Vi har hørt på i mange år, at de unge bliver yngre.

Bekymrede mødre ringer ind til Mads og Monopolet på P3, fordi deres døtre vil have højhælede sko på til en sodavandsfest, når de kun er 13 år gamle. Aviserne skriver spalter op og ned om undersøgelser, der viser, at de unge drikker mere. Og ikke mindst, at de gør det tidligere.

Når det bekymrer os, at de unge drikker mere, bliver mere uselvstændige og ukritiske, når de ser reklamer og tv, er det muligvis ikke uden grund. Men hvis vi viste de unge lidt mere tillid, kunne de få muligheden for at bevise, at det modsatte er lige så sandt.

Og hvorfor skulle man ikke kunne have en politisk mening og gå til stemmeurnerne, når de er 16 år?

Det umiddelbare svar er, at regeringen med Dansk Folkeparti i spidsen ikke vil have det. Og argumentet, som naturligvis ikke forlader Dansk Folkepartis private gemakker, er, at hele deres politiske strategi ville falde fra hinanden.

Langt størstedelen af deres vælgere befinder sig beviseligt blandt den ældre del af befolkningen. Og blandt den yngste del af vælgerskaren er deres opbakning umiddelbart relativt begrænset. Så hvis man lagde to ekstra årgange på i den yngre ende, ville de uden tvivl miste lidt procentvis vælgertilslutning.

Spørgsmålet er om den frygt, som Dansk Folkeparti altså må skjule, overhovedet er begrundet.

Lektor i statskundskab fra Syddansk Universitet, Klaus Levinsen, virker som en, der ved noget om, hvorfor valgretsalderen skal sættes ned til 16 år. Og Klaus Levinsens argumenter tyder på, at den frygt som Dansk Folkeparti prøver at overføre til befolkningen ikke nødvendigvis giver mening.

»Unge er generelt set ikke mere venstreorienterede end de ældre generationer. I 90′erne stemte et flertal af de unge for eksempel borgerligt«, er han citeret for at sige i Politiken den 11. november.

Jeg vil umiddelbart medgive strategerne i Dansk Folkeparti, at det unge flertal nok ville pege mod venstre nu. Men det har mere at gøre med, hvem der sidder i regering. De fleste unge er næsten per definition rebelske mod det etablerede system – om det så går den ene eller den anden vej. Men eftersom regeringen i Danmark omtrent skifter side i tinget hver tiende år og har gjort det jævnt de sidste mange år, må selv Dansk Folkeparti kunne få øje på en vis retfærdighed.

Citatet ovenfor er fra en artikel, som omtaler det prøvevalg, som 31 danske kommuner afholder blandt 16- og 17-årige op til kommunalvalget den 17. november. Initiativtageren er Dansk Ungdoms Fællesråd, som naturligvis ønsker at sætte fokus på, at de unge ikke er enig i den generelle holdning blandt danskerne – at de 16- og 17-årige er for umodne til at være en del af demokratiet.

Man kan vel argumentere for, at jo flere man udelukker fra demokratiet, jo mindre demokrati er der vel i realiteten tale om.

Og så er der professoren i statskundskab fra Københavns Universitet,  Kasper Møller Hansen, som heller ikke forstår modviljen mod at give de unge ret til at stemme.

»Meget forskning argumenterer for at sætte valgretsalderen ned, fordi det kan være med til at skabe et demokratisk gen tidligere«, siger han i Politiken. I psykologien og filosofien handler om at føle, at man er en del af noget, for at det skal give mening. Så hvis de unge føler, de er en del af demokratiet, vil de højst sandsynligt også interessere sig mere for det.

Det skal retfærdigvis nævnes, at de to formelle regeringspartier har givet udtryk for modstand mod at nedsætte valgretsalderen, og at Det (skizofrene) Radikale Venstre tvivler. Men spørgsmålet er, om ikke regeringen, til dels de radikale og ikke mindst Dansk Folkeparti skal genoverveje deres frygt for at udvide demokratiet, som de jo ellers er frontløbere for.

»Noget handler om, hvordan partierne ser på de unge. Om man ser på dem som en gruppe mennesker, der er parate til at tage et politisk ansvar. Eller om man ser dem som nogen, der skal opdrages og rundes, før de kan få ansvar«, som den gode Klaus Levinsen fremlægger det. Tilliden til de unge må utvivlsomt gå demokratiets ærinde.

Har lige haft en af den slags samtaler, der gjorde, at selv om festen var dum og jeg følte mig akavet og ved siden af alting, så gik jeg der fra med løftet blik og et smil. Der blev ikke sagt noget særligt intelligent, nyt eller vittigt. Men der blev taget huld på et emne som vi indtil nu (bevidst/ubevidst?) har undgået og det viste sig at det selvfølgelig ikke var hverken svært eller farligt. Og selv om det er længe siden vi sidst talte sammen, og selv om det altid er sådan, at vi famler lidt rundt efter fortroligheden i starten, så opdagede jeg igen i aften, hvorfor jeg holder så meget af ham.

Jeg tror ikke du tænkte over det, men inddirekte gav du mig det største kompliment jeg kan forestille mig.

Tak for din tillid, tak for din åbenhed, tak for dit venskab.

I Sønderborg kommune har vi et højt sygefravær blandt medarbejderne. Det er ikke fordi vores medarbejde er mere syge eller udfører deres arbejde dårligere, men pga. manglende tillid og frihed fra den nuværende ledelse.

Medarbejderne i Sønderborg kommune skal have et større ansvar, de skal føle og vide, at vi som politikere stoler på deres indsats og værdsætter den.

Der skal være tid til arbejdsglæde i Sønderborg kommune. Kontrol for kontrollens skyld skaber unødvendig frygt. Venstre vil gennemføre et kommunalt stilskift, som sikrer den enkelte medarbejder større indflydelse og medansvar. Det skaber arbejdsglæde og vil kunne reducere antallet af sygedage.

Der gennemføres medarbejdertilfredshedsundersøgelser. Resultaterne gøres målbare, og skal have naturlige konsekvenser for de kommunale ledere.

Men mere ansvar og en større tillid til medarbejderne ikke er nok. Det er uacceptabelt, at en medarbejder skal igennem en bureaukratiseringsjungle, hver gang de skal tage en beslutning. Det er tid til afbureaukratisering.

Når regeringen i efteråret 2009 har sat en massiv afbureaukratiseringsreform i gang for at lette arbejdsgangene skal Sønderborg Kommune følge med tiden med hensyn til ledelse af de ca. 7500 kommunalt ansatte. Det vil Venstre sikre igennem en ledelsesreform som skal indføre moderne ledelse. Sønderborg Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads, hvor dygtige medarbejdere belønnes med resultatløn og øget ansvar, det er Venstre garant for.

Tid til Venstre

Skatteminister Kristian Jensen har været ude i pressen og fortælle, at han nu starter en klapjagt på ansatttes frynsegoder.

