De internasjonale klimaforhandlingene er FNs forsøk på å lage en plan for den globale klimadugnaden: Hvor mye skal klimagassutslippene reduseres, og hvem skal betale for det? På København-toppmøtet 07. – 18. des. skal en ny internasjonal klimaavtale vedtas.

Det startet på FNs miljøkonferanse i Rio de Janeiro i 1992, da FNs klimakonvensjon ble vedtatt. I Japan tre år etter kom Kyoto-protokollen som bandt de rike landene til å redusere sine klimagassutslipp. Men forpliktelsene var små og kortsiktige. På Bali i 2007 startet man forhandlinger om betydelig større reduksjoner. Målet er å få en ny avtale på toppmøtet COP 15 i København i desember 2009.

Noen linker:
Offisiell hjemmeside: http://en.cop15.dk/
Twitter: http://twitter.com/cop15
Facebook: http://www.facebook.com/cop15
YouTube: http://www.youtube.com/cop15
http://naturvernforbundet.no/klimaforhandlinger/

Klimatoppmøtet i København i desember blir historisk.  Møtet gir verdens ledere en unik sjanse til å få hele den internasjonale klimapolitikken på rett kjøl. Uten støtte fra opinionen vil ikke politikerne våge å ta de ambisiøse valgene som er helt nødvendige for å snu utviklingen. Vi må sørge for at de ikke mislykkes! Støtt Naturvernforbundet og Friends of the Earth Internationals verdensomspennende underskriftskampanje for en rettferdig klimaavtale!

Framtiden i våre hender og Kirkens nødhjelp arrangerer klimaseilas helga 12.-14.desember, med en fullstappet DFDS-båt på over 1000 personer, for å sikre en rettferdig klimaavtale. Men alle har kanskje ikke mulighet til å reise over for å delta, og hva kan vi da foreta oss for å påvirke? Asger Lorentsen i Den Gyldne Cirkel i Danmark har følgende forslag:

Hvad kan vi gøre som lysarbejdere ?
Her er nogle forslag, der kan aktiveres allerede før topmødet og intensiveres under selve topmødet den 7. – 18. december:

• Lad dit hjerte åbnes for det åndelige riges enhed og kærlighed.
• Mærk at du er èt med netværket af verdenstjenere.
• Mærk at du er èt med alle mennesker i alle lande og religioner.
• Bekræft: ”Vi er menneskehedens hjerte”.
• Se dig med i en ring af lys, lysvæsener eller levende hjerter omkring topmødets bygninger.
• Forestil dig, at hele menneskehedens hjerte intensiveres i lokalerne som et indre liv, der omslutter alle deltagerne.
• Lad tonen intensiveres: ”Vi er menneskehedens broder-søsterskab. Vi er enheden der opløser grænser. Vi er èt.”
• Lad enhedens tone forstærkes og blive intenst levende: ”Vi er èt”

En annen foreslått meditasjon på engelsk kommer fra Center for livets indre dimensioner:

World leaders will be meeting from December 7-18 in Copenhagen for an historic Climate Change Conference, known as COP15 (http://en.cop15.dk/).

As people of goodwill, we can play our part and contribute to the successful outcome of this event through the use of a simple visualization exercise. We suggest this link-up be used at 12 noon each day wherever you are or at any other time that is convenient; it can also be incorporated into your daily meditative practice, particularly at the time of the full and new moons.

A group with representatives from several groups has been formed to invite people to join this initiative and groups around the world are meditating in aid of COP15. By working together we can play our part in helping to heal our world.

• Link with Mother Earth, the receiver of all Life.
• Link with the Spirit, the source of all Life.
• Link with the planetary soul.
• Link with the need of all sentient beings, all life forms of nature.
• Connect with all people of goodwill everywhere.
• Visualize the Earth surrounded by a network of golden triangles, pulsating with the energy of light and love.
• Radiate the energy through the planetary network in support of COP15. See a consensus forming among world leaders.

LET LIGHT AND LOVE AND POWER RESTORE PLANET EARTH.

Confronted with my inner worst
my demons of desire,
I have to take control by will
or suffer death by fire,
I find my point of consciousness
my image of all things,
I see that love and knowing so
is what true nature brings,
I keep it ’til I’m safe and sound
and feel the place of nothing,
a spot in human consciousness
where no one can be bound.

(Mikkel Stjernberg, Nov. 2009)

I walk the fields of destiny
the other side of mind,
I see the land of purity
where everything is kind.

How can a world of rationality,
tell people they are free,
when freedom comes
from seing that
we all will seize to be,
a race of physicality
if God we will not see?

(Mikkel Stjernberg, Nov. 2009)

Breathing with my mind
I take a leap of faith,
into a state of bliss
beautitude and hiss.

As darkness falls upon my body
I see the world within,
I try to phantom what it is
but cannot comprehend,
it is a place of right and wrong
yet everything is still,
Could I have swallowed the experience
indeed a super pill.

I feel the magic rising
along the holy line,
there is a rush of subtle power
waking in my spine,
I try to sleep in silent dreams
and must believe it’s fine.

I see the dawn upon my soul,
acceptance is my only goal.

Mikkel Stjernberg, Nov. 2009

Der er skrevet mange bøger om 2012-profetierne, og nu er der så også lavet en film. En smule overdrevet må man sige, men ikke desto mindre interessant i forhold til, at vi kan få flere til at åbne øjnene for nogle af de esoteriske principper, der ligger bag 2012-profetierne. Eksempelvis sammenhængen mellem de forskellige evolutionære tidsaldre her på jorden, som i den esoteriske filsofi er noget mere vidtstrakte end dem, videnskaben er nået frem til i dag.

Selv glæder jeg mig rigtigt meget til at se filmen 2012, når den åbner på fredag. Jeg er naturligvis forberedt på, at det er en katastrofefilm af de helt vilde med masser af special effects, og jeg forventer ikke ret meget andet end at opleve dem, mens jeg gnasker lakrids og drikker cola.

Filosofisk tror jeg ikke, at filmen kommer med noget nyt ud over, at den sætter Maya-kulturens profeti om jordens polskifte i 2012 på det hvide lærred inden for rammerne af et action-drama og sandsynligvis ender med, at mennesket kun overlever konsekvenserne ved at gå i komplet balance med naturen og leve på dens vilkår.

