Jeg har tidligere været inde på genrebetegnelsen her på bloggen. Men er det i virkeligheden en genre?

Den er ligesom Rock-genren i sin tid, blevet ret slidt efterhånden. ALT er efterhånden enten Mainstream eller Indie, der er ikke ret meget imellem. Men HVAD er Indie? – Det mest brugte svar er: “Indie musik, er musik der udkommer på et lille uafhængigt pladeselskab.” Aha…ja, men så er det jo hvilken som helst slags musik, der kan betegnes som Indie, bare det udkommer på de rigtige præmisser? Hvad så med de bands der udkommer på et lille såkaldt uafhængigt pladeselskab, som har en distributionsaftale med et større pladeselskab?

Denne lille dokumentar sætter nogle af de samme spørgsmål i søgelyset, og drager USA tyndt for at interview’e diverse såkaldte Indie artister, med disse spørgsmål i rygsækken. Det er der kommet en masse interessante svar ud af. Se traileren herunder.

What Is INDIE? (som kan erhverves her)

Det har længe gået og irriteret mig, at der er så meget der kaldes Indie efterhånden. Det er så nemt. Men jeg ser det ikke længere som en genre, især ikke efter at have set dokumentaren der. Da der nærmere er tale om en filosofi, frem for en bestemt genre. En filosofi om at stå på egne ben igennem så mange processer som muligt og have så meget magt over sine kunstværker som muligt, om du så spiller blues, pop eller rock. DET er Indie. En filosofi, ikke en genre.

Jenny Wilson blev for nyligt kaldt Skandinaviens Indie-dronning, hvilket vel egentlig passer meget godt på hende, eftersom hun gør en stor del af arbejdet selv og udgiver sin plade på eget selskab og alt det der, også selvom hun er ved at være et pænt stort navn, så er hun stadig Indie, for hun står inde for Indie-filosofiens værdier.

Hvis vi skal tale genrebetegnelser i den modsatte boldgade af Mainstream, hvad så med at tage Undergrund og Alternativ mere i brug istedet? Jeg ville da til enhver tid kalde f.eks. Bodebrixen for alternativ pop istedet for indie pop.

Men som jeg var inde på i mit indlæg om Mainstream pop, så er det ikke altid nemt at proppe musikken i kasser, og hvis det stod til mig, så jeg helst at det ikke var nødvendigt. Men det er det så længe vi har behov for at kunne beskrive det med ord.

Fra indie til Underground Music Awards
Efter gårsdagens genopblusning af debatten om, hvad indie er, og om det overhovedet gi’r mening at tale om indie — som en retning, en genre, et fokus el. en energi, ja så kan jo ta’ et spadestik dybere i det, branchen ofte ynder at kalde det rytmiske vækstlag. På lørdag slår det nystiftede arrangement Underground Music Awards dørene op for en omgang performanceorienteret hædring af det en ukendt bedømmerkomité anser for cremen af cremen af undergrunden, som situationen ser ud nu.

Der vil være optræden forestået af de vindende kunstnere & solister, der vælges mellem følgende kategorier: Alternative, Electronica, Hip Hop, Metal, Rock og Pop. Prisen er beskedne 90 kroner, hvilket inkluder adgang til afterparty på Stengade 30 og indslag med rimende, morderiske brude. Go’ fornøjelse!

Gruppen Skæve Toner har nu lagt mere musik tilgængeligt med dem på Internettet.
Du kan hører deres numre på Bandbase og Myspace.

Et de mest hypede hiphop-kollektiv, Den Sorte Skole, udsendte for et par år siden debut-albummet “Lektion 1″ som straks fik folk til at snakke.

De 3 DJs skabte sammen et mesterværk som blev rost til skyerne af anmelderne.
Den Sorte Skole er navnet på et københavnsk DJ-kollektiv, der siden 2002 har huseret på diverse klubber og spillesteder. Skolens koncept er, ved hjælp af op til seks pladespillere og tre mixere, at skabe en lang sammenhængende lydkollage på baggrund af udvalgte lp’er, der genremæssigt strækker sig fra Neil Young til Malk de Koijn. Gruppen er især kendt for sine liveoptrædender hvor der udelukkende benyttes pladespillere og mixere uden supplerende computereffekter. Den Sorte Skole består af Aage Jæger, Langefinger og LeBon og kollektivet fik tildelt prisen som årets danske DJ’s ved Dansk HipHop Pris 2006 i StoreVega. Nu har kollektivet været i studiet igen for at lave opfølgeren, som passende har fået titlen “Lektion 2″. Denne gang har de udvidet set up’et til hele 6 pladespillere og brugt over 300 lydbidder til at skabe dette DJ-inferno. Albummet kommer her på superliret gatefold 2LP.

Producere: Den Sorte Skole
Selskab: Selvfinansieret
Released: 2008

May 11 2008 8:00PM
Lektion #2 LIVE + FEST Studenterhuset København København K

Review:
Den sorte skole sprudler af kreativitet. Som en eksplosion af små guldperler, sprøjter finurligheder ud af mixerpulten, og der blir fyret op for det ene sprøde mix, efter det andet. Skulle jeg drage en parallel vil jeg nævne mit første egentlige yndlingsband; Nobody Beats the Beats. Den Sorte Skole fokuserer blot deres kreativitet om, at skabe en total musikoplevelse. Som navnet antyder er NBTB meget fokuseret om selve kreationen af beats fra bunden af, mens Den sorte skole altså mixer disse beats sammen med universelle, brilliante, geniale tekstuniverser som eks. Malk de Koijn og Neil Young. Der hvor det bliver rigtigt interessant er, når denne idé munder ud i en total nyskabelse af Malk, nemlig svunget over Bjørn Svin’s epokegørende lyd fra Kantropisk. Der er virkelig tale om høj, høj musikalsk klasse når det kan lyde som det mest naturlige mix. Den sorte skole er Shakespear, Mozart, Bach osv, kogt ned til 2008’s stil, og ja, det er væsentligt “sværere” at høre end f.eks. X-Factor Martin* som, igen kogt ned til benet, synger gamle sange med en yderst begrænset nytænkning. Men det er nemt. Den Sorte Skole kræver opmærksomhed. Det kræver, at du sætter dig for, at lytte til deres musik. Det kræver musikalsk åbenhed og samtidigt, at man ikke tænker sin musikstil i genrer. Hvis du mener du “kun” kan lide rock, ja så er Den sorte skole ikke din kop the. Medmindre du aktivt gør noget for det. Og det, nu skal jeg nok snart holde min kæft, er Den sorte skole værd.

Genius loves Company.

*(hvad er en X-Factor? var det ikke nærmest rationelt, og logisk at det var Martin der vandt? Uden selv, at have fulgt med i programmet fik jeg det indtryk, at han varfavorit lige fra starten. Så mister X-Factor begrebet ligesom sin betydning)