Pelle Dragsted som "Jesper", talsmand for Antifascistisk Aktion 1998.

”De bar hætter ligesom de autonome, da de sprang ud af varevognen. Jeg ser to mænd – også med hætter – kravle over hegnet ind til nazisterne. Kort efter er der noget, der brænder på taget. Fem-syv personer står med motorsave, der larmer voldsomt. Pludselig kommer min lille søn chokeret ned i køkkenet, og jeg skynder mig at trøste ham og tage ham op i seng igen. Vi er jo vant til, at når man ser hætteklædte foran nazi-huset, så skal man ikke gå ud”.

Sådan forklarede et vidne i retten i Roskilde hvordan hun oplevede angrebet den 21. december 1999 på DNSB-lederen Jonni Hansens privathjem i Greve. Efter Hansens berømte påkørsel af de maskerede bøller iagttog genboen følgende:

”Da jeg kigger ud ad vinduet igen, er der vild tumult og råben. Det var ligesom ved et bankkup. Og den sidste person havde svært ved at komme ind i kassevognen og lukke døren, inden de stak af”.

I retten kommer det frem, at gerningsstedet efterfølgende flød med slagvåben og sorte hætter. Det kommer ligeledes frem, at seks af bøllerne blev pågrebet med våben på sig.

Det bevæbnede tæskehold blev ledet af bl.a. den muskelsvære Ole Søborg fra Fagforeninger Mod Racisme. Også et højtrangerende medlem af Antifascistisk Aktion blev sigtet i sagen: Pelle Dragsted fra tæskeholdets Sct. Hansgade-gruppe.

Afsløret af video
Den 18. maj 2002 fejrer Antifascistisk Aktion sit tiårsjubilæum med en fest i Ungdomshuset. Ifølge den omstridte sociolog René Karpantschof, der pendler mellem Københavns Universitet og Martin Lindbloms Monsun, så blev Antifascistisk Aktion egentligt stiftet på et større møde i weekenden 4.-6. september 1992.

Men datoen 18. maj har stor symbolværdi for Antifascistisk Aktion, for den markerer dagen for tæskeholdets demonstration i 1993, der iværksatte de indtil da groveste optøjer i efterkrigstidens Danmark (kun overgået af Ungdomshus-optøjerne i 2007).

Pelle Dragsted (t.v.), ubestridt talsmand i Antifascistisk Aktions propagandavideo 2002.

Torsdag den 23. maj 2002 bliver en propagandavideo for Antifascistisk Aktion vist på den venstreekstreme lokalstation TV Stop i København. Ifølge foromtalen er videoen fremstillet af TV Stop som led i fejringen af Antifascistisk Aktion. I videoen optræder en maskeret mand som ubestridt repræsentant for Antifascistisk Aktion.

Pelle Dragsted begynder i 2006 at træde offentligt frem som international sekretær for Enhedslisten. Samme år begynder han også flere steder på internettet at blive udpeget som medlem af Antifascistisk Aktion.

I marts 2007 bliver TV Stops propagandavideo lagt på youtube.com. Talsmandens maskering er ikke bedre end at han hurtigt bliver identificeret som Enhedslistens Pelle Dragsted.

Frem i pressen
I august i år lykkes det en journalist fra Ekstra Bladet at komme tæt på Kirkeasyls magtfulde pressegruppe. Han afslører, at Pelle Dragsted spiller en væsentlig rolle i organisationen. Lørdag den 26. september 2009 sætter BT så omsider spot på Pelle Dragsteds forbindelse til Antifascistisk Aktion (artiklen er ikke online, men kan læses i uddrag på bloggen Uriasposten).

BT’s hovedhistorie er Dragsteds deltagelse i Antifascistisk Aktions hærværk mod Sandholmlejren i 1998, samt hans optræden i tæskeholdets propagandavideo.

Lyver i interview
Set med Junikredsens øjne bringer BT ikke meget nyt for dagen. I juni i år omtalte vi Pelle Dragsteds hærværk og tidlig september betegnede vi ham som ”tidligere medlem” af Antifascistisk Aktion.

BT’s noget overfladiske research gør da også, at avisen ikke er i stand til at forholde Pelle Dragsted de usandheder, der ses i hans forklaring til avisen.

Dragsted hævder bl.a. til BT, at han trak sig fra Antifascistisk Aktion i 2002, efter at have ”været aktiv i ni år.” I den famøse propagandavideo fortæller Dragsted, at han var med til at starte tæskeholdet. Som nævnt blev Antifascistisk Aktion stiftet i 1992. Pelle Dragsted har altså været medlem af den københavnske voldsgruppe i mindst ti år.

Med sin løgn forsøger Pelle Dragsted tydeligvis at sløre hvor tæt han faktisk var involveret i Antifascistisk Aktion. Også påstanden om, at han trak sig fra tæskeholdet i 2002 kan derfor være løgn. I hvert fald er det påfaldende, at Dragsted vælger nøjagtigt samme år som BT’s dokumentation strækker sig til.

