Tilbage i 1903 beskrev den tyske sociolog Georg Simmel storbyens betydning for den menneskelige psyke. For ham at se blev storbymennesket bombarderet med en så stor og så hektisk skiftende mængde indtryk, at følelseslivet slet ikke kunne følge med. Den følsomme sjæl blev tvunget til at forskanse sig bag ved en distancerende ydre skal, bevogtet af det beregnende intellekt, og omgangen med medmenneskene blev reduceret til kølig, fjendtligsindet konkurrence om at komme længst muligt forud for den anonymitet, som altid truede med at indhente og opsluge individet.

Dette billede genkender en middelklasse-københavner af den kreative klasse nok kun med omfattende modifikationer. Selv nærer jeg i hvert fald noget mere romantiske forestillinger omkring bylivet. Umiddelbart oplever jeg storbyens gadebillede som sprudlende og svulmende af en mangfoldig vitalitet, som netop bekræftes ved sine mange indbyrdes modstridende retninger.

 … og dog, måske er jeg bare forblændet af mit eget overskud. Måske har jeg hovedet for langt oven vande. Efter generationers overlevelse og delvis trivsel i bymiljøet, kan det være, jeg er fremstået som et produkt, der er så hærdet og distanceret, at jeg kynisk kan lade mig underholde af den kamp, Simmel beskriver. Og muligvis er det nødvendigt, at jeg bliver blottet og nådesløst konfronteret med livet som den kamp, det er, før end jeg egentlig kan fatte dets altid dyrekøbte pluralitet.

Men hvordan kommer man ud over sit eget billede af byen og livet (og af hvad som helst andet)? Måske skal jeg udsættes for noget i retning af det, Virginia Woolf påstår at opleve, så snart hun forlader sit hjem:

“The shell-like covering which our souls have excreted to house themselves, to make for themselves a shape distinct from others, is broken, and there is left of all these wrinkles and roughness a central oyster of perceptiveness, an enormous eye.”

 Og nu, hvor stemningen er etableret: BLUs stop motion-/animationsfilm Muto:

Her ser jeg livet mutere, kanaliseres, skifte form og løbe vild hen over byens mure, som overalt skyder op for at inddæmme og definere det som noget bestemt, eller lade det forsvinde uden for al social anerkendelse. BLUs figurer er altid forpinte; altid masochistisk på flugt fra deres alt for organiserede kroppe, som konstant trues af krystallisering.

Her ser jeg håbet om at der, et sted mellem myldretidsbølger og takttællende lyssignaler, måske gennem en underjordisk ruinpassage, måske op ad en forfalden fabriksbygnings usete bagvæg, finder en sejr sted, hvor livet glider fri, stikker af, slår sig løs – ”splintret som i tidsforskudte lyn”, for at lade Inger Christensen få det sidste ord (sikkert ikke for sidste gang).

Lørdagen var jeg selvfølgelig litt redusert.. Etter en liten bystur i storbyen.. *kremt* Og jeg hadde UTOLIG lyst å kjøpe meg noen DVDer og god mat så jeg bare kunne kooose meg i sofaen resten av lørdagen. Men dette betydde at jeg måtte UT av huset og hoppe på en BUSS og ut på et KJØPESENTER. Æsj!..

the hottie an the nottie, Benjamin Button og Bruder i krig. Anbefaler alle:D

Men jeg KLARTE DET! kjøpte meg tre filmer, masse god mat og skulle vente på bussen hjem igjen..

hmm 20min til den går, jeg stikker inn på norli en liiiten tur og ser hva de har… OI spill ja, lurer på om de tar inn disneymonopolspillet så kan jeg kjøpe det seinare..*spørrespørre* “jaa det har vi, her gjemt bak en stor bunke med andre spill!” JAAA DA TAR JEG DET!!

Og mens jeg da står i kassen med en lang kø bak meg (som jeg har laget bare for å få noen norli ansatte til å leite etter noe jeg håpet og trodde de ikke hadde) så ser jeg på prisen.. Vanlige spill koster rundt 4-500kr.. okei pris for et spill tenker jeg.. Men dette.. 699,-!! ikke helt hva jeg hadde tenkt.. så der gikk det 700kr mens jeg ventet på bussen.. Men bare SEEE hvor fint det er!!

Skrue penger, hytter og slott istede for hus og hotel!, popp opp slott, fine disneyfigurer og masse masse mer!! Kom og spill med meg!

Andre kjøpre Jimmi Choo på H&M, tonto kjøper Disney Monopol på Norli.. YEAH!

Lukningen af Nørrebrogade markeret med prikker

Det er nu ca. 1 år siden at Nørrebrogade projektet blev besluttet og knapt 400 m af Nørrebrogade i København blev lukket 2 steder, for person -og varebilers gennemkørsel. Dette blev vedtaget af et flertal i Borgerrepræsentationen den 28.08.2008 med virkning fra 01.10.2008.

Målsætningen var bl.a. at fjerne omkring 40-50% af privatbilerne fra Nørrebrogade, iflg. Klaus Grimar, projektleder i Københavns Kommune.

I første omgang skulle projektet løbe i en forsøgsperiode på tre måneder, men man kunne fra starten få opfattelsen af at de tre måneders prøvetid var ren proforma og en taktisk tilgang til folkets accept. Hele eksekveringen med de store røde polkaprikker og indsnævringer m.m. opfatter jeg som en forholdsvis stadfæstet beslutning.

Luft og støjforurening i de københavnske gader er iflg. Teknik og Miljøborgmester Klaus Bondam (Rad.) en af årsagerne bag initiativet.

Jeg mener, det er naivt at tro, at man kan reducere biltrafik pga. dette initiativ. Man vil helt naturligt vælge en nærliggende alternativ rute i stedet som en sidegade, hvis man f.eks. som nedenstående skal fra A til B. Det bliver en dobbelt så lang tur, og i dette tilfælde vil bilerne blive omdirigeret til mindre veje med tættere bebyggelse og veje, hvor cykelisterne ikke har cykelstier og derfor vil være mere udsat. Dette modstrider jo målsætningen for projektet.

