Fjoh, da er jeg nesten ferdig med leksemaratonet. Jeg satt noen timer i sofaen etter at jeg kom hjem fra skolen og bare sløvet, for “jeg har jo ikke mye lekser i dag”. Kanskje en idé å sjekke notatboken før man får den tanken. Etter noen timer finner jeg ut at jeg har både geografi- engelsk- og spansklekser. Sånn kan det gå.

Men nå er jeg ihvertfall endelig ferdig, og det er tydeligvis tid for fotballkamp-titting her i stuen. Manchester mot Zürich. Jeg kunne egentlig ikke brydd meg mindre med tanke på at det er Manchester, og fordi Liverpool har gått ut av Champions League.

Det eneste jeg mangler nå er å finne noen bilder til Stian og min sin spanskoppgave, en tidslinje.
Nå skal jeg spise enda en klementin og lage en kopp namnam kaffe.
Gleder du deg til vinter?

• Proyecto San Telmo Spanish Language School invites the world to study spanish in Buenos Aires,  Argentina. Buenos Aires’s outdoor lifestyle and cosmopolitan flair make it the perfect destination to study spanish.
• The only thing that a student needs to bring to class is a willingness to learn (and a pen and notebook, of course).
• Some of the courses we offer are Intensive Spanish for travelers, Exam Preparation (CELU, DELE), Spanish for Academic Purposes (Universities), Tango lyrics, Lunfardo…
• People from all over the world come to learn Spanish in Buenos Aires. Argentina has become one of the favorite destinations for travelers from all over the world.
  Spanish is the second most important language in the emerging global economy. Buenos Aires is the ideal destination for those who enjoy the good life. You can enjoy a delicious three course meal of world famous Argentine beef for less than twenty dollars.
• You can start our program any time year-round.
• Courses
  Intensive & Super Intensive Spanish
  An intensive course covering all aspects of communication in spanish, including conversation, reading, and writing. Intended as preparation for academic studies, careers, or travel.
  Examination Preparation Courses (for CELU, DELE Exams)
  An intensive course designed for students who wish to take official exam courses, such as DELE.

• Contact proyectosantelmo@gmail.com

DEN SPANSKE BORGERKRIG (1936 -1939)

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse 2
Indledning, problemformulering og metodeovervejelser 3
Indledning 3
Problemformulering 4
Metodeovervejelser 4
Ad 1: Forholdene i Spanien 1931 – 1936 4
Ad 2: Forskellene mellem republikkens tilhængere (Folkefronten), og grupperingerne bag oprørsbevægelsen under general Franco. Hvorfor kunne oprørene vinde krigen? 6
Ad 3: Vurder hvordan omverden stillede sig til den spanske borgerkrig? Hvem greb ind og hvorfor? 8
Konklusion 10
Afslutning 11
Litteratur liste 11
Hjemmesider 12

Indledning, problemformulering og metodeovervejelser

Indledning
Siden 1400-tallet har Spanien været et monarki, styret i en tæt alliance mellem kirken, godsejerne og kongen.
Christoffer Columbus blev i 1492 udsendt af det daværende spansk-katolske kongepar prinsesse Isabella og kong Fernando på en opdagelsesrejse, hvor han (gen)opdagede Sydamerika. Columbus’ opdagelse af Sydamerika gjorde bl.a. at Spanien blev en politisk og økonomisk stormagt. I disse år fik landet mange kolonier, bl.a. en stor del af Sydamerika. I slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet tabte Spanien dog mange af sine kolonier, hvilket i begyndelsen af 1900-tallet førte til økonomiske problemer i Spanien med stor arbejdsløshed som følge. I 1902 opstod den første general strejke og den medførte hårde gadekampe, som blev slået ned med hård hånd af militæret.
I årene kort før år 1931 var Spanien et stærkt monarki, og fra den 17. maj 1886 til den 14. april 1931 blev Spanien styret af kong Alfonso XIII. Men da kongen var under stort pres på grund af den økonomiske situation, gav han efter over for et ultimatum, som blev stillet af general Miguel Primo de Rivera. General Rivera kuppede sig til magten i 1920’erne og indførte diktatur med sig selv som regeringsleder. Da kong Alfonso i april 1931 gik af som konge af Spanien, bl.a. på grund af dårligt helbred, havde hæren, godsejerne og kirken mistet tilliden til kongen og uden støtte fra disse tre magtfulde grupper, havde han svært ved at regere, da de udgjorde den stærkeste del af Spanien. Kongens afgang skete helt overvejende på baggrund af, at han fremlagde et reformforslag, som ikke gavnede magteliten (godsejerne, hæren og kirken).
Dette var optakten til en hård tid for Spanien, som blev præget af stor arbejdsløshed og senere borgerkrig. Også resten af Europa blev påvirket af Spaniens problemer, bl.a. involverede en del danskere sig i kampen for arbejdernes rettigheder og senere borgerkrigen. 500 danskere rejste til Spanien for at kæmpe på republikkens side. Dette gør både perioden lige før borgerkrigen og selve borgerkrigen meget interessant både i den spanske nyere historie og i den fælles europæiske historie.

Problemformulering
• Redegør for forholdene i Spanien 1931 – 1936.
• Forklar forskellene mellem republikkens tilhængere (Folkefronten), og grupperingerne bag oprørsbevægelsen under general Franco samt hvorfor oprørene kunne vinde krigen.
• Vurder hvordan omverden stillede sig til den spanske borgerkrig. Hvem greb ind og hvorfor?
Metodeovervejelser
For at belyse ovennævnte problemstillinger har jeg søgt information på nettet og i litteraturen, med henblik på at belyse perioden før og under borgerkrigen.
Efterfølgende analyserer og fortolker jeg historiens data på baggrund af materialet.
Ad 1: Forholdene i Spanien 1931 – 1936
Kong Alfonso XIII gik af i april 1931 og Spanien blev derefter til en republik. General og diktator Rivera var gået af året før, da han havde mistet opbakningen fra både kongen og hæren. En foreløbig regering blev sat ind med den andalusiske advokat Niceto Alcalá-Zamora y Torres, som tidligere havde været minister i 1923, som præsident. Han blev udråbt til den 6. præsident af Spanien, men som den 1. præsident af den anden republik, da Spanien havde været en republik i 1873-1874. Regeringen bestod, udover Zamora, af republikanske politikere.
I sommeren 1931 var der valg, som afgjorde hvilke partier regeringen skulle bestå af. Vinderen af valget blev de såkaldte republikanske partier og socialisterne. Den nye centrum-venstreorienterede regering lagde hårdt ud med nye politiske og økonomiske reformer. Disse reformer påvirkede i høj grad hæren, kirken og landbruget. Reformen omhandlede 3 hovedpunkter, henholdsvis: Ændring af kirkens position i forhold til skolen, fordeling af landjorden, og det sidste var en imødekommelse overfor Cataloniens krav om autonome rettigheder.

