Julegaver til alle….!

Ja, jeg troede egentlig ikke, det skulle ske – at jeg ville tale om julegaver her i starten af november måned. Men på den anden side er ikke alle jo som undertegnede – i sidste øjeblik hvert eneste år med julegaverne.

Ligesom sidste år pakker Plus-Kids gaverne ind og udvider bytteretten frem til et godt stykke tid efter Nytår. Det skal naturligvis være let at købe julegaverne – og man skal ikke frygte ikke at kunne bytte gaven. Sådan er det jo nu engang.

Men nok om julen lige nu – jeg har noget andet på hjerte i dag!

Det har været sjovt at følge lidt med i de mange diskussioner i medierne -både online og i papirformat – omkring Chris MacDonald og programmet fra Ebeltoft. Tjah, siger jeg bare. Der er mange måder at komme i TV på! Men uanset programmet, og hvad man mener om det, er det jo interessant at se, hvordan vores samfund stille og roligt ændrer sig til at være en form for – tjah, tør man sige “sundhedsdiktatur”.

Jeg skal bestemt være den første til at anbefale motion og sund kost. Men jeg bliver lidt bekymret, når der næsten hetzes mod overvægtige og rygere. Og når det så også resulterer i, at syge overvægtige og/eller rygere kommer sidst i køen i sundhedsvæsenet, ja, så bliver jeg nu noget ophidset!

Som så ofte før vil jeg spørge, om der ikke er nogen, der har undersøgt hvad det koster sundhedsvæsenet at behandle skaderne, når folk overtræner? Alene i min egen nærmeste omgangskreds har jeg eksempler på mennesker, der har trænet, løbet, dyrket sport igennem så mange år, at f.eks. deres knæ nu er helt smadrede. Min nabo humper af sted med ankler, hvor al den stødabsorberende brusk er væk – p.g.a. håndbold i hans ungdom! Eksemplerne er faktisk ganske mange.

Men det mest skræmmende ved samfundets syn på “anderledes” er jo, at det fører til en masse ulykkelige mennesker, der eksempelvis har svært ved at finde job og som skal finde sig i mobning og bemærkninger fra tilfældige mennesker på gaden.

Og det smitter jo desværre også af på børnene. Jeg ser rigtigt mange sunde og aktive børn i min butik, som blot ikke er så slanke, at de kan passe tøjet fra H&M eksempelvis. De dyrker motion – ofte rigtigt meget motion – og er i en alt, alt for tidlig alder meget bevidst om hvad de spiser, hvordan de ser ud osv. De voksnes holdninger smitter nedaf på børnene!

Jeg kan ikke ryste forkromede løsninger ud af ærmerne, men kan kun opfordre til, at vi accepterer og respekterer hinanden uanset hvordan vi ser ud, og hvormeget vi vejer!

Vi kender det alle til hudløshed. Vi vil så gerne have vores børn til at spise mere grønt, men ofte sidder vi der ved aftensbordet og ser dem fortære masser af tomme kulhydrater (eks. pasta) – mens de går i en lang bue udenom det grønne på bordet.

Her følger nogle forslag til, hvordan du kan snige sund mad i dine unger! 

Smadr grøntsagerne til mos!
Prøv at blende grøntsager helt fint og tilsæt dem frikadeller, “burgerbøffer”, lasagne, kødsovs eller brød. Det er utroligt, hvad mine unger har fortæret af selleri, pastinak, gulerødder og andre rodfrugter – i blendet og “usynlig” form. Især da de var små, var det vejen frem til grøntsager på bordet hos os – altså udover de rå gulerødder, der jo næsten er en slags slik!

Og nu ved jeg jo ikke, hvad jeres børn siger, men mine har altså også altid med glæde spist sig igennem blendede grøntsagssupper. Måske med en anelse ristet bacon på toppen.

Fedt, flid og snyd … med bagværket
Bager du selv boller eller “hvidt” brød, kan du snige masser af sunde havregryn i dejen. Det ses og smages ikke, men gør brødet sundere at spise. Især min yngste søn var ikke vild med grove boller, da han var lille. Men han spiste uden at ane uråd masser af boller, der var fyldt med havregryn – og måske en anelse grahamsmel eller lignende!