Pæn familie
Pelle Dragsted kommer af en pæn middelklassefamilie og er et produkt af den såkaldte bløde opdragelse, hvor krav og konsekvens til børn er uhørt. Han gennemførte aldrig en uddannelse, hvilket i mange år trods alt bekymrede hans familie en del.

I stedet kastede han sig allerede i barneårene ud i politisk ekstremisme. Nedenfor følger en kronologisk skitse over nogle af Pelle Dragsteds lovlige og ulovlige aktiviteter; miljøet han færdes i og de personer han omgiver sig med.

1990
Den 16. marts bliver et lovligt offentligt møde i Vesterbro Kulturhus fysisk forhindret af autonome fra bl.a. Christiania og en BZ-fæstning på Østerbro. Aktionen ledes personligt af Erik Jensen fra Demos.

Erik Jensen, midtfor i sort læderjakke, dirigerer BZere, marts 1990.

Ifølge PET-kommissionens rapport bind 10, side 427, blev Erik Jensen allerede i 1989 udpeget af PET som den, der ”suverænt har bestemt, om BZ.ere [sic.] skulle deltage i et eller andet”.

På siderne 202-203 i PET-rapportens bind 11 beskrives Jensens aktion på Vesterbro kort. Omtalen er ledsaget af et billede fra blokaden. I forreste front ser man Pelle Dragsted, 14-årig gadekriger i Jensens Fællesinitiativet Mod Racisme.

14-årige Pelle Dragsted som talsmand for Børnemagt.

Pelle Dragsted er rekrutteret via Børnemagt, der holder til på Christiania. I Børnemagt bliver han, efter eget udsagn, ven med den noget ældre Benjamin Christian Schou, der under et slagsmål med politiet nytårsnat 1991/92 bliver svært hjerneskadet.

1992
Sammen med bl.a. Balder Johansen og Martin Lindblom stifter Pelle Dragsted tæskeholdet Antifascistisk Aktion.

1993
Børnemagt opretter Børnehuset i Sankt Peders Stræde (lukket 2003). Ifølge en anonym talsmand ”fungerer Børnehuset som indslusning til det autonome miljø.”

1994
Hele Antifascistisk Aktions hårde kerne anholdes i november i en bus spækket med våben, på vej til Jonni Hansens privathjem i Greve. Blandt de anholdte er Martin Lindblom, Camilla Esser, Hasse Holst, Balder Johansen, hans unge kæreste Maria Pagels, samt Christian Zwettler, der i 1993 blev idømt tre års fængsel for væbnet røveri. Yngste mand er Pelle Dragsted.

1995
På vegne af ’Foreningen Børnehuset’ søger Pelle Dragsted om kommunalt tilskud til Børnehuset. Blandt husets øvrige beboere er en vis Jan Mølskov Justesen, der i 2003 idømmes knap to års fængsel for brandstiftelse.

Samme år begynder Pelle Dragsted at skrive under dæknavnet ”Pelle Jensen” for gruppen Internationalt Forum. Blandt gruppens prominente medlemmer ses den ekstremt pressesky Torkil Lauesen, der i 1991 blev idømt ti års fængsel for røveri af særlig farlig karakter.

1996
Pelle Dragsted begynder at skrive under eget navn i Gaia, Internationalt Forums blad.

Janne Tynell, Dragsteds senere kæreste, bliver medlem af Gaia’s redaktion, der bl.a. tæller Torkil Lauesen og Hasse Holst fra Antifascistisk Aktion.

1997
Danske autonome drager i juni til Holland for at deltage i anti-EU optøjer. 27 anholdes præventivt og udvises, blandt dem den nu 22-årige Pelle Dragsted. Andre anholdte er:

Ulrik Sebastian Kohl (straffes 2009 seks måneder betinget fængsel for terror-støtte)
Claus ’Svende’ Svendsen
Maria Pagels
Jørn Damgaard
Pernille Rosenkrantz-Theil

Præventiv anholdelse var den gang ikke tilladt og de anholdte får efterfølgende tilkendt en erstatning på ti tusinde kroner hver. Pernille Rosenkrantz-Theil deler beløbet ligeligt mellem Enhedslisten og Antifascistisk Aktion.

Pelle Dragsted er på dette tidspunkt medlem af Antifascistisk Aktions Baldersgade-gruppe. I et interview til Politiken samme år erkender en anonym talsmand for gruppen, at ”jeg ville føle mig åndssvag, hvis jeg skulle stille mig op og argumentere for min sag på lovlig vis.”

Blandt gruppens 14 medlemmer finder man, udover Pelle Dragsted, bl.a.

Henrik ”Hønse” Axelsen
Kasper Scheel
Torsten Geertz-Hansen
Maria Gerhardt Lorenzen
Morten Høj
Stinne Lyager Bech

Ligesom Pelle Dragsted er Stinne Lyager Bech meget aktiv i Torkil Lauesens organisation. Hun er i dag prominent medlem af Amnesty International’s danske afdeling.