Skatteministeren vil ganske enkelt tvinge virksomhederne til systematisk at føre regnskab over samtlige frynsegoder, der tilbydes til den enkelte medarbejder. Og hvis markedsværdien af disse frynsegoder overstiger 5.500 kroner, skal dette indberettes til skattevæsenet.

Det kunne eksempelvis være firmabetalt fitness, ekstra fridage, privat brug af firmaets brobizz, gratis influenzavaccine og lignende.

Selvfølgelig skal man betale sin skat jævnfør den til enhver tid gældende lovgivning på området – ingen tvivl om det!

Men personligt synes jeg, at Kristian Jensen, som jeg ellers normalt synes er en meget fornuftig fyr, går alt for langt med hans nidkærhed for at indkradse sølle 25 millioner kroner (dette tal kommer fra Kristian Jensen selv).

Jeg vil for øvrigt tro, at det kommer til at koste de danske virksomheder betragtelig mere 25 millioner kroner at lave den påkrævede registrering. Hvad blev der lige af den borgerlige regerings fokus på lettelse af virksomhederne administrative byrder?

Jeg synes simpelthen, at det er smålighed og mistro på første klasse (skal han for øvrigt ikke selv beskattes af det?) at jagte skattekroner med nærmest 10 decimaler. Der er endda i forvejen ganske detaljerede regler på området.

Kontrol er naturligvis nødvendigt i et eller andent omfang i forhold til vort skattesystem, men det gjorde vel heller ikke noget, hvis der bare var en vis grad af tiltro og tilid til borgerne og virksomhederne.

Smålighed har vi vist i forvejen rigelig af her i landet…

Børn og deres forældre kan få terapi og støtte hos Vita Brorly, Ballerup.

Vita Brorly har over 20 års erfaring med arbejde med børn og unge samt deres familier. Vita har arbejdet som familiekonsulent, personlig rådgiver og støttekontakt person i flere amter og kommuner på Sjælland.

Nogle af de problematikker børn kan have, der kan være godt at få talt om i terapi er bl.a.:

- Barnet er påvirket af forældrekonflikter
- Skilsmissebørn
- Tab og sorg i familien
- Enlig forældre og weekend forældre problematikker
- Sammenbragte familier sam stedfamilier
- Forældre – barn kontakten
- Forældrevejledning omkring forskellige syn på opdragelse m.v.
- Spiseforstyrrelse og cutting ved børn under 15 år
- Incest problematikker
- Voldramte familier
- Mobning
- Skoletræthed
- Pjækkeri fra skolen
- Barnet stjæler eller laver hærværk
- Barnet socialisering og opbygning af venskaber
- Barnet løber væk hjemmefra
- Mor – datter konflikter
- Teenager problemer

Vita Brorly arbejder ud fra den narrative tilgang til terapi, der er baseret på fortællinger. Endvidere adskilles barnet og problemet, således at det ikke er barnet, der er problemet, men problemet, der påvirker barnets væremåde.

En af metoderne at arbejde med børn på er f.eks. at tegne problemet. Endvidere tales meget i billeder og metaforer.

At bruge billedsprog sammen med barnet tager det ”farlige” ud af situationen og skaber tillid. Barnet er selv med til at fortælle historien og får endvidere nogle redskaber, det kan bruge imod problemet.

Et terapi forløb med børn foregår, som en kombination af samtaler med forældre og barnet sammen, forældrene alene samt barnet alene sammen med Vita. Vekselvirkningen af denne samtale form, gør at forældrene er med samt at barnet kan fortælle sin problematik på en måde, der så kan oversættes til forældrene, således at konflikter undgås.

Første time koster 375 kr for 1½ time og de efterfølgende gange koster 450 kr/1½ time.

Ring for en uforpligtende snak med Vita på 42341246 eller skriv til kontakt@spiritandmind.dk

Klik her for yderligere information på Spirit and Mind ApS’s hjemmeside

Jeg bliver overrasket hver gang det sker. Det burde ikke komme bag på mig, men hver gang jeg oplever, at ikke alle ser idealisme som noget positivt blir jeg lidt rystet. Med idealisme mener jeg ikke fanatisme. Jeg taler om at leve og tænke ud fra nogle idealer for hvordan men gerne vil være som menneske. Hvordan kan være negativt at havde et ønske om at rede verden? At tro på at et enkelt menneske kan gøre det alene, er måske nok naivt, men vel ikke dårligt? Jeg tror ikke jeg kan rede verden. Men mine idealer siger at jeg godt kan gøre en lille del af den bedre.

Nogen har spurgte mig: Hvorfor er du så idealistisk? Hvad har fået dig til at bruge så meget af din tid på alt det der frivillighed? Min første reaktion har været at svare: ”Fordi det er umuligt for mig at lade være”. Når jeg har mulighed for at stille mig selv og min tid til rådighed så kan jeg ikke sige nej når det drejer sig om mennesker der har brug for hjælp. K. E. Løgstrup skriver ”vi er hinandens verden og hinandens skæbne.”[1] Den sætning sidder i mig og bliver min grund. Mennesker der er isoleret, hvis tillid til dem selv eller andre er truet eller blevet brudt, deres liv bliver helt urimeligt komplekst. Vi er som mennesker simpelthen nød til at stole på, at dem vi møder taler sandt og vil os det godt. Kan man ikke have tillid til de mennesker man møder i sit liv kommer man til at leve et liv fyldt med angst og uro. Jeg kan ikke se på og lande dette blive deres skæbne, for så bliver det også del af min. Hvis jeg bare kan gøre en lille smule for at bringe tryghed ind i en angst verden må jeg gøre det, ellers svigter jeg ikke bare dem, men også mig selv. Nærmere kommer jeg det ikke lige nu.

Løgstrup siger det så meget bedre end jeg:

”Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden dens skikkelse. Hvilken vidde og farve den andens verden får for ham selv er jeg med til at bestemme med min holdning til ham. Jeg er med til at gøre den vid eller snæver, lys eller mørk, mangfoldig eller kedelig – og ikke mindst er jeg med til at gøre den tryg eller utryg. Ikke ved teorier eller anskuelser, men ved min blotte holdning. Hvorfor der er uudtalt, så at sige anonym fordring til os om at tage vare på det liv, som tilliden lægger i vor hånd.”[2]

For mig er det indlysende. Hvis jeg skal vælge mellem lys eller mørke, tryghed eller utryghed, så vælger jeg tryghed og lys, og ikke kun for mig selv.

[2] Op.cit. side 28

… når jeg er kommet for langt væk. For langt ind i alle mulige og tidskrævende gøremål, som ligger udenfor rummet mellem os.

Ikke at Han forhindrer mig i noget. Tværtimod. Han opfordrer, bakker op, støtter, hjælper og ikke mindst: Lytter.
Jeg har aldrig kendt en mand, som i den grad kan lytte … som Han kan. Tidligt i vores relation var det den fælles udvikling af tanker og ideer, som fængede. Han udholder mine tvivl, mine tanker, mine spekulationer og mit engagement. Det kan ikke altid være så let, som Han får det til at se ud.

