det er hovedsageligt høje, golde bjerge – især pga en omfattende skovbrand i begyndelsen af 90′erne – men den østlige del af øen er stadig skovklædt. Det kan være der er krüpers spætmejse der, men ingen har vist rigtigt birdet på øen. Bedste obs på turen blev 8-10 eleonorafalke – kun mørk fase -, 2 audouinsmåger, 30-40 ægæerskråper og lidt alpesejlere. Herudover var der læssevis af kuhls skråper, toplærker, gråsejlere og sorthovede sangere. Et par topskarver, blege gulbuge, rødhovede tornskader, vandrefalke, en middelpik og en turteldue varmede også lidt. Det vigtige projekt var ægge-skråpen, og den lukket på førstedagen, så resten af turen gik med afslapning,

Kuhls skråpe og ægæerskråpe, Levkos 15-7.De fleste ægæerskråper havde tydligere mørk streg fra armhulen ud om knoen end almindelig skråpe, men nogle få havde næsten intet. Ligeledes havde de fleste Kuhls ret lys indre hånd, mens nogle få virkede til at have helt mørke svingfjer, som borealis. Kullensskråpe Levkos 15-7. Selvom det er et helt vildt godt og skarpt billede ser man ikke hvidt U på gumpen. Når du skriver du har set det i din SU-beskrivelse er det pynt, hvis fuglen bare lidt langt ude.

Eldoradofalk, mørk fase, Pigadiya 18-7.

Selvom grækerne måske var fremme skoene for et par tusinde år siden, er det gået lidt i stå med udviklingen. Andre civilisationer opgav ovnen af træ inden pizzaen blev opfundet ( og man puttede spagetthi i ovnen)

Så var der mere stil over superchef Vasilis 15-stjernede taverna.

Audiensmåge

MoKO

Under vadefugletjek på Lolland og Falster torsdag d. 9. juli 2009 opdagede RS, HKR og ABK to perlehøns, der fouragerede langs vejen i nærheden af landsbyen Tårs. Vi fik både fotodokumenteret fuglene og fik foto af fodaftryk.

Dagen startede med en punktering ved Farøbroen…

Perlehøner, Tårs NØ-Lolland, 9. juli 2009

Fodaftryk fra perlehøne. Bemærk lange tæer – arten er bygget til at gå langt

Fuglene viste ingen tegn på en fortid bag tremmer. Fjerdragten var i god stand, og næbbet var uden deformiteter. De bar ingen ringe. Normalt regnes perlehøns for undslupne fangenskabsfugle, men cheferne har analyseret chancen for spontan optræden.

1) Arten findes måske – måske ikke – i Marokko. Det er tættere på Danmark end USA, hvor ringnæbbet måge og amerikansk krikand kommer fra.

2) Arten er normalt standfugl, men har gode ben og kan bevæge sig langt omkring efter føde – formentligt flere km

3) Arten er ikke kendt som fangenskabsfugl i nærliggende landsbyer (Skovby, Kallø og Killerup)

4) Bonnie Dyrehandel og Nykøbing Akvariefisk har aldrig hørt om arten.

5) Vi har aldrig set arten på fuglemarkederne i Belgien og Holland (men vi har heller aldrig været der).

6) Hvordan nåede de Lolland:

a)  Jo, de har forklædt sig som bådflygtninge og betalt menneskesmuglere for at føre dem over Gibraltarstrædet med ankomst i Tarifa, Sydspanien, en nat i marts 2009

b) de har vandret op gennem Europa, primært om natten i slæbesporet langs E45 – for at undgå påkørsel

c) over Østersøen som blinde passagerer på færgen mellem Puttgarden og Rødby

Hvad skal der ske nu

Fodaftrykket skal sammenlignes med eventuelle aftryk på færgerne mellem Rødby og Puttgarden

Hvad gør du

Se at komme af sted. DOF-Fyn arrangerer eftersøgning i morgen lørdag kl. 6. Mødested: Tårs centrum

Dagens gættebirder osmoregulerer efter at have dyppet blå bogfinke – eller wa det nu var –  i Thy…

Her et snapshot fra DOF Fyns seneste tur ud i det blå. Turen gik til Thy efter blå kernebider.