Antifascistisk Aktion fejrer sit femårs jubilæum med en lille foto-bog. Tæskeholdet sværger at forfølge en nystiftet, erklæret dansksindet studenterorganisation, Dansk Forums Studentergruppe.

1998
Pelle Dragsted fraflytter Baldersgade og bliver medlem af Sct. Hansgade-gruppen, der ledes af Lars Holm Jørgensen, en nær ven af René Karpantschof og Martin Lindblom.

I marts måned pågribes Dragsted sammen med bl.a. Martin Lindblom, i færd med at begå hærværk mod Sandholmlejren. Pernille Rosenkrantz-Theil optræder som talsmand for aktionen. Enhedslistens folketingskandidat hævder, at hun ikke kendte til planerne om hærværk.

Pelle Dragsted (t.v.) og Martin Lindblom anholdes på fersk gerning, Sandholmlejren 1998.

Omkring dette tidspunkt er Rosenkrantz-Theil medlem af Fælledvej-gruppen. Et andet medlem af gruppen er Jakob Engelund Sanvig fra den yderst voldelige gruppe Rebel.

I maj optræder Pelle Dragsted første gang offentligt, dog formummet bag solbriller, som talsmand for Antifascistisk Aktion. Ved siden af sine skriverier i Gaia begynder han at forsøge sig som læserbrevsskribent i pressen.

1999
I februar deltager Pelle Dragsted i et voldeligt overfald på en gruppe universitetsstuderende fra Dansk Forums Studentergruppe (DFS). Dragsted pågribes og sigtes angiveligt for overtrædelse af politivedtægten.

I november afbryder autonome DFS’ vælgermøde på Københavns Universitet med trusler om vold. Blandt de indtrængende er brandstifteren Jan Mølskov Justensen.

I december deltager Pelle Dragsted i et mislykket angreb på Jonni Hansens privathjem. Seks venstrefløjsbøller kvæstes af DNSB-lederen, der resolut kører sin bil ind i den tyve mands store bevæbnede gruppe. Dragsted pågribes angiveligt i besiddelse af slagvåben.

Sct. Hansgade-gruppen får et nyt medlem, Kristian Munk fra Rebel, der hurtigt bliver indrulleret i Antifascistisk Aktion.

Brandstifteren Jan Mølskov Justensen på Københavns Universitet.

Ca. 2000
Pelle Dragsted bliver medlem af Amicisvej-gruppen på Frederiksberg, hvor Janne Tynell og Hasse Holst i forvejen er aktive. Også Kasper Scheel og Torsten Geertz-Hansen fra den gamle Baldersgade-gruppe flytter ind.

Med bistand fra Amicisvej-gruppen iværksætter Kristian Munk og Jakob Engelund Sanvig, i miljøet kendt som ”Munne”, en række brandattentater. Sanvig dømmes i 2002 halvandet års fængsel i sagen. Munk forsøger sig ved Højesteret og dømmes året efter til tre års fængsel.

2001
Den 16. maj deltager Pelle Dragsted i mindre demonstration foran Jonni Hansens privathjem i Greve. Han filmes i selskab med Frank Aaen fra Enhedslisten. Adrian Frank, medlem af Antifascistisk Aktion og gammel ven af Balder Johansen, leder demonstrationens vagtkorps. Frank er tillige medlem af Demos, og demonstrationen besøges af Erik Jensens højre hånd, Petter Sommerfelt.

Efter optøjerne i Gøteborg i juni stifter bl.a. Pelle Dragsted Globale Rødder. Han bliver medlem af redaktionen på Gaia. En post han beholder frem til i hvert fald 2005. Andre redaktionsmedlemmer er Torkil Lauesen, Stinne Lyager Bech og Dragsteds kæreste, Janne Tynell.

Janne Tynell begynder tillige at skrive for dagbladet Information. Hun bruger sin nyfundne respektabilitet til i en større artikel at fremstille Kristian Munk – under dæknavnet ”Anders” – som forfulgt uskyldighed, fordi pressen har skrevet om hans aktiviteter.

2002

Voldsmateriale fra Rebel.

Globale Rødder præsenteres for offentligheden med et stort interview i Gaia med Anders Hassing, foretaget af Janne Tynell.

Pelle Dragsted står senere på året frem som talsmand for organisationen. Det samme gør Claus Pan Pedersen, tidligere medlem af Rød Ungdom. Som kandidat for Enhedslisten fastslår han i 2005, at han støtter Ungdomshuset ”uanset hvilke midler de skulle finde på at gribe til og under hvilke forhold”.

2003
På Christiansborg bliver statsministeren og udenrigsministeren overfaldet af to medlemmer af Globale Rødder. Lars Grenaa idømmes tre måneders fængsel for overfaldet. Rune Eltard-Sørensen, der er tiltalt for et lignende overfald på en borgmester, straffes med fire måneders fængsel.

