2. Det du fokuserer på, vokser

Har du nogensinde lagt mærke til, hvordan dine tankerækker og tankeassociationer egentlig fungerer?

Når du for eksempel tænker tilbage på glade oplevelser fra din barndom, har du så bemærket, hvordan dine tankeassociationer automatisk finder flere lykkelige oplevelser frem fra barndommen? På samme måder med de mindre gode oplevelser. Alle tanker og følelser er selvforstærkende. Og det er værd at huske på som jobsøgende. 

Hvor er dit fokus?

Når du søger job – fokuserer du så på de afslag, du evt. tidligere har fået på en lignende stilling, eller tillader du dig selv at blive begejstret endnu engang over mulighederne i jobbet i stedet? Ja, det er rigtigt. Jo mere begejstret, jo større er så også skuffelsen, hvis det ikke lykkes, men her må du lære dig selv at give slip. Det er jo kun tanker.  

Med andre ord. Jo mere du bevidst fokuserer på det positive i din jobsøgning, som fx de jobsamtaler du er kommet til, i stedet for på dem du ikke er kommet til, jo mere vil det også være her dine tankeassociationer vil koncentreres fremover. Og det gør din kommende jobsøgning meget nemmere at håndtere følelsesmæssigt.

indenfor de næste 3 måneder, hvis jeg kun søger opslåede stillinger?

Jeg er jo ingeniør, så jeg angriber det logisk. Andre med sandsynlighedsberegning i frisk erindring, er velkomne til at opstille en formel.

Først og fremmest vurderer jeg hvilke parametre der indgår:

• Antal udbudte jobs jeg kan søge.
• Hvor mange andre ansøgere er der til de stillinger jeg søger.
• Kvaliteten af mit ”salgsarbejde”- min ansøgning.
• Andre forhold der spiller ind. F.eks alder, lønniveau eller andre kriterier.
• Held – kan man ikke klare sig ikke uden.

-og laver så en objektiv vurdering: antallet af udbudte jobs falder, der er rigtig mange ansøgere og aldersmæssigt ligger jeg allerede i den ”tunge ende” trods mine kun 51 år. Den eneste parameter jeg selv kan arbejde med er min ansøgning – og det gør jeg så.

Tidligt i min ledighedsperiode indså jeg, at det vil komme til at tage tid. Jeg ved også, at det ikke er umuligt, så der er ikke andet at gøre end at acceptere situation – og klø på med jobsøgningen

Er der nogen der vil kommenterer hvordan det ser ud når der søges uopfordret? Er der reelt flere eller færre stillinger der skal besættes? Og hvor mange lykkedes det, at få en stilling på denne måde?

Stressadfærden i forbindelse med ledighed er lidt anderledes end det, vi normalt forbinder med stress. Normalt kæder vi stress sammen med for mange bolde i luften og en oplevelse af, at der er for lidt tid i hverdagen til at nå det hele. Den stress, vi kan opleve som ledige handler som regel om det modsatte. Nemlig, når vores kompetencer og ressourcer ikke bliver brugt tilstrækkeligt, og vi derfor kan opleve, at den ekstra tid i hverdagen, gør, at vi tænker for meget over ting, vi før ikke havde tid til at gruble så meget over.  

Derfor kan vi tage os selv i at bruge timer og dage på at spekulere over om den ansøgning, vi netop har skrevet nu også er god nok? Eller hvilke begavede spørgsmål, vi nu skal ringe og stille på et jobopslag, inden vi søger? Eller om vi egentlig ikke bare skulle vente til i morgen? Pointen er, at denne form for mentale stress er selvforstærkende.

I de kommende uger vil jeg hver torsdag præsentere ét godt fif til, hvordan du kan stoppe de mentale snebolde, inden de udvikler sig til laviner.

1: Planlæg din jobsøgning

Ingen kan søge job 8 timer 5 dage om ugen uden at gå ”ned med flaget”. 3 timer 3 gange om ugen eller der omkring er rigeligt. Så sæt din jobsøgning i system og hold dig til planen. Resten af tiden skal du bruge på at lade op, for jobsøgning (og ikke mindst de evt. medfølgende afslag) er hårdt arbejde, så brug din fritid på noget, du virkelig holder af og får energi af.