MMJ, THH og FSH hyggede sig i Thy. Læs mere på DOF-Fyn webben, hvis du vil med på næste tur

Efter Algonquin genindtog vi Point Pelee et par dage, for at se om der var udvikling i trækket. Festivallen var slut, birderne var mere eller væk og vi kunne nu indlogere os i et luksushotel tæt på pynten for 100 CAD/ pr nat. Til gengæld var det også slut med den udendørs kaffe og pølsebar – bummer. Selvom vi kun havde været væk et par dage var der kommet en hel del nye arter til. Der var ikke mange sangere tilbage – med undtagelse af Blackpoll warbler (stribet sanger), der pludselig var blevet talrig. Til gengæld rykkede en del sort- og gulnæbbede gøge og mange forskellige fluesnappere igennem. Hidtil havde vi kun set least og great crested på Pelee, men nu sang især willow rundt omkring. Enkelte Alder og een Acadian kunne vi også støve op. Empidonax-fluesnapperne – især alder og willow -ligner hinanden pissemeget, og man skal høre dem for sikker bestemmelse. Man kan tydeligt høre forskel. Vi snakkede med en canadisk ringmærker om dem, og han sagde at han ikke gav meget for, at der blev bestemt Alder i WP uden stemme.

Een dag var vinden i nord og det gav en smule rovfugletræk – det eneste vi oplevede. En del broad-winged, Coopers og enkelte red-tailed hawks kom på omvendt træk, og vi dippede en Mississipi kite. Til gengæld fandt JSH et hit, så vi blev berømte, en Nelsons sharp-tailed sparrow, den første og eneste hidtil i år. Ligeså lette sangerne er, lige så umulige er en del af spurvene. Heldigvis fik vi gode fotos, så der ikke var noget ballade.

Gulnæbbet gøg. Arten har, i modsætning til sortnæbbet, røde svingfjer og er superfed i flugten. Desuden har den langt større næb, end sortnæbbet. (MHP)

Nelson’s sharp-tailed sparrow, lavet af JSH (JSH)

En art, vi meget gerne vil ha med hjem, var Cerulean warbler (cyanblå sanger). Vi havde fået intel om en yngleplads i Pinery nationalparken, så den gav vi et forsøg på næstsidstedagen. Med undtagelse af en fed pileated woodpecker, en del yellowthroated vireos og en meget medgørlig Mourning warbler, var der dog ikke meget at komme efter. Derfor fortsatte vi østover og tog istedet en overnatning ved Long Point. Long point er endnu en odde i Lake erie, men spidsen er lukket for offentligheden. Der er dog superfede luske muligheder halvvejs ude af odden, og samtidigt er der ringmærkning og fremvisning ved et lille bird observatory. Det var her JEt slog sine folder for år tilbage. OVEN i hatten fik vi et fif om Cerulean warbler i en nærliggende skov, så dette fik øjeblikkeligt førsteprioritet. Vi fandt med nogen besvær lokaliteten, og kunne igennem støjen fra 1000000 myg høre 3-4 cerulean warblers synge i toppen af verdens højeste løvtræer. De var i hvert fald meget høje. Det var jo lidt synd for sådan en pæn fugl, kun at høre den, men som bonus fik vi en et par pæne hooded warblers med i posen. Den næste – og sidste – morgen luskede vi omkring campingpladsen, der udgør det yderste af det tilgængelige Long point. Ved ringmærkningsstationen paukede en amerikansk rørdrum, et stinkdyr futtede rundt i en have og en northern harrier svævede rundt over en eng. I nærheden fløj vores eneste Bæltestødfisker rundt i park. Vi fik fremvist bl.a Mourning og Wilsons warbler samt Gray-cheeked og swainsons thrush i hånden. Selve campingpladsen er topgiftig, med spredte småbuske og  hegn. Der var god artsdiversitet, men ikke noget vi ikke havde set før. Mætte og tilfredse rullede vi tilbage mod Toronto – lige forbi Niagara Falls, som vi sløjfede til fordel for morgenlusken – og fløj hjem til en fortsat kedelig ultimo maj i DK.

Mourning warbler, The pinery. Ikke den pæneste wood warbler, men en af dem der skulle arbejdes for (JSH)

Hooded warbler, Backus wood (MHP)

Retrospektivt må man sige, at lige at 10 dage i Canada var for lidt. De steder vi besøgte, havde hver især fortjent mindst en uge…og så besøgte vi kun en brøkdel af Canada. I alt så vi lidt over 190 arter, hvoraf langt de flest var fugle på træk. Det er altid lidt sjovere, når fuglene er en overraskelse, fremfor at twitche dem på yngleplads. Med en tur til Texas i apr og en tur til Canada i maj, får man ryddet godt og grundigt op i Nordøst-amerikas fugle. Ingen af delene behøves at være specielt dyrt. Det endelige regnskab ligger ikke på bordet  endnu, men vi har hver især brugt omkring 9000 kr alt inklusive….og vi har ikke sparet.

Til sidst en lille quiz til de modige. Alle arter er truffet i WP, og er teoretisk set strejfgæster du kunne rende ind i herhjemme en dag. Blå kærnebider er ikke med.