I min verden er polskiftet ikke helt så dramatisk, er jeg bange for. De forandringer, som 2012-profetierne omtaler, finder allerede sted. Vi er i disse år alle publikum til vores eget evolutionære kvantespring højere op i fødekæden, hvor vi med en større bevidsthed og forståelse for den universelle sammenhæng, vi indgår i, vil manifestere et nyt menneske. Et åndsbevidst menneske der samtidig rummer den altoverskyggende fordel frem for homo sapiens, at det kan forklare altings sammenhæng og derfor ikke behøver tro blindt længere.

Det er dér, vi er evolutionært, og det er i virkeligheden det, som 2012-profetierne forsøger at sige mellem linjerne. At der er et nyt menneske på vej. Et menneske med et suverænt meget højere intelligensniveau end vores og samtidig et menneske med en evne til at eksistere fuldt bevidst på flere planer samtidig indbygget i hele sit biologiske apparat.

Sådan er det i og for sig også i dag, men der er blot for få, der er bevidste om det, og endnu færre der rent faktisk kan demonstrere, hvad det indebærer. Ikke desto mindre er det dér, vi er på vej hen.

Den evolutionære proces har gennem millioner af år båret os fra meget store skabninger med ringe intelligens, såsom dinosaurer, til mindre skabninger med høj intelligens, såsom mennesker. Det er i den retning, den evolutionære trend bevæger sig i.

Vi må derfor spørge os selv om, hvad meningen er med at være toppen af fødekæden i en sådan evolutionær trend. Hvis jeg skal svare, så er det at tage ansvaret for udviklingen af det næste evolutionære trin, som hvis trenden skal holde må være nogle ekstremt intelligente dværge…

… Eller skal vi mere kigge i retning af et superbevidst menneske, der ud over en uovertruffen intellektuel kapacitet også er i besiddelse veludviklede transcendentale evner, der giver adgang til de højere bevidsthedsniveauer?

Jeg tror selv mest på det sidste.

Men ingen udvikling uden modstand, og det er den modstand, vi møder i disse år i form af klimaforandringer, flere krige, terrorhandlinger, sammenbrud på finansmarkederne osv.

Modstanden er kommet for at blive, indtil vi flytter os og begynder at se de sammenhænge, vi indgår i.  Så meget er sikkert. Men lige så sikkert er det, at verden ikke går under på en dag i slutningen af 2012. Den dag markerer blot begyndelsen på den nye æra, hvor mennesket tager andet end sig selv alvorligt – og dermed flytter sig videre ad den evolutionære sti.

2012-profetierne er med andre ord bevidstheds-profetier og ikke katastrofe-profetier. De handler om udvikling mere, end de handler om afvikling…

Redaktøren af EnlightenNext Magazine, Andrew Cohen, beskriver i denne kommentar, at spirituel transformation er en langt dybere proces end psykologiske terapi-processer.

Måske er der derfor, at psykologien har så svært ved at anerkende det spirituelle spændingsfelt for alvor. Det er aldrig rart at møde sin overmand. Hvor det meste psykologi svarer til at analysere ilden fra bålet ved at kigge på skyggerne på klippevæggen, så handler spiritualitet i sin ægte form om at stille sig midt i ilden og blive ét med den. Det giver sig selv, at man derved erfarer ilden hurtigere og mere korrekt end gennem observation af skyggerne.

Men det giver også sig selv, at det er en langt mere udfordrende proces. Den er ikke for alle. Psykologien har derfor sin plads. Den skal bare erkende sine begrænsninger.

Men læs Andrew Cohens kommentar. Jeg kunne ikke udtrykke det bedre selv.

Spiritual Transformation Is Not a Psychological Process (Quote of the Week).

Vi sang, dansede og klappede os gennem en svedig, groovy og vaarm koncert i går eftermiddag i Metodistkirken.

Thomas Risager, præsten i Metodistkirken, talte om det at finde meningen med livet, med den tilværelse man har, og at miste kontakten til Gud, tro, Han er forladt een. Det har Han ikke. Han er altid med os. Måske er det os, der for en stund har mistet kontakten med Ham. Tvivl, livsvilkår, sorg… eller blot mismod, som overmander os i den verden, vi er en del af, gør jo, at vi føler os “forladte”.. selv af Gud. Men Han er dér. For Han siger jo selv til os “.. og se, Jeg er med jer, alle dage”.. (eller var det Jesus, der sagde det til disciplene, før han blev arresteret i Getsemane Have ?)

Det var min første koncert med mit gamle kor efter jeg kom hjem fra det store, mørke Jylland, og jeg nød det. Så meget, at jeg ind i mellem helt “forsvandt” i sangene, lukkede øjnene og bare følte og var til stede, midt i stemmerne, sangen, og musikken. Jeg glemte helt at kigge på Fru Dirigent ind i mellem, sorry Mette, men det var så skønt at synge igen, at jeg blev helt opslugt af stemningen.

Det er nemlig intet mindre end en dejlig, varm og meget spirituel oplevelse for mig at synge gospel. Det er det altid at synge de ord, der er en lovprisning af Vor Herre. Det er jo salmer, vi synger, blot er de engelske og lyden er nok en kende anderledes end en dansk salme sunget søndag morgen i en almindelig, dansk folkekirke

Pragtfuldt var det i alt fald, og jeg glæder mig meget til at synge julekoncert engang i december. Skulle der komme et andet arrangement inden da, så drager vi jo gerne ud og synger for hvem der nu måtte booke os til et arrangement. Dette kan man, hvis man ønsker det, gøre her. Der skal scrolles lidt ned ad siden, før overskriften “koncertbooking” dukker op.

Emmaus, det lille kor i kirken, synger søndag den 1. november 2009 til gospelgudstjeneste kl. 16.00 i Metodistkirken. Kom og vær med.

Jeg har besluttet at stille min første bog, Det Vingede Menneske, til rådighed for alle helt gratis. Du kan downloade den her!

Årsagen er, at jeg netop har fået skabt rammen om den næste bog og er gået i gang med at skrive den. For en forfatter er det en ret stor ting at vide fuldstændig nøjagtigt, hvad den næste bog skal indeholder, og hvornår den skal være færdig. Så det er værd at fejre.

Hvis du har lyst til at købe Det Vingede Menneske i hard copy, så kan det også lade sig gøre. Bare tast dine data ind i Lulu’s system, og du får bogen sendt lige til døren fra trykkeriet.

God læselyst!

