le 15-10-2009

Parmi les 40 000 espèces d’araignées connues aujourd’hui, une et une seule aurait un régime alimentaire quasiment végétarien. La Bagheera kiplingi vivant dans les forêts denses du Sud de l’Amérique, se nourrirait des protéines d’acacias (90% de sa consommation)  à l’instar des  fourmis.

En réalité, cette araignée sauteuse vole la nourriture de ces dernières en contournant leur système défensif contracté par symbiose avec l’acacia. L’acacia permet effectivement la colonisation par les fourmis à condition que celles-ci le protègent.

Cette araignée, de par son régime alimentaire aurait perdu son comportement prédateur: elles vivent dans des nids très denses et ce sont les mâles qui protègent les œufs…

http://www.futura-sciences.com/fr/news/t/zoologie/d/letonnante-araignee-vegetarienne-est-une-tricheuse_20829/#xtor=RSS-8

http://tempsreel.nouvelobs.com/actualites/sciences/vivant/20091012.OBS4359/une_araignee_qui_aime_le_vert.html

Corrigé par gido02, il manque les liens directs.

Mon domaine c’est la Terre      Je voyage depuis des millénaires      partout dans la troposphère      Des milliards de personnes m’inspirent m’expirent      des millions de fois      à chaque respiration depuis des      générations

Je suis atome voyageur      poussière minérale végétale      animale      me transforme      me métamorphose      demeure indissoluble      à travers les âges      les formes

J’étais là lors du big-bang      lors des premières activités volcaniques      Je fais partie des premières cellules      des premières vies minuscules      Je suis dans tous les organismes      dans tous les processus photosynthétiques      Les nuages le vent la pluie les ruisseaux      me transportent      me fécondent      Je les féconde      J’atteins les extrémités du monde

Je suis un sous-élément de tout ce qui vit      Je capte les polluants toxiques      les gaz chimiques que vous me crachez      BPC CFC DDT DID

Je suis en continuelle pérégrination      Je m’insère dans la chaîne alimentaire      dans votre système immunitaire      loge dans votre cerveau      Ne me polluez pas      Vous m’ingurgitez      Il n’y a aucune dérogation

Je suis votre lien avec      les générations présentes passées futures      Je suis votre premier et dernier souffle       la matière la plus chère      pourtant gratuite      absolument nécessaire      Je maintiens vivante votre planète

Ne vous racontez pas d’histoires mensongères      Ne vous cachez pas dans vos tanières      Votre vie dépend de ma qualité      Je suis votre      air

Bernard Anton (BEN)

Slam pour l’air de la Terre

Extrait de Slams de l’âme – nouveauté aux éditions l’Harmattan, 2008

Jeg drømte mig

ingen drøm

i nat

*

den drømte mig

*

og da du vågnede

uden erindring

og jeg alene mærkede

din søvn

var vi så langt fra

nærheden

så nær ved

afstanden

at alting skilte

os fra

os selv

og ingenting

skilte os

fra hinanden

Auch mal eine Möglichkeit ist es, eine eigene Partei zu gründen, eine neue Bewegung, eine Gemeinschaft ….nicht das ich irgendetwas davon verstehen würde ….. aber

Tyrone Adams aus Hamburg macht das tätsächlich und sucht noch Unterstützung für die Gründung der “UNION FÜR EINE GEMEINNÜTZIGE PLURALISTISCHE PARTIZIPATORISCHE DEMOKRATISCHE LIBERALE GRÜNE GLÜCKLICHE GEMEINSCHAFT”  kurz SYMBIOSE. ” Mehr im Web unter http://www.symbiosepartei.de tun, oder hier via xing oder facebook.

Der dritte Tag des Montsegur-Autorentreffens:

Der Sonntag war für mich Workshop-Tag. Die Aussicht, dadurch nun die interessanten Sonntagsvorträge zu verpassen, wurde mir dadurch nicht allzu schwer, dass sie dankenswerterweise wie auch an den Vortagen von André Wiesler mit der Kamera aufgezeichnet wurden, um hoffentlich bald auf DVD abrufbar zu sein.