Gætte1 er ganske rigtigt en ovnfugl. Man kan ikke se kronestriben, så fuglen kommer til at ligne en skovdrossel. Dog ser man bryststribning (ikke pletning) og for kort hale til skovdroslerne

Gætte2 er i princippet svær, da det både kan dreje sig om Black-headed og rose-breasted grosbeak hun. Black-headed er dog en vestlig art, der ikke er truffet i VP, så dette er en rose-breasted….Gætte3 er også ramt – en hunfarvet Redhead (amerikansk taffeland). Den har næbtegning som en troldand og afrundet hoved, mest tegnet som en hun taffelands.

Gætte4 var ret ligetil. Den har gule sider på inderhalen = american redstart F (guldstjert).

Gætte5 er en adult forsters terne. Vingetegningen ligner mest noget, der kunne sidde på en adult sorthovedet eller hvidvinget måge. Sølvfarvet saddel og skinnende hvide svingfjer uden bemærkelsesværdigt sort kile eller bagkant udelukker bla rovterne og fjordterne, der også var udbredte.

Gætte6…så blev det rigtigt svært. En grågrøn fugl med et hvidt vingebånd, og grøngule faner på hale- og svingfjer. Det ligner vel mest en fuglekonge uden gul kronestribe, og det er netop hvad det er – en ruby-crowned kinglet (rubintoppet fuglekonge). Den er truffet på Island.

gætte7 ser svær ud, men er i grunden ganske ligetil, hvis man kigger på vingen lige mellem de to blade midt i billedet. Her ser man et hvid felt ved håndsvingfjerenes baser. Sidder dette på en anonymt farvet amerikansk sanger er det en hun black-throated blue warbler (sortstrubet blåsanger).  Denne er ligeledes truffet på Island.

gætte8 skal sidde lige i skabet, når du lusker om et par måneder – det er en red-eyed vireo (rødøjet vireo), og den højpotentiel som next stop DKer. Der er truffet adskillige i vesteuropæiske lande.Det er en ret stor sag, men et bredt næb og kort hale. Man aner grønt skær på svingfjerene  og gråligt hoved. Herudover bestemmes den på kraftg øjenstribe og rødt øje. Også Philadelphia Vireo er truffet i VP, men den er mindre og har lille, kort næb.MoKo

De sidste to dage i Israel blev brugt i nærheden af Eilat. Lørdag d. 11. april kørte vi til Neot Smadar for at se, hvad vi kunne finde af småfugle. Vi havde stadig ikke set hættestenpikker, og det begyndte at blive kritisk med kun to dage igen. Så stor var lettelsen, da der sad en fed han hættepik ved sewage pools lige øst for kibbutzen. Den var ringmærket.

Andre gode ting, som vi luskede frem, var sortstrubet sanger han, stendrossel hun, balkanflue hun, 2 vendehalse, 2 sivser og godt 80 gule vipper. Men ingen citronvip. Den så vi ikke på turen

Purpur, Neot Smadar, april 2009. Foto: RBC

I middagsheden besøgte vi Yotvata, hvor en sandterne(!) stenede på en mark. En rødvinget brak rastede også på lokaliteten. Den skulle nogle af turdeltagerne senere komme i nærkontakt med.

RBC, AEC og MWK drog på natlyt med Noam Weiss, SSC og Aron fra Eilat fuglestation ved 19 tiden. Turen startede ved Yotvata, hvor braksvalen blev håndfanget (!). Desuden sås ørkennatravn, natravn og ulv. Ørkennatravn yngler (formentlig) ikke på lokaliteten – det er trækfugle der ses, og primært i marts. I år sås ørkennatravn usædvanligt sent på lokaliteten med obs helt hen i maj.

Rødvinget brak fanget med hånden, Yotvata, april 2009. Første mærkede i Israel! Foto: AEC

Senere var det op i bjergene efter ørkennatugle. To kaldende fugle blev lokaliseret, men de sås desværre ikke.

Søndag d. 12. april startede vi i Holland Park, hvor vi fedtede en del rundt med to sortstrubede sangere hunner, før vi fandt ud af, hvad det var. En lille slank Sylvia fik vi aldrig bestemt. Den var slankere end gærdes og lys. Det var nok en hvidskægget eller en menetries…

 Sortstrubet sanger hun, Holland Park, april 2009. Foto: MWK

Dværgørne, Eilat, april 2009. Foto: MWK

Vinden svingede om i syd og vi brugte den sidste eftermiddag ved North Beach. Det gav en fed gammel mellemkjove, hvidøjet and, 80 indtrækkende purpur og 40 ditto nathejrer. En skråpe sås meget langt ude og var ikke til at bestemme. Det var nok en sodfarvet, som er den mest almindelige art på disse kanter.

