Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 29. november 1980 / 8. årgang

Vi skal producere os ud af krisen

Den katastrofesituation, landet befinder sig i med stigende gældsætning og høj arbejdsløshed, skyldes, at forbruget i mange år har været større end produktionen.

Derfor er løsningen på problemerne naturligvis at gøre produktionen så meget større end forbruget, at der også bliver råd til, at tilbagebetale gælden.

En produktionsforøgelse kræver arbejdskraft og produktionsanlæg at arbejde i. Arbejdskraften har vi. Der er 150.000 arbejdsløse og der står masser af tomme eller halvtomme produktionsanlæg både i industrien og landbruget, f.eks. de mange nye kostalde, hvor køerne er slagtet med EF-tilskud.

Når nu vi har det hele klart til stor produktionsforøgelse, hvorfor er denne simple løsning så ikke for længst gennemført? Er det, fordi danskerne er dovne, eller er det, fordi danskerne ikke kan finde ud af, hvad de skal gå i gang med at producere?

Nej, årsagen er et udueligt Folketing, der igennem mange års forkert lovgivning har fået samfundet indrettet således, at initiativ og virkelyst ikke belønnes men tværtimod straffes og det animerer naturligvis ikke til, hverken, at udnytte bestående eller oprette nye produktionsanlæg.

Konsekvenserne af denne forkerte lovgivning viser sig bl.a. ved det helt horrible forhold, at forretningen ved passiv investering i f.eks. statsobligationer er mere end dobbelt så høj som ved aktiv investering i erhvervsvirksomheder, hvor der både er besvær med at drive virksomheden og risiko for at miste hele den investerede kapital i tilfælde, hvor virksomheden ikke kan klare sig.

Udviklingen indenfor landbruget er også et godt eksempel på, at det ikke kan betale sig, at yde en indsats i dagens Danmark. De landmænd, der i lange arbejdsdage har knoklet løs med en stor animalsk produktion og dermed har skabt mange nye arbejdspladser i landbrugets følgeindustrier og forbedret valutaindtjeningen med mange milliarder kroner, har i dag meget store økonomiske vanskeligheder end de landmænd, der har holdt sig til den meget mindre arbejdskrævende planteproduktion.

Hele Fremskridtspartiets politiske program går ud på at ændre disse samfundsskadelige forhold og vi vil i den kommende folketingssamling med konkret udarbejdede lovforslag, vise, hvordan det er muligt at indrette lovgivningen på en sådan måde, at det igen kan betale sig at bestille noget og yde en ekstra indsats.

Ove Jensen, MF

Fremskridtspartiets Folketingsgruppe

www.frp.dk

Læs også: Erhvervszoner:

http://fremskridtdk.wordpress.com/category/erhvervszoner/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / marts 1990 / 8. årgang

Op med turismen – ned med tilskud 

Alle taler om betalingsbalancen og dens manglende balance. Skal vi for alvor have orden i landets økonomi, må vi spille på alle strenge for at få valutakassen fuld.

Turisme er en god indtægtskilde, eftersom erhvervene har et stort arbejdskraftindhold og ikke mange importerede råvarer.

Men hver gang talen kommer op, går Arne Melchior (CD) og hans ligesindede på barrikaderne og forlanger flere offentlige tilskud. Udsendelsen af farvestrålende kataloger gør imidlertid ikke det hele. Der skal også være nogle gode turisttilbud, når turisterne kommer frem.

Spild af skatteyderpenge

Overalt i landet findes dyrt betalte erhvervschefer og andre med snablen dybt nede i skatteyderlommerne, som forsøger at stjæle virksomheder fra nabokommunerne. Resultatet er et enormt spild af skatteyderpenge.

I stedet burde vi overalt i landet give erhvervslivet frihed til, på tværs af alle bureaukratiske grænser, at indgå kommercielle samarbejder for at få flere turister til landet. I stedet for at beskatte de eventuelle overskud i virksomhederne med verdens højeste skattetryk, skulle virksomhederne have mulighed til f.eks. at sætte penge i projekter, hvis formål er at udvikle nye projekter, der kan tillokke turister og ikke mindst deres penge.

Aktiviteter og attraktioner

Når man rejser ude i verden, må man til stadighed erkende, at vores hvide strande og bølgende kornmarker langt fra kan måle sig med Disney World og lignende. Vi har ikke nødvendigvis brug for et enormt behov for at kunne præsentere nutidens turister for aktiviteter og attraktioner, der får dem til at besøge landet mere end én gang – og endnu bedre – til at anbefale Danmark hjemme hos dem selv.

Turisme er også et spørgsmål om mentalitet. I stedet for at kikke surt efter tyske og hollandske turister skulle vi hellere opfatte dem som omvandrende profit-muligheder. Den danske mentalitet trænger til igen at få en saltvandsindsprøjtning af handelstalent og købmandskab. I stedet for at lægge hindringer i vejen for turisternes udfoldelser, så skal vi finde på nye måder at underholde dem, så de føler sig godt tilpas under opholdet.