En anden konsekvens er de små erhvervsdrivende, der uforskyldt er blevet straffet med tabt fortjeneste i en hård tid pga. manglende kunder der ikke lige svinger forbi med bilen som de plejede.

Der er ærlig talt ikke ret mange mennesker der kan se fidusen i dette projekt, andet en nogle af de beboere der bor ved de to lukninger på Nørrebrogade men omvendt finder man beboer omkring den nye omvej som forbander al den nyankommne trafik i sidegaderne hvor omvejene ligger. Problemet bliver altså ikke løst men skubbet.

Alternativ rute for bilister pga. lukningen af Nørrebrogade

Forbuddet skal ifølge borgmesteren ikke omfatte varebiler og de mennesker, som i forvejen bor på gaderne.

Endvidere, udtaler Teknik og Miljøborgmester Klaus Bondam (Rad.) til politiken.dk at »For mange er plaget af luftforurening og støj. Det er sygdomsfremkaldende. Derfor må vi træffe nogle drastiske valg ind i mellem. Så mulighederne for at køre bil på de store brogader skal lægges om, for jo mindre effektivt det er at køre i bil, des mindre attraktivt bliver det« (Is that a fact?) og i slutningen af artiklen smider den Radikale venstremand lige CO2 kortet for at lukke diskussionen, jeg mener, hvem vil ikke gerne være med til at nedsætte CO2 udslip i hovedstaden og sørge for at vi ikke bliver syge? Helt ærlig – hvis man køber den gang sludder og tror at ovenstående problemer vil blive løst af Klaus Bondams pladder-humanistiske postulater.

Klaus Bondam

I forhold til mange andre storbyer i EU og resten af verden for den sags skyld, er København jo en meget lille by med meget lidt trafik. Så ifølge Klaus Bondam, skulle byer som NYC, Paris, Napoli, Rom, Shanghai, Johannesburg, Tehran og Bangkok jo være kæmpe katastrofeområder, hvor alle borgere er syge og ødelagte af forurening, dette er ikke tilfældet og det bliver det heller ikke i København.

Forureningen er naturligvis ikke sundt for mennesker, men når jeg tænker på hvordan forbedringerne af bilerne siden 70′erne, 80′erne og 90′erne, kører flere biler idag mere grønt. Generationer tilbage før 1990 kørte stort set alle biler på meget blyholdig benzin, men vi er her jo trods alt endnu og flere generationer har overlevet uden problemer.

Trafik er desværre en nødvendighed for at en storby er en storby og kan løbe rundt, Dermed ikke sagt at jeg ikke ønsker at reducere trafikken, selvfølgelig gør jeg det, men jeg ønsker konstruktive projekter og løsninger og ikke tåbelige projekter, som jeg f.eks. opfatter Nørrebrogade lukningen som.

Jeg mener, at priserne på offentlige transportmidler er fuldstændig uacceptable og ude af proportioner, det burde ikke koste mere en kr. 5 at køre rundt i hele København med bus, tog eller metro. og max 30 kr. for alle zoner.

Tankegangen med at gøre livet dyrere og mere besværligt at være bilist i København bryder jeg mig ikke om, jeg synes det er en mærkelig og absurd tankegang. Gør det nu billigt, let, effektivt og hurtigt at bruge det offentlige i stedet. Busserne burde også kører på biobrændstof, når nu det er muligt.

Jeg mener, at man bør sætte sig ind i adfærdsmønsteret hos bilisterne, hvorfor er det, at vi vælger bilen? Jeg tror, at det er faktorer som tid og bekvemmelighed, der ligger til grunds for at vi vælger bilen. Den alm. dansker er presset på tid grundet job, børn og manglende fritid og kvalitetstid. Bilen er det sikre valg, som giver os fleksibilitet, frihed og sparer os for oceaner af tid og dette vægter vi højere end CO2 udslip og tung trafik. Ved at lukke dele af København, hæve parkeringsafgifterne mm. fjerner man ikke bilerne, ligesom man ikke afvænner en heroin-junkie ved at ti-dobble prisen på heroin så slår han bare to ekstra mennesker ned for at skaffe pengene.

Afslutningsvis vil jeg for mit eget vedkommende nævne at jeg har boet i København i rigtig mange år og både været i besiddelse af bil og cykel, som jeg har benyttet i indre København. Den kollektive trafik benytter jeg stortset aldrig da jeg synes det er alt for dyrt. Blokader vil aldrig afholde mig for at tage bilen hvis jeg f.eks. skal nå en masse forskellige gøremål, på en regnvejrsdag eller lign.

I dag bor jeg i Paris og benytter stortset kun metro til hverdag og en sjælden gang taxa. Metroen benytter jeg da det er billigt og rigtig effektivt. En billet i metroen som kan fragte dig rundt i hele Paris indtil du forlader metroen, koster ca. kr. 8,- og en endags billet til hele metrosystemet koster ca. kr. 38. Metrosystemet fungere perfekt og bliver brugt af størstedelen i Paris, da dette bedst kan svare sig og de har endda ikke engang 180% registreringsafgift på bilerne, som vi har i DK.

Jeg vil meget gerne høre din kommentar til mit indlæg.

Vinområdet Yarra Valley byder på rustikke familieejede vingårde, arkitekttegnede flagskibe for internationale vinproducenter og restauranter, der tryller med råvarerne fra den frodige dal.
Den billedskønne dal lokker med over 100 vingårde tre kvarters kørsel fra centrum af Australiens næststørste by, Melbourne. Mere end 85 af vingårdene sælger vin ‘fra kælderdøren’, hvilket gør området ideelt for en dagsudflugt både for vinkendere og for nybegyndere.