Må man snyde sine børn??? Ja, det tror jeg da nok man må … når det er på denne måde!

Slut med slaskede madpakker!
Vi har hørt det til hudløshed, men derfor er det jo stadig sandt! Sørg for en god madpakke. De fleste børn betragter gulerodsstave og  slikærter som en slags – nå ja – slik! Agurk i skiver eller stænger glider som regel også ned. Kombineret med - helst – rugbrød eller nogle sunde “grove” snydeboller, er det en god og nærende frokost. Det er fint med leverpostejmadder – når leverpostejen er fedtfattig og kombineres med masser af det grønne. 

Uden mad og drikke … falder ungerne i søvn!
Selv om I står tidligt op og har travlt, så sæt jer sammen og spis morgenmad. Det er sådan – og det gælder for både voksne og børn – at 20% af de mennesker, der ikke spiser morgenmad, ender med at blive overvægtige. Det er lidt skræmmende … Så min gamle far havde altså ret, da han i MIN barndom og pubertet vågede over morgenmaden. Jeg fik ganske enkelt ikke lov at gå hjemmefra uden morgenmad (og madpakke i tasken)!

Må man lege med maden?
Ja, det må man faktisk godt. Det er godt at eksperimentere med maden. Hvis ungerne hader kogte kartofler, så prøv med hjemmelavede “pommes frites”. Her i huset spiser vi masser af den slags kartofler skåret ud på mange forskellige måder, vendt i en smule raspolie med salt og peber, og stegt på bagepapir i ovnen. De bliver sprøde og lækre på den måde.

Sørg for et godt udvalg af grønt til maden. Her er det ofte også en god idé med rå grøntsager. Gulerodssalat med revet gulerod, rosiner, revne æbler og lidt appelsinjuice glider meget lettere ned end kogte, slatne gulerødder. Frisk, sprød salat – uden dressing – kan måske gå an. Agurkestænger, rå peberfrugt, rå ærter, buketter af rå blomkål og majs (ja sådan er det her hos os – det hele skal være råt) er ofte også et hit hos ungerne. Og faktisk forstår jeg det ganske udmærket. Jeg hader også selv udkogte grøntsager og vil meget hellere have det hele råt! Altså bortset fra den tid på året, hvor der er friske majs at få. Så skal kolberne naturligvis en tur i gryden.

Lad være med at blande grøntsagerne i maden (medmindre de er blendede og skjult som ovenfor). Server dem ved siden af, så barnet kan vælge sine favoritter. 

Lav jeres egen frugtbod!
Sørg for altid af have frugt og grønt i huset. Det er ok med slik, sodavand osv. til særlige lejligheder. Men undgå at have det i huset til hverdag. Det er så nemt at blive fristet, når man ved, der er noget i skabet

Lad i stedet frugtkurvene bugne. Og ja, det kan være dyrt, men slik og chips er ofte også dyrt – ikke mindst på den lange bane … Melon, vindruer, ananas, æbler, pærer, nektariner, ferskner, bananer … Mmmmm…. det skal bare være let tilgængeligt og helst køligt og friskt!

2 all ya nigguhz out där! Sünd men sand! Vi behöver alla lite värme och kärlek av och till. Kolla in de här goa killarna och inspireras. För den fina lyriken, i stil med Homeros beazta(!) bazzar, står allas vår vite favoritrappare – Necro!

http://www.youtube.com/watch?v=2LGMRzU3T9k&feature=related

Flere og flere danske børn bliver decideret overvægtige, og der finder meget forskning sted i disse år både i overvægt blandt voksne, men også i hvordan man som forældre bedst kan hjælpe overvægtige børn til at stoppe med at tage på i vægt, samt hjælpe de ældre teenagere med at tabe sig.

Jeg har læst en del om emnet efterhånde,n og det følgende er et ”sammenkog” af den læsning.

