Så fik man set “Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull”. Harrison Ford har endnu engang iklædt sig fedora og pisk, og er klar til eventyr. Denne gang foregår det i slutningen af 1950′erne, og fjenden er ikke tyskere, men russere.

Selvom det er næsten tyve år siden at der sidst blev lavet en Indy-film, fanger nummer fire i rækken den rigtige stemning. Ford er blevet gammel, det er der ingen tvivl om, men Indy er lige så sprængfyldt med knytnæveslag og mental skarphed som han plejer at være. Som sådan er alt ved det gamle. Og dog.

Ford er faktisk blevet trukket en smule i baggrunden, og virker flere gange bare som fyld. Han er langt fra en lige så bærende figur, som han var i de tre første. I stedet har teenageroden “Mutt” (Shia LaBeouf), overtaget en del af det hårde arbejde. Selvom man i første omgang er lidt forbeholdende overfor denne nye figur, kommer det faktisk til at fungere meget godt. Sådan er det faktisk med hele filmen. Selvom man måske har nogle forbehold i starten, opdager man hurtigt at tingene fungere.

Der er ikke sparet på effekterne. Og der er heller ikke sparet på brugen af computere. Der er steder hvor det virker overflødigt, og falder en smule udenfor den ånd, som de originale film blev skabt i – noget med gaffatape og ståltråd. Derudover er der punkter i filmen, hvor man ikke er i tvivl om at der er blevet optaget på en scene – noget der ellers ikke plejer at være et problem med Spielbergs film.¨

(MULIG PLOT-SPOILER) Historien er faktisk meget ligefrem, og kender man en smule til Erich von Danikens teorier/ideer, ser man ret hurtigt hvor det hele bærer hen af. Det spændende er så bare hvordan Lucas og Spielberg får det til at hænge sammen. Der er ikke nogen huller i historien, men man kan ikke lade være med at sidde tilbage med en fornemmelse af, at det her måske var lidt mere end man havde regnet med (MULIG PLOT-SPOILER SLUT)

Alt i alt er det virkeligt en film der er værd at gå ind og se. Den er faktisk lige ved at være et must. Er man fan, vil man også glæde sig over denne nye film – det er helt klart en værdig efterfølger til de tre andre.