Mozilla er kendt blandt mange internet-brugere. Mange kender dem for deres browser-program Firefox, men de har også lavet andre programmer, som f.eks. Thunderbird (som er en Email-Klient, lign. Outlook). Mozilla Europe prøver at skabe et OpenSource-miljø, som går ind for at udvikle og skabe ny software. Mozilla Europe opfordrer uafhængige udviklere, firmaer, universiteter og administrationer til at deltage i projektet enten ved hjælp af kildekode eller finansiering.

Derudover prøver de at skabe samarbejde med lokale, regionale og nationale fællesskaber for at fremme Mozilla og deres software. Bidragyderne til Mozilla får glæden af at være med til at skabe nye projekter over en masse forskellige platforme, såvel som at lære mange nye ting, grundet den åbne kildekode. Mozilla er en non-profit organisation, det betyder kort, at der ikke er nogen direktør der tjener kassen på andres arbejde. Vores side kommer til at indeholde information om en del af deres produkter.

Kom du ind på dit drømmestudie? Det spørgsmål bliver tusindevis af håbefulde unge i dag spurgt om. 22% af disse må sige nej.

Har man set lidt TV2 NEWS i dag, så har man også set socialdemokratierne i form af Kirsten Brosbøll lange ud efter antallet af studiepladser, som svar på forklaringen fra Helge Sander (minister for videnskab, teknologi og udvikling), om det høje antal skyldes populærstudier, så interesserne fra de søgende har været meget ensartet.  Socialdemokraterne, sammen med rektorer fra de universiteterne, mente der skal oprettes flere studiepladser. Hertil udtalte videnskabsministeren også, at unge måske skulle se efter et studie, der er af sin art ligger tæt op af det de studerendes førsteprioritet.

Næstformanden for Danske Studerendes Fællesråd, Laura Toftegaard Pedersen (studerende i København) udtalte sig også om sagen. Hun mente det selvfølgelig var en skam, der var så mange afslag men den gode pointe hun kom med var at det er måske bedre at vente et år eller to til at forberede sig til sit drømmestudie, og derefter søge igen. Hun mente det er vigtigt at se på, hvor de søgende bor, og hvor familie og netværk er placeret geografisk.

Dertil er der stadig ledige studiepladser. 4.000 af slagsen i Jylland. Det giver den klassiske duel mellem Jylland og København (hvem glemmer altid Fyn i denne sammenhæng!?). Der er masser af ledige studiepladser i Esbjerg på både Aalborg og Københavns Universitet. Hvorfor er unge bange for at flytte fra København/Aarhus for at læse i Esbjerg/Aalborg og Odense? Er man moden nok til at vælge sin fremtid i form at et studie, så er man også moden nok til at flytte landsdel. Det tager ca. fire timer at komme hjem – er vi så bange for at komme væk fra mor og far?

Hvad angår de manglende studiepladser, så tager jeg her Dansk Industris holdning til mig. Det er fuldkommen tåbeligt at oprette flere pladser fordi antallet af søgende er stigende, hvis man alligevel uddanner sig til arbejdsløshed. Hvis erhvervslivet/de danske samfund ikke efterspørger pladserne så hjælper det næppe på arbejdsløsheden de kommende fem til ti år, hvis der ikke er et arbejde at få efterfølgende.

Da jeg selv går på Humanistisk Informatik, Kommunikation på Aalborg Universitet så er det et af stederne, der i hvert fald ikke kan klantres for at lukke dørene. I dag har 201 studerende fået at vide de skal møde til morgenmad på Gammeltorv 1. september. Humanistisk Informatik har ligeledes en afdeling i Ballerup, hvor 65 af 65 mulige er kommet ind. Et studie og 266 nye studerende er en pæn slat studerende – især sammenlignet med andre studieretninger.

Med hensyn til de ledige pladser mener jeg ikke kun man skal se på hvilket studie, der tilbydes, men i høj grad også hvad den by man søger i tilbyder… Et studieliv kræver meget og som ung har man også en række kulturmæssige krav til den by man læser i. Det lyder som en luksus og er da også muligt det er det. Men hvis det forholder sig sådan må universiteterne i større dialog med kommunerne og drøfte om studielivets aspekter uden for universiteternes mure. Det gælder sig også i form af boligsikkerhed til billige penge, da det koster en jetjæger at forsørge sig selv, selv i Netto. Hertil kommer en studiejobsikkerhed, og måske ikke bare et hvilket som helst job, men et studierelevant job.