“Vores vinture er det bedste show i Melbourne for under hundrede dollars”, smiler Orson Koch. Han har arbejdet i restaurationsbranchen i over tyve år, og derefter to år som ‘kælderrotte’, den laveste og hårdeste position på en vingård. Nu guider han besøgende rundt i vinområdet Yarra Valley tre kvarters kørsel fra centrum af Melbourne.
Han tilføjer: “Vores firma har fem guider, og vi har hver vores stil, men vores gæster bliver altid fint underholdt, smager lækker mad og vin og kommer hjem med ny viden”.

Læs resten af artiklen – send mig en mail på walther_g (a) yahoo.dk.

Foto: Tourism Victoria

Da vi var i København fant jeg verdens søteste kafé. Takk for tipset, Siv! Tea time var altså så søt at jeg umiddelbart fikk hull i alle tennene på en gang. Herlig og fantastisk.

La meg bare slå fast at det var usigelig varmt den dagen, og vi hadde gått i tre kvarter. Men her er jeg altså i birkegade 3, på Nørrebro om jeg ikke husker helt feil. Ikke noe vanskelig å finne:

Vis større kart

De hadde nøyaktig ett bord og to stoler ledig, resten av kafeen (med unntak av to bord fulle av piker, mammer og mormorer) var dekket opp til et bursdagsselskap. Jeg hadde veldig lyst til å vente helt til bursdagsselskapet kom, og så knipse snikbilder, men det er jo ikke noe snilt. Dessuten hadde jeg nok ikke turt. men se så søtt!

Siden det var så innmari varmt og vi nettopp kom fra verdens beste brunsj, orket vi desverre ikke bestille full oppdekking med te fra kanner med malte nyperoser , eller stettfat lastet med minimuffins og makaroner og bløtkake og alskens slikkerier. Men det hadde de rundt oss gjort, og det var et imponerende syn. Bordene var så overfylt at det ikke var plass til noe mer. Fylt av tekopper, kanner, vaser med roser, kaker, muffins, sukkerskål og all slags herligheter. (nok en gang turte jeg ikke snokfotografere).

Så da ble det “Pink Lemonade” i varmen i stedet. Med to kirsebær og tre minimarshmallows til <3.

Ute ved disken er det hyller fulle av diverse knask man kan kjøpe med seg. Karameller, drops, kakepynt, marmelade, sånn sitronting til å ha på scones, sjokolade, og takeaway-muffins. Jeg kjøpte fem avlange karameller som viste seg å smake marsipan(og jeg som ikke liker marsipan!), og fem firkantede karameller som jeg ikke har smakt på ennå fordi de har sånt fint sløyfebånd rundt seg som jeg ikke vil ødelegge, men som skal smake bringebær. Og en pose med marengs, og sånne marengstopper festet på små kjeks.

(bilde lånt fra teatime, klikk for å komme til siden deres!)

Man kan sitte utenfor også.

Bilde fra tea times egen hjemmeside. Klikk på bildet:)

Her er den ene salongen, som jeg tror er i et eget rom litt sånn “bak” disken. Lånte bildet fra teatime, klikk på bildet for å komme til siden deres!

Og her er en fin liten gruppe. Man kan faktiskt bestille prinsesse-selskap her også! Guri som jeg liker konsept-steder! Hvis jeg skal starte kafe eller restaurant skal det jaggu være noe meget konseptuelt. Kanskje konseptet kan være regnbue? Eller Star Wars. Eller pepperkaker.

Siden jeg lider av dårlig karma og den slags tenkte jeg at det var på tide å vie en bloggkonkurranse til denne saken. For hver by jeg er i på den lille rundreisen min (Paris, Lyon, Romans, Avignon, Mallorca++) fra 1.august kjøper jeg en eller flere koslige ting som jeg putter i en liten eske (aka Karma-boks) som du kan vinne. Det vil nok være en “jente” boks, men gutter kan jo delta også, og eventuelt gi bort boksen til noen om de vinner den. Hva som havner i denne boksen vet jo ingen enda, men jeg viser tingene etterhvert som jeg kjøper de!

Dette er reglene for konkurransen:

- For å vinne må du dokumentere en god gjerning du har gjort nå, eller tidligere, med bilder og en forklaring. Du kan enten legge ut bildene og forklaringen på din egen blogg, ELLER sende meg bildene og forklaringen på mail (sandra_r@hotmail.com). Etter å ha gjort dette legger du igjen en kommentar på denne posten med link til innlegget ditt, eller en beskjed om at mail er sendt.

- Alle gjerninger teller; Frokost på sengen, kjøpe gatemagasin, veldedighet, gi noen en uventet gave, etc etc.. Bruk fantasien!

- Det er ingen krav til at du linker til min side om du ikke ønsker det

- Jeg velger selv ut bidragene jeg liker best, og om jeg sliter med å velge så trekker jeg lapp (eventuelt på videoblogg)!

- Konkurransen varer i ubestemt tid, siden jeg ikke vet helt når jeg er hjemme i Bergen igjen.

Jeg har netop bestået eksamen på modulet ‘Web-journalistik’ på Update/Danmarks medie- og journalisthøjskole.

Mit eksamensprojekt var en lyd-billed-fortælling til nettet om Vestersøhus, en fredet bygning tegnet af arkitekterne Kay Fisker og C. F. Møller. Vestersøhus ligger ved Søerne i København og er blandt andet med i DAC’s arkitektur-kanon.

Send mig en mail på walther_g(a)yahoo.dk, hvis du vil høre mere om projektet.

I dag skal dere få mimre litt med meg,  tilbake til Amsterdam-turen for omlag ett år siden da Walter og jeg besøkte Eva og Stephan.

I Amsterdam ser mange av husene ut som høyesterettsdommere med parykker på.

Vi bodde som sagt hos Stephan og Eva, som nå er flyttet til Bergen (jippi!)
Men de hadde altså en kjempekoselig leilighet midt i byen.