Den nye regering stillede de tre hovedpunkter op, da der i årene forud havde været store problemer indenfor disse områder. Kirken havde fx en meget stærk magt og indflydelse i forhold til undervisningen. Folkeskolen var blevet gratis, men det var et stort problem, at der langt fra var nok skoler til Spaniens børn. I 1930 var der 80.000 børn som ikke gik i skole på grund af manglende plads i skolerne.
De dårlige forhold i skolerne medførte en meget udbredt analfabetisme, som på landsplan var 25 % og op til 50 % nogle steder på landet. Gymnasier og universiteter var også udelukkende blevet styret af kirken. Det var endvidere en hård skole som, under diktaturet frem til 1931, havde indført censur overfor bøger, teaterstykker og film, som styret ikke syntes om.
Alt i alt havde kirken rigtig meget magt og det betød, at da reformforslaget kom på bordet fra den nye republikkens side, skabte det stor frustration og had til republikken fra kirken.
I starten af maj 1931 sendte ærkebiskoppen Kardinal Segura et brev til regeringen, som en krigserklæring til regeringen, med budskabet om, at kirken ville bekæmpe demokratiet. Ærkebiskoppen blev derefter, uden varsel, tvangsudsendt af Spanien. Kort efter denne episode samledes godsejere, tilhængere af monarkiet og officerer fra hæren, for at stifte det monarkistiske parti, Renovación Española. Det parti gik på lovlig vis ind i kampen mod regeringen igennem politisk arbejde.
Reformforslaget om kirkens indflydelse gik også ud på at ordner, som byggede på særlige løfter ved indtræden, skulle forbydes, religiøse skoler skulle nedlægges og hele undervisningssystemet omlægges.
Udover undervisningsområdet vedtog regeringen også en landbrugsreform som gik ud på at alle ikke-dyrkede jordejendomme over 22 hektarer skulle overtages af jordlovsudvalget, hvorefter at udvalget skulle fordele jorden ud. Denne reform blev ingen succes, fordi reformen kun kom til at gælde for Andalusien, Extremadura og nogle provinser i Castilien og Albacete i Murcia og fordi økonomien var ikke på plads, da man gik i gang.
Det 3. hovedpunkt fra den nye regering drejede sig om Cataloniens ønske om selvstyre. I slutningen af 1931 kom Catalonien på banen med et opråb, som omhandlede deres ønske om at blive selvstændige og om at få eget styre. Det blev i december 1931 en realitet. Catalonien fik selvstyre med egen regering ved navn Generalitat. Andre dele af Spanien ønskede også selvstyre fx Galicien, Valencia og Castilien. Spanien var nu lige så stille ved at gå i opløsning.

Der kom ikke ligefrem mere styr på landet efter at militærreformationen blev lanceret. Den gik ud på at hærens egen domstol skulle afskaffes samt at officererne skulle sværge troskab mod republikken. Det resulterede i at mange officerer og militærfolk trådte af.
Alle reformerne blev midlertidigt standset, pga. manglende opbakning for forslagene i denne periode.
I løbet af 1933 var der indført andre nye love så som en ny straffelov, skilsmisselov, borgerligt ægteskab, minimums lønninger, arbejdskontakter og generelle forbedringer af kvinders rettigheder.
I februar 1936 var der endnu engang valg og denne gang stod kampen mellem 3 valgsamarbejder: Venstrefløjen og det republikanske parti gik sammen i valgsamarbejdet også kaldet Folkefronten. Højrefløjen var repræsenteret som Den Nationale Front. Centrum bestod af Centrumspartiet Lliga Catalana, Radikale mf.
Valgresultatet endte med at Folkefronten fik 251 ud af 475 mandater. Mens Den Nationale Front fik 139 og de resterende 64 gik til Centrum.
Den nye regering var en svag regering som ikke fik nogen støtte fra højre og centrum. En af de første ting som blev vedtaget i regeringen var igangsættelse af de tidligere standsede reformer.
Manuel Azaña Díaz blev udnævnt til præsident af Spanien, med tiltrædelse den 11. maj 1936.
Ad 2: Forskellene mellem republikkens tilhængere (Folkefronten), og grupperingerne bag oprørsbevægelsen under general Franco. Hvorfor kunne oprørene vinde krigen?

Den 20. juli 1936 modtager den danske regering følgende telegram:
”Militærbevægelse dominerer tilsyneladende store dele af Spanien endelig resultat endnu usikkert stop fraraader skibe at anløbe spanske havne foreløbig da arbejdsstandsninger næppe er uundgåeligt
Konsulatet i Cádiz”