Og på en eller anden måde får jeg viklet mig ind i mit hovede. I mine tanker, kalender, uopsættelige gøremål.
Så glemmer jeg kroppen. Glemmer lidenskaben mellem Ham og mig – fordi passionen kommer til udtryk i mine projekter i dagligdagen. Dem er der mange af.

Det får lov at vare et stykke tid, før Han kaster sin lasso.
Stille og roligt trækker Han linen ind.

Jeg vender uvægerligt tilbage. I min krop. Til Ham. For os.

Tillidspolitik

Byrådet og Kommunale arbejdspladser

Det Radikale Venstre vil arbejde målrettet for, at Halsnæs fortsat skal blive en stærk kommune, der er god at bo og arbejde i. Politikerne skal koncentrere sig om de overordnede politiske visioner og opgaver, i tillid til at kommunens medarbejdere kan varetage administrationen.

Udgangspunktet for de kommunale arbejdspladser skal være den mest effektive løsning af nye såvel som eksisterende opgaver. Mål og rammestyring og tillid til de ansatte samt uddelegering af ansvar skal skabe smidige og fleksible arbejdspladser.

» Se film her….!
» Se præsentation her….!

Kronik af Phil Nice og mig – bragt i Information 7. august.
(http://www.information.dk/199464)

Kriminalisering af sexkøb ville være i modstrid med radikale kerneværdier som frisind og tolerance

Sidst i juni kunne man læse i en række aviser og på nettet, at både Socialdemokraterne og De Radikale ville arbejde for et forbud mod købesex og dermed lægge sig på linje med SF og Enhedslisten. Artiklerne citerede Marianne Jelved således:

»I partiet har der været uenighed om spørgsmålet, men der er en bevægelse i gang, og jeg tror, at vi vil sige ja til et forbud mod købesex.«

Margrethe Wivel, radikalt medlem af Københavns Borgerrepræsentation, bakkede hurtigt op på sin blog:

»Jeg stiller derfor resolutionsforslag om dette ved vores landsmøde i september og regner med massiv opbakning.«

Det er Marianne Jelved, Margrethe Wivel og andre velkomne til at mene, men der er også gode grunde til at mene, at de tager fejl. Disse og andre prominente radikales udtalelser kan let give det indtryk, at en forbudspolitik er så godt som vedtaget, men det er langt fra tilfældet.

Disse spekulationer ligner forsøg på at kapre partiets linje, i hvert fald i medierne og vælgernes bevidsthed, men linjen er ikke lagt endnu. Og er det overhovedet en fornuftig linje?

Godt nok allierer vi os værdipolitisk med det store S og de populære medie-darlings SF, men kan radikale virkelig gå så meget på kompromis med egen politik?

Et sexkøbsforbud harmonerer meget dårligt med mange radikales opfattelse af partiets værdipolitiske ideologi – det lugter lidt af formynderi. De partimedlemmer, der vægter det ‘liberale’ mindst lige så højt som det ’sociale’ i socialliberalisme, er ikke parate til at give afkald på de grundlæggende demokratiske – og ikke mindst radikale – kerneværdier: frisind og tolerance. I kraft af den sidste tids medieprofilering kunne man let komme til at tro, at partiet var ved at sælge ud af sine liberale værdier.

Men et parti, der lancerer en tillidsreform med sloganet »Vi tror, du kan selv« har altså en holdning til formynderi og kontrol. Disse værdier sælger man ikke bare ud af, fordi emnet er seksualpolitik. Eller fordi man vil have indflydelse i en kommende S-SF-regering. Ikke uden en kamp.

Der er vist bred enighed om, at interne stridigheder ikke er sunde for politiske partier, især ikke når kampene raser i medierne. Men spørgsmålet her er tvær- partisk, og de værdier, der står på spil, er vigtigere end partistruktur. Frisind er trods alt ikke forbeholdt det ene parti, hellere ikke den ene politiske fløj, og hvis det kræver nye alliancer at forsvare og bevare det, så er dette vigtigere i det lange løb, end hvem der får magten, og hvem de kommer til at dele den med.

Hvordan virker forbuddet?
Debatten om kriminalisering af sexkøb er præget af ubesvarede spørgsmål.

Hvordan har forbuddet virket i Sverige, hvor sexkøb har været forbudt i 10 år? Hvor godt går det i Norge, hvor forbuddet trådte i kraft i år? Føler de prostituerede at det har hjulpet dem, eller at de nu er endnu mere udsatte?

Der hersker mange forskellige opfattelser og fortolkninger af de få tilgængelige undersøgelser. Og desværre har mange politikere dannet sig en mening uden overhovedet at have snakket med dem, det handler om, eller kigget på de sparsomme undersøgelser, der findes.

Havde man i de undersøgelser kunnet konstatere, at et forbud gav prostituerede bedre forhold, så kunne det måske have været grundlag for en værdipolitisk debat omkring frisind kontra det sociale sikkerhedsnet. Men når det oven i købet ser ud til at gøre forholdene for de prostituerede væsentligt værre, så er det ganske svært at se, hvilke argumenter der ligger til grund for et sexkøbs- forbud ud over moralske.

I forbudsretorikken bliver prostitution præsenteret som et socialt problem. Afspejler dette syn hele virkeligheden eller blot en lille delmængde af en række subkulturer, der sammen udgør fænomenet prostitution? I stedet for at håndtere fællesbetegnelsen ‘prostitution’ som en pærevælling af sociale problemer, bør de særskilte problemer håndteres gennem målrettede tiltag, der differentierer mellem fredelige og frivillige aktiviteter på den ene side og misbrug og tvang på den anden. Det er svært at se et sexkøbsforbud som nødvendigt, gavnligt, eller etisk forsvarligt.

Fortalere for kriminalisering af sexkunder har ikke gjort nok for at begrunde deres sag. Når de ønsker en lovgivning, der vil indskrænke borgerrettigheder, så er det dem, der har bevisbyrden. Vi andre er ikke forpligtet til at præsentere en alternativ sag. Vi er ikke forpligtet til at erkende modstandernes opfattelse af problematikken prostitution eller medgive, at noget burde gøres, i hvert fald ikke før man bedre forstår, hvad der er på spil. For at forsvare borgerrettigheder behøver vi ikke andet end vores skepsis og vores vilje til at stille spørgsmål.

Verdens ældste erhverv – en livsstil og en levevej – er under anklage. Som fortalere for frisind påtager vi os opgaven, at forsvare det. Ikke fordi vi selv er særlige tilhængere af prostitution eller har grund til at tro, at den er et bedre erhverv end så mange andre. Men kun fordi dens skyld ikke er bevist, og indtil da må vi regne den for uskyldig. Som demokratisk samfund er vi forpligtet til at lade enhver tvivl komme den – og de mennesker, der deltager i den – til gode.