Der er kommet lidt nye farver på hjemmesiden og et nyt logo er taget i brug:

Siden er også opdateret med to nye oktobermalerier.

Der er i malerierne lagt en bundfarve, hvori der blandet stenpigmenter i. Netop stenpigmenterne giver muligheder for en anden og mere levende overfalde. Derefter er brug farvepigmenter som i et forsøg er lagt direkte på lærredet, for derefter at påføre vand og senere maling. Herefter har motiverne så småt taget form. Planen var det skulle være korsmotiver, men ikke hvilken motiver.

Gå til Webgalleriet – Lars Jakobsen.com for at se malerierne..

/LJ

For så vidt er der ikke meget andet at sige til det, end at jeg trådte en skrue i foden på vej til lægen forleden dag. Hvordan det kunne være, at jeg af alle steder, på vej til lægen, hvor der hverken er byggeplads, ombygning i gang eller noget andet, der kan berettige til hensmidning af slige genstande, som jeg så kan træde op i min venstre fod, det skal være mig en gåde.

Er der nogen dybere mening med det her ? Skal jeg lære noget, vide noget, få besked om noget, som jeg ikke allerede ved, noget, som jeg skal tage mig i agt for … eller andet. Jeg lever jo med den overbevisning, at der ikke sker noget tilfældigt i mit liv, at der altid er en mening med det, der foregår.

Således også skruen i foden. Min mand fandt i går aftes en historie om en mand, som havde trådt et søm op i foden. Manden var fra en anden kultur, hvor det at være ukampdygtig, som foden jo gjorde ham, skulle lære ham at tage sig i agt, at være agtpågivende, for han kunne ikke forsvare sig. At der kom fare til ham, som han ikke havde set. Derfor trådte han på sømmet.

Jeg havde umiddelbart svært ved at se sammehængen mellem den kinesiske samurai og mig selv. Men jeg kan anerkende, at foden giver mig chancen for at sætte mig og lave absolut ingenting, noget, jeg også får besked på i andre sammenhænge end ved at træde en skrue op i foden.

Der har været mange opgaver på det sidste, store opgaver, som jeg ikke har kunnet lægge fra mig. Min far er stadig syg, lige nu ligger han på hospitalet, og min søns handicap går jo aldrig over. De vanskeligheder, han har, fortsætter hele livet, i forskellige afskygninger og med variende tyngde. Men de går aldrig over. Det gør min fars sygdom dog. Ligesom vi stille og roligt får flyttet alting på plads i vores nye hjem, som vi nu har beboet i 3 måneder.

Tiden er fløjet afsted. Fløjet hen over mit hoved, igennem min krop og jeg har for en stund mistet fokus på en udviklingsprocess, jeg var godt igang med, før vi flyttede. Skal der så en skrue i foden til for at få mig til at sætte mig og forstætte med den process ? Det er det, jeg vælger at tro.

Så nu sætter jeg mig og lader tankerne flyve, følelserne komme og forhåbentlig kan sjælen følge med. Det er åndelig føde, jeg savner.

So, enlighten me, Lord ! Let Your Light shine !

De kvindelige tankeformer er altvidende, men de ved ikke, at de er altvidende. De er det bare. Først på det næste niveau, i det man kalder visdommens eller slangens univers, bliver de kvindelige tankeformer bevidste om, at de er altvidende.

Som mand forstår man ingenting. Man har slet ikke adgang til den indsigt. Derfor lyder det som volapyk. Men for at forklare det, så manden kan forstå det, så er de kvindelige tankeformer et helt andet frekvensspektrum, end det vi er vant til her i mandens univers.

Da kvinden ikke stammer fra mandens univers, men fra det parallelle kvindens univers, så har hun naturligt adgang til de kvindelige tankeformer. Men hun er ikke nødvendigvis intellektuelt bevidst om det. Hun er bare i dem. De er en del af hende.

De kvindelige tankeformer er intuitive og flydende. Meget mere æteriske end de maskuline, men ikke uden den struktur, som manden altid bryster sig af at tilføre kvinden. Tværtimod. Strukturen er blot afrundet, flydende og afhængig af siutationen. Den er der bare. Den behøver ingen forklaring. Det er viden på et højere niveau end det intellektuelle. Kvinden har ikke samme behov som manden for at forklare sig.

Det mærker jeg typisk i min praksis som, at mine kvindelige klienter ikke har brug for så mange forklaringer. De kommer mere for at blive bekræftet i noget, de allerede ved. Men fordi de ikke selv kan formulere det, så søger de formuleringen hos andre.

Som mand er det en proces, man er fuldkommen uforstående overfor. Vi tænker ikke sådan, vi er ikke sådan, og vi fatter ganske enkelt ikke en disse af det tankesæt.

Men det gør kvinden. Hun har en intuitiv forståelse for det, fordi hendes frekvensspektrum er et helt andet end mandens. Hun orker slet ikke de alenlange forklaringer. Ordene er for hende blot en genkendelig ræsonans, som hun kan gå i forbindelse med, og hvis der et match mellem hendes ræsonans, og det hun modtager, så accepterer hun det. Hun ved, om det er rigtigt eller forkert på baggrund af ræsonansen. Det ville manden aldrig acceptere. Han ville dissekere det intellektuelt og forklare det med ord, før han kunne forholde sig til det. Sådan er vi mænd.

Naturligvis er der kvinder, som er spændt mere for intellektuelt end andre, og de har af gode grunde deres kampe med at acceptere ovennævnte retorik. Men inde bag ved ligger der alligevel en ulmende forståelse. Den viser disse kvinder blot ikke, for de har vænnet sig til at klare sig på mandens præmisser. De finder deres overlevelse i intellektet.

Nu skal det ikke forstås sådan, at man ikke må anvende sit intellekt. Selvfølgelig må man det. Det skal blot bruges som det redskab, det er, i stedet for at være løsningen på alle vores spørgsmål. Viden er andet end den rationelle analyse af målbare resultater. Viden er også fornemmelse for, hvad der er rigtigt og forkert.

Den fornemmelse er kvinden i besiddelse af helt naturligt. Manden skal tillære sig det. Derfor går mandens udviklingsproces igennem kvinden. Hun rummer de hemmeligheder, som manden har brug for at forstå for at komme videre.