Men startskuddet til en lang borgerkrig var blevet sendt af det spanske militær allerede den 17. juli 1936.
Generalernes oprør blev indledt i Spansk Marokko , hvorfra det bredte sig til resten af Spanien de kommende par dage. Udover Spanien var De Kanariske Øer også et mål for overtagelse. Denne kamp blev ført af hærens yngste general, Francisco Paulino Hermenegildo Teódulo Franco y Bahamonde Salgado Pardo – bedre kendt som generalísimo Francisco Franco . Hvad man ikke vidste på det tidspunkt var, at denne general ville udvikle sig til at blive den spanske borgerkrigs omdrejningspunkt samt til en undertrykkende leder af Spanien de mange efterfølgende år.
Fransisco Francos ideologi blev kaldt franksisme og var ultrakonservativ og katolsk.
General Franco var placeret på De Kanariske Øre, og som så mange andre generaler var han blevet forflyttet, så de kunne lave mindst mulig ballade. Det var ikke nogen succes, at placere ham der for at få ham til at forholde sig i ro. Franco fik tværtimod mulighed for at opruste oprøret. Nu skulle general Franco lede oprøret i Spansk Marokko. Og kl. 5:15 den 18. juli 1936 blev De Kanariske Øer erklæret i undtagelsestilstand af general Franco.
Efter at have indtaget De Kanariske Øer kunne general Franco nu flyve til Spansk Marokko for at forsætte kampene i Nordafrika. Nu var der rigtig sat gang i borgerkrigen.
De første par dage i Nordafrika var langt mere blodige end det havde været på De Kanariske Øer. Fra dag ét lignede det den krig, som man så i resten af krigsperioden. Et stort antal af dræbte, massevis af ammunition blev brugt og frygt blev hverdag for flere og flere.
På general Francos side stod oprørsbevægelsen med den spanske Fremmedlegion og mauriske regulares, som var de indfødte marokkanske tropper, som var uddannet til at opretholde lov og orden i Spansk Marokko. De blev støttet af politiet og højrefløjen. Denne højrefløj samlede sig i Nationalisterne og bestod både af fascister, godsejere, monarkister og kirkens tilhængere.
På regeringens side befandt sig arbejderklassen og de resterende regeringstro soldater som samlede sig i Folkefronten. Politisk var Folkefronten sammensat af borgerlige liberale, socialdemokrater, kommunister, venstresocialister og anarkister.

Oprørsstyrkerne begyndte at indtage byerne én efter én. Alle som var i vejen for oprørerne blev elimineret på den ene eller den anden måde.
Fra starten havde oprørsbevægelsen under general Franco våben og ammunition nok til at indtage hele Spanien, mens at Folkefronten med regeringen i spidsen, ikke fik nogen våben, da regeringen afslog kravet fra civilbefolkningen om at få udleveret våben. Regeringen frygtede, at dette ville føre til en arbejderopstand og revolution. Derfor prøvede regeringen, med loyale tropper, at nedkæmpe oprørerne med ordren: ”Gør modstand med alle midler”.
Dette betød, at general Franco havde et godt forspring i krigen. Folkefronten stod helt uden mulighed for at bekæmpe Franco, da arbejderne ikke havde fået udleveret våben. Dog gik oprøret i stå ved Ny Castilien, La Mancha og Asturien, da de regeringstro soldater fik hjælp af arbejderne. Det var første bevis på at oprørsstyrkerne ikke kunne holde stand mod både de regeringstro soldater og arbejderne.
Den 19. juli 1936 blev der kæmpet i storbyerne Madrid, Barcelona og Valencia. I Madrid tilbød 3000 taxichauffører deres taxier til at forsvare hovedstaden mod general Franco. Fagforeningen UGT (Unión General de Trabajadores – Arbejdernes fagforening) uddelte 8000 geværer til dets medlemmer. Dog var dette ikke nok. Oprørsstyrerne var for stærke.
Rundt omkring i Spanien, hvor der blev udkæmpet kampe, stod arbejderne mere eller mindre forsvarsløse overfor Franco og hans regime. Kun i Madrid var det muligt for Folkefronten at gøre modstand. Om eftermiddagen den 19. juli gik oprørene ind i Madrid, hvor de blev mødt af arbejdere, som var blevet udrustet med godt og vel 55.000 geværer. Det kunne oprørene ikke holde til og Madrid blev ikke indtaget.
Den 21. juli 1936 var Spanien delt i 2 dele. General Francos Nationalister havde godt og vel overtaget en tredjedel af Spanien. Franco nåede i juli måned at overtage en stor del af Andalusien og en meget stod del af nordvest og central Spanien. Nationalisterne stod stærkt efter en uges krig.
På det tidspunkt begyndte omverdenen at blande sig i borgerkrigen.

