Det sidste døgn har kritikken haglet ned over Radikale Venstres Klaus Bondam, som efter sidste nats forhandlinger sikrede sig endnu en omgang i borgmesterstolen.

Klaus Bondam havde offentligt sagt, at Dansk Folkeparti ingen indflydelse ville få, hvis det stod til ham. Klaus Bondam lagde under valgkampen bestemt ikke skjul på, at han var stor modstander af Dansk Folkeparti, men alligevel var han i kampens hede villig til at konstituere sig med partiet for at beholde sin borgmesterpost.

Bondam i skudlinjen
Ikke blot vælgere men også egne partifæller stod i går frem som uforstående overfor Klaus Bondams stunt, og grimme gloser fra vælgerne har det sidste døgn haglet ned over politikeren. Den radikale stuntmand er på egen hjemmeside under debatten blevet kaldt både:

- Selvhøjtidelig
- Egocentrisk
- Magtbegærlig
- Hyklerisk
- Dobbeltmoralsk
- Prostitueret
- Kynisk
- Beregnende
- Klam

Flere vælgere føler sig snydt, og mener derfor også, at Bondam skulle trække sig fra posten. Fordi hvis man ikke kan tro på det han siger offentligt, hvad skal man så tro på?

Stormvejrets efterdønninger – Bondam til eksamen
I nat overlevede Bondam så endnu et stormvejr – denne gang fra sine egne partifæller i Radikale Venstre under et afholdt krisemøde. Efter mødet er Bondam stadigvæk partiets borgmesterkandidat. Her kunne jeg godt tænke mig at have været en flue på væggen. Klaus Bondam er jo også kendt som tidligere skuespiller og teaterdirektør og er dermed formegentlig eminent til at bevare roen i pressede situationer og er vant til at befinde sig i rampelyset.

Ord udtrykker kun en lille del af det, man siger. Måden at fremføre budskabet, og kropssproget især, siger meget mere – det ved enhver, der har arbejdet med personlig kommunikation. Din hjerne fortæller kroppen at vise en bestemt adfærd. Dine omgivelser bedømmer en ud fra denne adfærd. Derfor er det vigtigt, at man bestemmer sig for en adfærd, som er overbevisende, positiv og kraftfuld.

Her til morgen var Klaus Bondam så i Go’ morgen Danmark, hvor man kan sige, at hans personlige kommunikationsevner skulle til eksamen. Jeg vil ikke sige han klarede det til ug, men han fremstod overbevisende, rolig og afslappet, men på den anden side kunne hans mimik godt antyde en smule arroganthed.

Bodams image slår revner
Bondam har helt sikkert det sidste stykke tid haft brug for det, han har lært som skuespiller i forhold til at være i rampelyset. I sådan en situation som den radikale politiker befinder sig i nu, hvor modstand og forargelse over konstitueringen med Dansk Folkeparti har ramt vælgerne, er det vigtigt for både partiet og Klaus Bondam at tænke krisekommunikation.

Ingen tvivl om at Bondams image har lidt et knæk – et knæk som spreder sig som ringe i vandet og derfor også rammer det Radikale Venstre som parti. De fleste kriser går over igen, men ikke af sig selv, derfor er det vigtigt nu at føre en strategi med fokus på genopbygningen af tillid og image pleje. Image pleje handler om at forbedre, hvordan partiet og Klaus Bondam fremtræder og opfattes i en bredere offentlighed – for at opnå videre succes som borgmester er Bondam afhængig af et godt omdømme.

Dette bliver en svær kamp for partiet efter gårdagens stunt – ser frem til at følge kampen. Så må vi se om Bondam kan få skiftet nogle af de ovenstående skældsord ud med nogle mere tilforladelige gloser.

Hans Henrik Juhl (fra kopula.dk) og jeg selv besluttede her til aften at drage ned i den århusianske midtby, for at fejre valget i gode, borgerligt-liberale rammer. Ser De, jeg havde i går modtaget en e-mail hvori der stod, at liberalt-sindede mennesker, var inviteret ti l valgaften på bodegaen Søren Bruun – en bodega, hvor man vel og mærket må ryge. Det kunne vel ikke være bedre!

Ryget blev der også – jeg havde i dagens anledning rekvireret en pakke Caminande, som jeg ynder at ryge, når jeg ikke har Lille Aroma på hånden eller mener, at begivenheden trods alt er for højtidelig til at ryge normale cigaretter.

Rygningemulighederne – og de kolde Ceres Top! – til trods, må jeg alligevel indrømme, at jeg var fælt skuffet over hele arrangementet; allerede før jeg trådte ind af døren.

Historien er således: Hans havde hele dagen – også i går – talt om, at vi skulle ned til valgkampsarrangement hos Liberal Alliance. Jeg var som sådan med på idéen men skulle først med min kæreste til en såkaldt ”par-middag” hos nogle gode venner. Aftalen blev den, at Hans og jeg skulle finde en bus til Søren Bruun efter at par-middagen var vel overstået. Middagen var iøvrigt rigtigt god – den mandlige del af parret er kok! – og denne del af aftenen forløb helt som den skulle. Det var rigtigt hyggeligt. Da vi var færdige dér, mødtes vi med Hans og tog alle en bus fra Øgadekvarteret mod Frederiksbjerg. Efter at min kæreste var smuttet hjem til sig selv, begav Hans og jeg og til bodegaten.