Jeg er fuldkommen enig med næstformanden fra Danske Studerendes Fællesråd iøvrigt angående at vente med at komme ind på sit drømmestudie, fremfor bare at vælge noget (man kan også sondere terrænet, og undersøge alternativer, da jeg ikke er overbevist om studievejlederne på de almene uddannelser er sat godt nok ind i, hvad der egentlig tilbydes – jeg havde ikke hørt om Humanistisk Informatik før jeg kontaktede samtlige studieretninger på Aalborg Universitet – og det er mit drømmestudie). Jeg startede i sin tid på et andet stude, hvor jeg og studiet ikke var helt enige om, hvad studiet skulle indebære. Fem semestre senere tog jeg skridtet, og droppede ud. Den eneste grund til at det tog så længe var at jeg ville blive ved med at give det en chance. Men jeg følte mig ikke godt tilpas på studiet, og interessen dalede i takt med studieordningernes afstand blev større til min forståelse af studiets indhold. Dermed har jeg og det studie spildt hinandens tid i 2½ år. Det kunne være brugt mere produktivt.

Så har du fået et afslag så hellere vent, undersøg mulighederne nøje, og få det gjort klart, hvad en by skal rumme af muligheder for at du vil leve et studieliv der! Investeres der rigtig i bytiltag, så kan det jo også komme byerne tilgode, hvis de studerende skulle ske at blive i området efter endt studieforløb.

For bare at sætte adgangskravene ned eller udvide antallet af studiepladser kan også resultere i ansøgere, der simpelthen ikke er modne nok til at starte på et studie. Det kræver langt mere selvdisciplin end en almen gymnasie/handelsskole/htx uddannelse. Og gennemfører folk ikke uddannelser er det synd, spild af tid og penge for begge parter.

Mens de store norske byene er i ferd med å bli ganske komplette, viser en rask sjekk at det er stor spredning i hvor godt universitetene er representert på OpenStreetMap.org. For et universitet forventes det at campusområdet er inntegnet og merket/tagget korrekt med type og navn, at veier og gangstier knytter området sammen med omkringliggende veier, at bygninger (av betydning) er tilstede og markert med navn, og at “interessante punkter” (points of interest) er avmerket, navn- og typegitt. Et eksempel til etterfølgelse er University of Maryland.

Ved Universitetet i Agder er ingenting av den største campusen inntegnet. UiA har som andre universiteter flere campusområder, men i denne gjennomgangen er kun hovedsetene sjekket. Ved UiS finnes det veier, men bygningene er ikke med. Man får dermed ingen følelse av hvordan området ser ut. I Tromsø er området markert og veiene tilstede, men også her mangler byggene. UMB er det eneste av de “nye” universitetene som har bygninger på kartet, navn er også tatt med, forøvrig er det få detaljer. I Bergen er noen av universitetets bygninger inntegnet, men mye gjenstår i forhold til universitetets egen oversiktstegning.

Først ved det største universitetet i Norge blir kartet godt nok til å være nyttig. Også her ser det ganske grovt ut, men bygninger og veier er tilstede. Noen gangstier som indikerer campusens struktur for gående er på plass. Og så kommer vårt eget NTNU. Bygninger, veier, gangstier, parkeringsplasser og mange smådetaljer. Jada, det blir rent selvskryt, og vi har lagt litt innsats i å få et godt forsprang. Vi har også mange frivillige bidragsytere å takke for alt som var på plass før vi selv begynte å bidra, det var ikke så rent lite. Min gjetning er at det også gjelder de andre universitetene som er tilstede på kartet.

Likevel har vi mange campusområder som ikke engang er merket med ei nål i kartet, og der må vi bli bedre. Det krever research, fotarbeid m/GPS og en del timer med tegning. Resultatet kan bli ganske bra, både det visuelle kartet og den omfattende samlingen data bak.

Greier vi å mønstre nok engasjement (og konkurranseånd?) blant studenter, ansatte og andre bidragsytere til å få i gang et samlet løft for frie, norske campuskart?

