Here are useful commands to setup the port forwarding in a VirtualBox VM.

-- Forward local port 8888 to VM port 80 (Apache httpd)
VBoxManage setextradata "Ubuntu" "VBoxInternal/Devices/pcnet/0/LUN#0/Config/httpd/Protocol" TCP
VBoxManage setextradata "Ubuntu" "VBoxInternal/Devices/pcnet/0/LUN#0/Config/httpd/GuestPort" 80
VBoxManage setextradata "Ubuntu" "VBoxInternal/Devices/pcnet/0/LUN#0/Config/httpd/HostPort" 8888

-- Forward local port 9090 to VM port 8080 (Apache Tomcat)
VBoxManage setextradata "Ubuntu" "VBoxInternal/Devices/pcnet/0/LUN#0/Config/tomcat/Protocol" TCP
VBoxManage setextradata "Ubuntu" "VBoxInternal/Devices/pcnet/0/LUN#0/Config/tomcat/GuestPort" 8080
VBoxManage setextradata "Ubuntu" "VBoxInternal/Devices/pcnet/0/LUN#0/Config/tomcat/HostPort" 9090

-- Forward local port 2222 to VM port 22 (SSH)
VBoxManage setextradata "Ubuntu" "VBoxInternal/Devices/pcnet/0/LUN#0/Config/ssh/Protocol" TCP
VBoxManage setextradata "Ubuntu" "VBoxInternal/Devices/pcnet/0/LUN#0/Config/ssh/GuestPort" 22
VBoxManage setextradata "Ubuntu" "VBoxInternal/Devices/pcnet/0/LUN#0/Config/ssh/HostPort" 2222


• Ubuntu: Represents the name of the VM.
• pcnet: Represents the driver of the network interface configured in the VM:
• pcnet corresponds to the PCnet FAST II and PCnet FAST III devices
• e1000 corresponds to the Intel PRO/1000 devices
• 0: Represent the network interface number (you can configure multiple network interfaces.
• “httpd”, “tomcat”, “ssh” are custom (and identifier) names for a particular configuration.
• Protocol: The protocol to be used, can be TCP or UDP
• GuessPort: The target port (in our VM)
• HostPort: The source port (in the PC hosting the VM)

Note: These commands need to be executed from the command line of the host operating system.

I wish that I had more time to post some of the interesting work I’m doing with building a k-mean clustering tool for blogs in ruby, but for now the best I can offer is an absolutely refreshing article on ruby vms. What got me most excited in this was the video linked at PivotalLabs in which Martin McClure from GemStone Systems talks a little about porting Ruby into their Scheme VM which offers, if I’m reading this right, distributed object persistence. Imaging magically sharing your Ruby VM’s state across 30 machines, so longs as your storage substrate keeps scale? Very excellent!

I have to read through the MagLev page to absorb some more, but I invite you, my dear reader, to beat me to the punch.

There is an impish part of me that hopes this will give rise to technologies akin to Plan 9, though, perhaps with a few settings or perhaps, preferences?

Windows 7 tem muitas características novas, dos quais um recurso é o Windows XP Mode, que permite que você execute o Windows XP no Windows 7 no entanto, para usar modo Windows XP, você deve ter o 7 Professional ou Windows Ultimate e seu computador deve ter nível de hardware suporte a virtualização.

Devido aos requisitos acima muitos usuários não serão capazes de desfrutar Windows XP Mode. Aqui está o VMLite alterative para o Windows XP Mode.

VMLite modo XP oferece funções similares, Microsoft Windows XP Mode, mas não exige virtualização de hardware. Ele permite que você execute o Windows XP ao mesmo tempo a partir do seu desktop rodando em um sistema operacional diferente do host.

Estilo: Sistema Operacional
Fabricante: Microsoft
Tamanho: 55.9 Mb
Formato: Rar
Idioma: Inglês

If VirtualBox opens fine, but when you try to start a virtual machine (VM) you get the following error:

Failed to start the virtual machine Windows XP.
VirtualBox can’t operate in VMX root mode. Please disable the KVM kernel extension, recompile your kernel and reboot (VERR_VMX_IN_VMX_ROOT_MODE).

… it means another virtualisation package – kvm – is interfering with VirtualBox. kvm isn’t installed on Ubuntu by default, so you probably installed qemu, the popular open-source emulator.