Det var et trist syn der mødte os: Før vi kom trådte ind kunne vi se, at lokalerne – meget mod vores forventning – ikke bugnede af mennesker, som vi havde regnet med. Og indenfor så det heller ikke meget bedre ud.

I den fjerneste ende af lokalet sad der ganske vist nogle mennesker, som jeg enten kunne genkende fra plakater eller den gode, fornuftige, fortrinlige, kloge del af det liberale danske webmiljø. Der var måske også en eller to, som jeg ikke havde set før.

Da vi lidt havde forventet, at blive mødt af et vælg af mennesker, som gerne ville sige hej eller sådan noget, vidste vi ikke helt, hvad vi skulle gøre i situationen: Skulle vi gå ned og hilse og sige noget i retning af ”hej, vi havde hørt at det var her der var fest” eller skulle vi bare tage et bord for os selv – lige foran en gigantisk tv-skærm – og så drikke Århus-sæt (Ceres Top + Arnbitter) og så se, om den gode stemning bredte sig eller sådan noget.

Vi valgte det sidste. Måske var dét en fejl; jeg ved det ærlig talt ikke. Hvad gør man egentlig i en situation, hvor man møder mennesker som man godt ved hvem er, og de måske også godt ved hvem man er, men aldrig før har mødtes i virkeligheden?!?

Jeg oplevede noget lignende på en konference et sted i Nordsjælland for omtrent et års tid siden. Hvad pokker gør man i sådan nogle situationer?

Vi handlede som vi fandt bedst: Vi drak vores mange øl og blev til bodegaen lukkede! Hvilket den lille liberale gruppe ikke gjorde – de smuttede en halv time før end det blev annonceret, at Anders Samuelsen havde sikret sig selv en plads i Horsens Byråd.

I min verden var der hér tale om et arrangement, som havde et gevaldigt potentiale, men som alligevel døde. På vejen hjem talte vi meget om, hvordan man kunne forspilde en sådan chance for at møde andre ligesindede? Vi blev enige om – og fortæl os gerne, hvis vi tager fejl – at arrangementet var bygget op omkring et forkert præmis.

Vi havde forstået det således, at det var på Søren Bruun man skulle mødes, hvis man gerne ville følge kommunalvalget i Århus i selskab med andre såkaldt ”ultraliberale”. Istedet dukkede vi op til noget, der forekom som en en privat gravøl over en valgkamp, som man på forhånd mente var tabt.

Det må kunne gøres bedre. Det skal kunne gøre bedre!

Hermed et ganske mærkværdigt bidrag til kommunalvalgkampen fra Sciller Instituttets Venner, som, hvis jeg skal indrømme det, nok er den fedeste valgkampsvideo jeg længe har set:

Ja, den her skulle da også med; ikke så meget fordi den er sjov, men fordi den er sær:

Det her må nok være en af de underligste valgvideoer jeg har set i lang tid. Den er for en person, som hedder Anna Mee Allerskov fra Det Radikale Venstre, og hun stiller op til en eller anden kommunalbestyrelse et sted i Danmark.

En lang og hård valgkamp har nået sin ende. Venstre har kæmpet hårdt og som et hold. Terningerne er kastet, og nu er det bare at vente på resultatet i morgen aften. Jeg synes, Venstre har ført en god og konstruktiv valgkamp. Vi har fokuseret på de vigtige ting. som er en god økonomi, en god offentlig service og respekt for medarbejderne.

Jeg siger tak til alle vælgerne, der har hørt på os politikere i snart 4 uger. Husk at stemme i morgen til både kommunal og regionsrådsvalg.

Det er tid til forandring, det er tid til Venstre

Har du tænkt over, hvorfor du står med en blyant i hånden i morgen?

En blyant, hvis krydser kan viskes ud igen … og erstattes af nye krydser placeret andre steder end det oprindelige?

En kuglepens kryds kan smitte af og dermed gøre valgsedlen ulovlig … Nu findes der jo kuglepenne med blæk der er ganske hurtigtørrende og derfor ikke smitter af nogen steder, så hvorfor bruges de ikke? … Det er vel ikke sådan, at stemmesedlerne bliver udsat for risikoen for at blive våde og dermed udtvære blækket vel?

Og bliver de udsat for risikoen for at blive våde, så er blyantkrydser altså heller ikke de mest vandafvisende krydser jeg kender.

Hvordan kan det egentlig være, at der ikke findes et felt til at stemme blankt? Skal man tænke den tanke videre på konspirationistisk vis, så kan den lyde således – stemmeoptællerne har en blyant a la den i stemmeboksen og de kan dermed lege med dit usatte blanke kryds?

Har du tænkt mere over det med, at blyantstregen kan viskes ud igen?

Og har du undret dig over… hvorfor der er helt bestemte blyanter til at sætte krydset med?