Desværre accepterer manden ikke umiddelbart, at kvinden er et “superior being”. Han reagerer i apati og angst for, at nogen overgår ham med det resultat, at han bliver destruktiv. Konsekvensen er, at han undertrykker kvinden. Nogle gange fysisk. Andre gange mentalt ved at tvinge hende til at indordne sig hans rationelle præmisser for forståelse af tingenes sammenhæng. En unødvendig ting for kvinden.

Alligevel finder kvinden sig ofte i det af den simple grund, at hun er udstyret med én eneste svaghed her i mandens univers. Nemlig længslen efter manden. Den fastholder hende og gør, at hun finder sig i mandens lavere frekvensniveau.

Målet for kvinden er at frigøre sig fra den længsel. Det giver hende mulighed for at tage hjem til sig selv så at sige. Hjem til sit eget univers. Eller alternativt indvie manden i de kvindelige tankeformer. Hvis manden vil det og forstår det. Men det gør han sjældent.

Den mere rationelle forklaring på det det er, at vores eksistens i dette univers er betinget af et givent frekvensspektrum. Inden for det spektrum sanser vi. Men der findes parallelle universer med andre frekvensspektra. Dem sanser vi ikke umiddelbart, men de er der hele tiden lige her, hvor vi står og går. Alt er lige her hele tiden. Spørgsmålet er, om vi opfatter det.

De kvindelige tankeformer tilhører et andet frekvensspektrum end de mandlige. Derfor er manden og kvinden så forskellige. Af natur har kvinden adgang til dem. Men som følge af hendes tilstedeværelse her i mandens univers er hun blokeret i større eller mindre grad fra dem. Med hendes opvågnen til de samlede kvindelige tankeformer sætter hun sig selv fri. Helt fri.

Abwûn:  O cosmic Birther, from whom the breath of life comes,
d’bwaschmâja:  who fills all realms of sound, light and vibration.
Nethkâdasch schmach: May Your light be experienced in my utmost holiest.
Têtê malkuthach: Your Heavenly Domain approaches.
Nehwê tzevjânach aikâna d’bwaschmâja af b’arha:Let Your will come true in the universe (all that vibrates) just as on earth (that is material and dense).
Hawvlân lachma d’sûnkanân jaomâna: Give us wisdom (understanding, assistance) for our daily need,
Waschboklân chaubên wachtahên aikâna daf chnân schwoken l’chaijabên: Detach the fetters of faults that bind us, (karma) like we let go the guilt of others.
Wela tachlân l’nesjuna: Let us not be lost in superficial things (materialism, common temptations),
ela patzân min bischa: but let us be freed from that what keeps us off from our true purpose.
Metol dilachie malkutha wahaila wateschbuchta l’ahlâm almîn: From You comes the all-working will, the lively strength to act, the song that beautifies all and renews itself from age to age.
Amên: Sealed in trust, faith and truth. (I confirm with my entire being)

Ovenstående er en oversættelse af den originale tekst til den bøn, Jesus fik direkte fra Gud, den bøn, vi kender som “Fader Vor” .. Teksten er på Aramæisk, og forfatterne af sitet, jeg fandt teksten på, fortæller her om det aramæiske sprogs opbygning:

The Aramaic Language doesn’t distinguish between means and purpose, inside quality or outside acting. Both are given simultaneously as in “what you’ve sown, so you’ll harvest.” When Jesus relates to the “Kingdom of Heaven” he means the Kingdom inside as well as the Kingdom in the middle or “amongst” us. Also “the next one” is inside and outside as in the whole or Self. The arbitrary borders between spirit, body and soul are nonexistent.

Den danske udgave af Fader Vor, som jeg lærte den, lyder til sammenligning sådan her:

Fader Vor, Du som er i himlen
Hellige vorde Dit Navn, komme Dit Rige
Ske Din vilje i himlen, således også på jorden
Giv os i dag vort daglige brød
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere
Led os ikke ind i fristelsen, men fri os fra det onde
Thi Dit er Riget , Magten og Æren
I Evighed
Amen

Det et er godt 2000 år siden, vi fik teksten til bønnen af Jesus, da han holdt sin berømte Bjergprædiken. Teksten har siden været igennem en del “oversættelser”, eller direkte fortokninger, som jeg synes har forvansket det oprindelige budskab i teksten.. Nemlig anerkendelsen af Gud som et todelt væsen, både med mandligt og kvindeligt indhold, åndeligt og kropsligt, indenfor og udenpå, i alle livets forhold. Som i Himlen, således også på Jorden. At jorden er født af et kosmisk væsen, som vi vælger at kalde mange navne, alt afhængig af, hvor på kloden vi kommer fra. Jeg tror på, det er den samme Skaber, vi taler om. At Fader Vor er den kristne udgave – Jhve/jehova den jødiske – Budha den østerlandske etc.

Alle disse aspekter kommer frem i den direkte oversættelse fra den armæiske udgave.. Det fremgår ikke entydigt af den danske udgave, vi beder i den danske folkekirke… vel ? Og anderkender den kristne tro overhovedet kvinder/den kvindelige kraft som ligegyldige medlemmer af “det guddommelige” … ?

Store spørgsmål, som jeg ikke lige kan svare på her, de kræver lidt nærmere eftertanke og efterføleri.. Men nogle bud på ovnestående spørgsmål hører jeg da gerne.

Vil du læse mere om ovenstående, så er teksten er fra denne side, som jeg varmt kan anbefale.

Min mentor Calle Montsegur har fået sig sit eget site. Forhåbentlig kan det give de mange interesserede i ham et reelt indblik i, hvad han var for en person, og hvordan det kunne være, at han kunne det, han kunne.

Det er Calles stedsøn Tommas, som står bag initiativet. Tommas er indbegrebet af et no nonsense menneske med en meget høj etik, og han siger altid tingene, som de er.

Det bærer sitet om Calle også præg af. Der er plads til alle de indfaldsvinkler til Calle, som hans liv var et synligt bevis på. Vi oplevede alle hver vores version af Calle, og det illustrerer måske bedre end noget andet, hvorfor han var så skarp som seer.

Den eneste, der virkelig kendte Calle i alle hans facetter, var den kosmiske bevidsthed, som vi alle udgår fra, og som Calle nu er smeltet sammen med uden for tid og rum.

Calle-sitet står derfor som et vigtig orienteringspunkt for alle søgende sjæle derude. Da jeg ved, at det kommer til at rumme meget mere fremover, kan jeg kun anbefale et visit fra tid til anden. Tommas har gjort et fantastisk stykke arbejde ved at stille de ressourcer til rådighed for os allesammen.