Ad 3: Vurder hvordan omverden stillede sig til den spanske borgerkrig? Hvem greb ind og hvorfor?
Spanien var nu et delt land. General Franco og Nationalisterne mod republikken og Folkefronten. Landet var blevet meget ustabilt og ukontrollabelt. Republikkens ledere anede ikke hvad de kunne gøre. Omverdenen havde set til, og forskellige lande greb nu ind og hjalp til på forskellig vis. Nogle hjalp Folkefronten, mens andre hjalp oprørene. Primært var det general Franco som bad om hjælp, først fra Italien og derefter fra Tyskland, mens republikken bad om hjælp i Frankrig.
Francos primære hjælp kom fra Italien og specielt fra den daværende italienske fascistleder Mussolini. Franco fik ca. 20.000 rifler, 200 maskingeværer og han fik også støtte til sit oprør med fly fra Mussolini, hvilket muligvis har været en meget afgørende faktor for general Francos sejr i sidste ende, da de havde en så stor effekt.
Mussolinis formål med at støtte general Franco var hans sympati for hans fascistlignende ideologi, og derfor følte han det som sin pligt til at støtte Franco og hans nye søsterparti i Spanien. Samtidig var det også et forsøg på at gøre Italien endnu stærkere end det allerede var. Det ville styrke fascismen, hvis et så stort land som Spanien fik fascistisk styre. Set med fascistiske øjne ville det også være en fordel, at et land som Frankrig fik et fascistisk land som nabo. Mussolini havde også hørt rygter om at Frankrig muligvis ville sende støtte til Folkefronten og samtidig frygtede Mussolini Spanien som et kommunistisk styre.
Ud over hjælp fra Mussolini fik Franco også hjælp fra Tyskland, hvor Hitler havde fået magten. Hitler sendte krigsmaterialer, hjalp med rekruttering af det nødvendige personel og sendte 30 såkaldte Junkers transportmaskiner af sted til Franco.
Hitler havde, som Mussolini, sine grunde til at gå ind og hjælpe Franco. Hitler var også stor modstander af kommunisme og ønskede heller ikke et samarbejde mellem Frankrig og Spanien.
Begge de regerende ledere havde også økonomiske interesser i Spanien. Det var primært muligheden for at få en del af Spaniens eksport af jernmalm.
Sidst men ikke mindst var Franco støttet af Portugal, som hjalp med hele 20.000 mand, hvilket var en stor hjælp for general Franco.
Hvis republikken og Folkefronten skulle kunne holde nogen form for stand mod general Franco, så blev de også nød til at søge hjælp ude fra. Regeringen sendte derfor et telegram til Frankrig, hvori de bad om våben og flyvemaskiner. Mere præcis efterspurgte de 20 bombefly, lette våben, 2 millioner geværpatroner og 20.000 bomber til fly, som de fik. England blev også involveret, men det endte ud i, at landet ikke havde ressourcer nok at kunne gøre noget på det tidspunkt. Når alt kommer til alt, så var England heller ikke, meget interesseret i at gå i krig. Dog ønskede hverken Frankrig eller England, at fascisterne skulle overtage Spanien eller udrydde kommunisterne.
Resten af verden valgte at forholde sig passivt. Fx var både USA og Sovjetunionen passive, på trods af deres viden om borgerkrigen i Spanien. USA ønskede ikke at blande sig, da den Amerikanske ledelse ikke ønskede at blande sig i europæiske affærer samt at USA befandt sig i en valgperiode. Sovjetunionen ville heller ikke blande sig, da Stalin (Sovjetunionens diktator) var bange for at en socialistisk udvikling i Spanien ville øge den vestlige mistro til det sovjetiske styre.
Konklusion
I starten af 1939 blev Barcelona indtaget af general Francos styrker og det var dét, som i sidste ende, væltede republikken. Indbyggere flygtede til de franske grænser. Den 9. februar gik præsident Azaña i eksil. Den 27. februar anerkendte Frankrig og England general Francos regering. Og til slut overtog chefen for centralhæren, Oberst Casado, magten i Madrid, den 4. marts 1939.
Det var afslutningen på en lang og blodig borgerkrig og dermed havde Spanien endnu engang været underlagt et militærkup. Borgerkrigen kostede godt og vel 500.000 mennesker livet.
Det er helt åbenlyst, at årene 1931 – 1939, har været en meget hård periode for Spanien. Ikke nok med at de har haft mange politiske stridigheder, så har de også haft en borgerkrig, som har ødelagt landet fuldstændigt i den periode. Den folkevalgte regering var op imod at skulle slå en hel oprørsbevægelse samtidig med at de skulle klare de interne stridigheder, der var i regeringen og som gav Franco en fordel. Befolkningen har ikke kunne komme til enighed, da de var været delt af to forskellige politiske opfattelser. Størstedelen af befolkningen støttede den republikanske regering, men de var fattige og uden våben. Oprørerne derimod, var få men rige og indflydelsesrige, som gav dem større mulighed for at vinde borgerkrigen. Derfor har spanierne, groft sagt, stået i to forskellige grupperinger, som ikke kunne enes om hvordan landet skulle regeres og goderne fordeles. Det har været det som har skabt uroligheder. Kort sagt, så har forholdene i Spanien 1931-1936 været meget vanskelige.
Udover den vanskelige periode inden den spanske borgerkrig, var selve krigen også en hård tid for republikkens tilhængere. Kampen har stod imellem en entusiastisk og stærkt rustet oprørsbevægelse, ledet af den passionerede general Francisco Franco og på den anden side den folkevalgte regering, hvis eneste

ønske var fred og lighed mellem Spaniens indbyggere. General Franco var en mand med et godt netværk, stærke samarbejdspartnere og et stort regime af soldater og andre tilhængere under sig. Han var klog og allierede sig med den tids andre store diktatorer, som var henholdsvis Hitler og Mussolini, som sendte Franco en masse våben, ammunition, mænd og fly m.m. Franco har stået meget stærkt, da han har haft mange rige godsejere mf. med sig, som har kunnet give ham hvad han pegede på, samt størstedelen af den spanske hær. Regeringen, derimod, har været meget dårlig rustet hvad angår krigsmidler. Hæren fulgte med Franco, mens regeringen havde svært ved at få udenlands støtte, faktisk kun Frankrig. Arbejderne som udgjorde størstedelen af Folkefronten fik ikke udleveret våben af regeringen, og det gjorde at de var forsvarsløse overfor Franco og hans regime. Franco har haft alle fordelene på hans side, hvilket gjorde at han vandt borgerkrigen.
Franco vandt formenligt kun pga. militærstøtten fra Hitler og Mussolini. Hvis det ikke havde været for dem så, havde han muligvis ikke haft ressourcerne til at vinde borgerkrigen. Den aktive del af omverdenen stillede sig med ryggen til Folkefronten, men hjalp Franco. Resten af verden valgte at forholde sig passivt. Man må også konkludere at de lande, som har involveret sig i den spanske borgerkrig, har gjort det var for egen vindings skyld. Landene ønskede at gavnede dem selv. Men Frankrig, som støttede Folkefronten, de gjorde det i sympati med Spanien da Frankrig selv havde en Folkefrontsregering. Den spanske regering og den franske regering havde i 1934 lavet en aftale om køb af våben.
Afslutning
Perioden omkring 1931 -1939 var en hård tid for Spanien. Landet er plaget af krig, intern uro, militærkup og godt og vel en halv million døde. Efter krigen blev Franco udnævnt som leder af fascistpartiet, Falange. Der er ingen tvivl om, at dette også var en hård tid for de spanske indbyggere. Efter borgerkrigen sad op imod 200.000 i fangelejer, mange var flygtet til Frankrig og var blevet placeret i interneringslejre. Perioden har påvirket Spanien og har bl.a. givet os det Spanien som vi ser i dag. I de efterfølgende år var Franco ved magten i Spanien som diktator helt indtil 1975, hvor han døde.
Litteratur liste
• Den spanske borgerkrig 1936-39 – Revolution og fascisme (Acta-serien 13) af Sven Brodersen og Svend Åge Karup.
• Den Spanske Borgerkrig – Mellem stormagtpolitik og idealisme af Stig Pedersen.
• Det brogede Spanien af Jabob Buhl Jensen
• Konflikter og politik i verden – før af Niels Lysholm og Karsten Møller
Hjemmesider
• http://da.wikipedia.org/wiki/Spanske_borgerkrig
• http://www.zapin.net/spanien_540/1931+-+1936+Politisk+ustabilitet.html
• http://da.wikipedia.org/wiki/Francisco_Franco
• http://en.wikipedia.org/wiki/Alfonso_XIII_of_Spain
• http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Spanien,_Portugal_og_Andorra/Spanien_efter_1918/Francisco_Franco_Bahamonde
• http://www.leksikon.org/art.php?n=2408