Så har jeg haft min sidste paneldebat, alt valgmateriale er delt ud og tilbage er der faktisk bare at få pillet plakaterne ned og afvente resultatet.

Jeg synes det har været en rigtig god valgkamp og håber at jeg har kunnet medvirke til at vi bibeholder 2 mandater. Der har i hvert tilfælde været fuld knald på og det havde ikke kunnet lade sig gøre uden hjælp fra søde hjælpere og gode kommuneforeninger. Samtidig er jeg stolt over alle de fantastiske kandidater vi har til både kommunalvalg og regionsrådsvalg. Kampen har været super i hele landet og med det udbud burde alle stemme radikalt.

Har I nogle spørgsmål her på falderebet, så er I velkomne til at ringe til mig på 31 14 33 77.

Jeg håber, at I vil bruge de sidste par timer på at fortælle venner, kærester, kollegaer og familie om vigtigheden af at stemme personligt.

I ønskes en rigtig god valgdag og tusind tak for al opbakningen – det har været super motiverende.

Rigtig mange hilsner

Linda

Hvis du bor eller har din gang i København, så har du måske lagt mærke til Radikale Venstres valgplakater? Eller måske har du ikke?

I København er de Radikales valgplakater udformet som vist ovenfor, og jeg har, som billederne viser, kunne identificere to versioner. En version der er en illustration samt ordene: ”Bondam. Mere København.” Den anden version er mere i tråd med en typisk valgplakat med foto af kandidaten og kandidatens navn. Den grafiske stil er holdt ens med den kraftige ramme med runde hjørner og de to farver: hidsig neongrøn og blå.

Piktogrammer
Jeg vil først dvæle et øjeblik ved versionen med illustrationen. Det er ikke en hvilken som helst form for illustrationer, som der benyttes på plakaterne. Det er piktogrammer. Rammen med runde hjørner og illustrationens streg kender de fleste af os fra dagligdagen. Vi ser den oftest når vi skal finde toilettet.

Det betegnende ved piktogrammer er at de meget enkelt uden ord skal gøre en mening klar. Piktogrammer skal kunne forstås uden ord. Desværre har jeg ikke kunne gennemskue hvad de Radikale vil sige mig med de to piktogrammer jeg har set på deres valgplakater. Eksemplet på billedet er en mand, der smider noget i skraldespanden. Et andet eksempel er en dame, der går med en barnevogn.

Jeg er ikke blevet klogere ved at gå ind på hjemmesiden merekbh.dk. En hjemmeside jeg først finder ved en del søgen efter Radikale Venstre – København. I forbindelse med kommunalvalget, så har de Radikale i København oprettet siden merekbh.dk. Her kan jeg genkende trækkene fra valgplakaternes grafiske stil, men de to piktogrammer fra valgplakaterne er ikke at finde blandt de 11 piktogrammer som pryder forsiden. De skal illustrere de elleve områder Radikale Venstre har oplistet for at uddybe hvad de vil i København.

På trods af at jeg gør en ekstra indsats for at undersøge hvad pointen er, så bliver jeg ikke klogere.

Med min kommunikationsfaglige baggrund, så kan jeg ikke lade være med at overveje, hvad idéen med piktogrammerne er? Hvorfor er denne form for illustrationer valgt og hvilken signalværdi tillægger de Radikale i København dem?

Valget må have været vigtigt for det har været styrende for plakaternes udformning – også de plakater, der skal præsentere kandidaterne. Desværre hjælper den meget kraftige grønne ramme fra piktogrammerne ikke på billedernes fremtoning. Den kraftige ramme stjæler opmærksomhed og plads samt tvinger motivet til at være kvadratisk, hvilket portrætfotos sjældent er. Det tvinger igen til nogle ikke særlige heldige beskæringer af kandidaternes ansigter (og så vil jeg slet ikke begynde at forklare hvordan skriftvalget gør det meget svært at læse teksten i farten).

Idé med muligheder, men …
I sin sammenhæng på hjemmesiden kan idéen med piktogrammerne og farvevalget godt komme til at fungere, men når de flyttes til papirmediet, så begynder det at skride. Farverne fungerer ikke på samme måde og illustrationen står alene og får ikke det løft som hjemmesidens andre elementer kan bidrage med.

Noget andet meget kendetegnende ved piktogrammer er at de har de mest anonymiserede former for mennesketegninger. En standardiseret form for tændstikmænd. Intet ansigt. Det kan ikke blive mere anonymt.

Det anonyme udtryk kan være valgt for at den brede befolkningsskare i København kan identificere sig med illustrationen, men spørgsmålet er om konsekvensen af piktogrammerne er en anden. Nemlig at Radikale Venstre opfattes som anonyme?

“De er svære at gribe”
I onsdags (d. 11. november ’09) kunne TV2-Lorry refererer til en undersøgelse fra Gallup, der bl.a. viste tilbagegang for Radikale i København. Du kan se indslaget her.

I indslaget interviewes Robert Klemmesen, lektor på Institut for statskundskab, SDU. Han udtaler bl.a. at han tror at mange vælgere synes Radikale Venstre har været anonyme i deres politiske fremtoning.
TV2-Lorry havde også interviewet københavnere og udtalelserne lyder: ”De er ved at være rimelig anonyme” og ”De er svære at gribe. Jeg synes de har mistet noget af deres profil”.