PS: Datastudent med (for) mye fritid? Hva med å børste støv av Dijkstra og lage en veibeskrivelsestjeneste for campus?

UiA UiS UiTø UMB UiB UiO NTNU

Alle bilder fra OpenStreetMap.org

Arbejdshandsker er handsker der er designet til forskellige arbejdsopgaver. Det kan for eksempel være syrebestandige, skæresikre, slidstærke, isolerende eller skridsikre handsker, der hver især er beregnet til hver deres opgavetyper.

En sjettedel færre har søgt ind på et universitet i forhold til sidste år.
Det viser den samlede opgørelse fra Den Korrdinerede Tilmelding (KTO).
Skriver politiken.dk.

Det er jo nok den Den Korroderede og ikke Den Korrdinerede Tilmelding (KTO).

Eller skulle det være Den Koordinerede Tilmelding (KOT)?

På tysk står KOT for øvrigt for ekskrementer eller kort og godt LORT.

Bloggen (klik fx. på “Ældre indlæg” neden under Blåtand) kommenterer mere eller mindre satirisk aktuelle nyheder fra Politiken, Berlingske Tidende etc.

Websitet (klik på de øverste menupunkter — under sider) handler især om Danmarks Radio & Co.

Og om hvordan statsradiofoniens arvtagere specielt ved deres valg og vinkling af nyheder
(Børn&Bananas, Danske Danskere, JanteFjante, Myter&Traditioner, TumpeTV, Varmvind&Lunluft)
er med til at gøde jorden for Fogh, Pia den fromme K. og andre mere eller mindre fordækte nationalister
samt Sand&Salighedsmonopolister med en mission om at Danmark skal frelse verden
- og så også lige (med den anden hånd) knække The Axis of Evil.

DR&Co.s udanske dansktone sigter efter at producere konsensus om Danmarks og danske danskeres overlegenhed.
Sammen med det der trives i et sådant klima kan den meget vel være en medårsag til den senere tids voldsomme sammenstød (ReligionsRabalder, KulturKamp). Ikke kun på religiøse og etniske fronter, men også mellem kreative unge og etablerede magtstrukturer samt magthavere, som tror, de kan gå på vandet.

English abstract
This blog/site is about the connection between Danish media and nationalism, xenophobia and especially islamophobia in Denmark. As the European Commission against Racism and Intolerance (ECRI) already said in its Third Report on Denmark:
…
Climate of opinion
…
104. ECRI notes with deep concern that, as indicated above, the climate in Denmark has worsened since its second report and that there is a pervasive atmosphere of intolerance and xenophobia against refugees, asylum seekers, as well as minority groups in general and Muslims in particular. The media, together with politicians play a major role in creating this atmosphere.

Blåtand, ej blåøjet

Universiteter skal ind i jobkampen
Mens antallet af ledige fortsat dykker, er der stadig høj arbejdsløshed blandt humanister. Videnskabsministeren vil have universiteterne på banen.
Skriver Politiken.

Hvis indvandrere med en udenlandsk læge- eller ingeniøruddannelse kan køre taxa, så kan humanister fra det danske humuslag vel også.

Bloggen (klik på Ældre indlæg neden under Blåtand) og websitet (klik på menupunkterne øverst t.h. – under sider) handler især om Danmarks Radio & Co.

Og om hvordan statsradiofoniens arvtagere specielt ved deres valg og vinkling af nyheder
(Børn&Bananas, Danske Danskere, JanteFjante, Myter&Traditioner, TumpeTV, Varmvind&Lunluft)
er med til at gøde jorden for Fogh, Pia den fromme K. og andre mere eller mindre fordækte nationalister
samt Sand&Salighedsmonopolister med en mission om at Danmark skal frelse verden
- og så også lige (med den anden hånd) knække The Axis of Evil.

DR&Co.s udanske dansktone sigter efter at producere konsensus om Danmarks og danske danskeres overlegenhed.
Sammen med det der trives i et sådant klima kan den meget vel være en medårsag til den senere tids voldsomme sammenstød (ReligionsRabalder, KulturKamp). Ikke kun på religiøse og etniske fronter, men også mellem kreative unge og etablerede magtstrukturer samt magthavere, som tror, de kan gå på vandet.