Nachzuholen bleiben mir also die Vorträge “Witz bleib drin, du bist umzingelt! – Schreiben mit Ironie” von Jürgen Bräunlein, “Wer hat Angst vor’m bösen Literaturwissenschaftler? – Ein kleiner Ausflug in die schöne Welt der Geisteswissenschaften mit ihren Potentialen und Ausprägungen” von Ole Christiansen und Thomas Plischke sowie “Thema – Die DNS der Geschichte” von Kathrin Sebens.

Der gut besetzte Workshop, den ich in dieser Zeit besuchte, hieß: “Ohne dich kann ich nicht sein – Symbiose von Inhalt und Sprache”. Mit großer Leidenschaft vermittelte uns Lisa-Marie Dickreiter, basierend auf ihren Erfahrungen aus dem dramaturgischen Bereich, an zahlreichen Textbeispielen (mein Stapel noch zu lesender Bücher ist um viele Meter gewachsen), wie man Stilmittel gekonnt einsetzt, um erstaunliche Wirkungen zu erzielen. Genau mein Thema also.

Der Workshop hätte noch andauern können, aber irgendwann war es eben Zeit zum Mittagessen. Im Anschluss blieb noch Zeit für einen gemütlichen Ausklang des Wochenendes auf der Hotelterasse.

Ein Wochenende, an dem ich wieder viel gelernt habe, Bekanntschaften vertieft und neue geschlossen und obendrein viel Inspiration mitgenommen habe und sogar ein paar der berüchtigten ungelegten Eier, über die man … na ja, ihr wisst schon.

Det er den kærlige ondskab, jeg elsker dig for. Eller. Jeg elsker dig for din ondskabsfulde kærlighed. Den, der tvinger mig til ikke at lide. I stilhed. Før storm. Men storme mod stilheden og lade mig opsluge. Af dig. Eller.

Det er, som det er.

Ondskabsfuldt. Kærligt.

Hedt.

Du kan ikke huske bulgarske nætter

men du kan mærke lagnerne

med omrids af det

du ikke efterlod

mens træerne trøster sig

bag jord og frodighed

i flæbende grønt

Kontrasten er slående

det samme er du og jeg

og alt det vi taler om

hver for sig

mens dagen aftager og

tiden tiltager

imellem os

”Ramt spurv skyr himlen”

Nøgenheden, jeg aldrig igen skal iklæde mig

Her er ikke flere lag

ikke mere krop

ikke flere ansigter

Også bagved er alting øde

Stilheden falder sammen om sig selv og sluger grådigt øjeblik og nu.

I stedet denne mærkelige rejse midt mellem det og det andet, hvor tordenfluer klæber til tøjet.

Hvor vi og jeg spejler hinanden. Hvor jeg rammer glas, når jeg rækker jeg armene frem.

Vi må videre.

Jeg stirrer på noget i spejlet og kan end ikke genkende stilheden omkring.

Dyrerettighetesforsvarere hevder at utnytting av dyr er umoralsk, at utnytting av dyr er overgrep. Det er det som skiller oss fra andre dyrevernere. Mange ser ikke hva som er etisk problematisk med å utnytte ikkemenneskelige dyr, derfor vil jeg si litt om det her.

Eksempler på dyreutnyttende praksiser er domestisering, husdyrbruk, jakt, fangenskap og avliving. De kan ta form av brutal vold (slakterier) eller mer subtil manipulasjon (avl og genteknologi).

Det er vanlig å bruke ordet utnytting på to forskjellige måter. Innen biologien sier vi at organismer utnytter sitt miljø og andre organismer for å overleve. Det er altså en naturgitt nødvendighet at vi, mennesker, som alle andre organismer, lever av utnytting. En annen oppfatning av utnytting har vi innen samfunnsvitenskapene, hvor utnytting innebærer menneskers urettferdige maktovergrep mot en annen sosial gruppe (hovedsakelig mennesker). Der beskriver det undertrykkelse og mishandling. De utnyttende relasjonene er sosialt konstruerte. De er ikke bestemt av naturen men av menneskers kulturer, valg og skiftende maktkonsellasjoner. Det er denne definisjonen av utnytting som dyrerettighetsforsvarere bruker.