Og de lagde god mat til oss og hadde svære 5-liters dunker med vin:D

Ikke minst hadde de en finfin takterrasse.

Når man så opp, så man denne utsikten:

Og når man så ned, så man rett inn i mini-labyrint-hager.

Denne pusen bodde i en iskrembutikk.Tenk om katter var så glad i fløte som myten sier,
da hadde det vel ikke verst så verst å bo her!
(og i speilbildet ser man de fine, krøllete silhuettene av parykk-husene!)

Det er mye sterke farger i Amsterdam.

Og mye fin veggkunst.

Man leker ikke gal kattedame. Når man er i Amsterdam besøker man kattemuseet.

Vi kom ut derifra 50 katteplakater rikere.

Koselige kafeer. Denne ligger i Singel og hvis jeg husker riktig het den “singel 404″. Good mat!

Alle sykler, overalt. og alle har en passasjer på sykkelen.
Enten på styret, eller på bagasjebrettet.
Enten man har kjole og stilletter eller dress og stresskoffert.

I denne gaten bodde vi.
Masse barnefamiler og unge mennesker, i spedd et og annet vindu med rødt lys i.

Jeg fant igjen fine brune Alto Jazz bar, som har live jazz (av den gode sorten) hver dag
og som var mitt første møte med Amsterdam.
Jeg og Ruz og Suz drakk oss fulle og fnisete på Weissbier her i 1999,
og jeg danset på bordet til ekstranummeret “I feel good” (James Brown).
Og når jeg kom ut av do sto kelneren og ventet med en flaske weissbier på brettet til meg.

Det var minst like magisk denne gang. Amsterdam er min favorittby!

(Men jeg skal besøke København for første gang i sommer, og er spent på om det kan endres:) )

Australiens näst största stad betraktas av månge som landets hemliga huvudstad när det gäller mat, mode och kultur. Staden är en multikulturell smältdegel som lockar till normbrytande uttryck och individualitet.

Melbourne har under många år arbetat med att locka Australiens kulturella och kreativa talanger, berättar Fiona Shaw. Det gör stan bland annat genom att uplåta …

Læs hele artiklen på svenske QX.se

Foto: Alphaville – Tourism Victoria

Australiens næststørste by Melbourne bliver af mange betragtet som landets centrum for kultur, mad og mode. Byen er en multikulturel smeltedigel, der opfordrer til skæve indfald og individualitet.

‘Mit tøj er skævt på den gode måde’, siger designeren Alex Cleary fra butikken Alphaville, og dermed rammer han ånden i Melbourne lige i øjet. Byen har i mange år arbejdet på at tiltrække Australiens kulturelle og kreative talenter blandt andet ved at afsætte husmure til grafitti og tillade ‘pop-ups’, det vil sige barer og forretninger, der pludselig skyder op på de mærkeligste steder og kun eksisterer i et par måneder.

Læs hele artiklen på side 28-29 i maj-nummeret af Out & About.

Foto: Madame Brussels

Ingenting er jo bedre enn å kunne fly direkte til en by og dermed slippe alt maset med mellomlanding. Her finner du en oversikt over hvor du kan fly direkte til fra Stavanger. (Gjelder rutefly),

Direkte ruter med rutefly til utlandet

(Klikk på bilde for å laste ned PDF)

Aberdeen ABZ, Alicante ALC, Murcia MJV, Amsterdam AMS, Berlin SXF, Billund BLL, København CPH, Dubrovnik DBV, Esbjerg EBJ, Frankfurt FRA, Gøteborg GOT, Graz GRZ, Hannover HAJ, Innsbruck INN, Reykjavik (Keflavik) KEF, Krakow KRK, London LHR LGW, Malaga AGP, Newcastle NCL, Nice NCE, Paris ORY, Praha PRG, Riga RIX,  Split SPU, Stockholm ARN, Vágar FAE, Warsaw WAW.

Direkte ruter til innland

Bergen, Kristiansand, Kristiansund, Oslo, Rygge, Sandefjord, Skien, Trondheim, Ålesund.

Til slutt; Har du tenkt å ta med deg din navnebror på samme fly bør du lese denne artikkelen hos vg.no.

Sydney Fish Market holder fiskeauktion hver morgen fra klokken fem, så byens restauranter kan servere fisk af høj kvalitet, der er landet samme nat. To timer senere åbner salget af fisk og skaldyr for private, og hele dagen myldrer markedet med madelskere, der vil have en frisk og billig frokost i solen på molen.

Læs hele artiklen i Berlingske (07.03.09) eller på rejseliv.dk.

Foto: Burcak Gurun Muraben

Den olympiske guldmedaljevinder Matthew Mitcham førte an i Sydney Mardi Gras-paraden lørdag den 7. marts 2009. Med temaet ‘Nations United’ blev det den største Mardi Gras-parade nogensinde med masser af humor, sex og politik.

Se billedreportagerne på norske Blikk.no, danske OutAndAbout.dk eller svenske QX.se.

Foto: Burcak Gurun Muraben

Sydney lockar med sommar, vackra stränder och är en stad vars invånare älskar det goda livet och fest. Staden är en kulturell og kulinarisk smältdigel. Och så står man naturligtvis värd för den världskända kulturfestivalen Mardi Gras …

Læs hele artiklen på den svenske website QX.se.

Foto: Tourism NSW, Sally Mayman

Jeg har lige været på en tur til London med en gruppe unge fra Pionergruppen. Turen gik godt, solen skinnede og byen tog sig ud fra sin bedste side, trods finanskrise, Nordirland og hvad der ellers kan bekymre i en travl storby.

Det slog hele gruppen, hvor venlige og hensynsfulde alle mennesker var og hvor let det gik at være tæt på så kolossalt mange mennesker, som man er i denne metropol. Stemningen var god og vi følte os helt trygge både fredag og lørdag aften i byen. Vi lagde mærke til, at der ikke var mange hjemløse i gaderne, og de østeuropæiske tiggere, som jeg tidligere har set mange af, var væk.