Jeg har indført nye telefontider i min praksis af hensyn til klienter med problemer af mere løbende karakter. Det vil for eksempel sige akut sygdom, tvivl i forhold til vigtige beslutninger, præstationsangst, lav energi og lignende.

Mine klienter har vist sig at have behov for min hjælp i forbindelse med dagligdagens helt almindelige udfordringer. I den sammenhæng stiller jeg mig til rådighed for en løbende optimering efter behov.

De nye telefontider er hver mandag, tirsdag og onsdag kl. 9-10 på telefon 40 3456 40. Prisen er: 450,- kroner.

Glæder mig til at høre fra jer.

I forbindelse med datoen med hellig tall 09.09.09 følte leder i Vestfold spirituelle fellesskap seg inspirert til å avholde en lysseremoni.

Vi samlet oss kl 20 på Slottsfjellet i skumringen. Mange kjente kom, både fra Esoterisk forum og det alternative miljøet i Tønsberg. En i healinggruppen vår hadde tatt turen helt fra Langesund! Hilste på en del nye folk også, og jeg delte ut noen av de spitter nye brosjyrer fra VSF-senteret.

Til og med den eksterne familien min var representert, i form av mammas kusine Anne Bente, som tilbyr latteryoga. Det viste seg at hun er bestemor til mitt favorittbarn i barnehagen der jeg jobbet i vår. Tydelig at genene våre gjenkjente hverandre, selv om de er nokså utspedd på dette punktet.

Sola gikk ned, vi tente lys som markerte en sekstagget stjerne (for Mesterne) og punktene i merkaba. Jeg talte 33 fremmøtte. Et par stykker gikk rundt og trommet for å etablere sirkelen. Vi tok kontakt med den lokale Deva, som har sitt innstrømningspunkt nettopp her på fjellet. Deretter påkalte vi erkeenglene, og intonerte vokalene for deres korresponderende fire himmelretninger.

Åpnet en lysportal i vår midte, og inviterte mestre og guider til å hjelpe oss med å nedtransformere lys. Vi brukte mye tid på å få denne kanalen åpen og flytende. Visualiserte at stjernen i midten begynte å rotere, bli til pyramideformer, og bli tredimensjonal. Som en roterende merkabah i sentrum av vår sirkel. Brukte denne til å spre lyset videre utover og innover i jorden. Flott tjenestearbeid!

Til slutt fremsa vi Den store invokasjonen, og intonerte OM tre ganger.

På dette tidspunkt hadde sola gått ned og mørket senket seg. Noen stjerner var kommet frem på himmelen, og alle de fine folkene var forbundet i et fellesskap. Det ble etterhvert ganske kaldt, så vi samlet oss rundt sirkelen med fakler. Herlig, en forsmak av den nye tidens enhetsfølelse syns jeg.

Jeg har indledt et samarbejde med Anette Røpke. Anette er dyreadfærdsspecialist, healer og clairvoyant og har et pragtfuldt sted ved Hesselrød nord for København. Anette er samtidig trænet i den akademiske ridekunst under Bent Branderup og har på sit sted op til flere heste.

Den akademiske ridekunst er den autentiske måde at ride og træne hesten på i Europa og kan spores helt tilbage til cisterciensermunkene og dermed også tempelridderne.

For mig er det naturligvis interessant i kraft af min specialisering i historisk europæisk kamp, og det gik pludselig op for Anette og mig, at vi lå inde med nøglen til noget unikt. Nemlig en sammensmeltning af den autentiske europæiske ridekunst og sværdkunst.

Som sagt så gjort, og vi har netop startet nye fægtehold op nede på Anettes gård. På sigt bliver der endvidere tale om en decideret alkymiskole. Dog adskilt fra fægtningen og ridningen, men med brug af de to redskaber i undervisningssammenhæng.

Hvis du er interesseret, så kan du allerede nu lægge billet ind på deltagelse ivores fægtehold. Ring til os på enten: 28 10 08 85 (Anette) eller 40 3456 40 (Mikkel). Vi er snart på banen med mere information.

Jeg har lige set dokumentarfilmen “Something Unknown”, som af flere er udråbt til at være “What the Bleep’s” værdige efterfølger.

Ideen er dog ikke så meget fokuseret på kvantefysikkens præmisser, men mere på psykiske fænomener, kræfter og evner, og hvordan det eventuelt kan forklares. Heriblandt ved hjælp af kvantefysikken.

“Something Unknown” er såmænd en udmærket film. Den interviewer interessante forskere og folk med psykiske evner, og den holder et rent fokus hele filmen igennem. Som interesseret i emnet får man helt klart en indsigt i nogle af de forsøg, der er lavet gennem tiderne, og det giver i flere henseender stof til eftertanke.

Desværre bærer filmen også præg af en kedelig dramaturgi uden de store overraskelser, og det svækker den i forhold til det brede publikum. Dertil kommer, at speaket i filmen er regulært søvndyssende at høre på.

Alt i alt er det en film til What the Bleep-fans med særlig interesse i psykiske fænomener og deres mulige forklaringer. Filmen misser efter min mening muligheden for at nå et bredere publikum og dermed virkelig afmystificere parapsykologien og folks tilgang til disse “overnaturlige” evner.

Det er ærgeligt, for det er det, der er brug for. Men omvendt så er det en god start, og jeg er overbevist om, at filmen sætter gang i forskellige subkulturelle bevægelser, så vi om nogle år ser en film om tilsvarende emne, men med et langt bredere folkeligt appeal.

Alligevel er “Something Unknown” værd at se for alle dem, der ikke gider tyre sig igennem de mange bøger om emnet. Hvis du er af den nysgerrige type omkring psi-fænomener, så tag og smid de 20 dollar på bordet. Filmen er i din postkasse på en uges tid, og den er, trods alt, pengene værd.

Yes, yes, yes, yes, og mere yes……. gospelkor, gospelord, sang, svedig bluse og nakke, mere klap, gospelglæde, ½ liter vand, varme og mere sved, klap, syng, grin, varme, nærvær, snak, pause, kaffe, medbragt hjemmelavet bolle, video, mere sang, klap, glæde, og så lidt mere.. og så slut !