To mænd kæntrede deres vandscooter i Aqababugten og måtte reddes af en politibåd

Efter det var blevet mørkt rykkede vi teltpælene op og kørte til Tel Aviv, hvor fra vi fløj hjem via Istanbul.

Een art, der er svær på Pelee er Prothonotary Warbler – en fed lille sag, der ligner en citronvipstjert i sangerformat. Arten yngler i Rondeau reservatet, en naturpark 1,5 times kørsel NØ for Point Pelee. Rondeau er som Pelee en Syvendt halvø i Lake erie, der samler mange trækfugle op. Odden er dog markant breddere, og derfor koncentreres fuglene ikke så meget som på Pelee. Vi gav Rondeau en dag, da vejret ikke så ud ud til det helt store fald, og vi gerne ville se Prothonotary warbler. Selvom man ikke tilbagelægger mange kilometer er fuglefaunaen markant anderledes ift Pelee. Allerede på Ppladsen fik vi flere arter, vi aldrig så på Pelee. I visitorcenterets baghave bliver der fodret intensivt, og omkring 10 arter samt spandevis af jordegern huserede løbende i haven. Bl.a housefinch og tuftet titmouse sås på feeders – arter vi ikke så andre steder end Rondeau. Vi ville gerne vise et foto af Prothonotary warbler, men vi hørte den desværre kun synge. Til gengæld fik vi samme steds X’et ynglefugle som Pileated woodpecker (en stor sortspætteagtig ting), hairy woodpecker og Coopers hawk.

JSH og MHP til pipshow i Rondeau visitorcenter. Herfra sås ud over nævnte arter bl.a downy woodpecker, blue jay, ruby-throated hummingbird, rosenbrystet kærnebider, american goldfinch og common grackle. (MKH)

‘Hummer’…det siges, at de sætter sig på din finger, hvis man holder den hen til feedersne i lang nok tid.(MHP)

White-breasted nuthatch, en af de arter, der var almindelige ved Rondeau, men så godt som manglende resten af turen. (MKH)

Jens Irwin Hansen har fanget en slange. Vi spurgte ham om den var giftig – det vidste han ikke rigtigt. Vi fandt senere ud af, at det er en eastern garter snake…og den er ikke giftig. (MKH)

Herefter luskede vi ud langs kysten for at se om der, trods vejret, skulle være faldet nogle småfugle. Lidt woodwarblers og vireoer tøffede rundt i krattene, men det var een-af-hver-agtigt. Vores første phoebes  sang ved p-pladsen, 2 deltagere fik lukket field sparrow, og vi producerede lige to yellow-bellied flycatchers – en hård art. Nederen nok, var der set Kirtland’s warbler på lokaliteten et par dage før, men den floppede. Dog var der hele tiden fugle at se på, og Rondeau er et must, hvis man er i området. Ved en campingplads i udkanten af parken fik vi en eastern screech owl, der sad og stenede i et hul, og  MHP producerede turens første vaskebjørn – vi så senere mange flere.

På hjemturen stoppede vi ved nogle sewage ponds vest for Rondeau. Her var masser af ryler, lidt pludderklirer, to amerikanske taffelænder og en bøffeland. Tidligere havde der været fuldt hus i ænderne på lokaliteten, men de lokale mente, at nogle havde været og skræmme dem væk. Til gengæld var der fuldt hus i svalerne og vi så samtlige arter, vi fik på turen, her inkl. bl.a Northern rough-winged og cliff swallow.

Savannahspurv, Rondeau sewage ponds. Denne er let pga gult bryn – andre ligner mere sangspurv. Savannah kendes bedst på veldefinerede, fine striber på bryst/flanker og gråbrunt helheldsindtryk. Næbbet er mindre og spidsere end sangspurvs (som rørspurv contra kornværling. (MHP)

Her sangspurv, fotograferet ved Pelee. Næbbet er større og mere konvekst end savannah. Striberne på brystet er rødbrune og virker udflydende. Desuden er sangspurv større og har længere, mere afrundet hale end Savannah. Begge arter har tydelig kronestribe og mere tendens til øjenstribe end mørk kindtegning(mørke øredækfjer)….værd at huske når du nu står og fedter rundt med en ung rørspurv på FT (og så er oddsene for en sang- eller savannah i v-europa jo lissom også bedst om foråret, ikk!. ) (MKH)

Følg snart med i mere Canada, når The danish team rykker nordpå.

Her følger en lille historie om, hvordan man får vands på en weekend. TEO, HAG og ABK bookede plads på færgen mellem Ystad og Swinoujście fredag d. 19. juni. Oplysning om færgeafgange får du her:

http://www.polferries.pl/dk/sprzedaz/dania#prom

Vi tog toget fra København til Ystad – og kl 14 var vi på vej over Østersøen. Der var mange stive polakker på færgen. Med god grund. En halv liter øl kostede i færgens bar ca. 12 kroner. Så det er næsten dumt at lade være med at få et par vaser.