Selv om gerningsmændene stod på Pernille Rosenkrantz-Theils gæsteliste og blev lukket ind på Christiansborg af hendes sekretær, så nægter hun at have haft kendskab til planerne om et legemsangreb. Ingen er opmærksom på, at Rune Eltard-Sørensen og Pernille Rosenkrantz-Theil begge er tidligere medlemmer af voldsgruppen Rebel.

Det omtales heller ikke, at den tidligere TV Stop-aktivist Lars Grenaa var involveret i en episode i 1997, hvor medlemmer af Rød Ungdom trængte ind på Pia Kjærsgaards ejendom, skreg ukvemsord og ’heilede’. En fax med instruktioner til gruppen var sendt fra Enhedslistens kontor på Christiansborg.

Pernille Rosenkrantz-Theil støtter begejstret Grenaas og Eltard-Sørensens vold. ”Jeg kunne have gjort det selv”, udtaler hun umiddelbart efter overfaldene. Udtalelsen presser Enhedslisten til at tage skarpt afstand fra Globale Rødders vold og banke Rosenkrantz-Theil på plads. Da det kommer frem, at hun talte med Lars Grenaa kort før de to overfald, hævder Pernille Rosenkrantz-Theil til pressen at ”han hel bevidst er gået efter at fælde mig.”

Sagens udvikling bliver mødt med vrede i Globale Rødder. ”Den måde de har banket hende på plads på er rent meningstyranni”, udtaler Claus Pan Pedersen. Sagen får også Pelle Dragsted til for første gang at stå offentligt frem som medlem af Enhedslisten.

Det sker i et åbent brev til Pernille Rosenkrantz-Theil, underskrevet af 32 medlemmer af Enhedslisten. I brevet står der bl.a. direkte anført, at ”I medierne hedder det sig, at du er alene og isoleret med din holdning til aktionen. Det er du måske også i Folketinget – men det er du ikke blandt Enhedslistens græsrødder.”

Blandt Dragsteds medunderskrivere er den voldsberedte Claus Pan Pedersen, samt bl.a.

Asger H. Pedersen. Forretningsfører Monsun.
Jutta Kuchenbecker. Bestyrelsesmedlem i Monsun.
Mikkel Skov Petersen: Stifter af Monsuns hjemmeside Modkraft.
Sven Gårn Hansen. Redaktør af Modkraft.

Ved samme lejlighed trådte også Jesper Lund, gammelt medlem af Antifascistisk Aktion, frem som medlem af Enhedslisten. Han har tidligere udtalt, at han godt kunne finde på at bruge våben i sin kamp mod samfundet.

Pelle Dragsted som sortklædt gadekriger i Antifascistisk Aktion.

2004
Pelle Dragsted og Claus Pan Pedersen kaster sig ud i opbygningen af Piratgruppen, hvis erklærede formål er at ”støtte alle dem som i modstrid mod herskende opfattelser om ophavsret kopierer og spreder kultur frit.”

Man ”arbejder ikke selv med piratkopiering”, hævder Piratgruppen. Rygter i miljøet vil dog vide, at man via enkeltpersoner i Piratgruppen kan komme i kontakt med Antifascistisk Aktion, der angiveligt er blevet storudbyder af piratkopierede programmer.

Janne Tynell forsvinder fra Gaia. Hun dukker senere op som redaktør på Monsuns hjemmeside.

2005 – i dag
Pelle Dragsted optræder skiftevis som repræsentant for Globale Rødder og Piratgruppen, indtil han i 2006 bliver international sekretær for Enhedslistens folketingsgruppe. Her arbejder han tæt sammen med især Frank Aaen.

Under skandalen i 2007 om Enhedslistens opstilling af muslimen Asmaa Abdol-Hamid, stiller Pelle Dragsted sig betingelsesløs på islamistens side. Hans ønske er at ”se et tørklæde på Folketingets talerstol”.

Det samme ønsker Pernille Rosenkrantz-Theil. Bl.a. i vrede over partiets optræden under Asmaa-skandalen forlader hun i 2008 Enhedslisten. Hun bliver i stedet medlem af Socialdemokraterne. Pernille Rosenkrantz-Theil har stadig ikke taget afstand fra overfaldene på Christiansborg i 2003

Pelle Dragsted skifter titlen som sekretær ud med pressemedarbejder og bliver medansvarlig for Enhedslistens hjemmeside. I samme periode bliver Simon Shine, stifteren af Anarkistisk Debatforum, webmaster for partiet. Linda Hansen fra Monsun bliver redaktør af partiets medlemsblad.

Janne Tynell forsvinder diskret fra redaktørposten på Modkraft. Hun er i dag pressemedarbejder i Red Barnet.