SPANISH CONVERSATION CLUB EUROPEO

NO PODÍAS VENIR LOS LUNES? O TENÍAS PROBLEMAS DE SIMULTANEIDAD CON OTROS IDIOMAS? QUERÍAS PRACTICAR UN DÍA MÁS POR SEMANA?

ENTONCES LOS MARTES TE INVITAMOS AL SEGUNDO GRUPO DE INGLÉS!

Todos los MARTES, de 19:30 a 21:30 hs. (Piso 21, Salón Lufthansa).
Coordinador: Flavia Verardo

Y COMO SIEMPRE… EL GRUPO DE LOS LUNES.

Todos los LUNES, de 19:00 a 21:00 hs. (Piso 21, Salón Lufthansa).
Coordinador: María Celia Gianella.

TAMBIEN TE INVITAMOS A CONCURRIR A LOS DEMÁS GRUPOS DE CONVERSACIÓN DE IDIOMAS DE SO TO SPEAK en el Club Europeo

SO TO SPEAK: “LA DIVERSION DE CONOCER GENTE, HABLANDO UN IDIOMA EXTRANJERO”

PRACTICA DE IDIOMAS EUROPEOS:
La Subcomisión SO TO SPEAK esta dedicada a la práctica de idiomas de lenguas extranjeras europeas a través de reuniones sociales semanales, en las que se tiene la oportunidad de conocer a socios e invitados del Club Europeo que comparten intereses similares: idiomas, viajes, negocios, experiencias, etc.

PROMOCION E INTEGRACION DE CULTURAS EUROPEAS:
Cada grupo de conversación cumple además la función de difusor de la cultura del idioma que representa dentro del Club Europeo y promociona los eventos de las instituciones y colectividades del idioma en Buenos Aires, para que cada vez más miembros y amigos del Club Europeo puedan disfrutar y participar de las mismas.

Ver la Galería de Fotos

DIAS Y HORARIOS:
Alemán y Portugués:
Lunes de 19 a 21 hs
Inglés:
Lunes de 19 a 21hs y Martes de 19.30hs a 21.30 hs
Italiano:
Martes de 19.30hs a 21.30 hs
Francés:
Miércoles de 19.30hs a 21.30 hs
Español para Extranjeros:
Miércoles desde 19.30 hs

LUGAR DE ENCUENTRO:
Sede del Club Europeo
Av. Corrientes 327 – Piso 21

ENTRADA:
Socios sin cargo
No socios $ 15,
incluye consumición (Té, Café, Agua, Gaseosa)
EN SO TO SPEAK SE ABRE
UN NUEVO GRUPO DE INGLES
Coordinadores y Lugar de Reunión:
- Alemán:
Martin Vogel – (piso 21, Bar Alemán )
- Inglés:
María Celia Gianella (Lunes) y Flavia Verardo (Martes) – (piso 21, Salón Lufthansa)
- Portugués:
Javier Wullich – (piso 20, Sala de Lectura)
Italiano: Gabriela Segovia – (piso 20, Sala de Juegos)
- Francés:
Marcela Ermacora – (piso 20, Salón Berlín)
- Español:
Victoria Trepat – (piso 20, Bar Alemán)

RESPONSABLE:
Martin Vogel
mvogel@clubeuropeo.com

PREGUNTAS FRECUENTES:

- Quiénes lo integran?
Cada grupo dispone de un moderador propio. Los grupos se caracterizan por ser mixtos en cuanto a edades, sexos y nacionalidades. Compuesto desde estudiantes a profesionales y varios extranjeros. No es necesario ser socio del Club.

- En qué consisten los encuentros?
Estos encuentros no son clases, ya que no se enseña el idioma, sino el medio para practicar un idioma extranjero. Discutimos diversos temas de conversación, contamos anécdotas sobre viajes, compartimos experiencias, en fin, un intercambio divertido y enriquecedor.

- Qué nivel de conversación se necesita?
De principiantes en adelante. No se requiere de conocimientos profesionales, puede asistir todo quien aun se encuentre estudiando el idioma y desee incrementar sus conocimientos y fluidez.

- Cómo puedo participar?
Los encuentros semanales convocan a todo el público en general que domine una lengua extranjera. Libre asistencia y no es necesaria la inscripción previa. Los no socios deberán abonar la entrada.

- Dónde puedo estudiar los idiomas?
Para mayor información sobre los descuentos para enseñanza de idiomas para socios visitar el sitio Web:

GOETHE INSTITUT

AACI

Paradisio – Vamos A La Discoteca

Hade med den här favoriten för lite över ett år sen men den är så uttans bra att den måste nog vara med minst en gång per år. Den tillhör kategorin banal tuggummi-musik av det slaget som jag kan vara barnsligt förtjust i emellanåt. Speciellt idag när det är så extemt grått och tråkigt väder, då behöver man lite uppmuntran i form av en video med sjukligt pigga och glada människor klädda i färgskalor som vore de tagna ur en 5-årings första målarlåda.