A quick fix is to stop kvm via the terminal:

sudo /etc/init.d/kvm stop

To stop this happening completely, mark the following packages for complete removal in Synaptic if they’re installed: kvm, qemu, qemu-kvm & qemu-launcher. Or you can do it via the terminal, and ignore errors regarding packages that weren’t installed (so can’t be uninstalled):

sudo apt-get remove kvm qemu qemu-kvm qemu-launcher

You should now be able to start your VM, without having to close and restart VirtualBox.

Heman vs. Skeletor

Da jeg var lille og legede med diverse serier af actionfigurer kunne jeg altid bedst lide de onde. Heman var en underlig steroide-pumpet fims med skindtrusser og pagehår mens hans onde modstykke skeletor var et muskuløst, blåt skelet (at et skelet kunne være muskuløst undrede mig ikke dengang) der boede i et kæmpekranium. Turtles var en flok dumme pizzaædere der boede med en gammelklog gnaver i en kloak mens deres modstander Shredder (sejt navn!) havde kappe, maske og store knive på hænderne og desuden havde assistance af et næsehorn og et vildsvin opkaldt efter jamaicanske musikstile. Batman var egentlig ret tjekket, men blev trukket ned af sit mystiske homofile forhold til Robin osv. De onde var simpelthen sejere.

Det gode vs. Det onde
I fodboldens verden har jeg aldrig fuldstændig helhjertet kunnet adoptere samme tilgang til tingene. Jeg holder for fanden med West Ham. De ærefulde nederlags klub (de fleste andre fans af middelmådige hold vil have en lignende selvopfattelse). I fodbold kan jeg rent faktisk – modsat i den virkelige verden – have noget der minder om et konsistent forhold til godt og ondt. Og så alligevel ikke.

Men der findes der dog trods alt en række faste holdepunkter. De kommer fra lige dele fikse ideer, nordeuropæisk selvglæde, stupide fordomme og min kære fars gode opdragelse – mange ville nok bytte direkte om på godt og ondt, således at joga bonita-ævl blev godt og herretacklinger ondt – men det er for så vidt sagen uvedkommende:

- Italien er onde. De snyder, spiller kedeligt, har for pæne frisurer og for stramme trøjer (og min far blev engang overfaldet i en uspecificeret italiensk havneby, da han var sømand i 1970′erne).

- Spanien er onde. Mange er nok uenige, men det siger min far, og når det kommer til fodbold er patriarkalsk styring faktisk ikke så dumt. (Hvis bare han havde interesseret sig nok for fodbold til at opdrage mig til at holde med et hold. Så havde jeg måske oplevet glæden ved at vinde et trofæ, i stedet for at mærke konsekvenserne af mit eget tåbelige valg.)

- Brasilien er onde. De er overvurderede, utilregnelige, og deres livsglæde er animeret og anstrengende.

- Portugal er onde. Europas brasilienere.

- Frankrig er onde. Hvis alle havde været som dem ville nazisterne have vundet krigen.

- Tyskland er onde. De var nazister og ville vinde krigen.

- Holland er onde. Engang troede jeg faktisk holland var gode, men så gik det op for mig at de er arrogante og væsentlige dårligere på banen end deres selvforståelse. Jantelov + Holland = Holland er onde.

- Uruguay er onde. Beskidt spillende bavianer.

- Rusland er onde. Kommunister. Det vil sige at deres spillere er tunge og spiller under pres og uden entusiasme. Og vi som borgere i et vestligt demokrati kan virkelig ikke støtte om sådan et menneskesyn.

I spændingsfeltet mellem godt og ondt findes en lang række lande som kan beskrives som det man inden for religionshistorien kalder trickstere. Et eksempel på en religiøs trickster er Loke indenfor nordisk mytologi. Tricksteren er en meget forskelligartet figur, men udmærker sig ofte ved at snyde og lave “tricks” for at overleve verdens fundamentalt hårde præmisser. De bryder således gudernes regler, men vil ofte alligevel stå i et særligt forhold til disse.

Oversat til fodboldens verden er tricksterne altså lande som egentlig bryder med ens begreber om god og dårlig fodbold, men som alligevel ikke entydigt er dårlige. Trickstergruppen er bred og differentieret, men rummer i hvert fald:

- Kroatien, Serbien og resten af Balkan. Kombinationen af løftede albuer, tacklinger i knæhøjde, bindegale trænere og sprød pasningsfodbold er på sin egen måde hinsides godt og ondt.

- Argentina: De skjulte nazister i massevis efter verdenskrigen, scorer mål med hånden og tackler i knæhøjde, men er på den anden side anti-tesen til Brasilien, modsat hvem de rent faktisk avler et  hav af pisseseje spillere.