Se Florida

Orlando i staten Florida i USA er verdens største turistområde. Byens 1 million indbyggere besøges hvert år af 11 millioner turister. Alle ved, at turisterne lægger gode penge og derfor bydes alle velkommen som var de de eneste besøgende.

Folketingets opgave er ikke uvæsentlig. Afbureaukratisering, reducerede skatter, erhvervsfrihed og andre turistfremmende tiltag bør være overskriften langt mere end det traditionelle tilskudsræs.

Kim Behnke

Finansordfører

Læs også: Enorm grænsehandel:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/25/enorm-gr%c3%a6nsehandel/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 22. maj 1987 / 15. årgang 

Bondeoprøret 

Siden det store landbomøde i Herning den 6.april 1987 har regeringspartierne (V, C, CD og KrF, red.) og Det radikale Venstre indgået et såkaldt miljøforlig. 

Under henvisning til de mange pæne ord partierne fremkom med under mødet i Herning og hvor det gang efter gang blev præciseret, hvor vigtigt det er for Danmark med et godt og konkurrencedygtigt landbrugserhverv, vil det sikkert overraske mange, at omtalte forlig koster 1,5 milliarder ekstra kroner, udover de mange omkostninger, der allerede er lagt på erhvervets skuldre.

Lidt større besætningsejere skal således inden 1993 bygge gylletanke, hvor gylle kan opbevares i mindst 9 måneder. Der skal etableres såkaldte grønne markeder med græs og vinterafgrøder på over halvdelen af arealerne, ligesom landmændene allerede fra næste år pålægges at udarbejde gødnings- og sædskifteplaner.

Folketingsmedlemmer og organisationsfolk fra regeringspartierne – først og fremmest Venstre og Det konservative Folkeparti – forsøger nu, at bilde landmændene ind, at de med miljøforliget har gjort noget godt for landbruget, bl.a. fordi den nok så omtalte kunstgødningsafgift skulle være fjernet.

Man må ikke håbe, ret mange hopper på den limpind. Afgiften på kunstgødning er aldrig blevet vedtaget i Folketinget og efter de udtalelser radikale medlemmer af Folketinget er fremkommet med, kan det absolut ikke udelukkes, at dette uberegnelige parti inden længe igen gør sig til talsmænd for en så erhvervsfjendtlig og konkurrenceforvridende afgift.

Det eneste regeringspartierne således kan føle sig helt sikre på er, at landbrugserhvervet bliver pålagt nogle større omkostninger og endnu flere bureaukratiske regler.

Man forstår udmærket, at mange landmænd, der indtil for nylig var optændt af optimisme og investeringslyst, nu sælger besætningerne og blæser det hele et langt stykke.

Samfundsmæssigt bliver resultatet naturligvis, at såvel valutaindtægterne som beskæftigelsen bliver kraftigt reduceret.

Er det virkelig, hvad man forventede af en såkaldt borgerlig regering?

Og var det, hvad landmændene blev stillet i udsigt ved mødet i Herning?

Helge Dohrmann, Gruppeformand for Fremskridtspartiet

www.frp.dk

Læs også: Hvornår siver det ind?

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/16/hvornar-siver-det-ind/

Læs også: Svageste minister sat til at lede det farligste ministerium:  http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/02/16/svageste-minister-sat-til-at-lede-det-farligste-ministerium/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 10. april 1981 / 9. årgang

Kom til Norge min far

1977 var valgår i Norge, og om det var af den grund, at reglerne for beskatning af bærplukning blev ændret, er ikke til at vide, men fakta er, at indtil dette år havde der været meget strikse regler for indtægten ved plukning af tyttebær, multebær og blåbær, som der findes mange af rundt omkring i Norge, og som nordmændene sætter stor pris på.

Men til trods herfor rådnede der millioner af kilo bær hvert år indtil 1977, idet ingen fandt anledning til at plukke med salg for øje, fordi når man gjorde det, kom man i skattevæsenets søgelys, og derved kom man ofte ud for, at det ikke kunne betale sig at plukke bærrene. Dette medførte, at tyttebær importeredes fra Rusland, og blåbær fra Polen, hvortil kommer, at multebær måtte hentes over grænsen fra Lapland.

Årsagen hertil var ganske givet – bærplukkerskatten – som den blev kaldt. Da modstanden og utilfredsheden med den efterhånden blev politisk besværlig, blev ”bærplukkerskatten” fjernet ved kongelig anordning i 1977, idet man da døbte fortjenesten om, så den kom til at hedde hobby. Og ifølge kongelige forskrifter er indtægt af hobbyvirksomhed ikke skattepligtig, fordi man ”pludselig” fandt ud af, at en sådan virksomhed objektivt set ikke er beregnet på at give fortjeneste.