Som forældre til et buttet eller overvægtigt barn er det vigtigt ikke at ignorere barnets vægtproblem. En Harvard University undersøgelse af over 11.000 børn konkluderede, at 85% af overvægtige børn forblev overvægtige, fordi forældrene ganske enkelt ikke fokuserede på problemet. Børnene forblev overvægtige og gik videre til at blive overvægtige voksne. Så med andre ord er det en rigtig dårlig idé at vende det blinde øje til og håbe på, det går væk af sig selv.

Men du bør stadig IKKE opmuntre dit barn til slankekur. University of Minnesota har lavet en undersøgelse blandt forældre, der opfordrede deres børn til slankekur og dem, der ikke gjorde. Efter fem år var de børn, der var blevet opfordret til slankekur af forældrene mere tilbøjelige til at forblive overvægtige end de andre børn. Og en stor undersøgelse fra Western Sydney University i Australien konkluderede, at slankekure i sig selv kan være medvirkende årsag til at overvægtige forbliver overvægtige. Samtidig med at denne gruppe har øget risiko for spiseforstyrrelser som bulimi og anoreksi.

Prøv at sikre, at familien spiser måltiderne sammen på regelmæssig basis. Masser af studier viser, at børn, der spiser regelmæssige måltider sammen med forældrene er mindre udsat for en lang række problemer – herunder også spiseforstyrrelser og vægtproblemer. Men man skal også opmuntre sit barn til sunde spisevaner ved SELV at være en god rollemodel. Forskning viser at især førskolebørn efterligner deres forældres valg af fødevarer, og den bedste måde at lære de små at spise sundt på, er ved at forældrene går i spidsen.

Sørg for at dit barn får tilstrækkelig søvn. En undersøgelse viser, at selv så lidt som en times ekstra søvn i døgnet nedsætter børns risiko for at blive overvægtige. Der er ganske enkelt forskning, der knytter dårlige sovevaner til overvægt. Der er dog ikke enighed om, hvorvidt det er manglende motion, der gør at barnet sover dårligere og tager på i vægt. Eller om det er manglen på søvn i sig selv, der påvirket appetitreguleringen negativt og derfor fører til overvægt.

Kas teate, et enne aastaseks saamist saavad kõik lapsed seitse vaktsiinisüsti? Kas teate ka seda, et ainus asi, mis imiku kehas immuunsüsteemi loob, on rinnapiimaga kaasa saadavad antikehad? Ehk siis laps sõltub täielikult emast.
Nüüd küsimus laiale ringile – kui paljud emad toidavad oma lapsi rinnapiimaga ning kui paljud lasevad oma lapsi vaktsineerida? Üldiselt on tendents selline, et need, kes toidavad rinnapiimaga, ei lase ka vaktsineerida ning kes vaktsineerivad, need söödavad igasugu soga sisse.
Põhimõtteliselt süstitakse alla aastase lapse keha täis erinevaid haigustekitajaid, kõrvalmõjude vältimiseks soovitatakse tellida 200 kroonine “puhas” vaktsiin. Seega täiesti süüdimatult ja riiklikult lubatult süstitakse lastesse sisse mittepuhtaid vaktsiine, mis peavadki kõrvalnähte tekitama. Kas te näiteks teate, et selle aasta sügisel Texase osariigis kooli minevatele lastele on ette nähtud enne kolmandat klassi 44 erinevat vaktsiini. Erinevat vaktsiini, mitte lihtsalt süsti.

Meie esimene põnn sai vaktsineerimiskaardile b-hepatiidi templi kuigi süsti me talle teha ei lasknud. Pidigi olema süsteem selline, et lüüakse tempel ära, et hiljem ei tuleks haiglal mingeid probleeme sellega.

60-ndate lõpul alustati terves maailmas suurt sund-vaktsineerimise lainet ja seda just vastsündinute peal. 70-ndate lõpuks olid välja arenenud väga rängad immuunsüsteemihäired ja -haigused, nende hulgas ka AIDS. Sunniviisiline vaktsineerimine kestab tänaseni. See toob endaga kaasa immuunsüsteemihäireid, märgatavalt on kasvanud mõju intelligentsile ning üldse inimese ajutööle. Kui möödunud sajandi alguses veel ei tuntudki sellist haigust nagu autism, siis tänaseks on grupivaktsineerimise tagajärjed kohutavad – iga viies laps kannatab kerge- või raskekujulisema sotsiaalse hälbe all, levinud on hüperaktiivsus, autism, täheldatud on vägivalla ning sotsiaalvaenulikkuse massilist tõusu.

