Jeg trodde det skulle bli vanskeligere å innfinne seg med tanken på å flytte hjem enn hva det er. Det siste året har jeg utviklet meg mye som person, og de siste månedene har jeg tatt noen modne valg. Jeg har gjort mye ugagn, men samtidig fått en økt forståelse for mange nye sider ved livet. Det har vært temmelig tøft både psykisk og fysisk, men på en måte ser jeg på den perioden jeg har vært gjennom som givende så lenge jeg klarer å holde den kursen jeg har nå. Med et godt grep om min egen nakke ser jeg nå hvor jeg vil befinne meg i fremtiden. Alle erfaringer jeg har fått ta del av her i livet kan vendes om til visdom, så lenge jeg har riktig utgangspunkt i hverdagen.

Sommeren spesielt var vanskelig i år. Jeg dro meg selv skikkelig langt ned. Nå står jeg fremdeles med et kne i bakken, men er på vei opp til stående stilling. Menneskene jeg har rundt meg nå er gode med meg, familien min er støttende i prosessen og jeg fylles stadig med positive vibber. En periode i helvete er over, og jeg vil ikke tilbake til der jeg var. Ikke igjen, for hvem vet om jeg kommer meg opp på beina igjen. Jeg står sterkt nå, fyllt med livsglede i årets mørkeste periode. Høyst uvanlig for en kvinne med igjengående vinterdepresjoner.

Min far skal bygge garasje til våren, og jeg har takket ja til forslaget om å bygge leilighet til meg over. Om resultatet blir i nærheten av skissen er det ingen grunn til å klage. Jeg overtar min fars Nissan Almera rundt jul og er på jobbjakt. Jeg har gode stabile mennesker rundt meg som jeg liker å være med. Jeg får den hjelpen jeg trenger, og føler jeg har det utrolig bra.

Faktisk kan jeg tørre å påstå jeg er lykkelig. Tusen takk.

Valg 1:
Familien fra Florida. Tre jenter og 1 gutt, fra 8 – 1 år gamle. Relativt lange arbeidsdager, og ganske mye ansvar. Mye kjøring til og fra aktiviteter hver ettermiddag. Kvelder og helgene fri. Veldig aktiv familie, og jeg har klaffa kjempegodt med mor på telefonen og mail. Jeg fikk bare høre skryt om dem når jeg sendte mail med den forrige au pairen deres. Ungene virker veldig smarte og flinke, og var kjempesøte på når de hilste på tlf.

Familien høres egentlig herlig ut, og jeg hadde egentlig bestemt meg for å takke ja (hvis de vil ha meg), helt til jeg tidligere i kveld fikk mail fra familien fra Colorado.

Valg 2:

Familien fra Colorado. 2 gutter. Kortere arbeidsdager pga skole og barnehage. Kvelder og helgene fri. Aktiv familie, med samme interesser som meg selv. Norsk mor, altså litt ekstra trygt, og hun virka utrolig hyggelig på tlf. Flere andre au pairer i samme område. De var den første familien som kontaktet meg, og den eneste grunnen til at jeg takket nei, var at de bruker et annet byrå enn meg. Nå fikk jeg nettopp en ny epost fra dem, om at de fortsatt er interesserte, og vil ordne det med byrået.

Begge familiene virker herlige, og jeg er sikker på at jeg ville fått et kjempefint år sammen med begge. De er bare så utrolig forskjellige at det er vanskelig for meg å velge. Colorado virker som et veldig trivelig sted, nydelig natur, trygt og fint, veldig “hjemme”. Florida er selvfølgelig varmt og godt, men ellers virker byen familien bor i ganske liten og kjedelig, med et godt stykke å kjøre for å være med på det meste av aktiviteter.

Egentlig merker jeg at jeg heller mer og mer mot Colorado etter hvert som jeg skriver dette, men jeg vil gjerne høre deres mening allikevel.

What to do?