Frokost på Polensfærgen

Kl 20.15 ankom vi til Swinoujście, og ca. 20.45 blev vi samlet op af to polakker, Derek og Pawel,  som TEO havde mailet med, i en gammel Fiat Tipo, der stank af benzin, og kørt til Karsiborska, hvor vi først smed vores bagage af i en udrangeret cirkusvogn(!), som vi boede i,  på en slags campingplads. Campingpladsens hjemmeside:

http://www.wyspa-skarbow.pl/wyspa.html

Derefter kørte vi ud til Karsiborska Kepa med Derek og Pawel, som gav os et kort over reservatet og udpegede hvor vi skulle lede efter vands… Vands ved Swinoujście er en sørgelig historie. Hvor der tidligere var 100 par, var der 20 syng. hanner i 2006 – og i 2009 er der registreret 5 syng. hanner i Karsiborska Kepa, samt 4 på nogle nærliggende smålokaliteter. Ved 22.30 tiden begav vi os ud af diget på nordsiden af Karsiborska Kepa og hørte to acroer, som vi bestemte til vands. Vi skulle blive klogere…

Gummistøvler og håndkikkert. HAG er klar til at x’e vands

Næste morgen stod vi op ved 6 tiden og gik ud til reservatet. En hvid stork sad på et tag. Der myldrede med sangere. Drosselrørs, savi, græshoppe, rørs og mange sivsangere. Nogle af sivsangerne sang meget som de to “vandser”, vi hørte om fredagen. Vi måtte erkende, at vi havde fucket op. Heldigvis lokaliserede HAG en syng. vands. Den havde farveringe, hvilket en del af vandserne har i området. Hvorvidt vandsen synes det er fedt at flyve frem og tilbage over Sahara med 4(!) ringe, melder historien ikke noget om. Er det en god idé med så mange ringe???

Vands med farveringe, Karsiborska Kepa, juni 2009. Bemærk den lyse issestribe

Du kan læse mere om vandsprojektet her:

http://www.wodniczka.pl/

HAG blev kørt til Swinoujście ved middagstid, da han skulle videre til Berlin. TEO  og ABK begav sig ud i lokalområdet på gåben. Højdepunkterne var ca. 30 rødryggede tornskader, 1 flods, 2 høgesangere, sort glente 2K, sortbynk og 2 piroler. I det hele taget var der enormt mange småfugle i landskabet, der bestod af enge, læhegn og enkeltstående buske.

TEO i foyéen på campingpladsen

Næste morgen gik TEO og ABK en tur i en skov, der ligger syd for campingpladsen. Højdepunkterne var sortspætte, rødtoppet, korttået og 2 skovsangere.

Sortspætte, skov ca. 2 km syd for Karsiborska, juni 2009

Om eftermiddagen begav vi os endnu en gang ud i reservatet og fik meget fine obs af 2  umærkede vandser. Vandsen minder i sin opførsel en del om sivsanger og er – til forskel fra rørsanger – ofte ret let at se, når den synger, idet den ofte synger fra toppen af vegetationen. Vegetationen, som vandsen bor i, er en eng med græsser og siv. Så tør, at man kun får en smule våde fødder, hvis man bevæger sig derud i gummisko. Habitaten bliver slået hver vinter, så vegetationen ikke bliver for høj. Vi havde forventet at se vands ved startuer, men i Karsiborska bor de altså i en græseng.

Vands u. farveringe, Karsiborska Kepa, juni 2009. Bemærk flankestriberne, som adskiller den fra sivs. Foto: TEO

Vands (samme fugl). Bemærk lys rygstribe. Ryggen på sivs er mere ensartet

Søndag aften kl 21 tog vi færgen fra Swinoujście og var i København mandag morgen. Overnatning, øl og madvarer er billige i Polen – og cheferne kan varmt anbefale et besøg.

Skagen foråret 2009. Hvordan var det så? Ad helvede til, fristes cheferne til at sige. Men vi har også været forvænt efter 4 fede år. Forårene 2005 til 2008 har været uden for kategori. Mormors vabler, gulgrå, sørgedue, høgeørn, lille tårn, bente, vestlig bøvs, 2 små rørs, 2 dværgørne (kun én sendt ind), ørnevåge, hætteværling, blåstjert, steppeørn, kejser, ajern og go’nathejre. Får vi nogen sinde en årrække med så mange store hits? 

De sjældneste fugle i Skagen i foråret 2009 blev buskrørs, citronvip, lille skrige, stor skrige, 3 sneugler og mange topskarver… Fine fugle, men langt fra de store hits fra de foregående år.