Aafrika mandril tegeletakse massilise genotsiidiga – jah muidugi ei toimu see üleöö ja püssiga, ent genotsiid on see siiski. Sama on hakatud ka tegelikult mujal maailmas tehtama – ravimifirmad toodavad üha mürgisemaid vaktsiine, mis mõjuvad laastavalt inimese kesknärvisüsteemile. Ja siis me imestame, et noorus on hukas – ise me neid süstime!

Hepatiidi vastu vaktsineeritakse juba vastsündinuid, kuigi on tegemist täiskasvanud narkomaanide haigusega! 12 tunni vanusele beebile süstitakse sisse surnud b-hepatiidi haige sülje põhjal valmistatud vaktsiini, mis sisaldab 1:1 sama kanget haigustekitajat, kui seda oli surnul. 12 tunni vanusele beebile! kel pole veel immuunsüsteemi ollagi…
ning samas sisaldab see vaktsiin sellisel määral raskemetalle, elavhõbedat, et paljud lapsed on sellest lihtsalt ära surnud, on krampides tõmmelnud ning haiglates vedelenud. 80% imikute äkksurma juhtumitest leiab aset nädala-kahe jooksul peale vaktsineerimist.

Sama hästi võiks täiskasvanud inimene end süstida AIDSihaige narkomaani süstlaga… küll su immuunsüsteem selle korda ajab.

Üks hepatiidisüst sisaldab 12,5 mcg elavhõbedat. Kui see süstida näiteks 3,6 kilosesse vastsündinusse, siis saab ta juba ühe doosiga
mitukümmend korda rohkem mürki, kui on lubatud normidega (antud
juhul oleks lubatud kuni 0,36 mcg).
Kui 6-kuune imik on saanud kätte kõik ettenähtud vaktsiinid, siis on ta oma organismi kumuleerinud juba 167,5 mcg elavhõbedat.
Kaheaastaseks sünnipäevaks on Ameerika laps kogunud oma organismi 237 mcg elavhõbedat!!

Elavhõbe, alumiinium, formaldehüüd on närvimürgid (neurotoksiinid) – nad hävitavad olemasolevaid aju närvirakke ja takistavad uute rakkudevaheliste ühenduste teket. Seega võivad vaktsiinide kahjustused lapsel avalduda alles hiljem kõne-, õppimisvõime, kõndimis- jm. häiretena.

Vaktsiinid on eriti ohtlikud just vastsündinutele ja imikutele
- kuna vastsündinu hemato-entsefaalbarjäär (kaitsev membraan ajus, mis selekteerib verest välja ajule kahjulikud ained ning ei lase neid ajju tungida) ei funktsioneeri veel ja seetõttu pääsevad kõik mürkained otse ajju. Imiku tormiliselt arenevale ajule võivad sellised mürgid pöördumatult kahju teha.

Huvitav, mis juhtuks, kui enam kedagi ei vaktsineeritaks ning ei levitataks seega haigustekitajate elustüvesid? Ravimifirmad läheks pankrotti?

Kaks päeva tagasi sai maailm uue ilmakodaniku. Poisslaps, kes kaalus neli pool kilo ja tatsab juba aasta pärast koos oma vanema õega ringi. Kuigi kõik väidavad, et on suur laps, on ta siiski imetilluke, õrn ja habras.

Iseenesest mõistetavalt ei lasknud me talle ühtegi vaktsiini sisse süstida. Hoidku endale. Päeva vanust inimhinge surnud haigustega saastama – see on räige vägivald ühe abitu olendi vastu. Ma tunneks tülgastust nende vanemate vastu, kes lasevad oma lapse kallale nõelavaid tädisi, ent ma ei tunne seda kuna tean, et enamasti on süüdi hirm ja teadmatus. Need inimesed ei kontrolli enda mõtteid ja maailmavaadet.