Denne fikk jeg på en mail i dag, fra ei god venninde Og jeg ble så grepet av den at jeg bare måtte legge den ut på bloggen ….

-Michael er den typen du elsker å hate.
Han er alltid i godt humør og har alltid noe positivt å si.
Når noen spurte ham hvordan han hadde det, svarte han:
“Hvis jeg hadde det bedre ville jeg vært tvillinger”.
Han var en naturlig inspirator. Hvis en av de ansatte hadde en dårlig dag, var Michael der og fortalte den
ansatte hvordan man kunne se det positive i situasjonen.
Jeg ble nysgjerrig av å se dette, så en dag gikk jeg bort til Michael og spurte ham: “Hvordan gjør du det?”
Michael svarte:
“Hver morgen våkner jeg og sier til meg selv, du har to valg i dag.
Du kan velge å være i godt humør eller du kan velge å være i dårlig humør.
Jeg velger å være i godt humør.
Hver gang det skjer noe ille, kan jeg velge å være et offer eller ta lærdom fra det.
Jeg velger å ta lærdom fra det.
Hver gang noen kommer og klager til meg, kan jeg velge å akseptere klagene
deres eller jeg kan velge å peke på de positive sidene i livet.
Jeg velger de positive sidene i livet.
“Sikkert, men det er ikke fullt så enkelt,” protesterte jeg.
“Det er det,” sa Michael. “Livet handler om valg.
Når du kutter vekk all dritten så er enhver situasjon et valg.
Du velger hvordan du skal reagere på situasjonene.
Du velger hvordan folk skal påvirke ditt humør.
Det er du som velger om du vil være i godt eller dårlig humør.
Til syvende og sist så er det ditt valg hvordan du lever ditt liv.”
Jeg tenkte over hva Michael hadde sagt. Like etterpå forlot jeg firmaet for å begynne for meg selv.
Vi mistet kontakten, men jeg tenkte ofte på ham når jeg tok et valg i
forhold til livet istedenfor bare å reagere på det.
Mange år senere hørte jeg at Michael var innblandet i en alvorlig ulykke
med et fall på 20 meter fra en radiomast.
Etter 18 timers operasjon og uker på intensiven, ble Michael utskrevet
fra sykehuset med skinner langs ryggen.
Jeg traff Michael omtrent seks uker etter ulykken.
Da jeg spurte ham hvordan han hadde det, svarte han:
“Hvis jeg hadde det bedre, måtte jeg være tvillinger. Vil du se arrene?”
Jeg avslo tilbudet om å se sårene, men spurte ham om hva som foregikk i
hodet på ham under ulykken.
“Det første jeg tenkte på var velferden til min ennå ufødte datter,”
svarte Michael. “Så mens jeg lå på bakken husket jeg at jeg hadde to valg.
Jeg kunne velge å leve eller jeg kunne velge å dø. Jeg valgte å leve.”
“Var du ikke redd? Mistet du bevisstheten?” spurte jeg.
Michael fortsatte, “.ambulansepersonellet var fantastisk.
De sa hele tiden at alt kom til å gå bra.
Men da de rullet meg inn på akuttmottaket og jeg så uttrykkene til legene
og sykepleierne, ble jeg vettskremt.
I øynene deres sto det skrevet: “han er dødsens”.
Jeg visste at jeg måtte gjøre noe.”
“Hva gjorde du da?” spurte jeg.
“Vel, det var en stor brautende sykepleier der som skrek spørsmål til
meg”, sa Michael.
“Hun spurte om jeg var allergisk for noe. “Ja,” svarte jeg.
Legene og pleierne stanset opp mens de ventet på svaret mitt.
Jeg trakk pusten og ropte: “Tyngdekraften”.
Gjennom latteren deres sa jeg til dem: “Jeg velger å leve.
Operer meg som om jeg er levende, ikke død.”
Michael overlevde takket legenes dyktighet, men også på grunn av sin
fantastiske holdning.
Jeg lærte fra ham at hver dag kan vi velge å leve helt.
Holdning er, tross alt, alt.
“Bekymre deg derfor ikke for morgendagen, for morgendagen vil bekymre seg for seg selv.
Hver dag har nok med sin egen plage
Egentlig er dagen i dag den morgendagen du bekymret deg for i går