Kan ikke utnyttingen være til dyrenes beste? – er en vanlig innvending. De tas jo vare på, gis ly, mat og lignende. Som regel beskriver utnytting en hierarkisk relasjon men en utnytter og en utnyttet, en sterk og en svak part, en herre og en underordnet. Å være den mindreverdige parten i et forhold er åpenbart ikke i noens interesse. En forutsetning for å kunne behandle din neste (menneske eller ikkemenneske) med respekt er et anerkjent moralsk likeverd, og utelukker en hierarkisk rangering.

Jeg har hørt folk si at det er ikke så sort/hvit, at begge parter kan sies å dra gjensidig nytte av relasjonen, at begge kan sies å utnytte hverandre. Hvis det er en slik gjensidighet så er det det som kalles symbiose. Som regel syns jeg likevel at ordet utnytting er best egnet til å beskrive den motsatte tendensen, og jo nærmere en symbiose en kommer, jo mindre utnytting er det snakk om.

Som eksempel på utnytting som vekker moralsk indignasjon og fordømmelse er pedofil praksis. Et seksuelt forhold mellom en voksen og et barn blir vanligvis automatisk beskrevet som overgrep. Det at den pedofile gir barnet godteri eller penger er ingen formildende omstendighet. Det er likevel snakk om utnytting hvor den voksne er den sterke part som tar seg til rette på bekostning av barnet. Intensjonene til den pedofile blir sett på som suspekte og egoistiske. Intensjonene til mennesker som bruker dyr til forskjellige formål har også den samme egoistiske dimensjon, men den moralske sensitiviteten for offeret er ikke der. Hvorfor ikke? Jeg vet jeg provoserer veldig når jeg sier det, men når folk kjøper animalske produkter fra utnyttede dyr støtter de som regel grovere overgrep mot uskyldige enn det pedofile gjør når de betaler for barnepornografi. Begge deler handler om å konsumere andres kjøtt.

Jeg lurer på om noen har innspill å komme med om det temaet her. Er det en moralsk forskjell på å utnytte mennesker og å utnytter andre dyr? Er det greit å utnytte? Kanskje legger noen en annen betydning i ordet enn det jeg gjør?

Hun ser verden som figurer: fisk der flyver som fugle på skyers oversøiske rev.

Hun finder Mandelbroth i tapetmønstre og danser uden vaklen mellem indenfor

og uden.

Under dynen er hun nøgen;

Her falder verden betryggende sammen og kollapser til lyden af et åbentstående vindues suk.

til hadet

først

gennem halsen

først

gennem hadet

så jeg kunne svæve frit

om et modsat

”du”

om det

du lod dig drømme

som om

”du”

lod dig drømme

eller mærke

her og nu

først gennem halsen

og så

mellem hadet

stod

”du”

Image trouvée ici.

Je ne sais pas ce qui se passe dernièrement, mais je commence à comprendre ce billet du Renart. Je suis comme “beurk…”, mon biorythme est dans une pente descendante. Je croyais que ça remonterait mais ce n’est pas le cas. En fait, ce n’est même pas une question “d’écoeurantite” du blogue plus que… l’actualité ne m’inspire tellement pas. Je crois que je préférerais vous parler de 100 000 autres trucs que de l’actualité. Je suis presque blasé.

La ministre Raitt et ses bourdes ? Bah… C’est une conservatrice, ce ne m’étonne plus. Ils ont prouvé bien avant ça leur incompétence.

Le Plan Marois ? Ben sérieusement, je le trouve mieux expliqué et il me semble plus acceptable que lorsque décrit la semaine passée. Sinon, bah, rien à dire. Par contre, je me permettrai un bémol : je ne suis pas certain que ça fonctionnerait dans la mesure où le fédéral se dirait que “Ils ne seront jamais satisfaits tant qu’ils ne seront pas indépendants, alors pourquoi on bougerait ?”