Når man ikke kan bevise, at et flertal af prostituerede tager skade af deres erhverv, er vi som demokratisk samfund forpligtet til at antage, at de fleste, der frivilligt vælger erhvervet, har det godt nok med deres valg af levevej, dvs. at de ikke har det væsentligt dårligere end folk i andre erhverv. At nogle har det skidt, enten som følge af arbejdet, noget ved siden af eller noget i forvejen, er ikke en særlig egenskab ved prostitution: Det kan man konstatere hos folk i alle erhverv, dog uden at dette lægger op til forbud. Man forbyder ikke handel med aktier på grund af stress, frisørfaget pga. farlige kemikalier eller elitesport pga. fare for tidlig nedslidning.

Frivillige valg
Indtil vi ved med sikkerhed, hvordan det hænger sammen med stress eller skader i en bestemt branche, må vi antage, at myndige borgere som regel træffer de beslutninger, der bedst tjener deres egne interesser. Vi kan konstatere, at dette ikke altid er tilfældet, og derfor er vi også forpligtet til at tilbyde hjælp, bistand og rådgivning – samt acceptere, når der bliver takket nej til disse. I tilfælde, hvor den ene borgers valg truer andres sikkerhed, frihed eller velvære, har vi et ansvar for at gribe ind.

Men uden sikker viden kan vi kun formode, at den største del af prostitutionen præges af frivillige valg. At formode det modsatte og udpege den ene part i en sexhandel til offer for en forbrydelse svarer til umyndig- gørelse, hvis denne part ikke har bedt om hjælp eller beskyttelse.

Den mistillid til, at de prostituerede har truffet et frit og selvstændigt valg, hænger ikke godt sammen med sloganet »Vi tror, du kan selv«.

Kampen for indførelse af et forbud har mange bekymrende aspekter. Et argument, der ofte lyder, er, at det vil »sende et signal«. At bruge lovgivning som propaganda virker i bedste fald useriøst og i værste fald som kynisk magtmisbrug. Intentionen er ikke at komme et problem til livs, men at skabe et politisk korrekt image. Det er en falliterklæring fra en lovgivende instans og, endnu værre, undergravende for samfundets sammenhængskraft: Man gør samfundet stuerent på overfladen, mens man udstøder en underklasse, blot fordi den ikke opfylder, hvad en veluddannet elite opfatter som kriterierne for normalitet.

Forskelsbehandling
Et andet bekymrende aspekt er den forskelsbehandling, forslaget lægger op til. Man vil kriminalisere den ene part i en frivillig handel, mens man gør den anden part til uskyldigt og umyndigt offer. Magen til absurditet skal man lede længe efter: Man må sælge en ydelse, men ikke købe den. Hos forbudsfortalere hedder begrundelsen, at man ikke ønsker, at kriminalisere de prostituerede, at man foretrækker, at hjælpe og ikke retsforfølge dem.

Det er diskutabelt, hvorvidt denne forskelsbehandling egentligt skåner de prostituerede. At stemple dem som hjælpeløse ofre er også en dom, der forringer deres vilkår for at bestemme over eget liv. Under alle omstændigheder er en sådan forskelsbehandling uforenelig med ligestilling.

Man giver kunden hele ansvaret og hele skylden, mens yderen ikke regnes for at eje en fri vilje.

Det tredje bekymrende aspekt er ligegyldigheden med konsekvenserne og advarslerne fra de prostituerede i vores nabolande. Havde formålet været hjælp, havde man vel også interesseret sig for, hvordan et forbud har påvirket de prostituerede i Sverige og Norge.

Som stiftere af gruppen Radikalt Frisind repræsenterer vi en kerne af Radikale, der stadig går ind for frisind, tillid og tolerance. En kerne, der håber og satser på, at vores parti ikke sælger ud af sin rolle som forkæmper for disse værdier.

Vi tror stadig, du kan selv.

Linda Kristiansen er medlem af De Radikales hovedbestyrelse og folketingskandidat i Ringstedkredsen. Phil Nice, musiker, er radikal kandidat til kommunalvalg i Næstved. Begge er stiftere af gruppen Radikalt Frisind

Jeg betragter ikke mig selv som slavinde og jeg har ikke en bydende, indre trang til at underkaste mig – blot for underkastelsens skyld. Underkastelse har for mig nok mere at gøre med hengivelse og dyb følelse af samhørighed/kærlighed, end det har med underkastelse at gøre.

Og måske er det blot en fortolkning af ord?
Jeg ved det ikke.

Jeg har heller ingen intentioner om at dømme nogen, hverken mennesker eller begreber.

Men jeg tænker over, hvad det betyder, det her “slavinde”-begreb og “underkastelse”. Ordene i sig selv møder modstand i mig og jeg føler instinktivt, at det ikke er dér, jeg er.

Men –

Jeg giver mig hen til netop den Mand, som jeg elsker mere, end jeg nogensinde har elsket nogen før.

Jeg kan længes så meget efter Hans blik, Hans varme hånd, Hans faste kærtegn, at jeg stiller mig foran Ham og fortæller Ham, at jeg trænger til at mærke min Mand.

Jeg tager stadig mange billeder af Ham, fordi jeg ikke kan lade være. Fordi jeg må holde fast i netop dét øjeblik, hvor Han så netop sådan ud.

Jeg har erkendt, at jeg for første gang i mit liv føler mig afhængig af et andet menneske. Det er meget store ord for mig.

Jeg føler dyb glæde, når Han lægger sin hånd om min nakke.

Jeg sitrer, når jeg hører Hans dybe, bløde stemme tæt ved mit øre.

Jeg falder fuldkommen til ro, når Han stryger mig over ryggen.

Jeg glæder mig over at bringe Ham kaffe, fordi jeg ved, at Han værdsætter det og glædes.

Hans lyst er min nydelse. Og omvendt.

Og det er altsammen, fordi jeg elsker Ham og føler mig tryg sammen med Ham. Fordi jeg ved, at Han elsker mig – som jeg elsker Ham. Fordi jeg hviler i bevidstheden om, at vi hører sammen.

Fordi det er Ham … sammen med mig.

…

“Slavinde”?
“Underkastelse”?

Naarj … men grænsen er vist blevet mere uhåndgribelig, mindre tydelig. Jeg tror bare, at jeg vil nøjes med at kalde det kærlighed. For nu.

Nicolajs livsbane bliver ledt af Gud. Se, hvordan Gud kan ændre et menneskes livsretning, når man har tillid til at “Gud ved bedre end jeg ved”.

Sådan en mand …

Ordene er Marie Bergmans. Hendes sang ’En sån man’ har altid talt til mig. Den er et sted på min Playlist.