Kan man blive kendt for at være ukendt? Det skulle man næsten tro, når man prøver at gøre sig klog på EU’s nye præsident. I de danske medier står der stort set kun, at van Rompuy er ukendt, hvilket efterlader to muligheder: enten er EU et Mickey Mouse-demokrati, eller også er de danske journalister for dårlige til at vejre, hvilken vej vinden blæser

“Herman hvem?” spørger Informations redaktør Bent Winther i overskriften til en ledende artikel om valget af EU’s første præsident Herman Van Rompuy. Det vil jeg også gerne vide, tænker jeg, og læser derfor lederen grundigt for at konstatere, at jeg ikke bliver meget klogere. Winthers indledende spørgsmål er retorisk og en kommentar til den relativt ukendte kommende præsident.

Det er da også bekymrende, at Herman Van Rompuy er et ukendt navn på danske læber, når han fra januar bliver EU’s forhåbentlig kendte ansigt udadtil. Derfor indleder jeg en eftersøgning af informationer om manden.

En søgning på Informations hjemmeside afslører, at der ikke findes nogle artikler før  november 2009, som indeholder Van Rompuy’s navn. De øvrige danske aviser er heller ikke til megen hjælp: Weekend-Avisen betegner præsidenten og den nye udenrigschef som “Mr. Who og Ms Nobody”, “Haiku-Herman – den anonyme samler” hedder det i Berlingske Tidende, “Grå poet som præsident” lyder det i Kristeligt Dagblad, og i Politiken hedder det, at “Alle ville have en svag leder”. Okay, så ved jeg det: Hermann Van Rompuy er grå, svag og ukendt. Men hvem er han, hvorfor er han blevet valgt, og hvad betyder valget af ham for os som EU-borgere? Det bliver jeg ærlig talt ikke klogere på.

Forener

BBC kan hjælpe sine læsere med et portræt af økonomen, bloggeren, haiku-digteren og politikeren Herman, der fremstilles som en centrum-højre-politiker med et ry for at være en god forhandler med en selvironisk form for humor. I sit ene år som Belgiens premiereminister formåede manden at forene det flamske flertal med det franske mindretal ovenpå et 2008 med markant uro. Denne samlende evne vil Rompuy utvivlsomt nyde godt af som EU’s præsident. En anden nyttig evne, Rompuy har med sig, er hans økonomiske flair. Han er uddannet økonom, har arbejdet i Belgiens centralbank og været økonomiminister i Belgien i halvfemserne, hvor han var med til at få landets økonomi på ret køl, hvilket må siges at være en fordel i et EU præget af finanskrise. BBC kan oven i købet fortælle, at Rompuy er en erklæret føderalist, som ønsker, at EU får stærke symboler, der kan erstatte de nationale symboler, og at han har foreslået en EU-skat.

Ingen Blair

Nok er Rompuy ingen Tony Blair, som også har været i spil som kandidat til præsidentposten. Men der er altså noget at fortælle om Rompuy ud over, at han er ukendt i Danmark og de fleste andre EU-lande. Måske er det oven i købet en fordel ikke på forhånd at være sovset ind i diverse alliancer, som Blair ville være.

Når de danske medier således i stor enstemmighed erklærer Rompuy for ukendt og nærmest ude, kan det derfor virke som en selvretfærdiggørelse. I stedet for at erkende, at de ikke har fulgt med i hverken EU-politikken eller belgisk politik, og derpå komme stærkt igen, så skyder medierne efter Rompuy og erklærer ham for ukendt og valget for ‘et kompromis’, og det erklæres oven i købet, at EU er landet på ‘laveste fællesnævner’. De danske medier plejer dermed forestillingen om EU som et Mickey Mouse-demokrati, der ikke træffer ordentlige beslutninger.