Miskit on muutunud minu sees. Võibolla on see omamoodi hirm, et ma ei suuda enam samal viisil armastust jagada oma tütrega, et see, mille tema varem kätte sai, läheb nüüd tema vennaga jagamisele. Ent too mõte viis mu mõtted rändama hoopis teises suunas. Mis siis, kui laps sünnib perre siis, kui pereliikmed omavad potensiaali edasi liikuda, ent mingil põhjusel kas siis hirmust või mugavusest, seda ei tee. Laps sünnib ja sunnib elu ümber väärtustama.

Mehe ülesanne peres on olla pere valgus, pakkuda turvatunnet ja luua perele eesmärk, pere olemus. Naine on peres armastuse kehastus, tema õlul püsib pere koos, temast toituvad lapsed. Mees ja naine koos jagavad armastust, ehk eluenergiat ning loovad selle tulemusel valgust, teadmisi. Kui sünnib laps, siis laieneb ka venemate kasutatav energiahulk, suudetakse hallata rohkem ja suudetakse ennast rohkem avardada. Kui teatud kriitiline mass selles vallas on saavutatud, ent vanemad ei ole teinud miskit, et seda energiahulka vallandada paisu tagant, panna enda jaoks tööle ning energeetiliselt on nende vägi ooteseisundis, siis tulebki veel üks laps. Selleks, et vanemad läbi omamoodi šoki muudaksid oma arusaama oma suhtest ning paisu taga kinni olnud energiad pääseksid valla. Viis kuidas mees ja naine energiaid jagavad ja kasutavad, kirjutatakse ümber ning areng nii isiklikus plaanis kui ka perekonnasiseselt jätkub.

Just selline äratundmine mind täna tabaski…

Milleks eristada hinge tema vanuse järgi? Kui hing on kehastunud, siis on tema vanus täpselt niipalju kui on kulunud meie ajaarvamise järgi tema sünnist siia ilma. Ei tasu mõelda, et meie ajaarvamine on samane hingedemaailma omaga või et sealpool üldse mingit aega eksisteerib.

Minu teadmisi mööda sünnib hing siia ilma mitte lineaarses ajaskaalas, vaid suht-koht erinevatesse hetkedesse. Kui sa selles elus sündisid aastal 1980, siis järgmises kehastuses võid sündida aastal 1983 näiteks. Aja mõiste on see, mis seab piirangud meie “inimlikule” mõtlemisele.

Mida vanem on hing, seda rohkem on ta kogenud, seda vilunum on ta kehastumises ja oma eesmärkide püstitamises. Vanemad hinged elavad mitmeid kehastumisi korraga. Mina ise näiteks elan hetkel 24 elu korraga, tean ka üht inimest, kellel on korraga käsil 47 elu, kuigi osad neist kehastustest on juba manala teed läinud. Vana või noor hing – mis seal vahet on? Vahe on selles, milliseid ülesandeid täidetakse. Mida vanem on hing, seda raskemad on ülesanded ning nö. kannatused, mida läbitakse. Iga hing valib ise oma saatusejooned, mis tuleb kehastudes läbida, need käigud lepitakse kokku teiste hingedega, kelle õppetükke vastastikku täiendatakse.

Sellised hinged, kes on juba mitmeid kehastusi koos kogenud ning üksteist täiendavad nimetataksegi hingesugulasteks. Hingesugulased on enam-vähem alati koos ning just nendelt jõuab meie kehastunud ellu kõige olulisem “ära tundmine.”

Ehk lühidalt – hingesugulased teevad meile elus kõige rohkem haiget ning kõige rohkem head.

Vanad hinged saavad ka rohkem eelistada kellena nad sünnivad, seega hingedel tekib vastavalt kogemustele valikuvabadus. Ja hing valib ALATI need vanemad, kes teda vajavad ning keda tema vajab. Ka negatiivses mõttes (meie mõistes siis.). Seega lühidalt vastates – ükski vanem ei saa mitte kunagi ära rikkuda oma lapse hinge, sest teile sündimine oli hinge enda valik.