Umiddelbart virker en sådan overskrift paradoksal, vil mange måske mene – men svaret er faktisk ja. Ledighed kan i allerhøjeste grad give stress.

Omvæltningen fra en hektisk hverdag til pludselig både at have masser af tid og ikke at få brugt dine ressourcer og kompetencer i hverdagen, som du har været vant til, kan sætte dit system i en choktilstand. Og det kræver noget tilvænning. Længden af denne tilvænningsperiode er forskellig fra person til person, men for de fleste sker det forholdsvis hurtigt.

Kommer du derimod ikke ret hurtigt i job igen, vil mange opleve en anden form for ”ledighedsstress”, der let kan gå hen og påvirke dig et spadestik dybere.

For de fleste opstår denne form for stresstilstand først efter et par måneders ledighed, fordi du i starten ofte  er overbevist om, at du hurtigt vil finde et nyt job. Du har fx et godt netværk eller nogle efterspurgte kompetencer, der  gør dig særlig attraktiv på arbejdsmarkedet. Men som tiden går uden du lykkes, kan du let begynde at komme i tvivl. Denne usikkerhed på fremtiden og på egne evner og muligheder, påvirker let din stresstærskel i negativ retning. Hvis det er tilfældet for dig, vil jeg gerne hører om dine erfaringer.

Hvordan oplever du, at stress påvirker din hverdag i forbindelse med ledighed?

Stress har mange effekter på mennesker, f.eks. dårlig søvn, bekymringer, tanke- og hjernespin, ømme muskler, myoser, hovedpine, maveproblemer, koncentrationsproblemer og svigtende hukommelse, tab af stemmen samt mange andre effekter.

Stress kan opstå efter blot 3 uger! Stressen kommer, når man føler man ikke har kontrol over situationen, føler at tingene sker uden man har indflydelse på dem og ikke får/har information omkring hvorfor disse ting sker eller har mistet overblikket.

Stress kan desværre ikke ignoreres væk. Det mindst effektive imod stress er, at håbe, det går væk og ”lade som ingenting” og ”lade som om man har styr på tingene”.
Vejrtrækningen bliver forstyrret af stress, hvilket påvirker hjerte- og søvnrytmen, og dermed restitutionen.

Stress kan opstå som f.eks. eksamensstress, arbejdsrelateret stress, stress i parforholdet eller anden relationel stress.

Coaching eller terapi er meget effektivt til at afdække årsagerne til stress samt til at finde redskaber imod stressen.

En ting, der hjælper er meditation, f.eks. den åndedræts øvelse du kan finde her på bloggen. Om du gør den øvelse morgen og aften begynder du at være aktiv imod stressen.

Spirit and Mind ApS har et intro tilbud på coaching og terapi på 250 kr/time.
Er du studerende, efterlønsmodtager eller pensionist 200 kr/time.
Efterfølgende timer 300 kr/time, studerende, efterlønsmodtagere og pensionister (inkl. 20% rabat): 240 kr/time

Par- og familie terapi, første 1½ time: 375 kr/90 minutter (300 kr/90 minutter hvis du er studerende, efterlønsmodtager eller pensionist).
Efterfølgende timer: 450 kr/ 90 min (360 kr/ 90 min for studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister).

Kontakt os på kontakt@spiritandmind.dk eller 23397673.

Klik her for yderligere information på Spirit and Mind ApS’s hjemmeside

“If we each understood that those we love learn by watching us, we would probably become far more conscious of all that we do. If we were aware of how much our success contributes to others, we might not get caught up in “I´m too scared” or “i´m too busy” or I´m too tired.” What if making your life extraordinary would safe a child´s life? If you knew that to be the case, wouldn´t you figure out how to do it?”