Det har fået mig til at overveje om det er plakaternes anonymitetssignaler, der bidrager til denne opfattelse?

Bedre udnyttelse af plakaterne
Den måde som plakaterne er udformet på lægger op til at du skal se dem i sammenhæng med deres hjemmeside. Der er brug for en yderligere forklaring. Der er ikke taget højde for at plakaterne i udgangspunkt står alene og borgeren på gaden får ikke meget forståelse af hvad Radikale Venstre vil i København.

De Radikale kunne have udnyttet plakaten som det medie, der kunne henlede opmærksomheden på deres særlige hjemmeside i forbindelse med kommunalvalget. I stedet for at skrive ”Mere København”, så kunne de have skrevet merekbh.dk og have henledt folks opmærksomhed på at svarene kan findes på hjemmesiden. Denne kobling udnyttes slet ikke og det er op til folk selv at tænke videre. En kobling der iøvrigt heller ikke udnyttes af andre partier.

Valgplakaters virkning
Hver gang der er valg, så sættes der spørgsmålstegn ved om valgplakaters virkning.
Hovedvægten af de udtalelser fra eksperter, som kan findes på internettet må være nedslående læsning for dem der sætter plakaterne op.

– Lars Pynt Andersen, lektor i strategisk kommunikation, citeres hos DR Fyn for at sige at de generelt virker meget lidt, men de har stor betydning i forhold til mobiliseringen og holdånden i de politiske partier.

– Henrik Byager citeres for at sige at plakaterne ikke flytter stemmer og skal man tro gentofte.lokalavisen.dk, så mener han at det er spild af tid og penge.

– Orla Vigsø, lektor på Örebro universitet, har begået et studie i valgplakater i 2002 blandt svenske valgplakater. Hans konklusion er bl.a. at valgplakater ikke flytter stemmer. De er stemmesamlende. Læs evt. hans artikel om valgplakater på Kommunikationsforum.

Der findes ingen videnskabelige undersøgelser, der kan give os et klart svar på hvad effekten af valgplakaterne er. Det vil efter min mening også være næsten umuligt at måle på valgplakaternes effekt, da det er svært at isolere valgplakaternes virkning. Når krydset sættes på stemmesedlen bag det blå forhæng, så er det summen af indtryk, standpunkter og overvejelser, der i sidste ende styrer hvor blyanten sætter det grå kryds.

Men jeg synes det er interessant at se sammenfaldet mellem folks udtalelser om Radikale Venstre i København og det grafiske udtryk på deres valgplakater.
Er valgplakaternes betydning så lille som der lægges op til eller er det fordi vi ikke kan påvise effekten at vi ikke tror den er der?

Vi er, et flok dyr..det kan man jo se helt der tilbage til hvor vi TROR at vi kom frem af et ribben og en skaber.. nåh.. jah.. måske var det helt tilbage fra aberne og de flokkes endnu..

Vi klammere os til grubber som tror de ved at det er det bedste der er hændt og jah… glemmer at komme videre.. her i dette land eller var det hele bygget op på diverse blogge og medier… seee.. nu skal vi gå rundt og ligne kongen på den hvide hest eller være så tynde at vi kan klukke os igennem et nøglehul.. Jov.. Jov.. vi skal ligne de andre og kan slet ikke finde på noget selv..

Må jeg ligne en klovn i flyverdragt og endda selv være med til at overbegrine dette billede.. Nøh..så høre man da vist med på tosse holdet.. OG det er sikkert og vist.. Du MÅ ikke gå udenfor normen og helst ikke se det mindste anderledes ud end gruppen har bestemt.. Båsen er strøet med halm og spåner og hvis du så meget som prøver, at nærme dig grænsen til vanvid..så bliver du smidt ud af det SKØNNE fællesskab … AF.. en flok mobbere, der tror de ved bedst … Der skal være orden i sagerne og husk der må kun komme en skefuld bønner til hver kop.. Kunne man duften kaffen fra Madam Blå.. Husk sukker og fløde..det er det rette fyldstof.. og helst kun til kanten..

Gud hvor livet er blevet en lige vej uden højre og venstre sving.. de andre skal bestemme hvad du.. skal, tro og se.. Jah.. endda hvem du drikker den lille tår kop glohed kaffe SAMMEN med.. Der er talt og så har du bare at følge med… Men der er bare det, at der MÅSKE sidder en lille mand og hvisker BLIDT i dit højre eller venstre øret.. DET HAR DU SLET IKKE LYST TIL.. For du kender den skønne humor og kan godt se og høre, at det er der, det giver mest i lytteformat.. Hurra… for fællesskabet på de andres præmisser … du våger på, at skille dig ud, for så falder der brænde og du bliver hældt ud i kulden… Godt.. at der stadig findes mange grønne græsgange rundt omkring og at der stadig er naboer der skal, have slået sit græs.. Husk, at en ØL over hække kan få meget sat på plads.. Når en historie fortælles fra mindst to hele sider.. måske endda i spalte format..

