Vikarer kan legges inn som annenlærer, slik at de får tilgang til å sette fravær i SkoleArena:

Legg inn som andrelærer:
> Undervsningsgrupper > F9 Utvalg: Skriv inn undervisningsgruppen (f.eks. 1BAB)
F2 – Flik: > F5 Ny: se etter lærer i dropdown menyen (kun hvis han ligger inn fra før)

Viktig! – Fjern prosent fra tjenesterad på lærer:
> Register > Personale > F9 Utvalg: skriv inn signatur på lærer
Gå til fliken Tjenester: fjern prosenten som har blitt automatisk generert på faget (gruppen).

Arbeidslyst og motivasjon for jobben min er et sted langt langt vekk og det er omtrent umulig å få kallet de tilbake til meg. Mye merkelig som skjer og har skjedd her, deriblant en ledelse som er helt bak mål og ikke har antenner i det hele tatt. Vi er et par vikarer her og hun andre spurte meg litt under lunsjen idag om hva jeg tenkte og mente om å være her videre. Vi konkluderte vel med at vi begge er på vei bort selv om de trenger oss her – tror hun og har kontrakt ut året, samme som meg men med mulighet for forlengelse.

Idag tidlig klarte sjefen for avdelingen å lire av seg noen fraser som tydet på at hun hadde stått opp med feil bein først idag og når man prøver å svare fornuftig tilbake vrir og vender hun det sånn at det høres ut som om vi er en gjeng latsabber som bare gjør feil. Er det noe rart motivasjonen er på bånn når det er sånn man blir møtt… Hun andre vikaren var borte hos meg etterpå og lurte på om jeg hadde tatt meg nær av det som hadde skjedd, for hun og en annen hadde reagert veldig på måten ting var blitt sagt,  men heldigvis gjorde jeg ikke det for det er ikke så mye som overrasker meg her lenger med tanke på hva ledelsen klarer å si og gjøre… Det er ikke mitt tap at de ikke kan oppføre selg liksom

Nei dette er ikke stedet for meg – det er jaggu sikkert, men bare så synd det er så lite annet der ute å ta tak i og for tiden… Men det må jo bare snu en dag og gå min vei igjen – synes liksom det har vært strake utforbakken lenge nok nå…

Men inte vilket hår som helst, utan hårersättning.

Published by

Original source : http://dagbladet.se/nyheter/1.1364932…

Som killar kan få när de börjar bli tunnhåriga, säger Ellenor.

Published by

Original source : http://www.aftonbladet.se/nojesbladet/klick/articl…

I dag har jeg vært med halve tredjeklasse til Kulåsparken, hvor de fikk være med på natursti og leke sammen med 1. – 4. klassinger. Det var en veldig vellykka dag – strålende sol og fornøyde unger!:) I morgen går turen til samme sted med den andre halvdelen av småskolen (som i dag var i Rolvsøymarka). Så i dag har jeg gått ganske mye fram og tilbake til Alvim. Gikk først fra byen til Alvim på morran, så fra Alvim til Kulåsparken, så fra Kulåsparken til Alvim og til slutt fra Alvim til bussterminalen på Storbyen. Herlig med en ordentlig utedag!:D

Les mer om Kulåsparken på Sarpsborg kommunes nettsider.

I dag har jeg hatt min første dag som vikar på Alvimhaugen skole, den skolen jeg har vært i praksis på i høst. Det var veldig artig og koselig å se igjen alle elevene! Oppdaget at jeg virkelig hadde savnet dem oppe i all eksamenslesinga. De faga jeg hadde i dag var matematikk og norsk. I matematikken hadde vi om tieroverganger og veksling. Her får du et lite innblikk i min time:

I norsken hadde vi om ulike typer rim. Og i den anledning hadde jeg med gitaren min så vi kunne ta en trall eller to. Og den klassen er innmari gode til å tralle, og det pent, så det ble et par tre sanger

Jeg har vært i God Morgen Norge før, men da som gjest hos Wenche Andersen i fm utgivelsen av kokeboka ”Med natur på menyen”. Å være gjest hos Wenche er en opplevelse, hun er så utrolig dreven i det studioet at det er en drøm å oppleve!

Mandag 16. februar var jeg vikar for Wenche. Temaet for sendingen skulle være barn og pizza, så søndag ettermiddag stod jeg på kjøkkenet på Opaker og kjente at nervene begynte å ta tak!

Logistikken er viktig når man kun har få minutter foran kameraet. Så for å få ting til å se naturlig ut og samtidig klare å vise alle stegene i prosessen, måtte jeg forberede meg godt. Jeg ville vise hvor enkelt det er å lage både bunn og saus fra grunnen av, og pakket med meg ferdig tilmålte ingredienser:  Ferdighevet deig, en ferdigstekt bunn, en ferdigstekt pizza og ferdig oppkuttede ting til å ha på pizzaen.