’En sån man’ …

”Full av äventyr
en sån man
så brinnande och innerlig
så sanslös och så sinnlig
och jag kunde inte gå och inte låta bli
en sån man”

Nu hvor jeg ligger her og intet kan. Nu hvor jeg kun kan bevæge mig ganske kort på mine krykker og uden noget i hænderne – nu mærker jeg Hans hensynsgen. Denne forkætrede størrelse – hensynsgenet – som jeg ofte nok har opfordret Ham til at slippe og ind i mellem har betragtet som en lidt uklædelig del af Hans maskulinitet. Nu mærker jeg hensynsgenet. Nu, hvor jeg har allermest brug for det.

Puden i ryggen. Massagen på den del af min krop, som svigtede og sendte mig på krykker en tid. Skoene forsigtigt trukket på og Hans insisteren på altid at gå under mig på trappen – for hvad nu, hvis jeg faldt.

Al den vidunderlige mad Han laver og serverer. Indkøb og opvask, trøst og kogevask. Han passer på mig og Han passer på os uden brok og uden forsinkelse. Han er der bare – for mig, nu hvor jeg har allermest brug for Ham.

Og her ligger jeg og kan ingenting. Han kan skrive på min ryg, og jeg kan ikke massere ham. Han forguder min skadede krop og jeg kan ikke ligge på knæ for ham. Jeg kan ingenting og Han gør forskellen.

Nu er jeg glad for Hans ’hensynsbetændelse’.

Det er den samme Mand, som trækker tidslerne i vores have op med de bare hænder. Den samme Mand som rydder 100 kvm. badevand for brandmænd – igen med de bare næver – så børnene kan bade. Det er Hans opofrelse, der er så ubesværet nem at ofre sig til. Det er Ham, jeg respekterer så højt, at jeg er Hans.

Han vil gerne have sin første initial præget på min krop. Jeg er ikke glad for permanente mærker og har mange forbehold. Jeg vrider og vender mig og er slet ikke klar. Men egentlig ville jeg være stolt over at bære et symbol på, at jeg har givet mig selv til sådan en Mand, der har givet sig selv til mig.

‘En sån Man’.

(2009-05-20_0043)

Fra mange sider sås i øjeblikket alvorlig tvivl om Udlændingeservices og Flygtningenævnets afgørelser i sager vedrørende asylansøgere fra Irak, og specielt de afgørelser der vedrører afviste asylansøgere fra Irak.

Aktuelt aktionerer omkring 60 afviste irakiske asylansøgere i Brorsons Kirke på Nørrebro i København, for at forhindre en hjemsendelse til Irak.

Mange støtter op om denne aktion i Kirken, herunder mange folketingspolitikere, eksperter, præster og menighedsråd.

Hvis den slags aktioner overhovedet skal tages alvorligt af befolkningen, så må befolkningens accept, tolerance og medmenneskelighed omfatte ALLE asylansøgere, der er blevet afvist af Udlændingeservice og Flygtningenævnet.

Så hvis det er dét, der skal til, så skal der hermed komme en kraftig opfordring til ALLE afviste asylansøgere i Danmark:

Tag hurtigst muligt ophold i nærmeste Kirke og afvent roligt, at landets ansvarlige politikere derefter vil ændre lovgivningen og for al fremtid vil give opholdstilladelse til ALLE, der søger asyl i Danmark.

(2009-05-20_0042)

Endelig en politiker med nogle rigtige synspunkter!.. Og hvilken politiker! 

Dejligt at læse nogle gode og klare udmeldinger fra vores Kirke- og Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (Venstre).

Læst på kristeligt-dagblad, link: 

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/324766:Danmark–Birthe-Roenn–Barokt-med-muslimske-irakere-i-kirke?page=1

(2009-05-09_0015)

Rapport om Politireformen år to:

http://www.politi.dk/NR/rdonlyres/29D4683C-9C26-4330-8E20-0E900E086AB9/0/Politireformen_aar_to.pdf

I anledning af rapporten udtaler rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg d. 6. maj 2009 blandt andet:

”Borgernes oplevelser er en helt naturlig genspejling af de problemer, vi har oplevet i 2007 og 2008. Det er vi nu i gang med at rette op på.

Jeg håber og tror på, at de (politiets servicecentre) sammen med servicedeklarationer og den (politiets) øgede fokus på indsatsen mod indbrud og anden borgernær kriminalitet kan være med til at gøre befolkningens syn på politiets arbejde mere positivt.”

Kilde: http://www.politi.dk/da/aktuelt/nyheder/politireformrapport.htm

Efter vandalers hærgen og ødelæggelser i København i nat (se nedenfor), kan befolkningen med rette stille rigspolitichefen det spørgsmål, hvor ”borgernær” kriminelle handlinger skal være, før den tilstedeværende og iagttagende ordensmagt skrider til handling og sætter en stoppe for de kriminelle handlinger?

Jeg arbejder for tiden på en del opgaver, som direkte eller indirekte berører temaet gennemsigtighed. Altså at organisationens processer, beslutninger og handlemønstre er synlige og forståelige for alle. Hvem tager egentlig hvilke beslutninger, hvordan og hvorfor? Hvad er de vigtigste emner på ledelsens dagsorden i øjeblikket?

Jeg tror, at gennemsigtighed bør være en grundlæggende værdi i en organisation, som ønsker engagerede og motiverede medarbejderne. Hvis medarbejdere oplever lukkede døre og at være reduceret til en slags udenforstående beskuere, vil det skabe både frygt og distance – og ikke mindst at en masse energi kanaliseres over i gætterier omkring, hvad der foregår og hvorfor.

lukkede døre...

Gennemsigtighed kræver mod og åbenhed. Også om de ting, der er mindre gode. Ledelsens argument mod gennemsigtighed er ofte, at de vil skærme medarbejderne for unødige bekymringer og overvejelser (der kunne distrahere dem fra kerneopgaven), men sagen er, at viden i de fleste tilfælde er det, der skaber tryghed og mangel på viden det, der skaber bekymring.

Det handler i virkeligheden om tillid – tillid til at medarbejderne kan håndtere og forvalte den viden, de får, fornuftigt.

(billede: bigfoto.com)

Sjovt, som D/s har en positiv indflydelse i det almindelige dagligliv.

I dag længtes jeg bare efter at komme hjem i Mandens favn. Her kan jeg slappe af og mærke mig  selv. Her føler jeg mig sikker og tryg – som kvinde.

Her føler jeg mig som kvinde. Og verden indskrænkes til duften af hans hud, lyden af hans stemme og følelsen af hans favn. Han behøver ikke gøre noget, Han er noget.

Så er jeg hjemme.

Så hvordan var det nu, det var?

Engang fik jeg gag-reflekser, når Mandens lem kom for langt ind i munden. Smagen af sæd var også … noget, jeg en sjælden gang gjorde – mere for Hans skyld end for min egen.

Faktisk havde jeg store forbehold mod fellatio, fordi jeg engang ad flere omgange blev udsat for voldtægt på den måde. Og sådanne oplevelser sætter sine spor.