- Bulgarien og Rumænien. Se Balkan-forklaring.

Derudover kan et hav af andre lande fra Afrika, Asien og Sydamerika smides i tricksterkategorien, idet en given slutrundeindsats kan være heroisk uden at det dog kan sikre landet plads blandt de gode. Dertil er deres moralske værdi simpelthen for tæt knyttet på vilkårligheder som øjeblikkelig træner, spillestil, dragt og spillertrup.

På den entydigt gode side findes naturligvis først og fremmest Danmark ud fra ren og skær fladpandet nationalisme. Derudover:

- Alle lande fra de britiske øer; England, Skotland, Wales, Nordirland, Irland. De fighter helt principielt altid af et godt og heroisk hjerte, de smider sig aldrig, bruger aldrig feje tricks og rejser sig altid efter en tackling med mindre deres ben er faldet af. De kan kun besejres ved brug af feje tricks, og burde principielt altid vinde alting. De er repræsentanter for en svunden og bedre tidsalder med respekt for ældre mennesker og lokalsamfundet. Nå ja, og hvis det ikke var for Churchill ville vi tale tysk i dag.

- Australien: Se de britiske øer.

-  De øvrige skandinaviske lande, Sverige og Norge. Nok er de vores rivaler, men retfærdige og gode folk kan alligevel anerkende et rent hjerte i en værdig konkurrent.

- Andre små vesteuropæiske lande som Belgien, Finland, Schweiz og Østrig er egentlig også gode, men de er samtidig også pissekedelige. I øvrigt var Hitler fra Østrig, hvilket gør, at de bør behandles med en hvis skepsis.

Irland vs. Frankrig

Og nu nærmer vi os pointen med det hele: Play-off kampene mellem de heroiske irere og de hovne, selvovervurderede franskmænd. Kampen mellem godt og ondt. Hvis ikke rollerne på forhånd var fordelt blev de hamret fast med syvtommerssøm da den lille uduelige Sepp Blatter pludselig indførte seedning til play-off kampene fordi Frankrig og Portugal pludselig havde problemer, og man skulle da sandelig ikke risikere at disse lande ikke kvalificerede sig.

Irerne kom dermed i det dårlige seedningslag og havde således 50 procents risiko for at trække en af disse forhåndsfavoritter. Og som sagt, naturligvis så gjort. Det hører nemlig med til at være de gode at man udsættes for helt urimelig megen ondskab. Man er jo nødt til at gå gruelig meget igennem for at understrege sin godhed. At tænke sig at irerne endda var gået ubesejret gennem en kvalifikationsgruppe med de forsvarende (onde) italienske verdensmestre.

I første kamp på et propfyldt Croke Park (det er 80.000 fulde, syngende irere!) spillede Irland lige op med franskmændende. De havde naturligvis ikke bolden så meget, men de kompenserede med stærk fight, en umenneskelig løbevillighed og en stærk defensiv anført af kæmpen Richard Dunne og indbegrebet af sympatisk i målet i form af en storspillende Shay Given. Dertil kunne føjes jættepræstationer af upåagtede Liam Lawrence der gav mange prøver på rigtig godt blik for spillet og tekniske færdigheder der matchede det bedste de franske stjerner kunne præstere. Og så har vi end ikke nævnt Kevin Doyle der løb solen sort, jagtede selv de mest håbløse bolde, og alligevel havde overskud til at kombinere fiffigt med medspillerne når der en sjælden gang blev etableret noget der mindede om et pres. På sidelinjen råbte og skreg universets omvendte Darth Vader – den onde der på sine gamle dage blev god – Giovanni Trappatoni. Men lige lidt hjalp det. Nicolas Anelka scorede kampens eneste mål på et fesent skud der pisseheldigt blev rettet af og snød Shay Given. Irland tabte sin første betydende kamp under Darth Trappatoni og opgaven lød nu på sejr over Frankrig i Paris. Et land som Irland ikke havde besejret  – endsige scoret mod – i 28 år.