* * *

Hinge kehastumiseks siia reaalsusesse loob hing endale keha. Füüsiline keha on hinge väljund füüsilises reaalsuses. Seega üks keha ei ole hing vaid on hinge väljund, selle kujutis.

Meie mõistes aeg on lineaarne, nagu pikk joon, millel on algus ja ots. Tegelikkuses on aeg aga punkt, kus kõik eksisteerib korraga, minevik, olevik ja tulevik. Meil on hea trenni ja keskendumise korral võimalik rännata minevikku (loe: häälestada ennast mingisse hetke samas punktis) ja seda minevikku muuta, minna tulevikku ja seda vaadata. Meil on võimalik olla korraga mitmes ajahetkes ja kõikjal. Meie reaalsusest väljaspool aga puudub aja mõiste sootuks. Hinged on kõikjal ja korraga ja samas ei kuskil. Seega on neil võimalik kehastuda korraga või siis ka meie mõistes lineaarselt üksteise järel nii, et meie füüsilises maailmas on hinge kehastused samaaegsed.

När jag vaknade upp idag trodde jag att det skulle vara till den sista fina dagen på ett tag. Oj vad fel man har (det verkar dessutom inträffa väldigt ofta nuförtiden?!?!)!

Vad hände med att fredagen skulle vara den sista fina dagen?

Regnet fullkomligt öser ner, det blixtrar och dundrar och jag kan inte ens se över sundet längre. Mysigt?

Knappast.

Jag har massvis med saker jag måste göra idag. Det första (och viktigaste) just nu blir att testa min TENS maskin, eftersom jag haft rejäl mensvärk sen tidigare inatt. Tänk om det betydde något, men nja, jag är tveksam. Tror tyvärr bara den kommer för att komma ungefär…..

Nu kryper jag ner under täcket med en bok istället, är lite rädd för blixt och dunder ska jag erkänna….

1000 metrar skriðsund í Seltjarnarneslaug á rétt tæpum 25 mínútum.

Tíminn er óljós því ég fattaði ekki fyrr en ég var að fara ofan í að skeiðklukkan mín var batteríslaus. Ég notaði þess vegna bara veggjaklukkuna (þar sem hitinn og dagsetninginn rótera við klukkuna) en hún er ekki sérlega nákvæm. Sundið sjálft var afslappað og líklega ekki eins hratt og það hefði getað verið, ég hefði getað betur en ég vissi ekki fyrir víst að ég kæmist 1000 metra þannig að ég synti rólega. Veit betur næst.

LEISA ANN HURST – white female adult, 30 yrs old 5’6”, 130 pds, brown hair, blue eyes Leisa Hurst was reported missing to the Barstow Police Dept after the San Bernardino Co. Sheriff’s Dept discovered her vehicle (an orange Honda Element) abandoned in the area of Olive St. and Second St. in the City of Hesperia.

BPD detectives arrested Hurst’s boyfriend, Jeami Chiapulis, and charged him with her murder, however her body has yet to be recovered. This investigation has led detectives to believe that Hurst may have been murdered at Chiapulis’ residence in Silver Lakes, Helendale, CA.  It is believed that Chiapulis disposed of Leisa Hurst’s body in, or with a gray plastic Rubbermaid trash can in a remote desert area near Helendale, CA.

The Carole Sund/Carrington Foundation is offering a $5,000 reward for the return of LEISA HURST.  The Carole Sund/Carrington Foundation knows reward money can make a difference because The Foundation’s reward money has already assisted in the location of nine missing persons, the apprehension of 38 murder suspects, and 3 kidnappers of young children, and one suspect charged with attempted murder of a peace officer.

To date the Foundation has paid a total of $272,600 in rewards to citizens who did the right thing by coming forward and sharing the information they had regarding these cases. This foundation was established to assist in cases such as the case of Leisa Hurst. We all have a responsibility to do our part to help make our community a safe place.

PD is asking anyone who may have information regarding the whereabouts of Leisa Hurst and/or this case to contact BPD Det. Keith Libby at (760) 256-2211 or the WE-TIP hotline at 1(800) 78 CRIME.