Nu er skatteadministrationen i Norge jo ikke meget anderledes end i andre lande, og derfor bekendtgjorde myndighederne, at skattefritagelse for indtægtsgivende hobby kun omfattede ” fortjeneste af naturprodukter, som kan høstes frit”. Dog med den begrænsning, at salgssummen ikke overstiger 3.000 kr., er salgssummen større skal det overskydende beløb beskattes.

Det vil på godt dansk sige, at enhver frit kan plukke for 3.000 kr. samt, at myndighedernes kontrol med, hvor meget folk plukker, er på det nærmeste illusorisk.

Nordmændene forstod også lovens betydning, og gav sig derfor straks til at plukke bær af livets- og skattefrihedens lyst med det resultat, at Norge fra at være nettoimportør af bær med de dertil hørende valutaudgifter, blev nettoeksportør af bær med dertil hørende valutaindtægter! Altså en klar økonomisk fordel.

Ingen af de norske politikere, som havde været med til at ophæve ”bærplukkerskatten” af politiske eller taktiske grunde, havde vist forestillet sig en sådan udgang, til gavn for staten på valutaindtjeningsområdet, og om de drager lære heraf, er ikke til at vide, men bliver den fremtidige norske skattelovgivning præget heraf, vil danskerne endnu engang blive mindet om, hvorfor det hedder: ”Kom til Norge min far!”.

E. S.

www.frp.dk

Læs også: Lær af Delaware:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/07/l%c3%a6r-af-delaware/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 32 / 19. september 1981 / 9. årgang

Indenrigsministeren er imod private hospitaler

Statsmonopol på syge mennesker betyder lange ventetider.

Vor kære indenrigsminister cand. Polit. Henning Rasmussen (A) er, som bekendt den øverste ansvarlige for sundhedsvæsenet i Danmark, er nu parat til endnu et forbud. Denne gang skal oprettelsen af private hospitaler forbydes. Sidste gang var det reklamer.

Grunden til, at Henning Rasmussen vil forbyde private hospitaler er den smukke, at der ingen forskel skal være på rig og fattig. Men, men – så er den naturlige socialdemokratiske tankegang naturligvis at forbyde i stedet for at forbedre. Den bedste måde at forhindre private hospitaler er ved at forbedre de statsdrevne. Vi har altid brystet os af vores høje standard – hvordan kan et privat hospital da hævde sig – faktisk reelt kun ved at sløjfe den for patienter så belastende ventetid på forskellige operationer (herunder brok, grøn stær og diskosprolaps), som er på op til flere år. Økonomisk kan private hospitaler selv sagt aldrig konkurrere. Hvad er det Henning Rasmussen frygter? Frygter han, at private hospitaler vil afsløre, at vores statsejede hospitaler er ineffektive, bureaukratiske eller for dyre eller ønsker Henning Rasmussen blot at forhindre al selvstændig initiativ, al ikke socialdemokratisk styret initiativ.

Oprettelsen af private hospitaler vil set med Fremskridtspartiets øjne indeholde en lang række fordele for den enkelte borger, såfremt de statsejede hospitaler fortsætter med den høje standard, vi har i dag. Fordelene er helt klart:

1.     Mindre ventelister på amtshospitaler, eftersom dem, der har råd til at betale i stedet for at vente forsvinder fra ventelisterne.

2.     Besparelse, dette punkt er nok lidt mere tvivlsomt, eftersom ventelister må være udtryk for manglende kapacitet, dog vides det f.eks., at Århus har lange ventelister for stærpatienter, hvorimod Vejle har ledig kapacitet (amter vil ikke betale til andre amter for behandling med resultatet lange ventelister + ledig kapacitet = dårlig ineffektiv styring, grundet bureaukratiske regler).

3.     Valutaindtjening; det er ingen hemmelighed, at danske hospitaler afviser udlændinge, herunder udenlandsdanskere, selv om disse ytrer ønsker om at betale for behandling.

4.     Endelig vil private hospitaler skabe flere arbejdspladser, mindre arbejdsløshedsunderstøttelse, færre sygedagpenge (patienter kan hurtigt raskmeldes), mindre dagpenge udbetaling.

Men intet af ovenstående viser Henning Rasmussen den ringeste forståelse for – heller ikke, at den smarteste måde at forhindre private hospitaler på ville være at pålægge amterne at sørge for hurtigst mulig behandling af amtets syge borgere på de hospitaler, som har ledig kapacitet.

For at fjerne enhver tvivl må det her slås fast over for vore nådeløse kritikere, at Fremskridtspartiet ikke specielt ønsker private hospitaler, idet vi foretrækker et gratis hospitalssystem, så alle borgere uanset indkomst kan behandles, men Fremskridtspartiet ville aldrig drømme om at forhindre oprettelsen af et privat hospital.

H. C. Hansen

www.frp.dk

Læs også: Velfærd frem for vanvid:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/13/velf%c3%a6rd-frem-for-vanvid/