Så læste jeg Chelsea Girls 9 trin til Deep Throat … og tanken om at prøve det bundfældede sig.

Træningen begyndte og jeg oplevede, at under de rigtige betingelser, blev jeg fantastisk tændt! At jeg ligefrem kan længes efter at tage Hans lem i munden og så langt ned i halsen som overhovedet muligt – så længe som muligt og så tit som muligt. Kan man virkelig som kvinde blive næsten afhængig af DT? Jamen, jeg tror det efterhånden!

Jeg søger også på Deep Throat på nettets video-klip, bla. på http://www.fantasti.cc. Søgningen “facefuck” er også god

Der er mange pirrende video-clips – og nogle af dem er så også angiveligt “træning” af en uerfaren kvinde udi DT. Jeg har set videoer, hvor manden tilsyneladende tror, at kvinden bliver i stand til – og samtidig nyder – deep throat ved at blive tvunget til det uden forudgående træning. Som om mandens tanke er, at “der er jo plads i halsen og når andre kan, kan hun vel også.” Hvorefter den bare mases ned i halsen på hende. Synk den! Tag den så! Ellers holder han hende for næsen, indtil hun åbner munden på vid gab for at få luft.

Kære mænd. Sådan fungerer det ikke. Træningen er nødvendig. Det tager tid at lære og før tilvænningen er sket, er der ingen fornøjelse ved det. Med mindre selvfølgelig, at kvinden ønsker at blive tvunget til det. Men det er en helt anden snak.

Nu har jeg efterhånden gjort så meget reklame for DT på min blog, at det kan være, at nogle føler sig inspirede til at prøve det samme. Pludselig føler jeg så også et ansvar – for jeg skriver og har skrevet meget om, hvor fantastisk dejligt det er. Video-clips’ne har fået mig til at tænke, at jeg så også bør lægge vægt på, hvad der skulle til for mig, før det blev så fantastisk, som det er nu.

Så det er altså det, jeg udsætter dig for i dette (for) lange blog-indlæg. Bær over med mig.

…

Jeg tager udgangspunkt i Chelsea Girls 9 trin og tilføjer mine egne kommentarer:

“1) An introduction: Deep-throating is a skill, like parallel parking or fire eating. Unlike either of those skills, however, you really can’t hurt yourself or any one else by deep-throating a cock. The thing to remember about deep-throating is that the worse thing that can happen is that you will puke.”

Opkast er ikke behageligt, men heller ikke farligt. Hvis det skulle ske, så tag det som en oplevelse. Og prøv så igen med lidt mere tålmodighed i træningen.

“2) Practice makes penetrating”

Træningen er basal og meget vigtig. Betragt det som en ekstrem-sport, som du må træne til for at blive i stand til at gøre det. Det kræver tålmodighed og kan tage et godt stykke tid.

Vi trænede ved at gøre det hver dag, så længe jeg kunne holde til det. Jeg tror, det lykkedes helt efter ca. en uge. Og alligevel taler vi næsten hver gang om, at denne gang var det da dybere,  end det plejer!

I starten var det vigtigt, at jeg lå på siden med hovedet på hans mave, så jeg havde fuld kontrol over situationen. Ved at tage Hans lem i munden og synke så langt ned, jeg kunne – lige til gag-refleksen netop kunne mærkes. Og så lade lemmet ligge dér, så længe jeg kunne. Helt stille, mens min hals vænnede sig til følelsen. Ud igen, lille pause og så på den igen. Så længe jeg kunne.

Senere kan andre stillinger afprøves. F.eks. liggende på ryggen med hovedet ud over kanten af sengen, ham på gulvet foran hovedet. På den måde kommer lemmet ind i munden i en vinkel, som gør det nemmere at åbne halsen. En anden god stilling er ham på knæ og dig på alle fire foran ham. Igen er halsen strakt ud i en vinkel, som hjælper til at åbne.

Sørg for, at lemmet er fugtigt. Slik ham eventuelt over hele skaftet – hvis det er fugtigt, glider det hele nemmere.

Som Chelsea Girl skriver: “Deep-throating is a test of limits. You are willfully and mindfully dismantling a basic human physical function, the gag reflex. It is natural that as you learn this skill that you will feel discomfort, that your eyes will tear, that things will feel frustrating, especially if you’ve never really thought about mastering your gag reflex before. Therefore, you need to be patient with yourself too.”

Hav tålmodighed med dig selv. Hvis Manden er utålmodig, anbefaler både Chelsea Girl og jeg, at du beder ham om at prøve at stikke en dildo helt ned i halsen, så kan han få en idé om, hvor nemt det er

“3) Find the space within: Take a moment and think about your mouth and throat. Now pull the base of your tongue at the back of your throat down, as you would if you were about to yawn. Think about making a big, round cave at the back of your throat as you kind of retract the base of your tongue.

Think about how it feels as your tongue begins to move, how you feel your throat open up, until you can almost feel pressure in your ears. Do it over and over again.

This action, my friend, is how you control your gag reflex.  When you have an object in your mouth and it presses against your soft palate, the movable muscle fibers sheathed in mucous membranes responsible for cutting off passage to the nasal cavity while swallowing, your natural response is to gag. However, if you can learn to create this space at the back of your throat, you are in essence learning to control your gag reflex.

If you’re interested in learning how to accept your lover’s cock down the back of your throat, the very first thing you need to do is learn how to control these muscles. And that means learning how to find the space within your throat. Practice when you’re out of bed. Get accustomed to the feeling, get the muscle memory, and then when you’re in bed or on your knees, you’ll have it down.”

Gabe-refleksen er helt rigtig. Sammen med synke-refleksen kan du bedre styre din gag-refleks. Det er netop derfor, træningen er så vigtig. Når lemmet ligger lige dér på grænsen til gag-refleks, har du muligheden for at afprøve mundstillingen og forskellige måder at bevæge din tunge. På den måde lærer du stille og roligt, hvordan det virker for dig.

“4) The spit is it: When I’m giving head, I’ll begin by any variety of ways—licking the tip of the cock and slowly letting it enter my mouth, avoiding the tip entirely and teasing around the shaft, starting with the taint and working my way up—it really depends on what interests me at the moment. However, I always start deep-throating the same way because my throat, like other parts of my anatomy, needs copious lube to accommodate the length and breadth of my lover’s cock.

The good news is this: you can always count on your throat to make its own lube. It’s called spit. When it comes to spit, your gag reflex is your best friend.

Our normal spit is wan, watery, pallid stuff. To deep-throat you need to find that good-quality, high-viscosity, ropy spit. And you will.

I do it by pressing my lover’s cock as far as it will just uncomfortably go in my mouth and resting there. I pause for 30-45 seconds, come up for air, lick and suck a little bit, and do it again. After a minute or so of this pressing, I get that really nice, thick, embarrassingly porn-starry spit.