Men nøj hvor spillede de godt, irerne. De satte sig på spillet, stressede de franske spillere, holdt kæderne formidabelt og efter en halv times spillede de sig smukt igennem det franske forsvar, og Robbie Keane kunne gøre det til 1-0. De medrejsende irske fans blev om muligt tydeligere i lydbilledet. I anden halveg fik franskmændene mere initiativ men skabte nærmest ingen chancer. Lassana Diarra spillede en af de dårligste kampe jeg nogensinde har set en spiller levere. Den voldsomt upopulære træner Domenech virkede handlingslammet. Igen var Dunne, Given og kompagni en stærk enhed i den irske defensiv. Sean St. Ledger blokerede kampen igennem et hav af langskud med kropsdele der var ubehagelig tæt på skridtet. Efter en times spil spillede – den igen fremragende – Liam Lawrence Damien Duff fuldstændig fri. Duff brændte og kampen fusede ud. Forlænget spilletid lurede, og irerne var fortjent tættere på sensationen end nogen havde troet på forhånd. De irske fans fyldte stadion med den urimelig smukke Fields of Athenry (som nogle måske kender i Liverpool-versionen Fields of Anfield Road).

Også i den forlængede spilletid mactchede Irland franskmændene, men kort inden første halvegs afslutning skulle den heroiske indsats vise sig nyttesløs. Thierry Henry modtog bolden ved baglinjen, lagde den med to berøringer med hånden tilrette for sin ene fod som lagde den ind i panden på den evigt usympatiske William Gallas som headede Frankrig på 1-1. De irske spillere protesterede nærmest inden bolden havde ramt netmaskerne, mens de franske snydepelse jublede over deres snydemål. Shay Givens vantro og rasende blik sagde alt hvad der skulle siges til den sag.

Den resterende tid forsøgte irerne forgæves at få scoret et afgørende mål, men kræfterne var sluppet op, og Govou burde have lukket kampen for Frankrig kort før tid. I de døende sekunder var selv Shay Given med fremme på en dødbold. Indlægget var rædselsfuldt, men symptomatisk for holdets indsats fik Richard Dunne med et nærmest overmenneskeligt hop ud over baglinjen sendt den tilbage i feltet, hvor den meget velspillende franske målmand plukkede den ned.

Snart efter sank de irske spillere desillusionerede sammen på Stade De Frances græs. Robbie Keane, Damien Duff og flere andre med tårer i øjne. Richard Dunne med ranket ryk og et stille smil på læben. Snart fik han selskab af Thierry Henry. Hvad de to snakkede om vides ikke. Men det faktum at Richard Dunne ikke flåede hovedet af franskmanden og drak hans blod, men i stedet udvekslede et kram med ham siger alt om at tabe med oprejst pande.

Og netop derfor var det måske meget godt at Frankrig vandt. Ellers havde Irland ganske vist fået en stor sejr, men et ufortjent nederlag skabt af snyderi er næsten endnu bedre for deres status som de gode. For på en måde er de onde stadig de sejeste. De skal vinde til sidst. Kynisme og effektivitet er uromantisk og usexet – men samtidig ondt på den fede måde. På samme måde som Tyskland altid skal nå langt i slutrunder. På samme måde som det var fedt at Bayern Munchen slog Getafe i overtiden i UEFA-Cup semifinalen, og det var sejt at Frankrig nåede langt ved sidste VM med et pølset og uinspireret hold.  Og på samme måde som Italien, Spanien, Frankrig, Holland og Brasilien altid skal kvalificere sig til alting. Kynisme og effektivitet er uromantisk og usexet, men det hører med til spillet. Sådan er det. At sensationer kan forekomme gør selvfølgelig fodbold smukt. Det holder drømme i live og giver stolthed i generationer. Jeg har det stadig som om Danmark er forsvarende Europamester. Men der er jo ingen der gider se VM-finaler med Sydkorea og Bolivia. Og de smertelige nederlag er lige så epokegørende for såvel store som små. Jeg hader stadig Bakero for frisparket på Schmeichel i 1994. Jeg kan stadig høre Flemming Toft og Preben Elkjærs appeller for frispark og de spanske fans’ jubel. På samme måde vil det irske folk fremover have det med Henry og de franske fans. Englænderne græder stadig over guds hånd 1986. Irerne griner nok ikke på samme måde af den længere. Hollænderne er stadig rasende over at Bernd Hölzenbein filmede i VM-finalen i 1974. På et West Ham forum jeg frekventerer har en af brugerne aliaset Sammy Lee was offside med reference med henvisning til en udslagsgivende episode i liga cup finalen i 1981, hvor Liverpools gnaverlignende angriber øjensynligt var offside.