Vi lagde mærke til at undergrundsbane og busser kørte effektivt og ofte og det var altid muligt at finde en taxa. Det var mange servicepersoner alle vegne. Der var folk der holdt gaderne rene, også om søndagen i sidegaderne ved vores billige hotel. Der var folk der kunne guide i undergrunden og man kunne stort set altid få hjælp til at købe en billet. Til gengæld så vi ikke meget politi, men vi ved naturligvis at der er overvågning.

Måske kan vi lære noget af Englænderne. Det virker som om de er mere disciplinerede i deres omgang med hinanden. De kan godt finde ud af at få byen til at fungere og være rummelig over for ”kulørte” indslag i gade billedet. De har åbenlyst gjort en indsats for Clean Streets. Og de er bemærkelsesværdigt gode til at flytte folk rundt i byen med offentlige transport.

Jeg tænker også at deres afgiftspolitik, hvor især drikkevarer indtaget på en restaurant koster næsten det samme, som i en forretning flytter indtagelse af samme ind i en ramme, hvor udskænkeren sørger for orden, måske spiller en rolle. Man ser i hvert fald ikke indtagelse af alkohol i gadebilledet.

Bandekriminalitet har i mange år været et stort problem i England, men også her er der noget der tyder på vi kan lære noget af Briterne, der tilsyneladende har en evne til konsekvent at gribe ind og målbevidst søge at løse opgaven, se evt.

http://politiken.tv/nyheder/udland/udlandsanalyse/article666006.ece

Det pleier å være vanskelig å finne gode hoteller i Sør-Europa som ikke koster skjorta og som ikke har røykinfisert vegg-til-vegg-teppe. I Roma forleden, klarte vi å å finne bra husrom som ikke kostet skjorta. Teppet måtte vi imidlertid leve med.

Velkommen til Hotel Isa, gunstig plassert ved Piazza Cavour, et par steinkast fra elva Tiber, som deler byen i to. Plasseringen er optimal. De fleste severdigheter (Vatikanet, Spansketrappen, Fontana di Trevi og Piazza Novona, for å nevne noen) er kun femten minutters gange fra hotellet, som på deilig vis er akkurat godt nok tilbaketrukket fra de verste turistfellene.

Hotellet er et såkalt boutique hotell, som ifølge Wikipedia er hoteller som ofte er litt mer personlige, intime, egenartede – og kanskje til og med litt mer luksuriøse – enn de større kjedene. Ofte er også prisen deretter, men det var ikke tilfellet her: For to personer i dobbeltrom med helt grei standard betalte vi €95.00 per natt.

Som om ikke beliggenhet og pris var nok, fikk vi følgende med på kjøpet:

En fabelaktig panoramautsikt fra takterassen.

En frokost -  som tross fra mangel på røkelaks – utklasser de fleste norske hotellfrokoster. Her var et vell av oster, egen kaffebar, ferskpresset appelsinjuice og fri flyt av Prosecco. Vanligvis må man betale dyrt for slike goder, men her var alt inkludert i prisen. Et middelaldrende russisk par syntes den ubegrensede tilgangen på alkoholbobler var så praktisk at de like godt konsumerte halvannen flaske til toasten. Bra start på dagen.

Vår lovprising av hotellet har nå ført til at kresne svigermor og døtrene hennes skal tilbringe en langhelg der i juni.

Med temat “Förenade nationer” inbjuder Sydney Mardi Gras i 2009 hela världen at bära sin flagga vid den världskända paraden.

Læs hele indlægget på QX.se

Foto: Ann-Marie Calilhanna

Kulturfestivalen Sydney Mardi Gras kulminerer i en parade, der lokker op mod en million mennesker på gaden til en folkefest i alle regnbuens farver.

Den tre ugers festival frister blandt andet med alternativt landsbymarked, fest i solnedgangen over Utzons Operahus og optræden af internationale popstjerner.

Sydney Mardi Gras er for homo-, bi- og transseksuelle, men velkommer alle, der har et åbent sind og lyst til at feste med.

Artiklen har været bragt i BT, Urban og rejseliv.dk.

Fotos af Morgan Carpenter, Myles Formby og Pong.

Duften af babyolie, hårspray og premierenerver breder sig, mens tusmørket sænker sig over Hyde Park i Sydney. ‘Let Me Entertain You’ brøler Robbie Williams i den lune sommernat, imens 90 livreddere i små røde badebukser for sidste gang øver deres dansenummer, der kækt kombinerer signalflag med overstadige hoftevrik.

6.000 festaber til parade

Hvert år den første lørdag i marts marcherer livredderne sammen med cirka 6.000 andre festaber op ad den populære indkøbsgade Oxford Street. Gaden er også kendt som The Gay Mile, på grund af de mange butikker, barer og natklubber der henvender sig til homoseksuelle. Med den farvestrålende parade kulminerer den tre uger lange festival Sydney Mardi Gras.

Bobler som Nytårsaften

Op mod en million forventningsfulde mennesker tager plads langs ruten, mange venter i flere timer for at være sikre på en plads i første række. De hygger sig med medbragte dåsebajere og henter mad fra gadens mange take away-restauranter. Humøret bobler som var det Nytårsaften.

Dykes on Bikes starter paraden

Kort før klokken 20 gasser en flok dykes on bikes (populært oversat: lebber på kværn) op for deres motorcykler, og drøner hen ad Oxford Street, mens tilskuerne hyler henrykt. Paraden er i gang, og de næste to timer er ét langt show af muskuløse mænd i guldfarvede togaer, tårnhøje drags i alternative prinsesserober og enkelte vogne med politiske – eller bare humoristiske – budskaber.