Sådan er det i grunden også i politik.. Der viskes i hjørnerne og der bliver lovet på.. tro og love, at de skal holde løfter som de lige kom til at smide ud i æteren, da de gerne ville være på valglisten, med de kandidater som nu engang er stillet op eller hedder det opstillet.. Men hvad Fanden… gør man ikke for, at få vælgere i en valgkamp… Vi ALMINDELIGE… har det jo som sagt, også sådan.. Vi… bag, på og tiltaler for, at få forbindelsen i orden.. om det så er på randen til, et eventyr opdigtet i historie form jah..det tar vi ikke så højtideligt tungt.. Næh.. Vi skal være i blandt fællesskabet og tør ikke og skille os ud fra flokken.. Eller.. Der er faktisk nogle der tør.. men så skal der også, findes hakke og spade frem.. Du skal ikke tro.. at du er noget … bare ind ordne dig og følg med.. Tør hvor andre tier..hvor har man hørt den før.. ?

Er ensheden ved, at blive et hint, for overhovedet at være til.. ? Vi kloner som det passer os.. vaccinere for, at overvinde skrækken for noget nyt … Og jah… derved kommer der bare nye overvindelser til.. Som endda er menneskeskabt.. DER PILLES FOR MEGET I OG FOR DET NATURSKABTE med den skabende menneskehjerne og hånd..

Tænk før du taler… jah det har man hørt før… det var måske en go’ ting og alle kan da for pokker tælle til TI.. inden de sætter tungen på gled og holde bare lidt styr på de.. dertil indrettede lytte lapper inden de store gloser findes frem.. Og mon ikke man skal have en tanke bag, inden man sætter det lille kryds, ved den lille flok.. som kommer til, at SMÅ’ bestemme hvordan, den byggesten skal vende her ved kommunevalget i morgen.. d. 17. 11.09.. Tænk dig nu.. om, inden du sætter det lille kryds..det er dine børns fremtid..jah..også din egen.. din nabo og sidemand.. Og husk at flok dyret har den største magt hvis man da giver den lov og tør at skille sig ud fra fællesskabet.. Danner sit eget parti eller vender det døve øre til for, at ta’ sin helt egen beslutning selv når man har valget om det skal være rødbede eller agurk.. Uhmmm.. Leverpostej skulle være godt i en valgkamp… det behøver ikke altid at være det kendte valgflæsk og guleærter..

Let nu den der og kom op at stolen … når vi skal stemme på den kandidat som i morgen skal findes imellem alle de opstillede … Det gælder altså din fremtid selvom at det kun for nogle er et lille valg.. Men der står altså meget på spil.. Bla. for, imod.. eller om, de små skole skal lukke..eller om, der skal laves en omfartsvej i en krise tid.. osv.… osv.…

I onsdags besøgte socialdemokraternes formand Helle Thorning Schmidt Hobro i forbindelse med den lokale valgkamp. Vi fik en inspirerende snak om fremtiden for Region Nordjylland – både i forhold til opgavefordeling mellem stat, kommuner og regioner og den aktuelle sygehusdebat.

Rockheim, det spennende nye pop- og rockemuseet som bygges i Trondheim, skulle åpnes den i august 2009. Godt timet til å passe inn i Trond Giskes og Arbeiderpartiets valgkamp. Tidspunktet var planlagt allerede året før. Men så viser det seg at det blir forsinkelser. Men Arbeiderpartiets valgkamp må gå sin gang, så torsdag den 20. august overleverer kulturminister Trond Giske nøklene til Rockheim til direktør Suzette Paasche i Museene i Sør-Trøndelag samtig som et kobbel av artister er engasjert for å markere åpningen. Dagen etter er det ny åpning: Da er det statsminister Jens Stoltenberg som skal åpne den virtuelle delen av Rockheim.

Men så viser det seg at hastverk ofte er lastverk. Den 25. september har Dagbladets anmelder Martin Bergesen prøvd det virtuelle Rockheim, og : – Føles som en dårlig coverversjon av «Second Life». Virtuelle Rockheim er utålelig.

Adresseavisen er mer lojal mot det som mange av oss håper skal bli Trondheims stolthet. De venter et par måneder med sin anmeldelse for å se an om Beta-versjonen av virtuelle Rockheim vil bli forbedret. De skal få en ekstra sjanse. Men anmelder Frode Singsaas er ikke mye mer positiv. Under overskriften “Virtuell Tåkeheim” skriver han at “Rockheims «virtuelle» museum er så elendig at en ikke vet om en skal le eller gråte.”

Jeg har ikke kompetanse til å vurdere kvaliteten på Virtuelle Rockheim, og jeg er heller ikke den rette til å vurdere hvorvidt andre, for eksempel fagfolg ved NTNU, kunne gjort dette bedre. Jeg har også stor tiltro til at Arvid Esperø, som er prosjektleder for Rockheim, er en dyktig mann som vil være i stand til å skape en museumsopplevelse av de sjeldne. Ideen om Rockheim er god, det var riktig å legge museet til Trondheim og Trond Giske har gjort en uvurdelig jobb for å få realisert prosjektet.