Med andre ord er lidelsen, uretfærdigheden og nederlagene mindst lige så vigtig i fodboldens verden som sejrene. De giver karakter. Og når de onde vinder på uhæderlig vis bliver ens vedtagne kategorier om godt og ondt frem for alt bekræftet og bestyrket med indre ro og en følelse af overblik til følge. Derfor var det måske til det bedste at Henry tog hånden til hjælp. Det giver verden harmoni. Det er rart med ting der gør det i disse stressede postmoderne tider.

Som den suicidale Frank i filmen Little Miss Sunshine beskriver den franske forfatter Proust: “Yeah. French writer. Total loser. Never had a real job. Unrequited love affairs. Gay. Spent 20 years writing a book almost no one reads. But he’s also probably the greatest writer since Shakespeare. Anyway, he uh… he gets down to the end of his life, and he looks back and decides that all those years he suffered, Those were the best years of his life, ’cause they made him who he was. All those years he was happy? You know, total waste. Didn’t learn a thing.”

Og med den sindstilstand kan undertegnede næsten mønstre en snert af entusiame ved udsigten til en gyser af en fodboldkamp mellem West Ham og Hull City på lørdag. West Ham sejr = happy days. West Ham nederlag = karakterstyrkende lidelse.

On November 5, Chen Zhang attended a meeting with GridCentric, a new Toronto cluster management and virtualization company. They claim to achieve seemingly impossibly fast start-up and tear-down times for VMs (on the order of 500ms), but Chen says that the system does seem to be feasible. Here are his notes from the meeting:

The general idea is, only replicate a core portion of the memory of the “mother” VM containing fundamental system services when creating the clone VMs. A shared file system through NFS must exist between the “mother” VM and all its clones, while each VM is allowed to have their own file directories that are not NFS mounted. Whenever the clones encounter memory faults during the initial cloning stage, memories from the “mother” VM will be multicast to all clones. After a while, every clone will have all the basic system services running and that is when the cloning process completes. Users can then login to each clone to run programs. If those programs generate result files into the not-NFS-mounted file directories of the clones, users need to “scp” those files that are to be saved back to the “mother” VM because the clones will be destroyed eventually. The major benefit of their system is that, the startup overhead of booting a full-fledged system image on every clone is minimized to seconds and there is no need to transfer the large VM image either.

To enable this kind of VM cloning, users should install a special VM hypervisor on every machine of their cluster. Through a general management console, users can use the hypervisor to start the “mother” VM image which should be a full-fledged system image. Then users can use simple commands from the hypervisor to start multiple clones of the “mother” VM on-demand. The clones could be running on the same physical machine or on other machines in the cluster. The maximum number of simultaneously running clone instances allowed for each machine can be pre-configured and according to workload of each physical machine, some load balancing will also be done automatically.

I remember back-in-the-day when Virtual meant ‘almost,’ ‘simulated’ or ‘in essence’ as in, ‘I’m virtually there.’  Today, as it has made it’s way into computer terminology, it can mean actual or real things that are done over computers.  Virtualization has been the main enabler of Cloud Computing and has become an important tool for IT.  I recently attended the 2009 Cloud Computing and Virtualization Conference & Expo in Silicon Valley and wanted to share some of my observations.  The show has certainly grown from last year but still a nice small(er) conference with a lot of opportunity for good conversations.  Cloud ‘solutions’ seemed to dominate the talks even though there is still a lot of confusion about the Cloud with a good portion of participants appearing to be in the investigative/learning stage.  Many of the attendees were still just trying to understand the whole ‘cloud’ terminology and I felt like one of the most informed – which means there is still plenty of opportunity to educate folks.  Security was a big topic as you can imagine but this year it seemed like the presentations were focused on solving those fears instead of just listing them as inhibitors.

One of the sessions I enjoyed was ‘Cloud Security – It’s Nothing New; It Changes Everything!’ (pdf) from Glenn Brunette, a Distinguished Engineer and Chief Security Architect at Sun Microsystems.  He first reviewed the hallmarks of information security: CIA, the Guiding Principals, Managing Risk and so forth and indicated that the Cloud doesn’t change any of that – there’s no difference in what drives security or the concepts, it’s the Implementation that is different.  So if the overall Security Services are the same, and if the traits are the same – what’s missing?  According to Glenn, the thing that Cloud Computing Security demands is: CONTEXT.

He reviewed some of the challenges facing Cloud Security:

Speed – the agility to quickly configure services.  Security is usually the last part of the architecture but how do you secure services and enforce them when units are getting spun up/down at a rapid pace. It’s an opportunity to re-think.  One thing Sun (and others) are starting to do is bake security best practices right into the image before sending it to the cloud. Why make the customer deal with securing the underlying system when the provider can build the needed security right into the image.  Pre-integration and assembly allows the customer to still deploy quickly but securely.