Vad som är lite intressant med en sån här låt är att jag begriper inte ett jota av vad de sjunger utom själva refrängen som betyder ungefär Vi går/Låt oss gå till discoteket. Men det mest luriga är att tjejen som sjunger har en sån makalöst förförisk röst. Ponera att jag nu åker tåg till italien, kliver av på centralstationen i Milano. Ser lite vilsen ut och fram till mig kommer en snyggsöt charmig italienska som på bruten engelska frågar om hon kan hjälpa mig. Observera att hennes röst har samma stuk som tjejen i låten. Ja, jag kan inte hjälpa det, men om hon så är ute efter att råna och mörda mig så kommer jag att falla pladask och följa alla hennes uppmaningar. Man kan ju inte göra annat när man hör en sån röst.

Kan nu på en gång berätta vad som kommer att hända inom kort efter att jag har postat detta inlägget. Vid något tillfälle kommer min kära mor att läsa det här inlägget, hon är nämligen en av mina trogna läsare. Hon kommer då att förfasas över hur jag kan tänka låta mig förföras så som jag nyss beskrivit. Sedan kommer hon att mer eller mindre “förbjuda” mig att någonsin åka till Italien på egen hand oavsett färdmedel. Så det är tur att jag inte har berättat om min fäbless för spanska/latinamerikanska kvinnor och deras förföriska accent…..oooops!

Tjillevippen

notbugs

Spania sitt nesthøgaste fjell, i Sierra Nevada.

I sommar hadde vi årets ferie framfor nokon: Aktiv ferie i Sierra Nevada, Sør Spania.  Vi tok fly til Málaga, og hadde leigebil derfrå. Køyrde opp i fjella til den lille byen Capileira, ca 1500 moh. Her låg vi ei veke på hotellet Finca Rural, eit koseleg lite hotell, som absolutt kan anbefalast. Vi køyrde opp til grensa til nasjonalparken, ca. 2400 moh, og gjekk dagsturar inn i  fjella. Ein dag var vi opp på Spania sitt nesthøgaste fjell, Mulhacen, 3482 moh.   !Fantástico!  Når vi kom tilbake til hotellet, kunne vi slappe av ved bassenget, og nyte både sol og eit glas kald pils. !Qué buena vida! Og når ein først er på desse trakter, og har bil, så er det obligatorisk med ein tur til Granada, og besøke La Alhambra! Eit “must”! Turopplegget kan anbefalast på det varmaste!

For den som skulle ha lyst å reise, så er dette adressa til hotellet:

http://www.hotelfincalosllanos.com/

God tur!

I dag har jeg prøvd Mette-Marit hatter i byen og kjøpt bursdagsgave sammen med Eddien. I byen møtte vi foresten et usaklig stort plastdyr som ser ut til å ha flyttet inn på Torgallmenningen… Fantastisk!

Mot slutten av dagen gikk jeg inn i dyp koma og så Hotel Cæsar i stuen til Eddie. Han fant ut at dette var riktig tidspunkt å forlate leiligheten på, og stakk til søsteren for å hente dyret… Hvordan man kan prioritere bort Cæsar “går meg hus forbi”, men skal ikke klage så lenge jeg ikke blir forstyrret i stirringen min.

Jeg tipper at da du så bilde av dyret så tenkte du noe i retningen av “hund”, men ikke la deg lure av likhetstrekkene… Dette er nemlig en Spansk hamster. Tuller ikke!

]]> http://byggehus.wordpress.com/2009/10/11/ukens-bolig-herskapelig-murvilla-pa-kjelsas/ Sun, 11 Oct 2009 11:42:29 +0000 Admin http://byggehus.wordpress.com/2009/10/11/ukens-bolig-herskapelig-murvilla-pa-kjelsas/

Dette er ikke akkurat en funkisbolig, men denne flotte og særegne murvillaen var verdt å trekke frem. Arkitekturen minner om en spansk hacienda. Selv om denne eksotiske perlen ligger på Kjelsås og er til salgs for drøye 11 millioner.

Mer av den herskapelige murvillaen ser du her.

Foto: finn.no

Ja, nå har jeg da altså spansk, noe som vil si at jeg ikke Pelle gidder å følge med! Fordi Lasse er blitt teit, han har fått sjegg og sånn så nå ser han egentlig ut som en blanding av en pensjonist og en knarker, men ikke en pensjonert knarker for det er ikke helt det samme. Men ok. Poenget er at jeg ikke gidder å følge med, og at jeg nå sitter å spiser Trippel-is . Det er litt rart egentlig, fordi i hele første klasse så gikk jeg jo rundt å nektet å kjøpe Trippel fordi det er litt kvalmt, og fordi Ida Marie og Astrid og egentlig alle var totalt Trippelfrelst. Men nå smaker det godt (selvom det fortsatt er litt kvalmt), og det minner meg om alle de utallige gangene jeg har sittet å sett Ida Marie og Astrid spise Trippel ved et gult rundt bord <3 Hehe, det er nok noe jeg må se på litt mange ganger til, men det er nok ikke før til høsten igjen, desverre.

..Rikke..

Føler at jeg må oppdatere bloggen litt!
Det som er “det nye” er vel at jeg har farget håret! Ikke helt annerledes enn før, men litt brunere/mørkere liksom. 

Til venstre ser dere da et fantastisk bilde av hvordan håret nå er. Grunnet mitt litt forferdelige ansiktsuttrykk, og det faktum at jeg ikke orker å ta flere bilder av meg selv og min nye hårsveis, har jeg redigert det med “bløtfokus” i picasa. Da ser dere jo nesten bare hårfargen! Hihi.
For at dere forhåpentligvis skal se noe forskjell fra hvordan hårfargen min egentlig er, så er det også et bilde av meg og min naturlige hårfarge til høyre!
Det er et ganske gammelt bilde, men der vises min naturlige farge veldig godt.

Ellers så er det veldig lite som skjer for tiden, jeg gjør lekser nesten hele tiden og er klar for helg for å si det slik!
I helga blir det også masse spilling, det er ei såkalt “gruppehelg” med ei gruppe jeg spiller i. Det blir sikkert moro.
Nå må jeg bare hoppe inn i den Spansktalende verden og øve på prøve til det ryker fra ørene mine og øynene begynner å få en skummel rødfarge. Høres koselig ut!

Åh, det skal bli godt med helg!