Men hastverk er lastverk. Ved å åpne den virtuelle delen av museet for tidlig, bare for å bidra i Arbeiderpartiets valgkamp, kan museets renomme ha fått en ubotelig skade. Flere kan tenke som Dagbladets anmelder: “Faktisk utsletter Virtuelle Rockheim all lyst til å besøke det ferdige museet.”

Det er flere trønderske statsråder som har hatt hastverk for å skaffe seg en god valgkampsak. Bjarne Håkon Hanssen har annet å tenke på nå, men på Stortingets siste dag før sommerferie og valg den 19.juni la helseministeren frem “samhandlingsreformen”. En gigantisk og viktig reform av et norsk helsevesen hvor utgiftene løp løpsk samtidig som køene økte. Etter at den siste borgerlige regjeringen ahdde gjort forarbeidet lå alt til rette for at Stoltenberg-regjeringen kunne videreføre arbeidet med en stor helsereform. Men det tok tre år før regjeringen tok tak i saken. Da fikk den hastverk og det avspeiles også i de mange kritiske synspunktene fra fagfolk etter at saken ble lagt frem.

Nå ligger saken til behandling i komiteen i Stortinget. Men kommunalminister og SP-leder Liv Signe Navarsete vil åpenbart ta omkamp i regjeringen. Hun er redd for at reformen forutsetter kommunesammenslåinger, større og mer kompetente kommuner. Riktignok var hun med på behandlingen av reformen i juni, men nå har hun fått kalde føtter. Og paradoksalt nok: Samtidig som regjeringen inviterer til et bredt forlik om helsereformen ønsker hun en ny behandling i regjeringen. Hva skal opposisjonspartiene forholde seg til?

Spørsmålet dukker også opp i denne saken: Burde regjeringen brukt mere tid på å legge frem en god og gjennomarbeidet sak fremfor å rushe saken slik at de kunne bruke den i valgkampen. Er valgkamp viktigere for Arbeiderpartiet enn et godt helsevesen for folk?

Konklusjonen synes å være at hastverk er lastverk – også i politikken.

I de sidste par weekender har den stået på valgkamp i Hobro. En rigtigt god lejlighed til at snakke med vælgerne og diskutere mine politiske synspunkter og visioner for næste valgperiode: Modernisering og udbygning af Hobro Sygehus samt øget regional vækst i Region Nordjylland . Håber vi ses næste lørdag…

Det her har jeg virkelig aldrig oplevet før: Jeg tog her til aften Jyllands-Postens webtest med det formål, at finde ud af, hvilken af de kommunalpolitiker in spe i Århus, jeg var mest enig i.

Svaret var meget overraskende: INGEN!

Rent faktisk, var samtlige kandidater listet under punktet: “Disse personer har du intet til fælles med”!

Ingen af dem der stiller op til valget i Århus vælger med andre ord, at stille op på et fornuftigt politisk grundlag. Det synes jeg er meget betænkeligt.

Dokumentation:

Lene Espersen skriver på sin blog om SF:

C'est ci ne pas un Villy Søvndal

… Det understreger vist tydeligt, at Robin Hood – denne ædle bekæmper af de onde skatteopkrævere – bestemt ikke ville føle sig hjemme i SF. Men det ville en anden karakter fra den klassiske fortælling. Nemlig sheriffen fra Nottingham. Det er ham, der uafladeligt udpiner befolkningen og hæver skatterne, indtil de sidste skillinger er rystet ud af støvlerne på de arme borgere. Det er ham, som Villy Søvndal og hans partifæller ønsker at kopiere med deres politik, der altid levner plads til endnu et vrid på skatteskruen.

Villy Søvndal er langt fra at være en nutidig Robin Hood. Men han er betænkeligt tæt på at ligne den onde sherif fra Nottingham.

Tag fra de rige, og giv til de fattige. Men så bliver de rige jo fattige? Villy’s parti går ind for, at man skal sætte næring efter næring, med en omskrivning af det gamle ordsprog. Man behøver ikke at være professor i statsfinanser for at se, at SF’s økonomiske politik mildest talt er uigennemtænkt.

I de næste 14 dage handler det om at sladre mest muligt – rygtet om valget skal spredes. Og husk at fortælle alle der  prøver at snyde sig uden om med dårlige undskyldninger om ferier til langbortistan, at de kan brevstemme helt frem til og med d. 14. november. Alle stemmer er vigtige!

Allerbedst vil det selvfølgelig være, hvis du sladrer lidt om at det kunne være smart at sætte krydset ud for mit navn Og det er tilladt at sladre på facebook, via e-mail, nede i brugsen, i avisen – ja selv når du har taget veninden med på toilettet!  

Du kan også  sende en af mine videoer rundt til venner og bekendte. Du kan se dem alle på youtube – og den nyeste her:

Er du til mere luksus-sladder, så er det også muligt:-) Jeg tilbyder mulighed for at du kan donere en avisannonce (udkast 1 – udkast 2 – udkast 3) eller en webannonce.