Blå pil til FSH. Drømmer du også om rosenstær medio maj ved Århus?

M. Fed har sin egen plads på sylvia-stien

Under besøg i perioden 8.-10. maj var højdepunkterne stor skrigeørn, 4 islommer på én morgen, 2  mellemkjover og kaspisk måge 2K (sidstnævnte ny Skagenart for mange), a/b skråpe og turteldue.

Skagen besøgtes igen i perioden 21. maj til 1. juni. Højdepunkterne var 12 topskarver (7+4+1), stor tornskade (31. maj!), lille flue, sort glente, piroler og karminpapper. Og ja, det er sgu lidt for så mange dage!

JMP’s liste over arter, som ROC og JMP har, men som den anden ikke har. Forvirret? Så find en anden side

SJ deaktiverede JMP’s høje snegl på morgenobsen

Tagging på morgenobsen

Debriefing efter endnu en dag med broken dreams

Lille flue, Skagen, maj 2009

Der suges vaser på Grenen camping

De første tre 3 dage brugte vi i Pelee området. Vi birdede hovedsageligt på selve Point pelee, men rykkede hver eftermiddag  op til vådområdet Hillman’s Marsh, en førsteklasses vadefuglelokaltitet 20 min.kørsel NØ for Point Pelee. Artsdiversiteten var egentlig ikke stor, da vadertrækket var for de fleste arters vedkommende overstået. Under vores besøg var det især Strandhjejle der dominerede, gerne med 1000-4000 fugle pr besøg. Herudover var alm.ryle ekstremt talrig, mens tyknæbbet og amerikansk dværgryle, kortnæbbet sneppeklire og amerikansk præstekrave var mere fåtallige. Vi fik også en enkelt klireryle og 5 små gulben, mens vi glippede en marbled godwit, der blev fundet en formiddag. Det bedste tidpunkt at besøge lokaliteten på virkede til at være midt på formiddagen, da mange af fuglene kommer tiltrækkende i dagtimerne, for derefter hurtigt at trække videre. Amerikansk pibe-, krik- og skarveand og Blåvinget and var daglige, mens en flok på fire sortbrune ænder  sås en enkelt dag. Herudover bød lokaliteten på highlights som en rastende amerikansk skovsneppe (lavet MHP i en grøft!), en nathøg og en flok bobolinker lavet af mokolink. Hillmans marsh. Især bonapetitmåger og strandhjejler og enkelte forsters og rovterner. (MHP

Kortnæbbede sneppeklirer og alm.ryler. De lokale fedtede jævnligt rundt med mulige langnæbbede, men det gik ikke. (MKH)

Nathøg, Hillmans marsh. (MHP)

På selve Pelee fortsatte woodwarbler-eventyret. Især andendagen var god, da et regnvejr kom ind om morgenen, og pludseligt var skoven levende af småfugle. Bla 30 nashville-, 40 tennessee-, 15 black-and-white-, 10 magnolia, 5 black-throated blue og 5 blackthroated green warblers, parulas kom i boegn i løbet af formiddagen. En enkelt Palm warbler hoppede rundt på stranden, mens chestnutsided, bay-breasted, wilsons, cape may  og yellowrumped  myrtesanger) warbler sås med et par stykker. Det lykkedes og MOKO og MHP at lave en mourning warbler, en af de svære underskovsarter. Redheaded og redbellied woodpecker og northern flicker sås jævnligt, mens downy woodpecker (den amerikanske pendant til ll.flagspætte) var meget talrig. Af andre pæne fugle fugle, der var jævnt repræsenteret, skal nævnes  indigofinke, rosenbrystet kærnebider, ovnfugl, skarlagentangar, kardinal og blue jay. Kattedrossel, baltimore- og orchard oriole, cedersilkehale og least flycatcher var talrige. Af mere fåtallige arter kan nævnes eastern bluebird, bluegray gnatcatcher, lincolns sparrow, swamp sparrow, great crested flycatcher, onvfugl, rubintoppet fuglekonge, nordlig vanddrossel, rødøjet towhee, carolina wren og en enkelt sedge wren (der var et hit). Skovdroslerne var især repræsenteret ved swainsons (brunrygget) med 30+, mens veery (rødrygget) og wood thrush (plettet) var fåtallige og gråkindet var regulært sjælden.