Det var så godt, at jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst har været så glad i min sjæl. Gensynet med gamle sang-venner, gode sange, dejlige sange, skønne sangstemmer ved siden af mig, bag mig, foran mig, og fru dirigent i veloplagt hopla. Det var så godt det hele.

I sandhed, en aften med Guds Nærvær i den lille metodistkirke i Alexandragade. Jeg glæder mig allerede til næste tirsdag..

Her for et par dage siden var jeg i selskab med en god kammerat, som er af den meget rationelle type. Hans daglige arbejde er at finde logiske forklaringer og sammenhænge, og han er ikke typen, der lader sig rive med af det, som han ikke kan enten forklare eller konstatere ved selvsyn.

Sådan noget har jeg en enorm respekt for, for det repræsenterer jo en stor del af mig. Jeg mener, at det er altafgørende for vores selvopfattelse som mennesker, at vi forholder os kritisk til livets omstændigheder og søger logiske forklaringer.

Men der er flere måder at være kritisk på, og det er under alle omstændigheder aldrig sundt at låse sig fast i ét bestemt tankesæt. Heller ikke det kritiske. Vi er nødt til at forblive åbne, nysgerrige og ydmyge over for de nye tilgange til den menneskelige bevidsthed, som den evolutionære proces gang på gang åbenbarer for os.

Det var min kammerat sådan set enig i, men han sagde alligevel, at fordi han ikke selv havde nogen konkret erfaring med det åndelige, så kunne han reelt ikke forholde sig til det. “Guds fred til dem, der finder det vigtigt, men jeg har simpelthen ikke behovet for det”, sagde han og tilføjede: “og måske er det derfor, jeg har det lidt svært med dig i den rolle, Mikkel, for den er stik modsat det, jeg ellers kender dig for.”

Sjovt nok er det netop pointen ved den proces, jeg selv har været igennem. For manden har fuldstændig ret. Det er den stik modsatte side af mig – og så alligevel ikke. De to ting hænger sammen, og hele ideen er, at der er brug at se tingene fra begge sider. Det er den gave, jeg har fået, og den er indbegrebet af, hvad jeg skal bruge mine evner til. For kun gennem selv at erfare den åndelige verden kan man gøre sig et begreb om, hvad det er for noget. Men samtidig er det nødvendigt, at der findes nogen, som kan sætte meningsfulde ord på den åndelige del af mennesket og holde det op i et rationelt lys. Ellers sovser vi alle sammen rundt i hver vores lille åndsbobbel.

Den rationelle tilgang til spiritualitet er derfor vigtig. Den giver os en intellektuel forståelse af, hvad det er for en proces, vi befinder os i og hvorfor. Når det er sagt, vil den rene intellektuelle forståelse aldrig være nok. Det er intellektet for begrænset til. Vi er nødt til at acceptere såvel eksistensen som værdien af en højere form for kognitiv perception.

Som regel er det svært for intellektet, der er bundet til egoet og gerne vil være den øverste i hierakiet. Intellektet søger altid patent på begrebet viden. Men viden er mange ting i spirituel sammenhæng. Mere end noget andet er det erfaring, og den erfaring kan kun opnås gennem praksis. Der er ikke andre muligheder.

Vores udviklingspotentiale som mennesker ligger derfor i krydsfeltet mellem tro og viden, og derimellem ligger vores konkrete erfaringer. Det er på baggrund af dem, at vi lærer af livet og får samlet det sammen, som vi skal lære af efter døden.

Så tog han det sgu. Springet som alkymist. Det var også på tide. Han var godt nok også tung i bagen til sidst. Gentagelse på gentagelse af de samme spørgsmål. Det var næsten ikke til at holde ud. Hvordan i alverden kan man være så uimodtagelig for sine egne erfaringer? Ja, jeg ved godt, at han ville være sikker i sin sag, men han må jo også forstå, at en del af processen er at lære efterhånden, som man bevæger sig frem. Måske, men lad dog knægten tage sig sin tid. Han er jo oppe mod det der helt utroligt stædige intellekt, han render rundt med. Det er trods alt lidt af en modstand…

Jeg kan næsten høre Calle og de andre medlemmer af “den store bestyrelse”, som han kaldte det, tale om mig i korridorerne uden for universet. Og ja, det er på tide, at jeg tager springet for alvor. Men der var simpelthen noget grundlæggende i min forståelse af min egen vej, som jeg skulle have styr på først. Den pointe skulle åbenbart bankes ind med lavvibrante syvtommersøm, før jeg fattede budskabet.

Tiøren faldt for alvor i løbet af vores netop overståede sommer, og efter også lige at have vendt og drejet den et par gange de seneste uger, blev den endelige beslutning truffet. Jeg træder i karakter som alkymist. Nu!

Ikke fordi jeg ikke har turdet røre ved den rolle tidligere, men jeg har ikke været så klar i spyttet som nu. Sådan er det med afklaringsprocesser. De tager deres tid, og så lige pludselig, så er den der. Indsigten. Forståelsen. Sammenhængen. Som regel har den været der hele tiden, men man har bare ikke kunnet få øje på dem for tankerne i sine frontallapper.

For mit vedkommende kom den, da jeg holdt op med at tænke. En indre accept af at det bare ikke fungerer at forholde sig intellektuelt til en spirituel praksis ud over et basalt niveau. Det svarer til at ville flyve til månen i en helikopter. Dutter ikke.

Mange af de intellektuelle forklaringer er ellers gode. Relativitetsteori, kvanteteori, superstrengs-teori, Double Dark-teori og så videre. Men læg lige mærke til de tre sidste stavelser i hvert ord. Te-o-ri. Jep. Nærmere kommer vi det bare ikke, før vi selv oplever det. Så får pipen virkelig en anden lyd, og vi forstår. For pokker da hvor vi forstår. Problemet er bare, at vi ikke kan dele det med nogen. Det forbliver vores egen lille forståelse af de store sammenhænge i universet, og ingen ord kan formidle det til andre uden, at det lyder som noget meget mystisk og lidt åndsvagt noget. Sådan er det med ord. De er fattige.

Men hvad er det så, du kan som alkymist?

Jeg kan optimere folks tilgang til sig selv, og dermed livet som helhed. Såvel gennem at anvende mine medfødte evner og den metodik, jeg lærte af Calle, som at tilføre folk en viden om dem selv. En viden der tilhører et åndeligt domæne, de ikke er vant til at færdes i.

Giver den slags overhovedet mening, hvis man ikke tror på det?