Ännu en vecka har gått och nu är det inte många dagar kvar på helfarten. Det känns bra och jag ser fram emot att börja laga och äta mat som får mig att fortsätta att gå ner i vikt. Nu har jag gått ner de kilon som kändes omöjliga och då finns lusten att fortsätta gå ner och nå målet genom att äta rätt. Jag inbillar mig att de dåliga vanorna inte kommer tillbaka (jag får givetvis kämpa för det) och att jag kan göra bra medvetna val.

I helgen var det kalas för dottern och det grillades korv, åts glass, muffins och godis. Jag hade fullt upp med lekar och organisation så jag fick inte tid att känna mig sugen. Nemas problemas.

Årets kalas hade faktiskt lite av Sund stund-tema över sig.  Vi var ute på Skryllegården som ligger utanför Lund. Det är ett stort friluftsområde med underbar natur, många promenadspår, fina grillplatser, fik, utställningar och lekplats. Här hade vi bokat en grillplats en bit in i skogen (kalasdeltagarna fick alltså promenera en bit) där barnen kunde klättra, springa, plocka pinnar och leka lekar. Föräldrarna kunde sitta i solen och prata och maken hade en stoooor grillplats att grilla på. Superbra. Helt gratis och vi slapp dessutom att städa hemma.

Under de här veckorna “utan mat” har jag läst, tänkt och pratat en hel del om alla tillsatser i vår mat och därför bestämde jag mig för att det här årets kalas skulle bli lite nyttigare än föregående år.

Korvbrödet var av den lite grövre varianten och korvarna var närproducerade och innehöll betydligt mer kött än vanliga Hot Dogs. Till kaffet fick de vuxna hemmagjorda muffins med torkad frukt (ekologisk) och havregryn i. Barnens glass blev helt vanliga glasstrutan (tittade inte ens på vad de innehöll)…. men det är väl som min man sa när jag stod med glasspaketen i handen, att: “…nu får de nyttig korv, dricka och godis, då kan de väl få lite E-ämnen i glassen iallafall.”

Barnens godispåsar hade jag kämpat riktigt mycket med. Jag letade på nätet efter nyttigare godis och hittade Sjölunda gårds godis. Så här beskriver de vad som finns i godiset som de säljer. ” I våra påsar finns inte ett spår av konstgjorda färg- eller smakämnen. Inga syntetiska sötnings- eller konserveringsmedel. Inga konstigheter – bara 100% naturligt gott.” Jag hittade inte “Ekorrens ekologiska smågodis” i vår mataffär, men jag ska höra med dem om de inte kan ta in påsarna.  I barnens godispåsar fanns också små russinpaket, ekologiska bananchips, fullkorns-bokstavs-kex och ekologisk choklad. Jag tror inte att något av barnen klagade över att det inte var en “klassisk godispåse”.

… börjar imorrn

Jag ska fan skärpa mig. Detta går inte. Jag känner mig hyfsat blä’ig just nu. I morgon ska jag skärpa till mig och motionera. Vad hände med mina milspromenader och regelbundna gymbesök? Jo, jag bytte ut dem mot sockersnaskande som gör mig både sur och trött. Jag älskar ju motion och grönsaker. Jag vill nå dit igen! Jag vill må bra. Jag vill inte ha ont i höftbenen längre då jeansen sitter för tight. Nu jällar!! =)

Vem är med mig?

Ibland funderar jag på varför jag hamnade här egentligen. Jag är matintresserad, jag har ganska mycket kunskap om mat – vad som är bra och vad som inte är bra att äta. Jag och familjen äter bra hemmlagad mat och har alltid gjort. Visst blir det helgmys med lite snacks i soffan och visst köper vi pizza till middag nån gång då och då (fast väldigt sällan faktiskt), vi äter grovt bröd, fullkornspasta, vi har nästan aldrig kakor och kex hemma och vi äter mycket frukt och grönt. Så det här med bra mat det kan jag.

Varför är jag då här? Jag har ju fött två barn visserligen – men det är det ju många smalisar som har. Jag tror att det handlar om att jag inte rört på mig tillräckligt – så det är främst det som jag måste ändra på.