Der er da heller ingen tvivl om, at valget er et kompromis, men er det laveste fællesnævner? Og i så fald hvorfor? Det får de danske avislæsere ikke noget at vide om bortset fra, at vi åbenbart skal ærgre os over, at det er en kompromisskabende slider og ikke en stor karismatisk leder, der skal stå i spidsen for EU. Umiddelbart har jeg svært ved at se, hvorfor det skulle være ærgerligt med en dygtig og engageret politiker. Det eneste, der ærgrer mig, er, at jeg som læser ikke tidligere har kunnet læse om Rompuy, og hvordan det lykkedes ham at skabe samling i det særdeles splittede Belgien.

Læs endvidere mit debatindlæg i Information

Her finner du et stort utvalg av halve ridebukser, i tillegg til fisker, fugler og den nye arten gnagre. Takk til Rune A. Karlsen for bidrag.

Valgkomiteen kommer på nyåret 2010 til sin første samling.

Kandidater kan si i fra slik at  komiteen blir kjenne med dere alle.
Vi vil komme til å ta kontakt med dere alle.

Mer info kommer.

Ja, nå har den nye regjeringen blitt lagt frem og jeg er svært godt fornøyd med sammensettingen og bredden til de nye statsrådene.

De består av en rekke forskjellige mennesker med forskjellig bakgrunn og yrkeserfaring noe jeg mener er positivt. Og for første gang i historien består en norsk regjering av 50% kvinner noe som er svært positivt for likestillingen. Sigbjørn Johnsen og Grete Faremo som begge er tidligere statsråder for Arbeiderpartiet har blitt hentet inn og skal være finansminister og forsvarsminister i den nye regjeringen.Det har også kommet nye uog mindre erfarne folk bla. Audun Lysbakken som blir barne og likestillingsminister noe som vil bringe friskt, ungt blod inn i regjeringen noe jeg ser på som positivt til tross for hans noe radikale tankegang.

I det fulle og det hele er jeg godt fornøyd med den nye regjeringen og trur vi kan se frem til 4 år med en solid og godt sammensatt regjering som blander fornying med erfaring.

For å lese mer om statsrådene og deres bakgrunn trykk her

Her er hele regjeringen:

Jens Stoltenberg (Ap) – Statsminister

Kristin Halvorsen (SV) – Statsråd og sjef for Kunnskapsdepartementet (kunnskapsminister)

Liv Signe Navarsete (Sp) – Statsråd og sjef for Kommunal- og regionaldepartementet (kommunal- og regionalminister)

Jonas Gahr Støre (Ap) – Utenriksminister

Grete Faremo (Ap) – Statsråd og sjef for Forsvarsdepartementet (forsvarsminister)

Sigbjørn Johnsen (Ap) – Statsråd og sjef for Finansdepartementet (finansminister)

Trond Giske (Ap) – Statsråd og sjef for Nærings- og handelsdepartementet (nærings- og handelsminister)

Magnhild Meltveit Kleppa (Sp) – Statsråd og sjef for Samferdselsdepartementet (samferdselsminister)

Anne-Grete Strøm-Erichsen (Ap) – Statsråd og sjef for Helse- og omsorgsdepartementet (helse- og omsorgsminister)

Erik Solheim (SV) – Statsråd og sjef for Miljøverndepartementet og for utviklingssaker i Utenriksdepartementet (miljø- og utviklingsminister)

Knut Storberget (Ap) – Statsråd og sjef for Justis- og politidepartementet og for innvandringsavdelingen i Arbeids- og inkluderingsdepartementet (justisminister)

Terje Riis-Johansen (Sp) – Statsråd og sjef for Olje- og energidepartementet (olje- og energiminister)

Karl Eirik Schjøtt-Pedersen (Ap) – Statsråd ved Statsministerens kontor

Tora Aasland (SV) – Statsråd og sjef for forsknings- og høyere utdanningssaker i Kunnskapsdepartementet (forsknings- og høyere utdanningsminister)