-Amalie

No me importa su ropa, no me importa su maquillaje tan loca, no me importan sus anillos grandes y feos, no me importan sus fotos, y ni siquiera me importa toda su vida – pues no me importa EN ABSOLUTO! Dios mio, que chicas tan…GAAAAH…Que se ocupen de cosas más importantes! …….Qué es esto; mostrar su cuerpo en el INTERNET, sabiendo que desconocidos, extraños van a ver su cuerpo y sus fotos!? Que tonteria!

Toda la vida no es sólo moda y siguiendo la moda-ya hasta que no son modistas porque toda su ropa es HORRIBLE! Me oyen? H-O-R-R-I-B-L-E!  Ahh sí, y saben, chicas? Su ropa y su estilo no es único!

Por el amor de Dios, despiértense, chicas, despiértense! Los pido, chicas, despiértense por favor!

Spanske tegn på tastaturet

Spørsmålet dukket opp på wiki/blogg-kurset: Hvordan skrive spanske tegn? Jeg kan ikke spansk, men kanskje dere kan bruke dette?

På en stasjonær maskin kan du bruk Alt-tasten + nummeret for tegnet på det numeriske tastaturet.

På en bærbar kan du bruke Alt+Fn + tast nummeret for tegnet.
(de bærbare har ofte et numerisk tastatur hvor tallene er blå, som kan brukes sammen med Fn-tasten )

Et tips kan være å ha en liste over de tegn som brukes ofte og så kopier tegnet inn i teksten.

En oversikt over de fleste spesialtegn finner du på Korrekturavdelingen.no

Mrs Mærris synes det er veldig morsomt med aksenter, dialekter, talefeil og språkblomster. Flotte aksenter er selvfølgelig ikke hovedgrunnen til at jeg er for innvandring, men jeg synes det er et skikkelig pluss.

“Pasienten har vært på ronken” (røntgen) og “Pasienten hadde diare fra Sykkylven til sjokhuset” (tenk deg den stripa…) er jo klassikere i helsevesenet man kan ha det morsomt med, uten å være stygg. Manuel fra Fawlty Towers er kroneksempelet på språkforvirringshumor.

Nå er det Mrs Mærris som står for den slags underholdning, i Barcelona. Ufrivillige morsomheter som bunner i språklig inkompetanse, og jeg ler gjerne sammen med dem når de påpeker at jeg sier noe feil. Noen av dette deler jeg med bloggens i dag rekordmange lesere. 

“Soy sucia”, sa jeg, blid og fornøyd. “Jeg er skitten” betyr det, mens jeg egentlig ville si at jeg var medlem (“socia”). 

“Quando esta la fiesta aqui?” spurte jeg den snille bankdamen, altså når begynner festen her. Jeg ville bare forsikre meg om at jeg kom tilbake i åpningstiden, men forvekslet “fiesta” og “siesta”. Vi lo begge to.  

Jeg er helt sikker på at jeg kommer til å vralte ut i salaten og blande “jamon” (skinke), “jabon” (såpe) og “jambon” (tyv). Mrs Mærris spør for eksempel slakteren om å få 200 gram av den besten tyven han har, i pene skiver. Jeg kan også komme til å be om intimskinke på apoteket. 

Men jeg prøver så godt jeg kan. Å forstå brevet fra Telefonica (Spanske Telenor) blir som en tekstleselekse, jeg øver konversasjon med de andre mødrene mens jeg følger barna på lekeplassen om ettermiddagen, og når jeg skal slappe av leser jeg spanske Elle ved hjelp av ordboka… Jeg er ikke helt klar for Don Quijote enda…

.

Da er det fire uker siden jeg dro fra Norge, og det føles sånn ca slik: Har det ikke gått lengre??/herreguuud har det allerede gått en måned?!. For to uker siden forbannet jeg meg selv for å ha dratt ut som utvekslingsstudent. Enn å være så dum å forlate alle og alt man er glad i! Nå, derimot, etter to stabilt gode uker, er jeg så glad for å ha dratt! Jeg mener, hvor mange av dere har blitt kjent med hundrevis av mennesker den siste måneden? Hvor mange av dere omgir dere med kaktuser, palmer og strutser på vei hjem fra skolen? Hvor mange av dere har vært på seks fester den siste måneden, hvor guttene shaker bedre enn dere? Tenkte meg det

Jesus, meg og skolen min!

Jeg ser at jeg virkelig kan bli glad i veldig mange her, og få et fint år. Jeg tror heller ikke det er usannsynlig å forvente at jeg snakker bra spansk om en to måneders tid, for framgangen har vært stor allerede. Jeg har faktisk ført samtaler om likestilling, voldtekt og fine gutter med søsteren min på spansk (!), og det er vel ikke dårlig! Jeg har også blitt kjempeflink til å prøve ut ulik mat her nede, og nå liker jeg (utrolig nok?) både reker, krabbe og gulrot med lime og chili. Ikke verst!

Og forresten: kommer jeg hjem som tidenes blære, er det ikke min feil, for egoet mitt blir blåst til himmels her. I går sa ei at jeg ligna på Lauren Conrad (!!!???), en i klassen synes jeg ligner på Paris Hilton, ei sa jeg burde bli modell, ei sa jeg sang så fint, og i dag presterte noen å si at KVISENE mine var fine. Haha. Og hver gang jeg går forbi rektoren, sier han “JULIA ROBERTS!!!”. Rektoren her er så syk, han er på high-five med alle elevene, og inviterte meg med på fest i dag. KULT

15. september var forresten kjempeartig! Stemningen var så bra, og jeg danset cumba! (Ikke spørr hva det er, jeg ble bare slengt rundt av han jeg dansa med. Morsomt var det, i alle fall, og han sa jeg var flink og lærte fort!) I går var jeg på sirkus, i kveld skal jeg på fest i gata, og i morgen skal jeg bade med en kompis og på enda en fest.  AWWW, et glad innlegg fra ei glad – og travel! – jente må vel være litt mer oppløftende å lese enn stureinnlegget mitt!

OG MAMMA: kan du sende meg en treningsshorts??