English abstract
This blog/site is about the connection between Danish media and nationalism, xenophobia and especially islamophobia in Denmark. As the European Commission against Racism and Intolerance (ECRI) already said in its Third Report on Denmark:
…
Climate of opinion
…
104. ECRI notes with deep concern that, as indicated above, the climate in Denmark has worsened since its second report and that there is a pervasive atmosphere of intolerance and xenophobia against refugees, asylum seekers, as well as minority groups in general and Muslims in particular. The media, together with politicians play a major role in creating this atmosphere.

Blåtand, ej blåøjet

Det blir interessant å se om nyoppnevnte statsråd Tora Aasland unngår merkelappen “frøken Mjøs” når hun nå tar fatt på sine nye oppgaver i kunnskapsdepartementet.

Tora Aasland var nestleder i det tidligere regjeringsoppnevnte Mjøs-utvalget, som i sin innstilling i 2000 la mye av grunnlaget for omfattende endringer i det høyere utdanningsystemet. Dengang hørte man ingen kritikk fra Aasland om BI-finansiering av offentlige utdanningsinstitusjoner. Ikke akkurat typisk SV-politikk.

STUDENTFABRIKKER: Høyskoler og universiteter skulle nå forholde seg til et stykkprissystem der studentgjennomstrømming stod i fokus. Vi snakker altså om en enorm effektiviseringsomlegging av utdanningssystemet der innføring av de internasjonale bachelor- og mastergradene kuttet utdanningsløpet med ett år i forhold til tidligere.

En økt markedsstyring av utdanningsinstitusjonene har ført til at universitetene har blitt svekket som kritiske samfunnsinstitusjoner og blitt mer som studentfabrikker. De enkelte institusjonene har også fått mer selvråderett, noe som har resultert i mer administrasjon.

STYKKPRIS: Politikernes kontroll av utdanningssystemet går gjennom et statlig stykkprissystem hvor de institusjonene som oppfyller den avtalte studentgjennomstrømmingen blir belønnet, mens de som ikke greier det blir straffet. Det enorme fokuset på effektiv og kvantitativ utdanning har dermed gått kraftig ut over kvaliteten i utdanningen. Oppøving til kritisk refleksjon er noe som er blitt kraftig svekket.

BETENKELIG: At en minister fra SV har åpnet for et slikt finansieringssystem er i seg selv betenkelig, og harmonerer overhodet ikke med partiets idéer knyttet til forskning og utdanning. Miljøene selv har lenge vært sterkt kritiske til endringene og ønsker seg et mer kvalitativt utdanningssystem hvor samlebåndsutdanningen, som vi beveger oss i retning av, bremses.

Tora Aasland må i alle fall gjøre noe drastisk med sin innstilling hvis hun ønsker tillit fra sine egne rekker. Pedagogene flykter allerede som fluer fra et stadig mindre gjenkjennelig SV.

Universiteterne har altid været underlagt en statskontrol – se blot på Gallileo, der blev dræbt på grund af sine forskningsresultater. Derfor betyder det ikke så meget for universiteternes fremtid som vidensfrembringere, at man i tide og utide strammer grebet omkring forskningsmidlerne. Men betyder det indirekte, at “industriens tunge drenge” har det sidste ord, når pengene skal uddeles? Hvad bliver konsekvensen af, at forskning – økonomisk set – skal bedrives på markedsvilkår?

Jeg snublede over et program fra P1 med Henrik Dahl fra august, hvor han netop går i dybten med disse spørgsmål. Hans modpart er Dorte Olesen fra RUC og diskussionen tager udgangspunkt i disse tre påstande:

1. Forskere bliver opportunistiske af, at der oprettes puljer
2. Forskere bliver kortsigtede af, at der skal dokumenteres nytte
3. Forskere mister risikovilje af, at de evalueres for hyppigt

Link: http://www.dr.dk/P1/Dahlsduel/udsendelser/Arkiv/2005/11/23/000015.htm

Selvom det er en lidt gammel debat, er den stadig god at (gen)høre.

N.B.! Dette er en gengivelse af mit indlæg fra Konservative Studenter.dk