Anniken Huitfeldt (Ap) – Statsråd og sjef for Kultur- og kirkedepartementet med unntak av kirkeavdelingen (kulturminister)

Lars Peder Brekk (Sp) – Statsråd og sjef for Landbruks- og matdepartementet (landbruks- og matminister)

Rigmor Aasrud (Ap) – Statsråd og sjef for Fornyings- og adminstrasjonsdepartementet og for kirkeavdelingen i Kultur- og kirkedepartementet (fornyings- og kirkeminister) – også nordisk samarbeidsminister

Hanne Bjurstrøm (Ap) – Statsråd- fra 21. desember 2009 arbeidsminister

Lisbeth Berg-Hansen (Ap) – Statsråd og sjef for Fiskeri- og kystdepartementet (fiskeri- og kystminister)

Audun Lysbakken (SV) – Statsråd og sjef for Barne- og likestillingsdepartementet og for inkluderings- og mangfoldsavdelingen i Arbeids- og inkluderingsdepartementet (barne-, likestillings- og inkluderingsminister)

Nei,tenkte ikke sangstemmen i dette tilfellet. Tenker på den stemmen/muligheten du har til å få være med å bestemme når noe skal bestemmes. “Å stemme? Nei, det tar så lang tid…” tenker du kanskje, som en uengasjert(?) person du er. Men jeg mener nå det er velbrukte tid og krefter! For å gi din stemme kan faktisk gi betydning noe for deg, om ikke annet for noen andre. Din stemme er avgjørende! Om avgjørelsen ikke blir riktig slik du hadde håpet selv om du har stemt, slipper du i hvertfall å tenke på at du kunne faktisk ha stemt. Stem blankt om ikke annet(I)! Da har du i alle fall vist at du bryr deg! (Bildet er hentet fra: http://nhnowpac.org/images/voteforchange.gif )

Og…om ikke annet(II) stem for å få en stundentpose, slik du fikk/tok/lurte til deg her på Høgskolen i Østfold disse dager (Bildet er hentet fra: http://www.studentpakken.no/bilder/bilder/struktur_element/slide4.jpg )

Les mer her om studentvalget ved Høgskolen i Østfold. (Som ved en nærmere kikk gir meg informasjonen om at valget stengte onsdag kl12, altså i dag… Jaja, surt for dere som ikke har stemt og ikke får studentpose!!!)

Ja, overskriften henviser ikke så meget til at det netop overståede valg, tilhørte Bondam, men mere hans valg af hvordan han ville håndtere resultatet af det..

Lad os sige det som det er.. Bondams mål var at beholde borgmesterposten og det gjorde han.. Men det valg han tog, for at beholde den? Ja, man kan jo let tørre det af med at det var taktisk tænkning:o)

Sagen kort: Bondam havde ikke mulighed for at beholde borgmesterpladsen, via forhandlingerne med S og SF, den snuppede SF fra ham, med deres fremgang og de Radikales tilbagegang.. Der var dog forhandlet en anden løsning på plads, men det var ikke godt nok for Bondam, der ved seks-tiden i morges, listede ud fra forhandlingerne og mødtes med, ja, ingen anden end de forhadte DF’ere og Venstre.. Via forhandlinger med dem, kunne Bondam få lov til at beholde borgmesterpladsen, mod at DF fik en lang række pladser i diverse udvalg.. Lønborg, fra de Konservative, var ikke med på den, så han smuttede med sine fire mandater, hvilket fik Allerslev til at ryge ind på en tredjeplads, når det kommer til at vælge borgmesterpladser.. Hun havde ellers andetvalget i sigte, men siden hun ikke havde gidet besvære sig med at tale med Lønborg om forhandlingerne med Bondam, måtte hun altså stille sig tilfreds med tredjevalget..