The key to this spitty fount is the phrase “just uncomfortably go.” You want to feel a bit, just a bit, like you’re gagging. Your gagging here is a good thing because it creates that lover’s spit. If you’ve ever tried to fuck without proper lube, you know how futile and uncomfortable it is. Your throat, though naturally wet, is no exception to this dry rule. Take all the time you need to get those juices flowing.

No matter what you do, even if you never, ever get to deep-throat completely, this spit step is key because with this spit you can stroke your man with your hands as you suck. Moreover, creating this lubrication will help his cock slide in and out of your mouth with the most pleasurable friction for you both. If you learn nothing else, learn this trick: enter the cock, pause when slightly uncomfortable, let the spit flow, repeat.”

Altså … det er spyttet, som  gør det. Det er ikke den slags spyt, som du normalt kender – det er derimod en tyk, slimagtig, hvidlig form for spyt, som virker næsten som glidecreme. Om ikke andet kan du bruge spyttet til det

Spyttet dannes, når du provokerer din gag-refleks. Det betyder, at du – før du kan deep throate – først skal udfordre din hals på grænsen til det ubekvemmelige, så spyttet dannes som naturligt glidecreme. Brug det til hele hans lem. Smør ham ind i det – over det hele, så han glider let mellem dine læber.

Jeg synes efterhånden, at spyttet er meget sexet … vi har så mange gode oplevelser med det.

Når spyttet dannes i halsen, vil der sandsynligvis også løbe vand ud af dine øjne. Det er helt normalt! Det betyder ikke, at du græder – kun, at slimhinderne er på arbejde.

Det kan også løbe ud af næsen og i det hele taget skal I forberede jer på, at det kan blive lidt “messy”. Betragt det som en del af DT og som et slags bevis på, at kvinden er klar fysisk. At hun også er klar mentalt, er op til jer begge. Som Chelsea Girl måske ville ha’ skrevet: I er voksne mennesker. Find ud af det.

“5) Taking the plunge: Once I’ve gotten a nice pool of lubrication in my mouth, I’m ready to deep-throat. I should note that even when I’m playing by D/s rules, I make it known to my man that we will each have a much better time if he forces himself gently into my mouth. Once I’m warmed up, he can face fuck me until the cows come home (metaphorically. Literally, I’d find actual cows troubling), but he needs to respect the tender passage of my throat.

Hold the cock in your hand, and with your throat all warmed up by your high-viscosity spit, pull your tongue to the back of your throat to open it to him. Slowly, incrementally, guide him into your throat, thinking about pulling your tongue back and down.

If you feel comfy, pause and see how that feels. If you don’t, back off and try again when you feel like it. I find that when I’m ready, I can slide my man’s cock down the back of my throat and swallow around it, pulling him more deeply into my throat. I also find that at some point I can open my throat up even further and accommodate more of his phallus, usually until my nose is pressed against his pubic hair, or his testicles, depending on which direction I’m facing. But it takes time, every time, and I don’t rush it. (Unless I’m being face-fucked in a Dommy manner, and then it’s a different flavor of martini entirely.)

While I’m deep-throating, I imagine what my throat is doing. I concentrate on where the cock is in my mouth and throat, how my throat is adjusting to it, and how I can relax around it. I attribute this practice of visualization to my years of lifting weights and dancing—I feel like if I can see it, I can do it. Therefore, I try to be aware of what it is I’m doing with that cock down my throat, at least until the whole animalistic passion thing raises its shaggy head and then all cognitive process shuts down.

I would urge you to “see” it as you do it. Imagining what you’re doing with your throat will help give you a sense of control and a sense of power. Just remember that if you’re too uncomfortable, stop. If you’re having fun, rock on with your cocksucking, Honey; it’s all good.”

Jeg kan ikke sige det bedre eller tilføje yderligere her. Chelsea Girl har sagt det hele

Og dog. Når jeg ligger på siden med hovedet på hans mave og pikken helt nede i halsen, er det faktisk muligt at trække vejret samtidig. Det tilføjer yderligere en meget spændende dimension – for jeg behøver ikke at trække hovedet tilbage for at få luft. Han kan blive dernede, næsten så længe som han lyster – eller køre frem og tilbage over hals-snævringen uden at holde vejrtrækningspause. Det er kun i denne stilling, det kan lade sig gøre at trække vejret samtidig.

“6) Find the angle, Angel: Many women (and men) find it easiest to deep-throat by hanging their head off the bed and having the man stand in front of them, easing the cock into their throats. If it works for you, fine, but the real lesson here is that angle is everything. You can control the angle of the cock by holding it in your hand. I would suggest that until you’re entirely comfortable with the act, you take as much control as you need. Your man will be so deeply appreciative of your desire to accommodate him that he’ll let you take control, the remote, the contents of his wallet and the keys to his Chevy Malibu.

I can’t deep-throat every lover in every position. Some angles are just bad. And it depends a lot on the bend of my lover’s cock. Donny has a very straight cock with very little bend to it, which means that I’m best sucking him either on my back with a pillow under my head (which is awesome if he wants to fuck my face), or if I’m on top of him and can use my hand to push his cock into my throat.

Other, more bendy, lovers, I’ve found very good luck in being on all fours doggy-style in front of them as they kneeled before me. Still others worked best if they were standing. It really depends on the size, shape, configuration and angle of the dick to be sucked. Experiment. Find your best position.

Moreover, remember that even if you can’t deep-throat in the position you’re in, you are still giving your lover pleasure. Deep-throating is not the end-all and be-all in fellatio; it’s just one trick in your bag.”

Under den indledende træning er din kontrol over situationen vigtig. Her lærer du, hvordan det virker bedst for dig – hvad der er nemmest og mest pirrende. At bruge hånden til at styre vinklen er en god idé. Eksperimenter endelig med stillingerne.

Nu, hvor jeg har lært det, er det utroligt ophidsende ikke at bruge hænder til at styre. Hænderne kan bruges meget bedre andre steder på Hans krop

“7) Don’t be a one-trick pony: Deep-throating is great; I love doing it. It makes me godessy wet, and it makes me satisfied in a workman-like kind of way. It does not, however, always bring my lovers to orgasm. It’s just one of the things I can do in bed. And that means don’t feel like just because you’ve learned to sword-swallow your lover’s dick you have to do it until he comes. A lot of time, once my throat has opened up, I use a hand/mouth combo where I stroke my hand in conjunction with my mouth down the shaft of my lover’s cock, sweeping my hand down the base of his dick and around his balls with each stroke. I may end the stroke with my nose buried in his pubic hair, but it’s not there for very long.

Add your throat to everything else you know and love about cock sucking. You don’t have to go hands-free, you don’t have to suck cock like a porn star, you don’t have to suck it like your mouth is drawing a golfball through a bendy straw. You just need to find things you like to do to your lover that your lover likes. Let yourself play.

Experiment and see what comes up.”