BTBLUE – black-throated blue warbler (MHP)

Chestnut-sided warbler (MHP

Great crested flycatcher (MHP)

Hvidkronet spurv. Mange af de amerikanske spurve findes ofte i tæt underskov, helt ulig vore  spurve                                                                     Især hvidstrubet, swamp og lincolns sparrow var rigtige luskearter, mens hvidkronet, og field sparrow                                                           også i åbent land (MHP)

Vi lærte hurtigt, at det egentlig ikke var nødvendigt at stå tidligt op, da de tidlige morgentimer var ret døde. Først lidt op ad dagen – ved 8-9-tiden, – blev småfuglene aktive (eller måske ankom de først her) og  man så gerne ti gange flere fugle end omkring solopgang. Der var aktivitet i fuglene hele dagen, og ikke rigtigt nogen døde timer som herhjemme. Det største problem ved lusk i Amerika er hold i nakken (“warbler neck”), fordi man render rundt og kigger op hele dagen. Derfor havde vi jævnligt indlagt pitstops på visitorcenteret hvor man kunne kigge ned på en kop kaffe og en øko-hotdog i stedet.

Udendørsservering m. grill på visitorcenteret. Man kunne bestille billige hotdogs og burgere.                                                                                 Fra køen blev der bl.a set Blackburn- og magnolia warbler. MHP fik nogle lilla frø af ekspeditricen,                                                                              han  skulle plante i sin have.  Det bliver spændende. (MHP)

Den sidste aften rundede vi af med at luske den campingplads, der var tilknyttet vores motel. Det gav b.la 3 hvidhovede havørne i flok (en art, folk ifølge rapporterne har svært ved) og fire islommer. Så syntes vi, at der var ryddet nogenlunde op på Pelee, så vi planlagde et raid til den nærliggende Rondeau National Park, for derefter at tage det lange stræk mod Algonquin og de store skove. Læs snart mere.

MHP checker gæssene.

JSH  MHP og MoKo tænkte at maj nok ville floppe herhjemme, som det efterhånden hører sig til, og tog istedet til Canada 14-24/5. Slagplanen var indledningsvis at bemande Point Pelee, en sydvendt odde i Lake Erie - Canadas sydligste punkt -, herefter køre nordpå til nationalparken Algonquin, og afslutningsvis vende tilbage til Pelee til de sene trækgæster. Småfugletrækket er mere eller mindre holdt til de første tre uger af maj, hvor samtlige insektædere rykker igennem i et bonanza af sangere, vireoer, fluesnapper og drosler. Hundredevis (hvis ikke tusinder) af amerikanere og canadiere valfarter til Pelee, til den årlige fuglefestival medio maj. Der er birdere allevegne, og man skal være hurtigt ude, hvis man vil have noget ordentligt at bo i i området. Pelee er sammen med Long Point et af bedste steder for forårstræk i Nordamerika. Det drejer sig hovedsageligt om småfugle, der krydser de store søer (der nærmest er indlandshave) og slår sig ned så snart de får landkending. Pynten kan i forbindelse med søndenvind og lavtryk, der kommer ind om natten, blive levende af småfugle, men det sker ikke så mange gange om året. Først i maj kommer de gængse skovsangerne og sidst kommer fluesnapperne, gøgene og en række eftertragtede skulky sangere .
Vi krydsede atlanten via Heathrow med British airways for 3800 kr tur/retur. Det er en sammenlagt 9 timers flyvetur kbh-Toronto+ tre timers transit, og herefter er der ca 4 timers kørsel til Pelee. Mest af alt minder det sydlige Canada om Fyn, fladt, opdyrket og ke-de-ligt. Første stop gjordes ved en McD 2 timer vest for Toronto, hvor en Angusburger og de første 30 turarter (heraf 21 lifere til MKH, der ikke har været amerika før) lagde en god bund. 40 min.lusk omkring en lille mose ved P-pladsen gav således bl.a amr.goldfinch,chippingsparrow, sang – og savannahspurve, baltimoretrupial,cedersilkehale, guldspætte,canadisk spætmejse,rubythroated hummingbird,brown thrasher, eastern kingbird, blackcapped chickadee, lidt vandredrosler(trash(, kildirer(trash) og en sortnæbbet gøg. Der skulle gå 7 dage før vi så den næste sortnæbbede gøg, så den var hård.Vi havde stadig vores første woodwarbler, der er den egentlige årsag til at man tager til regionen, til gode. Woodwarblers er en stor familie af sangere, der mere ligner vores mejser end sangere. De fleste arter færdes gerne i større eller mindre blandflokke i trækronerne, mens nogle få (de svære) holder sig til undervegetationen, og hovedsageligt høres. Arter som ovnfugl og nordlig vanddrossel hører også under wood warblers.

Vi ankom til Pelee efter mørkest frembrud og indlogerede os i et motel 30 min kørsel fra pynten – alt andet var booket op pga fuglefestivalen. Vi fik et skrabet værelse for 120 canadiske dollars (ca500kr) pr nat, men det kunne snildt gøres bedre og billigere, da festivalen var overstået.