Janne Tynell og Pelle Dragsted bor stadig på Amicisvej sammen med bl.a. Kasper Scheel, Hasse Holst og Torsten Geertz-Hansen fra Antifascistisk Aktion.

_

Til denne artikel er bl.a. brugt følgende kilder:

Klar til nye kampe, Jyllandsposten 30.08.1994.
Den politiske vold, Politiken 05.01.1997.
Autonome overfaldt højreorienterede aktivister, 14.02.1999.
Demonstranter vinder sag, Ekstra Bladet 22.06.1999.
Jonnis ofre, BT 23.02.2000.
Mellem sofa og vold, Information 10.12.2002.
Jeg kunne have gjort det selv, BT 19.03.2003.
Rosenkrantz talte med attentatsfolk, BT 21.03.2003.

Leder fra Berlingske; læs det hele.

Kriminalitet er i orden, hvis den foregår i en højere sags tjeneste – det er essensen af det opsigtsvækkende interview, to tidligere medlemmer af Blekingegadebanden har givet på internetportalen Modkraft.dk.

Dermed lægger de to, Torkil Lauesen og Jan Weimann, sig pænt på linje med rædselsskaren af anarkister, kommunister, fascister, nazister og selvbestaltede politiske aktionsgrupper, som i forrige århundrede gang på gang gik til angreb på demokratiet. Vi kan anbefale at læse interviewet. Det er et studium i bortforklaringer, retfærdiggørelse af egne fejltagelser og syge undskyldninger.
…

Kald Blekingegadebanden røvere eller kald dem terrorister. De udtrykte – og udtrykker fortsat – en gemen råhed og foragt for demokratiet, som desværre ikke er historie, men optræder også i dag i skiftende forklædninger

Tavsheden er brudt – Torkil Lauesen og Jan Weimann har den 15. september offentliggjort en nekrolog på Kontradoxa, baggrundsmagasinet på Modkraft.dk, over et tredje medlem af Blekingegadegruppen, Niels Jørgensen, der døde tirsdag den 9. september

Læs nekrologen her

Ifølge 180grader.dk har portalen Fagenes Infoguide gennem længere tid linket til “Leksikon for det 21. århundrede”, en omfattende hjemmeside drevet af den yderste venstrefløj. Efter en klage fra uddannelsesforstander for Handels- og Teknisk Gymnasium Nordsjælland, Niels Westy Munch-Holbek, er denne trafik indtil videre ophørt.

Ifølge Niels Westy Munch-Holbek drives den pågældende hjemmeside af Venstresocialisterne, der er medstifter af Enhedslisten. Uddannelsesforstanderen påpeger, at det påståede leksikon er “en stor gang politisk propaganda…  fyldt med historieforvanskning”.

“Leksikonets” bidragydere består i vid udstrækning af (ofte gammelkendte)  venstreorienterede akademikere, men også af nuværende og tidligere medlemmer af ekstremistiske grupper såsom Autonomi Kollektivet/Autonomt Infoservice, Blekingegadebanden, Internationalt Forum og Foreningen Demos.

Sidens ankermand, Albert Jensen, er også webmaster i firmaet Fighters+Lovers, der økonomisk støtter terrororganisationerne PFLP og FARC. Udover Venstresocialisterne er Albert Jensen, sammen med hovedmanden bag Fighters+Lovers Michael Schølardt, aktiv i Internationalt Forum, hvor man arbejder tæt sammen med Torkil Lauesen fra Blekingegadebanden.

Venstrefløjens “Leksikon for det 21. århundrede” er ubestrideligt et historieforfalskende projekt. F.eks. hævder man om afslutningen på Vietnamkrigen, at “Den 30. april 1975 drog Vietcong sejrrigt ind i Saigon”, og “Saigon-regimet overgav sig til befrielsesfronten.” Disse udsagn er lodret løgn: Saigon blev indtaget af pansertropper fra det kommunistiske diktatur i Nordvietnam. Viet Cong – “befrielsesbevægelsen” – ophørte efter Tet-offensiven i 1968 som militær faktor i Vietnamkrigen. Iøvrigt fortier venstrefløjens “leksikon” også, at den kommunistiske Tet-offensiv blev indledt under en våbenhvile, aftalt på initiativ af kommunisterne.

Et andet hurtigt eksempel på venstrefløjsforfalskning: Om præsident Salvador Allende fra Chile skriver man, at han blev “Dræbt ved militærkuppet 11. september 1973.” Også dette er usandt: I stedet for at modtage et tilbud om frit lejde fra de oprørske militærenheder skød marxisten Allende sig i præsidentens kontor, angiveligt med en sovjettisk fremstillet AK-47 – en personlig gave fra Cuba diktator, Fidel Castro.

Og sådan kunne man blive ved…

Opdatering
I en tidligere artikel på 180grader.dk bliver der anført endnu mere absurde eksempler på venstrefløjens historieforfalskning end vi her på Junikredsen har peget på. Historien om offentlige myndigheders delagtighed i udbredelsen af venstrefløjens historieforfalskning blev oprindeligt lanceret af Weekendavisen, men artiklen er desværre ikke lagt på nettet.