Og skulle du blive mødt af det fantastiske spørgsmål “hvad står hun for?”, så er du velkommen til at give min e-mail (x@lindakristiansen.dk), mit telefonnummer (31 14 33 77) og/eller webadresse (www.lindakristiansen.dk) ud. Du kan også sige at jeg vil (klik og læs mere):

• Skabe attraktive arbejdspladser
• Nytænke uddannelserne 
• Afskaffe kontroltyraniet  

Det er ikke altid lige nemt at følge med i en valgkamp som handicappet – Hvis man er blind kan man ikke læse de mange pjecer der bliver delt ud, hvis man er døv er der ikke meget grund til at gå til paneldebatter og er man i kørestol er der desværre mange steder der er utilgængelige.

Derfor har jeg besluttet at arrangere to tilgængelige paneldebatter (se nærmere info nedenfor).

Debatterne indledes af den radikale MF’er Anne Marie Geisler Andersen og paneldeltagerne er kandidater til Regionsråd Sjælland.

Møderne er åbne for alle og emnet er regionalpolitik.

Jeg håber, at I vil være med til at sprede budskabet om de to debatter og I er selvfølgelig også meget velkommen til at deltage.

Ønsker I yderligere informationer eller andet er I meget velkomne til at kontakte mig

Mange hilsner

Linda Kristiansen
Radikal kandidat til Regionsråd Sjælland
31 14 33 77
x@lindakristiansen.dk
www.lindakristiansen.dk 

Et tilgængeligt regionsvalg

- Nu skal vi ikke kun snakke om, men med handicappede!

For kort tid siden blev FN’s handicapkonvention ratificeret her i Danmark. Det var et stort og betydningsfuldt skridt for handicappedes rettigheder. 

D. 17. november skal vi alle til stemmeurnerne – og her er det vigtigt, at alle har haft mulighed for at sætte sig ind i, hvad vi stemmer om. Også som handicappet.

Derfor vil vi gerne invitere til tilgængelig paneldebat d. 13. november:

Kl. 11.00
Kildegården, lokale 454
Helligkorsvej 5
4000 Roskilde

A: Kirsten Rask
B: Linda Kristiansen
C: Brigitte Klintskov Jerkel
F: Tina Boel
I: Torben Bækkel Kjær
V: Jens Stenbæk 

Og

Kl. 15.30
Medborgerhuset
Skovvej 2
4760 Vordingborg

A: Kirsten Rask
B: Linda Kristiansen
C: Ellen Manelius Knudsen
F: Gyda Calundann
I: Torben Bækkel Kjær
K: Jacob Thyssen
V: [navn mangler] 

Mødet vil blive indledt af Det Radikale Venstres medlem af Folketinget Anne Marie Geisler Andersen. Herefter vil der være almindelig paneldebat med kandidater fra de forskellige partier til Regionsråd Sjælland.

Mødet er åbent for alle interesserede – både med og uden handicap. Og emnet er ikke handicap-politik, men regionspolitik.

Af hensyn til tolkebestilling mm. vil det være nødvendigt at give besked senest fredag d. 6. november klokken 12.00, hvis der er særlige behov. Det gøres ved at sende en e-mail til x@lindakristiansen.dk, med hvilken type tolk eller hvilket hjælpemiddel man har behov for, samt hvilket et af møderne man deltager i.

Der vil på mødet være materiale fra de forskellige partier på punktskrift til blinde og stor skrift til svagsynede.

FN’s Handicapkonvention – Artikel 21

Ytrings- og meningsfrihed samt adgang til information

Deltagerstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap kan udøve deres ret til ytrings- og meningsfrihed, herunder frihed til at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker på lige fod med andre og ved alle former for kommunikation efter eget valg som defineret i konventionens artikel 2, herunder ved:

a)                      at information til den brede offentlighed gives til personer med handicap i tilgængelige formater og ved hjælp af teknologi, der er passende for forskellige typer af handicap, inden for en rimelig tid og uden yderligere omkostninger

b)                      at acceptere og gøre det lettere for personer med handicap at bruge tegnsprog, punktskrift, forstørrende og alternativ kommunikation og alle andre tilgængelige kommunikationsmidler, -måder og -formater efter eget valg i samspillet med det offentlige,

c)                      at opfordre private udbydere af tjenesteydelser til den brede offentlighed, herunder via internettet, til at levere information og ydelser i formater, der er tilgængelige og anvendelige for personer med handicap,

d)                      at tilskynde massemedierne, herunder udbydere af information via internettet, til at gøre deres ydelser tilgængelige for personer med handicap,

e)                      At anerkende og fremme anvendelsen af tegnsprog.

Bevarelse og udbygning af Hobro Sygehus ligger mange borgere i Mariagerfjord Kommune på sinde. Vi har fortjent et effektivt nærsygehus.  Men fakta er at i Regionsrådet stemte flertallet af Venstre, Konservative og DF faktisk imod sygehusplanen og derimod en 20 millioners udbygning af Hobro Sygehus. Kun socialdemokraterne, SF og De Radikale bakkede op om at 60 000 mennesker i Sydhimmerland skal have et sygehus.