Det här med Lågkaloridiet är ju inget som funkar om man inte gör en livsstilsändring samtidigt. Det är jag mycket väl medveten om. Så när jag börjar äta igen så blir det fortsatt nyttig och bra mat, både för kropp och själ, samt mer rörelse än innan. Sopporna ger mig en snabb start på min viktminskning och just nu var det just en snabb start och en kick i ändan som jag behövde. Jag känner mig redan lättare, smidigare och nöjdare med mig själv och det gör det både lättare och roligare att ge gärnet med motionen (utan att överdriva nu när jag äter så få kalorier) och styrka att nå målet. Beach 2009 känns inte lika skrämmande och onåbar som för ett par veckor sedan då varken kraften, orken eller jävlaranammat fanns där.

Jag ser verkligen fram emot att kunna äta igen – inte för att jag är hungrig nu utan för att kunna visa (för tvivlarna och mig själv) att jag kan hålla vikten utan soppor.

Japp! Precis HÄR börjar det.

Jag påbörjar min resa mot ett sundare liv. Ett lättare liv. Ett gladare liv. Ett bättre liv. Jag har valt en metod där jag går ner många kilo snabbt och lär mig under tiden hur jag får i gång min träning samt hur jag sedan stannar kvar på min målvikt.

Precis som de flesta andra så vet jag att det enda som hjälper mot övervikt är bra kost och motion. Men efter två graviditeter och ett liv där mindre och mindre focus riktas mot mig själv och mitt välbefinnande, så väger jag 25 kilo mer än vad jag önskar. Mitt mål har under en längre tid känts ouppnåligt och mina många “nu jäklar” har svalnat ganska snabbt då jag inte fått snabba resultat. GI, Viktväktarna, Friskis och svettis, snabba promenader – jag är peppad ett tag, sen slarvar jag och till slut lägger jag av. Nu har det gått så långt att det känns som det kvittar vad jag äter och att jag inte tar de där dagliga promenaderna.

På nätet hittade jag Xtravaganza. Jag tyckte att det lät bra med deras filosofi som går ut på att gå ner snabbt, få hjälp att komma igång med träning och rätt kost för att kunna behålla sin nya vikt. De släpper inte taget om en, utan man är medlem under minst ett år och får under det året hjälp att ändra hela sin livsstil – mental träning, fysisk träning och rätt kost. Hos dem kan jag träna, slappna av och få stöd och råd av min egen coach.

Nu börjar min resa.

1. Havtornbær, 695 mg pr. 100 g
Indeholder 10 gange så meget C-vitamin som en appelsin. Bærret er et lille flot orange bær vokser bl.a. ved kysterne. Smagen er syrlig – lidt hen af passionsfrugt.

2. Hyben, 426 mg pr. 100 g
Hyben frugtkødet smager sødt af sol og sommer. Findes vildt i naturen.

3. Guava, 228 mg pr. 100 g
Frugtkødet kan være mange forskellige farver: hvid, rød, pink og gul. Frugten smager sødligt og eksotisk.

4. Solbær, 181 mg pr. 100 g
Solbær har en kraftig aromatisk smag.

5. Kiwi, 93 mg pr. 100 g
En hel kiwi indeholder dit daglige behov for C-vitamin.

6. Litchi, 72 mg pr. 100 g
Seks litchier dækker det daglige behov for C-vitamin. Frugten er sød, frisk og dufter dejligt.

7. Appelsin, 63 mg pr. 100 g
Appelsiner høstes om vinteren, hvor C-vitamin mængden er størst.

8. Papaya, 62 mg pr. 100 g
Frugtkødet er fast, orange til rødt, sødt og ikke særlig saftigt.

9. Jordbær, 59 mg pr. 100 g
Jordbær indeholder mere C-vitamin end grapefrugt.

10. Citron, 46 mg pr. 100 g
Citron bruges ofte som smagsforstærker.

© 2008 SMSbutler.dk

En almindelig rask voksen person skal have mellem 60 – 100 mg C-vitamin fra sin kost hver dag. Indtager man for mange C-vitaminer udskiller kroppen automatisk det overskydende.

Sundin kunta

etusivulla vaihtuva kuvaesitys