… og i mellemtiden hvidvasker det venstreorienterede dagblad Information sig selv for beskyldninger om såkaldt venstre-fascisme

Kommunisten Raul Reyes, næstkommanderende i den marxistiske terrororganisation FARC, blev for få dage siden ombragt under ildkamp med de columbianske myndighederne.
En væsentlig del af den danske venstrefløjs terrorstøtte går netop til FARC, ligesom Raul Reyes personligt havde forbindelse til bl.a. den indflydelsesrige gruppe Internationalt Forum, der ledes af Torkil Lauesen fra Blekingegadebanden. Alligevel har man på den danske venstrefløj været forbavsende tavs om Reyes’ dødsfald. Tilsyneladende afventer man FARCs reaktion.

I mellemtiden udstøder Enhedsliste-sympatisører dødstrusler mod dansk politi i forsøg på at true sig til et nyt såkaldt ungdomshus.

I modsætning til FARC i Columbia lykkedes det en anden socialistisk organisation, Khmer Rouge i Cambodia, at skyde sig til magten. Man kan i dag bese resultatet – The Killing Fields. I Danmark blev Khmer Rouge støtte af bla. Kommunistisk Arbejderparti (KAP), der (naturligvis) var med til at grundlægge Enhedslisten.

Blekingegadebanden. Danske islamist- og terrorsympatisører.

De er med Øvigs bog igen kommet i søgelyset, og det kritiseres nu åbent, at sagen blev syltet, og at mordere og deres medarbejdere, Gotfred Appel’s disciple (her tænker jeg naturligvis først og fremmest på bitchen fra Gentofte, Kari Havsland Jørgensen, som uforståeligt nok stadig er praktiserende læge, selv om hun strøede omkring sig med fortrolige patientoplysninger og betonkommunisten, måske morder, Torkil Lauesen, som fik sig en lukrativ stilling i et multikulturelt “byfornyelsesprojekt” under Københavns Kommune, formidlet af vennerne i Enhedslisten) stadig virker og går frit omkring iblandt sagesløse borgere.

Næ, hvis man vil frem i verden, skal man som disse udskud og deres yngel i autonombevægelsen helst udtrykke sig gennem vold og terror, det giver bonus.

Er der flere mænd tilbage i Danmark, eller er alle blevet forvandlet til radikale homoseksuelle og feminiserede stakler? Det er de mænd, som sidder i Folketinget tilsyneladende.

Mandag den 27. februar 2007 fordømte FN samme weekends massakre i Columbia, hvor den kommunistiske terrorgruppe FARC myrdede ni uskyldige mennesker. Massakren, der af FN betegnes som en krigsforbrydelse, skete lidt uden for byen Puerto Rico, hvor FARC i maj 2005 også myrdede fem byrådsmedlemmer.

FARCs svar på FNs fordømmelse kom promte. Allerede samme mandags eftermiddag angreb terrorgruppen et byrådsmøde i byen Rivera og myrdede syv byrådsmedlemmer, mens yderligere tre blev såret.

Sine morderiske aktiviteter finansierer FARC gennem omfattende handel med kokain. I Sydamerika støttes gruppen af Cubas diktator, Fidel Castro, samt af Venezuelas kommunistiske præsident, Hugo Chavez. FARCs bombekommandoer trænes af IRA, og der er forbindelse til terrorgrupper i bl.a. Spanien og Mellemøsten - og til terrorsympatisører i Danmark.

FARC og Danmark
Danmark har i flere år været et centralt land for FARCs propagandavirksomhed. I september 2003 blev det således afsløret, at terrorgruppens internetorgan ANNCOL blev hostet af et dansk firma, der først blev udpeget som Monsun, et mindre firma på Nørrebro oprettet af afgåede medarbejdere fra Enhedslistens ugeavis, “Socialisten Weekend”, der blev lukket i 2001.

Monsun, der også står bag AFA-lederen Martin Lindbloms hjemmeside Modkraft, nægtede i første omgang at udtale sig om sagen, men henviste pressen til gruppen Internationalt Forum, der heller ikke ville udtale sig.

Internationalt Forum drives af bl.a. Torkil Lauesen, der i 1988 sammen med den internationale terrorist Marc Rudin deltog i mordet på den 22-årige politibetjent Jesper Egtved Hansen. Marc Rudin arbejder i dag under dæknavnet “Jihad Mansour” med propaganda for den arabiske terrorgruppe PFLP, som Torkil Lauesens såkaldte Blekingegadebande røvede penge for.

Internationalt Forum lovede at udsende en pressemeddelelse om ANNCOL-sagen, men det gjorde man aldrig. Efter nogen tøven stod Monsun i stedet frem og indrømmede, at man ejede FARCs hjemmeside, men benægtede at man hostede den. Selv om man på sin hjemmeside reklamerer med drift af webhotel, så måtte man nu indrømme, at dette ikke var sandt.