Vi var glade da vi endelig fandt en LBCO (liqueur store) – det er ikke ligetil at opdrive noget med procenter i Canada, for der er ikke rigtigt nogen, der drikker. Vi reddede årsomsætningen ved eet besøg. (MKH)
De første 8 timer af andendagen blev brugt  på Point Pelee. Det myldrede med småfugle i skoven, der dækker hele pynten. På trods af, at vi skrev medio maj og at Pelee ligger på højde med Rom, var der endnu ikke meget løv på træerne, så det var luksuslusk. I Visitorcenteret, der ligger 2 km fra spidsen kunne man købe kaffe, donuts og økohotdogs til billige penge, og oven i købet kørte en en gratis vogn pendulfart mellem spidsen og centeret, så man kunne slippe for at trave frem og tilbage. Der var lavet flotte stier og gangbroer, hvor området var sumpet og man kunne godt bruge en hel dag uden at gå det samme sted to gange. Mest af alt mindede det om at luske i ellekrattet, blot med lidt federe fugle.  Vi startede med at trækobse lidt ved spidsen, for det gjorde de lokale chefer også. Man skal altid gøre ligesom de lokale chefer, når man er på udebane. Det var solrigt og søndenvind, og lidt fugle kom dryssende ind fra havet, men det drejede sig især om store flokke af Blue jays. Herudover var der øreskarver, amerikanske sølv- og ringnæbbede måger, forsters og fjordterner i mænger på søen. En af dagens første fugle blev en Prairie warbler, et lokalhit, der lige var blevet lavet. Der var fuglekiggere allevegne, og man skulle blot stoppe hvor der stod en ansamling af mennesker – så var der noget. Omkring halvdelen var kvinder, de fleste var dudes og nogle enkelte var chefer, gerne ansatte ved centeret, der tøffede rundt og vist fuglene frem. Fedt job.

Lusk på Pelee.

Wild turkey, sås hovedsageligt langs vejene.

Kl. 11 blev dagens bemærkelsesværdige observationer plottet ind på et stort kort, og så kunne man gå ud og eftersøge fuglene. Der var ingen der brugte mobiltelefoner, og det hele virkede meget casual. Vi genfandt aldrig rigtigt noget af det, der blev skrevet ind på kortet, så det meste var nok fejlobs – de ansatte sagde dog, at de sorterede i observationerne. Vores (“the danish team”) obs kom selvfølgelig fluks på tavlen, fordi de var supertroværdige.

Kortet med dagens observationer blev jævnligt checket, og vores medbragte røde speedmarker kom på hårdt arbejde. (MKH)

Vi fik lidt over 100 arter på førstedagen på Pelee, heraf 21 arter woodwarblers. Gul sanger var den klart mest talrige med 150+, mens arter som guldstjert, gulstrube, sorthvid sanger, sortstrubet blå – og grønsanger, magnolia, chestnutsided, blackburnian og nashville warbler var jævnt fordelt med 10-15 fugle. Enkelte baybreasted og Capemay warblers blev det også til og turens eneste Bluewinged warbler blevet lavet af JSH. Herudover fandt vi ikke rigtigt noget selv på førstedagen, ud over at vi nok fejlobsede en trækkende snehejre, der måske var god nok, men for sjælden der. ALLE fuglene er megafede og meget medgørlige. Hvis man flusher en drossel eller en sanger finder man den som regel hurtigt igen. Mange af sangerne bliver gerne hængende i de samme tre-fire grene i et træ i længere tid, så alle når at få dem at se.

Cape May warbler M (MKH)

Warbling vireo, flere dage den almindeligste vireo på Pelee. Den eneste regulært kedelige spurvefugl, vi så (staternes havesanger). Velsagtens en potentiel ny VPer. Red-eyed og Blue-headed vireo var nogle dage temmeligt talrige på Pelee, mens vi så enkelte Philadelphia, white-eyed og en yellowthroated .  (MKH)

Chefen over alle spurvefugle….blackburnian warbler. Klart den fedeste wood warbler, og så er den ret almindelig. Vi så gerne 5-15 pr dag. Den synger ligesom en rødtoppet fuglekonge på speed. (MKH)

Det var nok for denne gang – tune snart ind til mere Canada

Engang ynglede den i Nordsjælland, i Nordjylland og på Anholt. Nu er den uddød. Markpiberen er blevet meget sjælden i Danmark. Sjældnere end storpiber, og om få år måske også sjældnere end citronvip og blåstjert?

I år er der rapporteret to på Sjælland. En tidlig set, men ikke hørt fugl, 15. april på Korshage. Og en hørt, men ikke set fugl, 2. maj ved Gilbjerghoved…

Derfor er det en eftertragtet art. En art, som mange vil rejse langt for at se. En besøgende fuglekigger i Gilleleje skrev følgende notits efter forgæves at have eftersøgt den.