Halla folka. Jeg leser til spanskprøven vi skal ha i morgen. Faen jeg hater spansk. No etiendo. Puedes ayudarme por favor? ikke spør. google translate. Spansk meg midt bak! Det burde være valgfritt på skolen. 

Kanskje jeg burde sette på noe harry spansk musikk bare for å gjøre stemningen av bedritenhet fulstendig? Shakira, here we go! 

Sykt harry å ta bilde av leppene sine. Ja de er store, og jek liker det slik. Det er slik jeg er lizmdizm. digg digg.

Skal mødes med Kate, australsk sparrings- og sangriapartner, og nogle italienere på Can Paixano om en halv time. Har siddet her på Carrer d’Aragó og spist tapas, drukket rødvin, røget Camel og forsøgt at føre nogenlunde fornuftig samtale med kvinden på Living Language – Complete Spanish (til €5) samt meget lidt engelsktalende flatmate det meste af eftermiddagen. Hvor spansk kan det snart blive?

Var lite utråkad mellan tvättstugebesöken ikväll så Jag och Pernilla tog och dokumenterade en vanlig kväll här hemma. Pernilla framför datorn, Jag sovandes och sen kanske vi umgås lite också.. Tror jag ska använda denna bild istället för den andra montage bilden jag tänkt göra.

Foto:Henrik Spansk

11. juli 2009, kl. 18.38 – Sarria

1. etappe: Ponferrada – Villa Franca (202,5 km* – 182 km)

2. etappe: Villa Franca – O Cebreiro (182 – 150)

3. etappe: O Cebreiro – Triacastela (150 – 130)

4. etappe: Triacastela – Sarria (130 – 112)

 (* avstand fra Santiago)

Den tanken jeg har i hodet når jeg nå (endelig) setter meg ned og skriver igjen, er hvor fort man kan venne seg til en helt ny tilværelse, i mitt tilfelle, å gå langt hver dag. Når jeg nå har listet opp de etappene og milene vi har gått, synes jeg det er utrolig rart at dette bare er den 4. dagen som hjemløs. Eller “peregrino” som vi er kjent som her (peregrino = pilgrim på spansk), (eller Periannath på tolkiensk (hobbitprins). Jeg får den tanken hver gang jeg hører ordet “peregrino”).

Men tilbake til turen. Den har vært utrolig fin og annerledes fra alt jeg har gjort før, og jeg klarer ikke å formidle alle inntrykkene like sterkt som jeg føler dem. Den følelsen jeg kanskje kjenner på oftest (bortsett fra de opplagte som for mye varme, trøtthet, vondt i rygg og bein og armer), er hvor fantastisk deilig det er at vi ikke skal tilbake samme vei. Santiago er vårt endelige mål, og hvert skritt vi tar, hver fot vi møysommelig setter foran den andre, bringer oss nærmere målet. Vi ser hvordan landskapet forandrer seg på en måte jeg aldri før har sett. Fjellene som lå foran oss i Ponferrada, var vi halvveis oppe i i Villa Franca, og på toppen av i O Cebreiro (1300 m.o.h). De samme fjellene var vi halvveis nede av igjen i Triacastela, og nå, i Sarria, ligger de helt bak oss. Det gir virkelig en følelse av å ha gjort noe, gjennomført noe. I dag er det bare 112 km igjen til Santiago de Compostela, mens det da vi startet i Ponferrada var 202,5 igjen. Vi kommer nærmere!

En annen ting jeg har merket meg er hvordan vi blir en egen liten verde, alle vi som går denne pilgrimsturen. Og det er minst like mange back packere, som oss, som det er kristne her. Alle sammen sier vi “Hola” eller “Buen camino” når vi passerer hverandre på turen, og i ny og ne også et “hei” eller “hallo”, hvis vi vet det er svensker eller nordmenn vi snakker med.

Byen vi er i nå er den største siden stoppet vårt i Ponferrada, og jeg merker hvor fort vi er blitt vant til små byer og tettsteder de siste dagene. Det overrasker oss når mannen vi spør om veien til supermercado svarer “hvilket?”. “Er det virkelig flere enn ett her?” tenker vi. “Så stor by vi er i!” Dessuten begynner spansken å sitte bedre enn før, og det overrasker meg hvor mye jeg faktisk klarer å si når jeg først må. Her oppe er det bare et fåtall som snakker engelsk, og jeg har måttet bestille en del måltider, (med meny er det forøvrig superlett: du peker, og føler du deg ekstra flink slenger du på et “este/-a” eller “por favor”), men jeg har også bestilt rom på herberger og pensjonater. Å forklare en dame fra en landsby med 30 innbyggere, og som virkelig ikke kan ett ord engelsk, at jeg gjerne vil ha et rom for tre, at foreldrene mine ikke er der for øyeblikket, og at jeg ikke aner når de kommer, MEN at de er på vei og definitivt er framme før natta, OG at det er de som har både passene og pengene, det var ingen lett oppgave. Men heldigvis, folkene her oppe er greie, og tyr gjerne til tegnespråk, miming og tegning så vel som å akseptere masse nøling og feil i både uttale, kjønn og verbtid, så med ørlite tålmodighet ordner det meste seg. Dessuten slipper man som regel unna med å bruke presens, så man slipper alt maset med indefinido og imperfecto, for dere som skjønner hva jeg snakker om.

PS: Største feil hittil: Vi pakket ikke med oss tepper. Alle har vi bare tynne lakenposer; vi er jo tross alt i SPANIA. Likevel har vi gjennom fire netter fått erfare akkurat hvor kaldt det kan bli om nettene her, og herbergene gir deg bare en seng og kanskje en pute; ingen tepper. I natt sov jeg med ulltrøye, fleace, langbukse og sokker, og klarte likevel ikke å tenke på annet enn hva jeg kunne gjøre for å holde kulda ute. Jeg fikk virkelig ikke sove. Så dere som har planer om å gå caminoen en gang: ta med små soveposer eller tepper!

This clip will guide you through the 50 Spanish terms of the set called ¿Qué quiere tomar?

The set itself is Spanish<->Norwegian (Comer y beber - Spise og drikke) and can be found here on Quizlet:
quizlet.com/_m8t3