I stedet henviste man til firmaet Catpipe Systems Aps., der driver webhoteller, men ikke reklamerer med det. Catpipe Systems, der ejes af Bernino Lind, blev i 2002 stormet af politiet fordi firmaet lagde serverplads til den autonome gruppe Globale Rødder, der fra sin hjemmeside havde opfordret til et såkaldt DOS-angreb mod det danske EU-formandskabs hjemmeside.

Efter presseomtalen af Catpipes forbindelse til FARC flyttede hjemmesiden ANNCOL til et andet dansk firma, ModuleWeb Aps. i Lynge, hvor den stadig ligger. ANNCOLs redaktionschef er danskeren Leif Larsen, under den kolde krig funktionær i Danmarks Kommunistiske Parti. En mand, der ifølge historikeren Bent Bludnikov stærkt “klynger sig til en undskyldende linie i forhold til kommunisterne”.

Foreningen Oprør
Skandalen omkring hjemmesiden ANNCOL fik dog ikke de venstreekstreme til at dæmpe deres aktiviteter til gavn for terrorgruppen FARC. I efteråret 2004 gik repræsentanter for bl.a. Enhedslisten, Internationalt Forum, DKP/ml og Demos sammen og stiftede dækorganisationen Foreningen Oprør, angiveligt med det formål at indsamle penge til FARC og til Torkil Lauesens gamle arbejdsgiver, PFLP. Få måneder efter gik man til pressen og påstod, at Foreningen Oprør havde indsamlet 100,000 kroner, der var blevet ligeligt fordelt mellem FARC og PFLP. Som bevis fremlagde man et billede, der angiveligt forestillede FARC-medlemmer, der modtog en Irma-pose fuld af penge, samt to kortfattede takkebreve fra terrorgrupperne.

Men politiets undersøgelser viste, at der højest sandsynligt var tale om et mediestunt uden hold i virkeligheden. “Det billede kunne ligeså godt være taget i Frederiksberg Have”, udtalte en ledende politimand, der samtidig påpegede, at der ikke fandtes et eneste fysisk spor af de påståede penge. Med et solidt greb om den columbianske narkohandel lider FARC iøvrigt ikke økonomisk nød, så kommunisternes pengeindsamling kan under alle omstændigheder kun have haft symbolsk værdi.

Opfordring til terrorstøtte
FARCs propagandanetværk i Danmark fandt derfor på et nyt medieegnet påfund. I maj 2005 udsendte man via Foreningen Oprør en opfordring til - ifølge eget udsagn - 300 venstreekstreme grupper i Europa om at indsamle penge til FARC. Opfordringen blev samtidig offentliggjort på Foreningen Oprørs hjemmeside.

Politiet handlede hurtigt og allerede i august kunne man med en dommerkendelse fra Københavns Byret beslaglægge venstrefløjens opfordring til økonomisk kriminalitet. Denne udvikling fik FARCs danske propagandanetværk ud af busken og opfordringen blev nu offentliggjort af alt hvad der kunne krybe og gå på den yderste venstrefløj: Enhedslisten, Modkraft, DKP/ml, Stop Terrorkrigen, Demos, Rød Ungdom, Socialistisk Ungdomsfront, Kommunistpartiet i Danmark (KPiD), Tidsskriftscentret og Venstresocialisterne (VS).

I oktober tabte Foreningen Oprør sagen i Østre Landsret, hvorefter Enhedslisten fjernede opfordringen fra sin hjemmeside. I stedet oprettede man en selvstændig hjemmeside for propagandanetværkets tekst, men i februar 2006 fjernede udbyderen den på politiets anmodning. Det samme skete for DKP/ml og Rød Ungdom.

Den kriminelle opfordring til at yde økonomisk støtte til terrorgruppen FARC ligger derimod stadig på Demos og Modkrafts hjemmesider. De to ekstreme hjemmesider ligger begge på servere tilhørende Catpipe Systems Aps., altså det samme firma, der i 2003 hostede hjemmesiden for FARCs propagadatjeneste, ANNCOL.

“Guerilla Girl”
I november 2005 blev Danmark præsenteret for et betydeligt mere ambitiøst propagandafremstød for terrorgruppen FARC. Det skete med Det danske Filminstituts præsentation af filmen “Guerilla Girl”, instrueret af en vis Frank Piasecki Poulsen.

Den lidt smålumre titel til trods var der tale om et afvæbnende og indforstået portræt af FARCs optræning af en yngre kvinde til terrorist. I pressematerialet fra Det danske Filminstitut forsvarede Frank Poulsen sin propagandafilm med humanistiske fraser om “menneskelig forståelse”, men internt på den yderste venstrefløj indrømmede han i interviews, at filmens formål var at skabe sympati i den danske befolkning for den columbianske terrorgruppe.