Skidt.. Bondam fik sin borgmesterplads, så det er vel som det skal være? Mja, personligt er jeg kun ked af at skulle se ham fire år mere.. At han vælger at samarbejde med de folk, der nu skal samarbejdes med, for at beholde pladsen, er jo hans eget, ja, valg.. Men set i bakspejlet, så kan jeg godt forstå, at hans støtter ikke er helt tilfredse med hans valg.. Bondam har jo, mere eller mindre, gjort det til sin mærkesag, at få fjernet DF fra så meget indflydelse som muligt, så netop derfor kan man undre sig over, at han alligevel er med til at sikre DF indflydelse.. Nåja, borgmesterpladsen..

Personligt sidder jeg tilbage med et smil på læben.. Jeg må give DF kredit for at udstille Bondams hykleri, men samtidigt være lidt ærgelig over, at de hjalp ham til at sidde fire år mere.. Men det kan vel ikke fortænkes, de har søgt indflydelse og det har det fået.. Uden at sælge ud af deres integritet og troværdighed.. I modsætning til Bondam..

Tillykke til sejrherrerne ved valget.. Og tillykke til Bondam til at fastholde min overbevisning om, at han aldrig skulle have bevæget sig ind i dansk politik..

Mvh

Ps. Lige et par links til nogle artikler om emnet:

“Bondam Snød Alle”

“Man Har Et Standpunkt..”

“Borgmesterposten Er Vigtigere End Alt”

“Bondam Snød Også Sig Selv”

“Vestager Roser Radikale I København”

Det danska kommun- och regionvalet är i det närmaste färdigräknat. Dansk Folkeparti nådde sammantaget sett 8,1% på kommunnivån, vilket var en ökning från 5,9% i förra valet 2005. DF nådde lite högre på regionnivån, där följande resultat kan presenteras för de 5 regionerna:

Huvudstadsområdet: 9,2% (+1,6)
Övriga Själland: 12,4% (+2,7)
Sydjylland och Fyn: 9,0% (+1,4)
Mittjylland: 7,4% (+1,1)
Nordjylland: 8,1% (+2,2)

DF’s toppresultat på regionnivå nåddes alltså i området som motsvarar Själland utom Köpenhamn. En av de kommuner där DF nådde högt var Slagelse med 15,6%, men jag vet inte om det var högst i Danmark.

Dansk Folkeparti ligger traditionellt lägre i de kommunala resultaten än på riksnivå. På riksnivån ligger partiet i de flesta opinionsmätningar nu kring 14-15%.

Om vi sneglar på svenska förhållanden, så kan man spekulera i om det är en trend som även kan inträffa för Sverigedemokraterna, eftersom vårt partis utveckling inte är helt olik Dansk Folkepartis. I valet 2006 var det dock tvärtom så att Sverigedemokraterna fick högre resultat i kommunvalet än i riksdagsvalet.

Några länkar:
Valresultat
Samarbete DF/Radikale i Köpenhamn
Pia Kjärsgaard tror på fortsatta framgångar och borgmästarpost i Köpenhamn 2013
Helsingborgs Dagblad (ledare)
Svenska Dagbladet
Dagens Nyheter

Syntes jeg laver mange part 2 for tiden^^

Men anyway, jeg nået at stemme men havde helt glemt regionsvalget så stod lidt og ikke anet hvem jeg skulle stemme på der. Men valgte bare et parti men til kommune valgte jeg personligt fordi jeg er rigtig glad for min borgmester og vil gerne have ham igen. Så håber han vinder^^

… til alle. Valget nærmer sig hastigt – vi er faktisk midt i det – og jeg er ikke meget mindre på herrens mark end i går aftes mht., hvem jeg skal stemme på. I morges panikkede jeg og så 4-5 valgvideoer i rap, hver af cirka 1½ minuts varighed. Med det resultat, at jeg nu ved, hvad kandidaternes ægtefæller hedder, og om de har hund. Jeg har siden klikket lidt rundt på netaviserne efter info; og jeg ved godt, at tendensen i politik går i retning af nedkogning til slogans – men helt ærligt, dette her…

… er måske lige at stramme den. Og ”det hjemløse” lyder som noget fra det ydre rum.