Nej, det gør det ikke. Det kræver en åbenhed og villighed til at gå ind i det spirituelle spændingsfelt. Men det betyder ikke, at man skal gå ind i det blindt. Det er faktisk helt på sin plads at være kritisk og stille spørgsmål. Der er bare flere måder at være kritisk på, og alting kan som bekendt destrueres, hvis man vil. Det er helt op til én selv, hvilken oplevelse man gerne vil have ud af det.

Men hvorfor ikke bare holde sig til håndfaste videnskabelige beviser?

Fordi den traditionelle videnskab har udspillet sin rolle. Hele tankesættet er forkert, og vi befinder os i disse år i et enormt paradigmeskifte i opfattelsen af vores bevidsthed og plads i universet.

Vi bevæger os fra en mekanistisk opfattelse af mennesket og universet til en opmærksomhedssopfattelse. Det vil sige, at vi i dag forstår, at grundlaget for altings eksistens i partikelform er et evigt bevidsthedsstof, som binder alt i kosmos sammen. Alt afhængig af hvordan det bliver observeret, manifesterer det sig.

Det interessante er, at det korresponderer snorlige med de gamle spirituelle traditioner som i for eksempel Indien. Der er en klar sammenhæng mellem tusindårgamle ultrapræcise spirituelle praksisser og fronten af moderne videnskab.

Men forskerne er jo stadig uenige i mange af de her ting!

Ja, det er de. Det vil de altid være. Det er deres job. De ville ikke være deres penge værd, hvis de ikke var uenige. Videnskabelig forskning er det akademiske og intellektuelle udtryk for en spirituel erkendelsesproces, og den indebærer lange diskussioner om sandhedsværdien af en given hypotese om tingenes sammenhæng. Det er selve indbegrebet af videnskaben, at den teoretiserer, før den afprøver det i praksis.

Problemet er bare, at videnskaben i dag er nået dertil, hvor observationen af eksperimenterne har direkte indflydelse på resultatet. Den objektive vurdering af om noget er sandt eller falsk eksisterer ganske enkelt ikke mere. Den tid er forbi. Derfor beviser videnskaben ikke længere noget som helst. Den sandsynliggør.

Hvad skal vi så bruge videnskaben til?

Den er et vigtigt orienteringspunkt for os at have for den evolutionære proces, vi befinder os i. Vi kan bruge den til at forstå de sammenhænge, vi indgår i. Videnskaben er vores fællesmenneskelige vokabularium i den tid, vi lever i nu, og vi kan ikke flytte os uden den. Den er selve fundamentet for vores udvikling.

Dybest set søger alle videnskabsgrene i sidste ende svar på kun ét spørgsmål: hvem er vi? Vi har alle en dyb trang til at finde vores sande identitet, og videnskaben har altid været et udtryk for den trang. Sjovt nok søger spirituelt søgende svar på samme spørgsmål. Her er “vi” blot udskiftet med “jeg”.

Er alkymi en spirituel videnskab?

Sådan startede det i sin tid, og sådan kan det blive igen, hvis videnskaben tør flytte et par af sine grundsten. De videnskabelige præmisser i dag er noget mere avancerede og finmaskede end for flere tusinde år siden. Resultaterne skal som bekendt kunne gælde for andre end én selv, der ydermere ikke er bevidste om påvirkningen.

Men en spirituel udviklingsproces kræver netop, at man er bevidst om påvirkningen, før man kan skabe resultatet. Subjekt og objekt smelter sammen i spirituel praksis. Det er hele pointen. Det handler om at udvikle sin evne til opmærksomhed. Hvordan vil du udvikle den, hvis du ikke er klar over, at du er opmærksom? Det kan du ikke.

Da dine erfaringer fra denne udvidede opmærksomhed oven i købet ene og alene er dine egne og aldrig vil kunne gælde for nogen andre, kan alkymien aldrig komme til at leve op til moderne videnskabs præmisser.

Det bedste svar er derfor, at alkymien eksisterer i en gråzone mellem videnskab og lidenskab.

Syret mand!

Ja, rimelig syret. Jeg har også været længe om at acceptere det.

Men du er altså fuldstændig afklaret med de her ting nu?

Ja, det er jeg. Frem for alt min egen rolle i det. Men det betyder ikke, at jeg er færdigudviklet og ikke har mere at lære. Tværtimod. Der er også forklaringer, jeg stadig godt kunne tænke mig at få, men jeg har tillid til, at de nu kommer som en del af processen.

Jamen, så må du have held og lykke som alkymist!

Tak skal du have, og tak for opmærksomheden.

Jeg fant dette bildet, “Innhyllet“, da jeg flytta fra Blogspot over hit til WordPress ved nyttårsskiftet, og den gang syntes jeg det var uendelig vakkkert, sart, avkledd, rent og harmonisk – balanse.

Det stemte, så jeg lot bildet få representere meg, eller aliaset mitt, under profilen og logoen. Innstrømmingen som kommer ovenfra var slik jeg hadde det med meg selv. Den guddommelige inspirasjonen som mitt fysiske jeg får kontakt med gjennom sjelen, slik har jeg levd det siste halvåret.

Av og til føler jeg for å ta et oppgjør med nuet, gjøre opp status på presens. Det fremprovoseres gjerne omkring de åtte sabbatene, og denne helga var det Lammas, den første av tre innhøstingsfestivaler.

Nå takker man solen og jordens union for grøden og fruktbarheten på jorden, og for de frøene og plantene som gikk gjennom dødens prosess (innhøstningen) for så å bli gjenfødt neste sesong. Samtidig innser man at solen ikke kan være på sitt sterkeste for evig, men er på vei i dvale til vinteren.

Den siste tida mellom sommersolverv i juni og fram til nå har for meg vært fysisk tung og slitsom. Har følt en senkning i energinivået, vært frakoblet og i feriemodus. Ingen tid for selvutvikling, det har vært mest fysisk arbeid med å male Villaen vår. Og det måtte til. Det er mye healing for et gammelt hus i å få malt sine nikotingule vegger hvite, i fargen chi.

Siden denne bloggen er en slags ytre gjenspeiling av mitt indre ble jeg ledet til å ta en titt på bildet under Om Balanse. Det jeg ser nå, er at engelen på bildet er sammenkrøpet, tilbaketrukket, innadvendt, hun ser nedover og beskytter seg selv fra omverdenen ved å gjemme seg i vingene sine.