Ikon for macho-kultur

Da livredderne danser op ad gaden i fire snorlige rækker, brøler tilskuerne begejstrede. Drengene i de røde badebukser blev sidste år kåret som ‘det mest sexede indslag’, og deres mange fans, pifter, skriger og vil kysse med dem. “Det er den bedste naturlige rus, der findes”, siger en af livredderne til den amerikanske tv-station Logo. “Ikke kun fordi vi bliver hyldet af publikum, men også fordi vi gør det i livredderuniformen, der er et ikon for den australske macho-kultur”.

Barsk baggrund for folkefest

Festen har dog en barsk historisk baggrund. For godt 30 år siden gik 2.000 mennesker gennem Sydneys gader i en lovligt anmeldt demonstration. Demonstrationen var byens bidrag til de internationale Gay Prides (homoseksuelles marcher for lige rettigheder).

Arresteret og udstødt

Homoseksualitet var stadig forbudt i Austalien, og på et tidspunkt stoppede politiet brutalt demonstationen og arresterede 53 mennesker. Byens største dagblad, Sydney Morning Herald, offentliggjorde navn og adresser på de arresterede, hvilket førte til, at mange af dem mistede deres jobs og blev fordømt af familie og omgangskreds.

Moderne byfest

I 1984 blev homoseksualitet lovligt i Sydney. Og i 2008 fejrede marchen sin 30 års fødselsdag – nu med politiet som deltagere i paraden. Sydney har udviklet sig til en moderne og tolerant storby, og Sydney Mardi Gras lokker masser af lokale og turister i byen til blandt andet filmfestival, teater, kunstudstillinger og selvfølgelig de store fester.

Fair Day – et moderne landsbymarked

I 2009 åbner festivalen søndag den 15. februar med Fair Day i den idylliske Victoria Park. Fair Day er et traditionelt landsbymarked, som det ville se ud, hvis fyrene fra tv-showet De Fantastiske Fem kunne bestemme. Det tiltrækker 85.000 besøgende til boder med mad, kunsthåndværk, mode, konkurrencer og shows. Der er gratis adgang, og et af højdepunkterne er udklædningskonkurrencen for hunde.

Harbour Party – den smukkeste fest

Harbour Party, der finder sted søndag den 1. marts, bliver kaldt “Den smukkeste og mest atmosfærefyldte fest under Sydney Mardi Gras” af de lokale. Op mod 5.000 mennesker fester i Botanic Gardens, mens solen går ned over Sydney Havn og Jørn Utzons Operahus. Årets tema er Den Gale Hattemagers Teselskab fra Alice i Eventyrland, hvilket nok skal inspirere deltagerne til skøre ud- og afklædninger.

Hemmelige stjerner til fest

De fleste af deltagerne i paraden den 7. marts marcherer direkte videre til den afsluttende fest i tre pavilloner med hvert sit tema og hver sin musikstil. Nogle af verdens bedste DJs spiller, og der er live shows af lokale og internationale stjerner. Tidligere fester har budt på navne som Boy George, Cindy Lauper og den australske popprinsesse Kylie Minogue, men arrangørerne holder altid årets store navn hemmeligt indtil stjernen indtager scenen.

Hvem der end bliver den heldige stjerne i 2009, kan hun eller han være sikker på at blive mødt af et publikum med åbent sind og lyst til at feste igennem.

Find mere information om Sydney Mardi Gras

Artiklen er bragt i BT, Urban og Rejseliv.dk

Sådan får du de bedste pladser til paraden og mest ud af kulturfestivalen Sydney Mardi Gras.

Mere om Sydney Mardi Gras

Sydney Mardi Gras finder sted 14. februar-7. marts 2009. I 2009 er temaet ‘Nations United’, der markerer lige ret og frihed over hele kloden. Find information om kulturelle events og fester på mardigras.org.au.

Vær med i paraden

Hvis du vil være med i paraden lørdag den 7. marts 2009, kan du kontakte teamet bag Mardi Gras på festivalens website. Eller søg efter en gruppe, hvor du kan komme med via communityet SameSame.com.au.

De bedste pladser til paraden

Vil du se paraden i første række, skal du sikre dig en plads i vejkanten to-tre timer, før paraden starter. Husk drikkevarer (også vand), en mælkekasse eller en trappestige at stå på, og køb mad fra take away-restauranterne.

Er du et luksusdyr, så køb tribunebilletter til Bobby Goldsmith Foundations Glamstand på bgf.org.au. Fondet hjælper mennesker, der lever med HIV, så du støtter en god sag – og har bar og toiletter indenfor gåafstand.

Spis i sidegaderne

Mardi Gras-paraden går op ad Oxford Street, der er en af pulsårerne i Sydneys gå-ud- og shoppingliv. Men du finder langt bedre restauranter i sidegaderne Crown Street og Victoria Street, der er populære eat streets (gader, der er kendt for at have mange – gode – restauranter). Prøv for eksempel de asiastiske bistroer Billy Kwong og Red Lantern eller tapas-restauranten Kika.

Mere om Sydney Mardi Gras

Find en gruppe på communityet SameSame

Bestil tribunebilletter til Bobby Goldsmith Foundations Glamstand

Prøv restauranterne Billy Kwong, Red Lantern eller Kika

Find de billigste flybilletter og det bedste sted at bo i Sydney.

De billigste flybilletter

Flyselskaberne Finnair og British Airways har tilbud på flybilletter til Sydney, så du kan få en returbillet til under 10.000,- kroner. Tjek rejseliv.dk og momondo.com for de billigste billetter lige nu.

Bo centralt

Hotelkæden Eight Hotels har flere hoteller centralt placeret i bydelen Darlinghurst. Bydelen minder om Vesterbro og ligger tæt på paraderuten og nattelivet. Vælg Altamont for en billig løsning, hvor du får din egen nøgle til hotellet, og Kirketon for en et topdesignet butikhotel.

Vil du have din egen lejlighed, så tjek stayz.com.au, hvor de lokale lejer deres bolig ud til turister.