La souveraineté vole pas haut selon les sondages ? Sommes-nous vraiment surpris ? Y a-t-il vraiment un enjeu qui soulève les Québécois en ce moment ? Ça chiale ben gros contre le statut quo, mais ça aime bien les choses comme elles sont. C’est le paradoxe québécois dans toute sa splendeur.

Pour le reste, c’est encore pire. Vraiment, on sent que l’été s’amorce… L’actualité devient terriblement ennuyeuse, on s’accroche au moindre détail qui pourrait avoir peut-être le début d’une effluve d’un semblant de scandale.

Alors, quoi faire pour se remettre sur le piton ? Je ne sais pas. Présentement, je songe à une transfusion intensive de soleil et de bonnes nouvelles dans mes veines.

La vidéo du jour: Tout le monde en parle avec raison. Ce fantastique numéro de Christian Vanasse, Zapartiste de renom, qui devient l’espace d’un moment Pier-Karl Péladeau le patron de Quebecor Média. Ce numéro me rappelle à quel point je souhaite ardemment que l’homme n’acquiert pas le Canadien de Montréal… Ouf, pitié non ! C’est par le blogue de Cécile Gladel que j’ai découvert cette captation faite par Christian Aubry.

Jeg tror hun fik sig en hund, fordi hun var træt af længslen efter ubetinget kærlighed. – Med hunden fik hun løn efter fortjeneste, og for første gang følte hun sig rig.

I går mødte jeg én, der sleb sine kærlighedskløer skarpe mod den tynde hud om mine øjne. De trak sig sammen og ligner nu en andens. Det burde være smukt.

Det er det ikke.  

samle en halvhed

uden hele

rumme mindre

af mere

…..defragmentalt

*

jeg,

*

den villige hyrde

*

du,

*

den nødvendige byrde

*

tilsammen,

*

det smukkeste åg

*

Liebe gibts auch in der Natur. Anscheinend.

"Besonders eng ist die symbiontische Beziehung bei den 
Flechten zwischen Pilz und Alge. Die gegenseitige Ab-
hängigkeit ist bei Flechten so stark, dass zwar beide 
Symbionten sich getrennt kultivieren lassen, bei Ver-
einigung aber ein völlig neues Lebewesen mit eigener 
Gestalt und spezifischen Flechtenstoffen bilden."

Die Natur ist eben nicht so oberflächlich.

Und ich such jetzt die natürlichste von allen auf, die symbiontische Beziehung zwischen mir und meinem Bett.♥

Morgen mach ich meinen Master in Bio. Tschö.

Verden er ikke køn.

Verden er intetkøn.

Der, die, das…

Alt er jo blot ord, opfundet til lejligheden.

Ord til  passet

til fældet

Schyyyyssss

Pamflet, en ell. (sj.) et (GyrLemche.DT.46). [pam'flæd] (fra eng. ell. fr. pamphlet) lille skrift, flyveskrift, navnlig af satirisk indhold; ofte: nidskrift; smædeskrift. det lille Digt “Pjat, Pjat”, der blev opfattet som en Pamphlet.

Du lærte mig, at hvis jeg pegede på fuglene, faldt himlen ned

Min krop er et krater, og du

en meteor

I går var en morgens i dag

og imellem stod du og vuggede lidt utålmodigt

frem og tilbage som et her og nu

mens jeg hviskede ”forræder”

og holdt dig tæt

for at overbevise min krop

om det modsatte

 for [u]vedkommende forbrudt

1) overtræde et paabud, en forskrift, en lov olgn.; begaa en urigtig, lovstridig handling; forse sig (paa alvorlig maade); forsynde sig (i høj grad).

2) miste en vis rettighed, skulle bøde med tabet af visse goder paa grund af urigtig, lovstridig handling; gøre sig skyldig til at miste (en rettighed olgn.); fortabe; især i udtr. som forbryde sit liv, sin hals, sin ejendom, have forbrudt sit liv (osv.)