Er det sånn jeg er; en pysete engel? Pøh!!! Her må det endring til. Derfor kan den oppmerksomme bloggleser nå observere at logoen er endret, og det samme er profilbildet.

En strålende fargerik, utfoldende, livsbejaende og lykkelig blomsteralvepike som overgir seg selv og sin glede til sirkelen av lys rundt seg. Hun folder ut vingene, strekker armene henrykt i været, ser oppover, for å motta nådegaver og gi det videre til verden rundt seg. Bildet heter “Surrender”. Slik er jeg nå.

Vi går mot oppstart av vårt spirituelle senter denne helga, og jeg er klar til å møte mine medmennesker som blir trukket mot oss for å være med i fellesskapet – med åpne armer og et inkluderende smil på munnen.

Mange voksne indigoer vet at de har noen slags åndelige gaver, men  bruker dem ikke fordi de er redde. De er ikke helt sikre på hva de skal gjøre eller tviler fremdeles på om de faktisk har en gave.

Du er forvirret og vet ikke hva du vil gjøre med gaven din, selv om du mottar meldinger om at det er på tide å ta dem i bruk. Du blir stadig vekk bedt om hjelp av folk rundt deg som vet at du har gaver som kan hjelpe dem. Til tross for henvendelsene du mottar er du fortsatt ikke sikker på hvordan du skal gå fram, så du gjør ingenting.

Men siden du ikke tar i bruk gavene eller de spesielle egenskapene du har bekymrer du deg. Og ett av de største bekymringene sentrerer omkring det å bruke din gave på den rette måten. At du identifiserer den riktig, og når du bruker gaven, påfører du ingen andre noen skader. Din forsiktighet grenser til tvil og mistillit til deg selv, og fører deg til å ikke gjøre noe som helst.

Selv om du er redd, mottar du fortsatt budskap om at det er på tide at du skjønner at du er healer, medium, lærer, formidler, mentor, veileder eller hva det nå måtte være. Du får høre at du må våkne opp. Det er på tide å forbinde seg med de gaver du har på disse områdene og bruke dem – for verden trenger deg og er klar for deg.

Noen bærer kanskje på minner fra tidligere liv om forfølgelse, andre ikke er sikre på hva gaven deres er, og mange ønsker bare å gjøre ting på best mulig måte. Men i bekymringens kjerne er frykten om at du enten ikke gjøre det rette eller ikke er i stand til å hjelpe andre, og du lider som en konsekvens av dette.

Husk at som helbreder eller lærer er alt du kan gjøre å utstråle healing og lærdom. Du kan ikke tvinge andre til å akseptere eller tro på noe, det er opp til dem selv å velge.

Alt du trenger å gjøre er å uttrykke din vilje til å bruke dine gaver, stille deg til disposisjon, og universet vil lede deg til hvordan du gjør det. Hjertet ditt vil hjelpe deg med å identifisere dine gaver; bare still spørsmålet og lytt til svaret. Bruk Dhyana-meditasjon for å øke intuisjonen.

Eller det kan hende at du blir tilnærmet av fremmede som ber om healing fra deg, eller som vil fortelle deg hva din gave er. Hvordan vi helbredes har endret seg, og åndelig arbeid begrenser seg ikke lenger til det åndelig fellesskap.

Alt du foretar deg setter et energetisk avtrykk, så la ånden få vite at du er klar og følg veien som åpnes for deg. De som behøver deg og vil ha nytte av dine gaver vil bli ledet til deg. Og du vil gi dem akkurat det de trenger utfra den rette energetiske vibrasjonen.

Du har fått disse gavene slik at du kan bruke dem – la deg selv bli guidet i riktig retning nå. Ikke vær redd, du kommer aldri til å gjøre noe feil eller utstråle energier til folk som ikke trenger dem. Enhver person som krysser din vei vil dra nytte av nettopp dine gaver og din energi, og du vil selv dra nytte av å bruke de gavene du har kommet for å dele med verden.

Der er ikke noget som at holde søndag .. Normalt ville jeg sætte mig og virkelig komme helligdagen i hu, men i dag stod den på rengøring, oprydning i gæsteværelset/kontoret, hvor knægten har huseret den sidste uges tid, gulvvask og afsmudsning af badeværelset. Der kom kaffegæster, min veninde og hendes mand, som jeg ikke har set i meget lang tid. Det var så dejligt at se dem igen, det føltes både skønt og samtidig lidt trist, fordi vi ikke har kunnet ses så ofte, som vi gerne ville.

Det er forrygende, så meget tid betyder for forståelsen af den selvsamme rummelige bestemmelsesfaktor. Jeg har været væk fra livet på Fyn i 2 år. Det føles som i går og alligevel føles det som om der er gået tid. Tid, hvor jeg ikke har været en del af det liv, der er levet blandt venner og familie, tid, som mine børn ikke har haft sammen med mig, fordi jeg har boet i en anden del af landet. Det selvsamme land, det samme sprog, tidszone, den samme farve på græsset og den samme slags kaffe i kopperne, men alligevel er tiden anderledes nu.

Tidsforskellen manifesterer sig ikke kun i min bevidsthed, den kommer også til mig i små, løbende øjeblikke, hvor jeg ser og oplever den. Hvor det føles som om jeg står midt i tidscirklen og rammer midtpunktet et sted udenfor og indeni mig selv, en slags samtidig tidsoplevelse, som synes at indeholde elementer af fortid, nutid, fremtid, alt sammen på een gang. Her står jeg så, føler og sanser, ser og opfatter, forsøger at skabe mening med det fortidsnutidsfremtidige i tiden.

Alene er det ikke muligt at opleve tiden. Den går ikke alene, den går sammen med. Ligesom jeg alene ikke kan udvikle mig, kan jeg heller ikke alene opleve tiden. Den er nødt til at vise mig noget sammen med noget andet, ellers kan jeg ikke fornemme den, samle dens erfaring, og tage ved lære af den.

Sådan føles venskaber i tiden. De samler sig, giver erfaring, kærlighed, nærhed, følelser af fællesskab med noget, der er større end mig selv. Noget, jeg er en lille del af, men en givende del. Noget, jeg ikke kan undvære, men som kommer i stand ved netop den del af mig, som deltager i tidens sammenhold. Den fællesstidsfornemmelse, som skaber følelsen af samhørighed med det moment, det nu, der er lige nu.