Find billige flybilletter på rejseliv.dk og momondo.com

Find de bedste steder at bo på Eight Hotels.com.au og stayz.com.au

Buenos Aires er blevet populær blandt homoturister på grund af det pulserende gay liv, de lave priser og de venlige lokale. Walther Griesé fortæller, hvordan du får mest ud af Buenos Aires, hvad enten du har 24 timer, en weekend eller en uge i byen.

Artiklen blev oprindeligt bragt i FRANKLY Magazine.

Homoturisterne strømmer til Buenos Aires, lokket af de venlige lokale og de lave priser.

‘Buenos Aires er bare venlig’

‘Buenos Aires er ikke gay-friendly’, siger Carlos Mélia, ‘byen er bare venlig’. Carlos Mélia åbnede sit rejsebureau Pride Travel for fem år siden. Han er netop blevet kåret til Mr Gay International og sælger oplevelser til ‘venlige mennesker’ uden hensyn til deres seksualitet. ‘Hvis Buenos Aires fik en homobydel som Chueca i Madrid eller Le Marais i Paris, ville det være et tilbageskridt’, fortsætter Carlos Mélia. ‘Hér har selv den berygtede bydel La Boca en homobar. På grund af kriminaliteten i La Boca, ville jeg aldrig gå der alene om aftenen, men jeg tager tit grupper af homoturister med derud, og de hygger sig fint med de lokale’.

Argentina er mest gay-friendly i Sydamerika

Argentinas økonomi krakkede i januar 2002, og siden har prisniveauet i landet været på cirka en tredjedel af det vesteuropæiske. Samme år indførte delstaten Buenos Aires registreret partnerskab for homoer, hvilket cementerede Argentinas ry som Sydamerikas mest homovenlige land.

Det respekterede argentinske nyhedsmagasin Veintitrés anslår i sit februarnummer, at Buenos Aires i 2007 havde 400.000 homoturister, der lagde cirka 600 millioner amerikanske dollars i byen. I lederen i samme udgave spørger Veintitrés dog, om homoturisterne er velkomne på grund af ægte venlighed eller på grund af de mange rare dollars. Magasinet fortæller også historier om, hvordan byens borgmester, Mauricio Macri, der kom til magten for tre år siden, beskyldes for at chikanere og lukke homosteder.

Argentina: Machoer med en blød side

Argentina er et kontrastfyldt land, hvor der på den ene side er en stærk katolsk tradition med familien og macho-idealerne som vigtige spillere i de flestes liv. På den anden side har argentinerne netop valgt landets første kvindelige præsident, Cristina Kirchner.

Argentinerne elsker at være sociale, hvilket blandt andet ses, når de samles om en ‘asado’ (en særlig grill, hvor de tilbereder deres fantastiske oksekød), eller de på de ‘mate’-krus de slæber med overalt, så de kan udføre det hyggelige ritual med at drikke den bitre ‘mate’-urtete.

Det bliver spændende at se, hvodan Argentina og Buenos Aires udvikler sig over de næste par år. I mellemtiden tipper Walther Griesé til et par venlige steder, hvor du får gode oplevelser med dine stærke danske kroner.

Få mere information om:

Rejsebureauet Pride Travel

Carlos Mélias rejseblog

Buenos Aires på 24 timer? Så lokker den historiske bydel San Telmo med loppefund, kunst og fester. Walther Griesé guider dig til de bedste adresser.

San Telmo lokker med tango og antikviteter

Bydelen San Telmo oser af historie med sine charmerende, let forfaldne hus fra det nittende århundrede. Besøg Plaza Dorrego om søndagen, hvis du er til loppefund og tangodans i gaderne; eller gaden La Defensa på en hverdag, hvis du vil shoppe seriøse antikviteter.

Får du for meget af menneskemylderet, så snup en snack på restauranten Los Loros. Eller få kaffe og kage på Buenos Aires’ eneste homocafé, Pride Café, hvor ejeren styrer slagets gang fra sin plads bag espressomaskinen.

Straight-friendly Axel Hotels satser på San Telmo

‘Vi tror, at San Telmo bliver det nye trendy område’, fortæller Martin Ventura, marketingchef for den internationale gay hotelkæde Axel Hotels. ‘Vores værelser er minimale både i stil og udstyr. Men med en lille lounge på hver etage, tre barer og et åbent poolområde sørger vi for, at gæsterne kan hænge ud og være sociale’.

Axel Hotel sørger for festen i San Telmo

Axel’s restaurant serverer fusionsmad af høj kvalitet til en rimelig pris, og hotellets pool party hver søndag tiltrækker en del lokale fyre. Når pool partyet slutter ved 23-tiden, kan du stavre to huseblokke ned til T Dance på clubben Alsina. Vær dog forberedt på at skræve over sovende hjemløse, der endnu ikke har opdaget, at San Telmo er den nye, smarte bydel.

San Telmo har også moderne kunst

‘Selvom San Telmo er mest kendt for antikviteter, åbner her mange nye steder med moderne kusnt og design’, siger galleriejer Juliano Pino. Han åbnede galleriet Arte Branco for tre år siden i et baglokale i gaden La Defensa. Galleriet satser på unge kunstnere på vej frem, og du finder traditionelle malerier blandet med fotos og unika gaveartikler. To af galleriets mest efterspurgte navne er popkunstnerne David Rabgliato og Daniel Acosta, hovednavnet på filmfestivalen Diversas kunstudstilling i 2007.

Få mere information om

Hotellet Axel

Club Alsina

Galleriet Arte Branco

Buenos Aires på en weekend? Så har den trendy bydel Palermo Viejo den bedste shopping og de nyeste restauranter. Walther Griesé guider dig til de bedste adresser.

Herre shopping i Palermo Viejo

Nye butikker og restauranter skyder konstant op i den populære bydel Palermo Viejo. Kvarteret er et hyggeligt mix af privatboliger, gamle industribygninger og træbevoksede gader, der bedst udforskes til fods.