Jeg er vild med deep throat sammen med Manden. Deep Throat har tilføjet et helt nyt og skønt element i vores sexliv og jeg vil ikke undvære det. Vi leger med det. Eksperimenterer, undersøger, afprøver. Efterhånden, som jeg er blevet tryg og tilvænnet, har Manden mere og mere taget hånd om situationen. Nu er vi nået dertil, hvor han tager mig … i min mund. Han kan aflæse, hvornår min strube er klar til ham og han er ikke bange for at tage mig fast og bestemt, når han ønsker at mærke stramningen i halsåbningen omkring sit lem og måske også komme i min mund.

Det sidste er sket et par gange nu. At han får udløsning dybt i min hals er noget af en udfordring og kræver også lidt tilvænning. Det er utroligt ophidsende at blive taget på den måde og jeg er vild med det – men jeg skal også lige blive tryg ved, at han rent faktisk får udløsning dybt i min hals.

“8) C’mon, c’mon: And now the potentially bad news: if you’re not an aficionado of swallowing your lover’s spunk, you are at a distinct disadvantage. Personally, I’ve never been a spitter. I just don’t understand not swallowing, but if you don’t enjoy swallowing, perhaps you and your lover can find some signal when he’s ready to come, something, for the love of all things holy, that is not a tap on the head. Figure it out. You’re adults.

Now the good news: if you are deep-throating when your man comes, it’s super easy to swallow. It’s just there and it just goes down. It’s a no-brainer. In fact, the only trouble I’ve ever had with swallowing was with a shorter-dicked lover who would come and it would go up my nasal passages.

That was less fun. Take it from me; you don’t want ejaculate shooting out your nose.

Anyone else, though, it was as easy as swallowing hot jets of liquid pie. Just not as tasty. Which brings up a point: have your man eat pineapple. It really does work. Ginger is good; asparagus is not. Wine, scotch and bourbon can be good; beer is not. The jizz of soda drinkers tastes like the soda of choice. The jizz of vegetarians tastes like fields. Strawberries are nice, when in season.

In other words, taste-wise, planning is a good thing. On the other hand, if he’s far enough down the back of your throat, you won’t even know.”

Med andre ord: De første gange han ønsker at komme i din hals, er det en god idé, at du er forberedt på det. Aftal eventuelt et tegn eller et ord, så du ved, at det er ved at ske og kan forberede dig på det.  Chelsea Girl skriver “for the love of all things holy, that is not a tap on the head” … og det tror jeg nu nok også, at jeg gerne ville være fri for

“9) Talk it up: Go ahead, afterward you’re done doing the voo-doo that you two do so well, have a blow-by-blow. Tell your lover what you were feeling. Let him lay cock-sucking laurels at your feet. Tell him what he did that worked—and didn’t work—for you. Let him sing your praises. Hug and kiss. Fuck. Whatever. Get close and enjoy, but be sure to include talk as part of that closeness.

And drink some water.

And do it again.”

Tal om det. Fortæl ham, hvad der virkede godt for dig og husk også dét, som ikke var så godt. Lyt til hans oplevelse og læg især mærke til, hvad der tændte ham.

At gøre det her … kræver tillid og samarbejde.

Drik noget vand. Og gør det så igen.

Træning gør mester.

God fornøjelse!

…

Attila har også skrevet en manual i teknikken bag DT. Læs den her: BDSM for alle og Deep Throat. Tak til Attila for en rigtig god instruktion!

Thank you, Chelsea Girl, for your wonderful “9 Steps to Deep-Throating a Cock, Chelsea-Girl Style”. You’re a unique inspiration to us!

Vi var tændte. Meget.

Han bad mig lave en aftale med manden fra den chat, jeg boltrede mig på. En aftale, som betød, at manden ville være deltager i vores leg allerede i nat. Egentlig var det ikke det, vi havde lagt op til – men spontaniteten har altid været bærende mellem os. Vi var tændte.

To timer senere stod han foran hoveddøren. Jeg blev sendt ud for at byde ham velkommen kun iført en let bondage.

…

Senere, da han var taget hjem igen, var jeg fyldt med blandede følelser.
Det var længe siden, vi sidst har haft en anden mand med i vores leg. Det gik egentlig også … frækt. Og han var da også OK.

Jeg havde lyst til at gå i bad. Vaske det hele af. Sådan har jeg ikke følt det før.

Han så undersøgende på mig og spurgte, hvordan jeg havde det. Til min egen overraskelse mærkede jeg, at jeg var ked af det. Jeg behøvede ikke forklare. Ord var velkomne, men jeg havde endnu ingen at sige. Han lagde sine arme om mig og holdt mig fast.

Jeg er Hans Kvinde.

Som non-profit organisation er Kanlungan afhængige af, at der er nogle mennesker rundt om i verden, der vil støtte med tusindevis af kroner til arbejdet med gadebørn. Det må unægtelig skabe en vis usikkerhed i økonimien, finanskrise eller ej, men i så fald er det ikke til at mærke på medarbejderne på Kanlungan. De er ikke bekymret for fremtiden, for de har en at sætte deres lid til.

Er der noget som religiøse og ikke-religiøse er enige om, så er det er, at vi alle bør forsøge at svare på spørgsmålet om, hvad meningen er med livet. Jeg tror ikke, at vi mennesker er resultat af evolutionen, men derimod at vi er skabt af Gud. En Gud der har sat os på denne jord med et formål - med en mening. En Gud der kender dit og alle andres navn. En Gud der kender dine tanker, triste eller glade. En Gud der ved, når du har ondt i tommelfingeren. Mange bryder sig ikke om kristendommen fordi der er så meget man skal overholde for at kunne kalde sig kristen. Det er nok også rigtigt, men det er ikke fordi Gud vil, at vores liv skal være kedeligt. Gud ønsker, at vi skal være glade. Simpelthen. Er det ikke fantastisk? Vi skal være glade. Ikke bare glad som når vi får stukket en is i hånden, nej det er en helt unik glæde. Han ved, hvad der er bedst for os, og derfor har Han sat nogle rammer for vores liv, hvor han ved, at vi kan finde lykke, hvis vi følger Ham. Det er den Gud, som Kanlungan sætter deres lid til. De har tillid til, at han velsigner dem med de penge, mad osv., som de har brug for. Det er ikke sikkert, at det kommer, når de ønsker det, men det kommer. Det har det i hvert fald gjort gennem 21 år, og Gud har fået sit ønske opfyldt for medarbejderne på Kanlungan – de er glade.

Jo ældre, jeg bliver, jo mere handler alting om balance.

Mellem at have travlt og at få oaser.
Mellem at fordybe mig og handle proaktivt.
Mellem at holde fast og give slip.
Mellem at trække grænser og tilgive.
Mellem rå sex og intens følelse.
Mellem løsning og proces.

Mellem frustration og accept.
Mellem dominans og submissivitet.

Og at forstå, at det ikke er modsætninger.