Men kan man ikke få overblik, kan man jo altid støtte sig til enkeltsager. Så jeg har besluttet, – i al fald indtil jeg befinder en gennemgang af kandidaternes politik, som ikke er helt grinagtig – at kommunalvalget for mig handler om de uhyrlige billetpriser, som fx i Århus er blevet banket op på samfulde 18 kroner for en enkeltbillet. På et tidspunkt, hvor alle politikere er enige om, at den kollektive trafik er ekstremt vigtig.

Dagens heavy: Isis med ”Hall of the Dead”. Som, kan jeg forstå, tilhører genren post-metal. Det er ikke for meget sagt, at jeg har det forholdsvis svært med folk, der growler – men man kommer jo på den anden side ingen vegne ved kun at fedte rundt med sine egne små præferencer. Og det her nummer har, synes jeg, en feelgood-kvalitet over sig.

Idag 17 nov 2009 håller Danmark val till kommuner och landsting.

Jag vill med denna korta postning önska våra vänner i Dansk Folkeparti lycka till. Det ser bra ut i opinionsmätningarna och vi hoppas på ett starkt valresultat för partiet. Kan de kanske rentav knipa ett par borgmästarposter?

Några länkar:
Politikken
Jyllandsposten
Fokus på valet i vår närmaste danska kommun, i
Helsingör Dagblad, och
Helsingborgs Dagblad
Annars rätt dålig bevakning av det danska valet i svenska media.

Så er det i dag vi skal til stemmeurnerne. Husk ikke at lade dig forlede af valgflæsk. Det er ikke sundt og desuden heller ikke godt for miljøet. Det kan du læse om i fødevareministreriets nye klimakogebog, der kan downloades direkte på nettet. Her er masser af dejlige, sunde og miljørigtige opskrifter. Også her kan det være svært at vælge, hvilken der er bedst. Under alle omstændigheder, så er det godt at holde sig til naboens valnødder. De er super sunde, lokalt produceret og fri for sprøjtegifte.

I radioen i sidste uge, snakkede de om influenza. Og en mand ringede ind og spurte om hvad man gjorde når man nu skulle stemme i dag og alle andre også havde rørt ved sammen blyant……. Man måtte jo ikke tage sin egen med og han ville gerne have nogle gode råd.

Ja tænkte jeg, det er også fint med sprit og  engangshandsker, men hvordan  mon han kom ind til valglokalet, uden at røre ved dørhåndtaget ?? Uha så er der godt nok mange problemer i vores lille samfund.

Ja selvfølgelig er det da synd for dem som influenzaen rammer, men jeg troede ikke at blyanten er det værste

Ha en god dag, med eller uden sprit og engangshandsker.

Det jeg sagde før filmstoppet, det gælder også efter filmstoppet. Indtil videre i al fald. Det gav måske et lille gip i nogen, som troede, at jeg var faldet igennem, da jeg i går undlod at blogge om filmstoppet. Men det var – i så fald – et grundløst gip. Fik desværre ikke set meget film i løbet af søndagen – et indhug i ”Funny Boys at Sea”, en lam italiensk marinekomedie, var, hvad det blev til – men til gengæld præsterede jeg at cykle durk forbi Blockbuster om aftenen uden at falde for fristelsen til at tjekke tilbudskurvene med DVD’er. Fik i weekenden også set hele sæson 2 af ”That Mitchell & Webb Look”, men komedieserier tæller ligesom ikke rigtigt i regnskabet. De er jo som en slags slik.

I morgen er der så kommunalvalg, og jeg har – nu mindre end nogensinde før – i den forbindelse ikke fået sat mig ind i noget som helst. Så det bliver noget med at lukke øjnene og se, hvor blyanten rammer. Medmindre nogen har et link til en quick-test.

Familie – vil I ikke være søde og sende mig nogle julegaveønsker?