Tjek shoppinggaden Gurruchaga, pulsåren i Buenos Aires’ herremode. Her finder du de lokale konger af casual, mærkerne Airborne og Bensimon. Og sydamerikansk herremode med humor og personlighed fra mærkerne Bolivia og Félix. Besøg også Balthazarshop, hvor dandyerne shopper manchetknapper og ure fra halvtredserne. Og Spina, hvor designerne Flavio Spina og Carla cando laver stilren skrædderkunst med kulørte detaljer.

Gode pit stops er afslappede Bar 6 med en lille have i baglokalet, og sushirestauranten Little Rose i en sortmalet herskabslejlighed.

Mine, det nyeste butikhotel i Palermo Viejo

‘Mine gæster skal føle sig hjemme, og mit personale er trænet til at hjælpe med alt,’ fortæller Marcelo Cohen, ejeren af Mine, det nyeste butikhotel i Palermo Viejo. ‘Palermo Viejo er Buenos Aires mest interessante bydel på grund af nichebutikker som musikspecialisten Miles og de innovative restauranter som den peruviansk-japanske Osaka‘.

Hold din egen fest på hotellet Mine

Marcelo Cohen solgte sit tv-produktionsselskab for en formue og kunne have brugt resten af sit liv på at spille golf. I stedet fulgte han en gammel drøm, og i februar 2008 åbende han Mine i sit favoritkvarter. Mine ligger i gå-afstand til alle de sjove steder, og specielt haven med pool og bar er en oase efter en land dags shopping. Bliver du træt af Palermo Viejos restauranter, booker Mine en ‘asado’-kok, og du kan holde privat grillfest på deres tagterasse.

Få mere information om:

Restauranterne Bar 6 og Osaka

Tøjbutikkerne Balthazar, Bolivia, Félix og Spina

Butikhotellet Mine

Buenos Aires i en uge? Så booker du en lejlighed, dyrker sport og tager del i Buenos Aires’ sociale liv. Walther Griesé guider dig til de bedste adresser.

Din private lejlighed i Buenos Aires

‘Den bedste reklame er mund-til-mund-metoden,’ fortæller Gerard Munier, ejeren af lejlighedshotellet Casa Bolivar. Han forelskede sig i en ruin fra det nittende århundrede, og brugte to år på at sætte den i stand. I dag har han 14 loftlejligheder, alle indrettet i retrostil, og perfekte, hvis du vil have friheden ved at bo i egen lejlighed. Gæsterne anbefaler blandt andet Casa Bolivar, fordi de serverer basser fra Buenos Aires’ bedste bager, og har et dansestudio, hvor privatlærere giver enetimer i tango.

Fodbold og cykeltur i parkerne

‘Gaderne er som blæst, når der bliver spillet en vigtig fodboldkamp, alle er hjemme og se det på tv,’ fortæller Rob Lamagno. Oplev atmosfæren live på stadionet ‘Bombonera’ (chokoladeæsken), når de lokale favoritter Boca Juniors spiller. Foretrækker du selv at få sved på panden, så lej en cykel hos Bicicletta Naranja og tag ud i en af de populære parker. Los Tres Febreros er ideel til at spille bold, stå på inliners eller hygge sig på græsset med sin ‘mate’, mens Reserva Ecológica Costanera Sur bringer naturen ind i byen.

Fra homopolitik til homoparty

‘Buenos Aires’ gay pride Marcha del Orgullo er primært politisk. Jeg anbefaler turister at tage til gay pride i Sao Paulo, hvis de vil have store homofester,’ fortæller Carlos Mélia, ejeren af rejsebureauet Pride Travel. Deltagerantallet er dog vokset fra et par hundrede for fem år siden til 25.000 i 2007, og party promoter Rob Lamagno, der lige har holdt byens første circuit party, The Argentina Experience, planlægger at gentage succesen under gay pride. Byens homofilmfestival Diversa har kun fire år på bagen, men markerer sig med god film og kunstudstillinger. Så Buenos’ Aires ‘venlige’ indbyggere kan se frem til, at turisterne lægger flere dollars i byen, samtidig med, at de lokale homoer udvikler sig til en politisk magtfaktor.

Få mere information om

Lejlighedshotellet Casa Bolivar

Fodboldklubben Boca Juniors

Gay Pride Marcha del Orgullo

Homofilmfestivalen Diversa

Læs Carlos Mélias rejseblog

Carlos Mélia tipper om sine favoritsteder i Buenos Aires

Carlos Mélia ejer rejsebureauet Pride Travel og blev i 2008 kåret som både Mr Gay Argentina og Mr Gay International. Han tipper om sine favoritsteder i sin hjemby Buenos Aires.

Spis

‘Jeg elsker at spise brunch på restaurant Ølsen i bydelen Palermo Viejo’, han smiler, ‘de har byens bedste vodka. Hvis jeg skal på en romantisk date, foretrækker jeg den patagonske restaurant Desde el Alma, mens jeg tager på Million, hvis jeg skal fyre den af sammen med vennerne. Million har en superhyggelig have og spiller den bedste musik’.

Sov

‘Jeg foretrækker butikhoteller, der giver dig en personlig oplevelse, som for eksempel det nyåbnede Mine Hotel eller Vain Hotel – begge ligger i min favoritbydel Palermo Viejo. Hvis du vil have friheden ved din egen lejlighed, så tjek Ayres Palermo‘, han griner og tilføjer, ‘jeg har rigtigt gode tilbud på Ayres Palermos lejligheder på mit website’.

Træne

‘Megathlon er den største kæde af gyms i Buenos Aries, deres afdeling på Alto Palermo er veludstyret, og der møder du de sødeste fyre’.

Oplev

‘En dagstur til Delta el Tigre giver dig en fantastisk naturoplevelse tæt på byen. Du kan enten tage toget derop eller tage på en arrangeret tur. En dag på en estancia (argentisk farm), hvor du kommer ud og ride med de lokale gauchos er også et hit’.

Tjek også Carlos Mélias tips på hans rejseblog.