Heldigvis har jeg sett utrolig mye på Fjernsynskjøkkenet, så begrepet ”juksa litt” kom godt med!! Å jobbe med barn er vanvittig interessant, men også en smule utfordrende. Plutselig bestemmer de seg for å si og gjøre noe helt annet enn hva man hadde planlagt – og da er det viktig å kunne være fleksibel!

Jentene som var sammen med meg i TV2-studioet var utrolig flinke og morsomme! Jeg synes seansen gikk bra, og alle nerver var borte straks jeg ankom studio!

Du kan se sendingen her: Charlotte vikar i God morgen Norge (2:15:54)

Fra dengang jeg var påskevikar hos Tveskov: (Hvori Damsted aka. påskehjælpen, dvs. ikke Tveskov, siger undskyld:) Jeg har en rigtig dårlig vane med at købe alt for meget litteratur som jeg aldrig får læst. Jeg så en dag i tv at lederen af filmskolens manuskriptlinie Mogens Rukov også har denne vane med at indkøbe bøger, som aldrig bliver læst –men han gør det med vilje fordi han mener det giver en god karma at have dem stående. Jeg køber dem bare i en uendelig tilstand af overvurdering af tilgængelig tid og interesse. Det ender oftest med en bunke ved siden af sengen –som kan stå der og sende ulæst pligtkarma ind over min nattesøvn. Indtil min, på det punkt, uendeligt tålmodige kæreste smider bøger og magasiner ind i skabet ved sengen. Her ligger de så og ophober sig indtil de er mange nok til at min, også på dette punkt, uendeligt tålmodige kæreste sætter dem ind på reolerne til alle deres andre urørte litterære kolleger.

Der kan de så stå og være en fælles symbol på min adgang til al information i hele verden –der er en guds gave, som dog er begrænset af noget så menneskeligt som tid og interesse. Og en sjælden gang roder jeg så rundt i de ulæste og finder titler som kun vækker undren. Som en pangfarvet sweatshirt fra firserne. Er det min? Noget jeg har købt? Fordi jeg mente det var fedt? Denne påskedags konklusion må være at tiden er lige så hård ved de tidstypiske emner og tanker som den er ved modens tekstiler og farver.

Og med de ord -tak for lån af opmærksomhed. I´m out and about to look for new eggs to hatch.

Fra dengang jeg var påskevikar hos Tveskov: (Hvori Damsted aka. påskehjælpen, dvs. ikke Tveskov, tigger en kvinde om svar:) Dette er en meget mærkelig hverdagshistorie, som jeg næsten ikke oplevede selvom jeg stod midt i den.

Hun går gennem udgangen i H&M og så lyder alarmen. Hun er over fyrre men holder sig godt. Tydeligt rimeligt ved muffen og ikke synlig i knaphed for noget. Men alligvel lyder alarmen da hun går ud. Hun vender sig resolut og går mod kassen –men inden da griber hun ned i sin pose og trækker noget op som hun kaster ind mellem en serie hængende herrepyjamaser. Jeg er den eneste der ser at hun gør det.
Hun gør det mens hun ser de andre direkte i øjnene og taler til dem. ”Det var da underligt, jeg går lige op til kassen”, siger hun. Og det kan hun roligt gøre, for hun har bortskaffet beviserne på bedste tryllekunstner-manér.

Mens hun går op mod kassen byder min nysgerrighed mig at tjekke hvad det var hun kastede ind mellem herrepyjamaserne. Det er et strømpebånd. Sort med røde blomster på. Hun har en H&M pose, så hun har tydeligt købt andre varer –men strømpebåndet forsøgte hun altså at stjæle.

Synes hun det var pinligt at købe det? Var det en del af spillet at stjæle det? Havde hun i virkeligheden ikke råd til det? Jeg ved det ikke. Jeg bliver sikkert ikke lykkeligere af at vide det –men så alligevel. Af en eller anden grund ville mine øjne ikke slippe hende. Jeg var ikke harm eller chokeret. Jeg ville ikke afsløre hendes forehavende. Jeg stod bare og kiggede på damen gå sin vej uden et uanseligt strømpebånd mellem pyjamaserne, som havde udløst en alarm. Så hvis du læser dette –hemmelig, mystiske strømpebåndskvinde, så fortæl hvorfor du gjorde det.

