Kære Soldater, kære hold 7

Velkommen hjem. Jeg vil gerne på mine vegne og på vegne af en række medlemmer af Folketingets Forsvarsudvalg takker jer for i hvert fald 2 ting:

Det ene er en stor tak for, at I tog af sted. At I, med den risiko, I vidste, var til stede, valgte at bidrag til missionen på Danmarks vegne. På trods af risikoen for liv og lemmer og på trods af at det skete langt fra Danmarks grænser og langt fra jeres pårørende. Det er den ene tak.

Den anden tak, er en tak for den måde, I har løst opgaven på. Den har ganske enkelt været fremragende. Jeg hører det, når jeg taler med danske militærfolk. Og jeg hører det igen og igen når jeg taler med militærfolk fra England, USA og Nato. I bliver rost til skyerne, og det er ikke bare høflighed, men oprigtig respekt for den måde I har klaret opgaverne på. Det er imponerende.

I har fået en god uddannelse, og udstyret er såmænd heller ikke så dårligt endda. Men det der virkelig gør jeres indsats bemærkelsesværdigt er det engagement, det humør, den faglighed og det samarbejde I har vist i forbindelse med en hård mission, og en række meget store udfordringer.

Da I tog af sted, skulle I løfte en tung arv efter de tidligere danske hold. Det har I gjort på fornemmeste vis. Og I skal vide, at opbakningen til jer fra politisk hold er stor, endda meget stor. Men ikke alene har I vores politiske opbakning. I har også danskernes opbakning. Da vi her i foråret 2009 undersøgte danskernes holdninger til forskellige dele af forsvaret, var det glædeligt så stor en del af os danskere, der har en positiv holdning til forsvaret.

Der var dog én gruppe, der kom ind på en suveræn topplacering, og som bliver vurderet langt mere positiv end alle andre: nemlig jer – soldaterne i Afghanistan; jeres hold. I og jeres indsats bliver af danskerne vurderet overordentligt positivt. Og større ros kan I næsten ikke få!

I har haft en række oplevelser under missionen og en lang række udfordringer … og jeg ved at udtrykket ”Panterens klør” for altid vil betyde noget helt særligt for jer. Jeg tror, at I kommer hjem som klogere og mere indsigtsfulde mennesker. Men jeg håber og tror også, at I går til opgaven med at komme ud af battle-mode og tilbage til hverdagen med samme ildhu, som I har løst opgaven i Afghanistan – det fortjener både I selv og jeres pårørende.

Jeg ved godt, at jeres pårørende også har trukket en meget stor del af læsset. Derfor skal der også lyde en stor tak til jeres pårørende – uden dem og deres støtte var I ikke de fremragende soldater, I er. Jeg håber, at både pårørende og jer soldater løser opgaven med at forkæle hinanden og forstå hinanden her efter hjemkomsten, lige så godt som I løste opgaven i Afghanistan.

Og må jeg til slut så gentage den varme og dybfølte tak vi fra politisk side skylder jer.
Danmark har meget at være stolt af – I er om nogen en del af den stolthed! Tak for indsatsen!