Debbie Ford

Begrebet egoisme er noget jeg med jævne mellemrum diskuterer med mig selv og venner og bekendte. Derforuden er det også et ord, som ofte fylder hos de mennesker jeg coacher. I 8 ud af 10 tilfælde, så har   mine kunder en konflikt i forhold til sig selv versus andre, når man taler om, hvilkes interesser, der bør komme først. Mange af os vil hade, hvis andre kalder os for en egoist – det kan være noget at det værste folk f.eks. kan kalde mig. Det der bliver sat igang inden  mig er sætninger som: “Jeg tænker kun på mig selv og derfor er jeg et dårligt menneske!” Eller hvad med: “Når jeg har sørget for mig selv, så er der ikke noget tilbage til de andre!” Kan du se pointen?

Ordet egoisme kommer fra det latinske ord ego, og betyder oprindeligt egenkærlighed!

Vel vidende, at det ikke har været et særlig godt prædikat at have på sig, at være egoist, så kunne jeg godt tænke mig at rokke lidt ved den overbevisning, og måske kan det lette processen lidt, at bruge ordet egenkærlig i stedet for.

Min påstand vil nemlig være, at jo mere egenkærlighed du udviser, jo mere kærlighed er du i stand til at give til dine omgivelser!!!

Ja, jeg ved det kan være lidt provokerende, ikke mindst hvis man har børn, for de skal jo altid have først, ikk´? 

Eftersom jeg i mange år har været alenemor til 2, hvoraf den ene har et alvorligt handicap, har jeg tit stået i dilemmaet med, hvem skal nu have noget, dem eller mig? Jeg har ofte lidt af den sorteste sorte samvittighed, når jeg satte mig selv først ved f.eks. at tage væk en weekend og lade dem blive passet af familie eller venner. (hvad de i øvrigt altid har hygget sig med )

Nu er dog slut med det (den dårlige samvittighed!), for selvfølgelig skal jeg trække vejret engang imellem, også hvis det betyder, at jeg vinder DM i egoisme! Altså egenkærlighed!

Sikke en fest vi alle kunne have, hvis flere aspirerede til den titel! Danmarksmester i egenkærlighed!! 

Tænk hvis vi alle var mere egenkærlige, gjorde flere gode ting for os selv og i højere grad tillod vores unikke lys at skinne mere klart!

The thing is: Jo mere vi tillader os selv at finde vores lys frem fra under skæppen, jo gladere og friere bliver vi, og jo mere er vi i stand til at give til andre, ikke mindst vores børn. Og jo mere vi giver os selv lov til at vokse og synes vi er gode til dette og hint, jo mere giver vi andre lov til det samme!!! Hvis du render rundt og gemmer dig og dine unikke gaver, så er du meget lidt tilbøjelig til at kunne anerkende andre som de unikke væsener de er!!!

Hvad er iøvrigt mest kærligt: At give andre lov til at skinne, ved selv at skinne eller…….?

Så: Tillad dig selv at værne om dig selv og sørge for at også du blivet næret og får fornyet energien med jævne mellemrum. Du vil med tiden blive en levende inspirator for andre, som går med de samme drømme om at blive et frit og fuldt levende væsen – og hvem gør ikke det?!?

Og alt andet lige: Hvem vil du helst være sammen med? Én der har det godt og er givende og anerkendende? elleren, der sætter sit lys under en skæppe og “hiver dig ned”, hver gang du begejstres over noget?

Hvis det er svært at gøre dette for din helt egen skyld, hvem kan du så gøre det for? Dine børn, eller måske dem du underviser til dagligt, eller…….?

Vid, at du, ved at være et menneske, som hviler i sig selv og som har mod til at leve efter dine inderste drømme og anvisninger, vil inspirere andre til at gøre det samme. Hvis du har børn vil du på denne måde vise dem, at det er muligt og i orden at leve efter og i kraft af ens egne unikke færdigheder og talenter, og de vil vokse sig mentalt sunde i tillid til, at de er ok at være lige netop sådan som de inderst inde er!

Så, hvis du ikke kan være egenkærlig for din egen skyld, så gør det for dine børns skyld! Eller nogle helt andre!! Bare prøv det!!!!

Jeg modtager meget gerne små historier fra jer som har oplevet, at det at være egenkærlig, rent faktisk også er kommet mange andre til gode.