Fra dengang jeg var påskevikar hos Tveskov: (Hvori Damsted aka. påskehjælpen, dvs. ikke Tveskov, udlever sin åndelige alder:) Der var engang hvor Cola kunne købes i en flaske der indeholdt en kvart liter. Jeg lover du ikke skal læse en Monthy Pythonsk klumme om vores hårde barndomsliv under de hvide vejstriber. MEN det var altså andre tider i de sene halvfjerdsere og tidlige firsere mens jeg voksede op.

Og ingen historie om en barndom uden lidt traumatik. Jeg kan huske en dag jeg samlede flasker hele dagen og dermed pantpenge nok til at kunne købe noget slik. Min far blev meget vred da han så mit slik fordi han var overbevist om at jeg havde stjålet det –hvordan skulle jeg ellers have fået råd til det? Men det gik jo over -både skylden, skammen og slikket.

Colaer var heller ikke hverdagskost. Sodavand var Brugsens billige serie af hysterisk skrig-indfarvede drikke der blev købt en kasse af til familiesammenkomster. Med de resulterende og afslørende hyperindfarvede kinder og hårdt belastede overvejrtrækninger.

Men det minde der tydeligst viser min allerede bedagede opvækst er, at når det skulle være rigtig fint spiste vi chips til den varme mad. Jeg har en bekendt, hvis familie serverede chips til maden en gang om året –nemlig til juleanden. Helt så specielt var det ikke hos os –vi kunne godt få chips indtil flere gange om året. Men oftest til maden og helst den luftige type der kom i en hvid og rød pose.

I dag kan Cola kun med nød og næppe købes i en kvart liters flaske. Det er vel nærmest svært at få en halvliters de fleste steder. Og det er jo kapitalistisk og logisk nok –hvis ikke vi kan sælge flere af vores varer må vi sælge mere af vores varer. Men det bliver vi jo ikke mere sultne eller tørstige af. Men så kan man jo altid blive gammelost-traurig og fortælle lange historier om min evigt tabte og hengemte barndom.

Indlæg fra dengang jeg var påskevikar hos Tveskov: (Hvori Damsted aka. påskehjælpen, dvs. ikke Tveskov, ser på bryster fordi han ikke har noget valg:) Forbudt: metasnak. Tilladt: handling. Men så alligevel –som den selvrefererende og -beskuende race vi er ved at evolutionere os til, må jeg nødvendigvis starte med at kigge indad. Det er Tveskovs skyld at jeg vikarierer for ham i påsken. Fordi han spurgte. Men hvis skyld er det at det overhovedet er påske? Det må så være din (og min).

Vi har ikke et eneste håndgribeligt bevis på at der eksisterer religioner –andre end dem vi selv sætter og bygger, både mentalt men så sandelig også fysisk. De fysiske mangler så ikke i storhed og erektion, hvad de åndelige tegn mangler i manifestation. Man må oprindeligt have siddet med en bunke af ubesvarlige spørgsmål. Hvorfor dør vi? Hvorfor lever vi? Hvorfor spørger vi? Og da det blev for bøvlet besvarede nogen det –først med et forsøg på regler. ”Her er nogle regler at leve efter og hold så kæft”. Og da det ikke var nok kom resten af historien. I de fleste religioner bundet ind i mytens og historiens pædagogiske struktur.

Kort sagt er påsken forklaringen på det hele – en kombination af mental pisk og gulerod. Helvede og himmel –straf og evigt liv. Om ikke andet er der jo håb i fortællingen om påsken. Langt mere end det håb de tunge religionsfortolkere tillader i det knap så tilgivende gudebillede der eksisterer i bedste velgående. ”Ja, min gud er jo så primært beskæftiget med at revse mig for at bruge den vildtløbende frie fantasi –hø, se lige hendes bryster- som han selv har udstyret mig –hø, se lige hendes bryster- og derfor må jeg jo ikke tænke på noget –hø, se lige hendes bryster- som ikke er kultiveret”. Ja, tak –flot fortolkning. Ikke blot har gud sindsygt travlt med at behandle en bunke af konstant tiggen og beden, han skal også bogføre gigantiske mængder af data om menneskelige tankeoverskridelser.

Jeg tror hurtigt at vi må konstatere at rigtig meget af det bøvl vi tilskriver guderne nok i virkeligheden er opstået i vores menneskelige små sko. Og hvis ikke vi havde så fucking travlt med at frygte den uundgåelige død ville der ikke være behov for evigt liv og genopstandelse. Der ville nok ikke engang være særligt behov for den almindelige daglige opstandelse. Så derfor er det altså din skyld det er påske –og dermed din skyld at Tveskov –hø, se lige hendes bryster- kan tage en velfortjent slapper, og jeg skal skrive. Praise the lord.