I Regionsrådet vil jeg fortsat arbejde for at sikre, at sygehuset i Hobro består og løbende moderniseres. Hvis du mener, at et nærsygehus er lige så vigtig en prioritet som jeg, så stem på mig d. 15.november – Mariagerfjords eneste regionsrådsmedlem der genopstiller

I går aftes var jeg til stor paneldebat – og jeg mener stor – i Nakskov. Panelet bestod af både kommunale og regionale kandidater, så det var et laaangt panel. Oplægget var centralisering contra decentralisering, og hele mødet blev indledt ved et godt og relevant indlæg af Roger Buch, der bl.a. kom ind på nogle interessante konsekvenser af kommunalreformen.

I det forskellige indledende oplæg fra os paneldeltager valgte man ofte at være enten for eller imod centralisering. Jeg mener dog ikke at det kan gøres op så sort/hvidt. Den pegepind jeg vil bruge er kvalitet – og kvalitet er jo mange forskellige ting, bl.a. specialisering og nærhed.  

Her er tre eksempler på hvorfor jeg ikke mener man kan sige enten eller.

Specialisering

Min lillesøster har cystisk fibrose – og om vi så skal rejse til verdens ende, så skal hun havde den bedste behandling! Og her snakker vi specialiseret behandling. I Danmark har vi to steder, der har speciale inden for Cystisk fibrose. I øjeblikket flyver hun hver måned fra Jylland til Rigshospitalet – men havde vi skulle flyve til Singapore, så havde det været ok. Kun det bedste er godt nok når vi snakker specialbehandling.

Derfor synes jeg centralisering er den rigtige vej på nogle områder, for her er det specialiseringen der er kvalitet.

Nærhed

På andre områder, der er det nærhed der er en kvalitet. F.eks. hvis min bedstemor får væskemangel. Behandling af væskemangel er ikke et speciale, så her er specialisering ikke der hvor min kvalitetspegepind peger mod. Derimod har det en værdi, at min bedstefar kan komme og besøge hende. Kvaliteten her hedder nærhed. Og derfor foreslår jeg at Regionen i samarbejde med kommunerne arbejder på etablering af medicinske sengepladser lokalt. Det kan f.eks. være i tilknytning til et sundhedscenter eller et plejehjem.

Et andet og meget vigtigt område også at have nært er hospicepladser. Derfor er decentralisering den rigtige vej her.

Uddannelse

Altså ikke noget enten eller, men måske et både og!

Region Sjælland er den region i Danmark, der har det laveste antal af unge der gennemfører en uddannelse. Og det er der ret stor enighed om ikke er godt nok. Men hvordan skal man ændre det? Jeg mener at en af de vigtigste ting er at få uddannelserne ud i alle yderområderne. Det lyder flot og stort – og dyrt! Og nok også overambitiøst vil nogen mene ;-) Jeg mener det afhænger af hvordan vi gør.

Det siger sig selv at det ikke nytter at lægge et seminarium i Naksov, hvis der ikke er nok, der vil benytte det. Men det har så også den konsekvens at nogle opgiver at tage en uddannelse, fordi infrastruktur osv. gør det svært. I stedet bør vi nytænke vores uddanelser. Lad os i højere grad tænke fjernundervisning ind, så langt flere – også dem i yderområderne – kan tage en uddannelse. Tag udgangspunkt et eller flere centrale steder i regionen og etabler et velfungerende fjernundervisningsmiljø.

Centralisering udelukker ikke det decentrale – vi skal bare til at nytænke

Midt på Vejgaard Torv foran Rema står en glad mand foran en trailer, der er pyntet med plakater af de socialdemokratiske kandidater, og i store højtalere spilles arbejdersange for alle borgerne, som kommer forbi. Manden foran traileren er drivkraften i valgkampen for min partiforening. Vi kandidater står foran Rema og Brugsen, hvor vi deler foldere og personlige kort ud til de handlende. De fleste borgere tager pænt og høfligt imod vores materiale, og en del siger klart nej tak. Få har lyst til at gå i dialog, og de par stykker som ønsker at snakke, har meget på hjertet. Vi skal være hårdføre, når vi går ud på gaderne for at udbrede vores politiske budskaber, vi skal kunne tåle kritik og vi skal være gode til at lytte. De holdninger vi møder på gaden handler stort set om, at der bliver skåret for meget på de bløde områder. Et eksempel på dette er, en kvinde som var meget vred over, at kommunen lukker Juniorklubben Filstedvej (et være- og mødested for de 10-14 årige på Filstedvejens skole, også kaldt Dus-II) Jeg kan sagtens følge frustrationen, især når jeg tænker på, at den politiske dagsorden i øjeblikket handler om, at vi skal holde vores børn og unge væk fra bandekriminalitet. Derfor er det paradoksalt, at vi lukker tilbud, som giver indhold i hverdagen for vores børn og unge i Aalborgs østlige del.  Den politiske virkelighed handler om at prioritere, og det er meget svært at få budgettet til at hænge sammen, men vi er nødt til at tænke på forebyggelse i stedet for at slukke brande. Jeg vil derfor tage problemet op i mit bagland, så vi kan se på mulighederne for, at der fortsat er tilbud til de 10-14 årlige børn i nærmiljøet.