Bag propagandafilmen “Guerilla Girl” står firmaet Rumko Enterprises, der drives af en vis Mikkel Skov Petersen. Han oprettede i 1999 hjemmesiden Modkraft og var året efter med til at stifte produktionsselskabet Monsun. Mikkel Skov Petersen er samtidig pressesekretær for Enhedslisten, hvor han bl.a. krisestyrer muslimen Asmaa Abdol-Hamid.

Instruktøren Frank Poulsen er også en gammel kending fra det yderste venstrefløj. I 1998 blev han af Pia Kjærsgaard genkendt som den voldsmand, der overfaldt hende på Nørrebro. I flere dage skjulte Frank Poulsen sig for politiet, men efter hans pågribelse hævdede Kjærsgaard pludseligt, at hun alligevel ikke var sikker. Det står dog fast, at Frank Poulsen dirigerede tropperne, da AFAs tæskehold forsøgte at trænge ind i den bygning, hvor Pia Kjærsgaard havde søgt tilflugt.

Året før – april 1997 – deltog Frank Poulsen sammen med bl.a. Christian Zwettler fra AFA, dømt for væbnet bankrøveri, i et angreb på den peruvianske ambassade fordi myndighederne i Peru med succes havde nedkæmpet terrorgruppen MRTA. En terrorgruppe, som en anden dømt bankrøver – nemlig Torkil Lauesen fra Blekingegadebanden/Internationalt Forum – samtidig demonstrede for på Københavns Rådhusplads.

Fighters+Lovers
Propagandafilmen “Guerilla Girl” fik ikke den udbredelse som man havde håbet på. Måske fordi Danmarks Radio for én gangs skyld har holdt lidt igen på sin rolle som venstrefløjens ukritiske talerør. I januar 2006 forsøgte den yderste venstrefløj i Danmark sig derfor med et nyt propagadafremstød for terrorgruppen FARC. Med bl.a. Anna Düver fra Socialistisk Arbejderparti (SAP) som frontfigur oprettede man netbutikken Fighters+Lovers, der skulle sælge reklametrøjer for FARC.

Trods sin unge alder er Anna Düver en erfaren aktivist, der bl.a. plejer omgang med Jesper “Ged” Gedved, en berygtet voldsberedt autonom. Politiets efterforskning viste dog, at firmaets egentlige bagmand var Michael Schølardt, faglig sekretær i Enhedslisten.

I forsøg på at omgå loven påstod firmaet, at “Formålet er ikke at udfordre terrorlovene”, men venstreekstremisternes nystiftede firma blev promte lukket af politiet og syv personer er sigtet for overtrædelse af terrorloven.

Firmaets restlager er blevet videregivet til Erik Jensens Demos og overskuddet herfra skal angiveligt gå til “retshjælp til Fighters+Lovers”. I en pressemeddelse skrev man bl.a., at “Foreningen Demos tilslutter sig Fighters & Lovers kampagne mod terrorloven” og afslørede dermed, at oprettelsen af firmaet naturligvis havde været led i den koordinerede propagandakampagne for terrorgruppen FARC.

(Artikel sakset fra internettet og lettere omskrevet. Alle oplysninger er så vidt muligt efterprøvet.)

Mens danske soldater dør i kamp mod international terrorisme, øger venstrefløjen sin økonomiske terrorstøtte. Denne trafik er nu blåsstemplet af Københavns Byret, der den 13. december frifandt tøjfirmaet Fighters+Lovers.

Fighers+Lovers er forretningsfacade for partiet Venstresocialisterne (VS), der videre er en del af Enhedslisten. Firmaets direktør er en højtstående Enhedsliste-funktionær ved navn Michael Schølardt, der udover sine aktiviteter i VS og Enhedslisten også har en fortid i den voldsautonome kamporganisation Rebel.

Michael Schølardt er tillige et særdeles centralt medlem af organisationen Internationalt Forum, der ledes af Torkil Lauesen fra Blekingegadebanden. En venstreorienteret forbryderbande, der gennem mange år røvede og myrdede på vegne af den arabiske terrororganisation PFLP.

Schølardts firma stod ikke blot anklaget for at have støttet Blekingegadebandens gamle arbejdsgiver, men tillige for at have støttet terrorgruppen FARC i Columbia. Selv om Københavns Byret fandt, at begge grupper beviseligt begår terroristiske handlinger såsom mord og kidnapninger, så valgte to af de tre dommere altså alligevel at frifinde de syv tiltalte fra det venstreekstreme tøjfirma.

Om dommen er udtryk for hul i hovedet eller hul i loven skal indtil videre være usagt. Men det kan i hvert fald konstateres, at dommen blot er den sidste i rækken af en lang række afgørelser fra danske domstole til fordel for den yderste venstrefløj: Politiet får ikke råbånd fra Ungdomshuset, Byret løslader nogle unge fra Ungdomshuset, Politiet gik for vidt med ransagninger.