Scale – Today Security administrators deal with 10’s, 100’s, even 1000’s of servers but what happens when potentially tens of thousands of VM’s get spun up and they are not the same as they were an hour ago. Security assessments like Tripwire, while work, inject load and what if those servers are only up for 30 minutes?  How can you be sure what was up and offering content was secure?  One idea he offered was to have servers only live for 30 minutes then drop it and replace.  If someone did compromise the unit, they’d only have a few moments to do anything and then it’s wiped.  You can keep the logs but just replace the instance.  Or, use an Open Source equivalent every other time you load, so crooks can’t get a good feel for baseline system.

Assessability – anyone with a credit card can now deploy cloud services.  Maybe someone feels IT is too slow in deploying a particular service and decides to do it themselves.  They now have substantial resources available and not a lot of knowledge of current policies.  How can you be sure that the policies are enforced across the board on all deployments.

Transparency – Customer’s need a comfort level to know how the data is kept safe, how keys are managed, how do they constrain a problem in the cloud – essentially understanding the provider’s standards and processes.  There are more IT elements, more change events, more data and less control – that’s the fear.  The cloud makes these challenges more visible.

Consistency & Integrity – knowing the exact configuration of any machine at any time.

Key Management – this is a huge problem with providers. Doing a backup to the cloud (while keeping the keys close) is OK but if you intend to use that data then the keys also need to be stored in the cloud. Being able to do a fast recover can also require keys out there. Additional legal verbiage is what typically covers key management today.

Accountability – Service Level Agreements. SLA are not so strong on the provider end and customers often need to negotiate this area.

Compliance – auditors.

There are changing architectural strategies in the cloud. Tight Integration becomes Dynamic Assembly; Inspections become Telemetry of Objects; Repair & Recover turns to Recognize & Restart; and Log Scraping becomes Analytics. You just need to change some of the old habits. Opportunities exist for standardization but in the meantime, get to a manageable set of things that need to be done and build upon the automation. Glenn closed with his Cloud Security Rules:

• Embrace Security Systematically
• Design for High Survivability (fight thru)
• Compartmentalize failure (nodes going down)
• Minimize Trust Boundaries (how far does the data go)

Good advice.

ps

• #22 out of 26 Short Topics about Security
• previous stories: 21, 20, 19, 18, 17, 16, 15, 14, 13.5, 13, 12, 11, 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1

Related Resources

• F5 and the 8 Ways to Virtualization (pdf)| Audio |
• Virtualization Changes Application Deployment But Not Development
• Server Virtualization versus Server Virtualization
• Architects Need to Better Leverage Virtualization
• Audio White Paper – Intelligent File Virtualization
• f5 Networks and GoGrid Share Their News
• Cloud Computing Expo – An Interview With Pete Silva
• Cloud Computing Expo – An Interview With Michael Sheehan

Jeg kan godt forstå, hvis irerne er vrede i dag.. Og jeg kan også godt forstå, hvis deres tillid til FIFA er på et meget lille sted..

Irland spillede i går play-off kamp mod Frankrig.. Den første – i Irland – havde franskmændene vundet 1-0, så det så svært ud for irerne.. Men takket være en fantastisk indsats, kunne de bringe sig foran med 1-0 og holde den til den ordinære spilletid var forbi..

Nuvel, det gav resultatet 1-1.. Og eftersom at begge hold havde vundet med det samme resultatet, måtte der overtid til, så det kom der.. Og der kom katastrofen (i hvert fald set med irernes og mine øjne): Frankrig fik frispark, det blev taget, men en af de franske spillere stod i offside.. Det blev dog “overset” af linjevogteren, så bolden kunne få lov til at fortsætte op til Henry, som stopper bolden med hånden og spiller den videre ind på midten, hvilket OGSÅ blev “overset” af linjevogteren.. Frankrig scorede efterfølgende og kan nu – jeg har svært ved at sige fortjent – til VM til sommer..

Irland føler nu, at FIFA har fået det som de ville.. Ikke nok med denne episode, irerne fik også underkendt et straffe undervejs i kampen, ligesom at stuntet med at seede play-off kampene, vækkede stor forundring..

Spørgsmålet er om de har ret.. Har FIFA ønsket at give de store hold al den hjælp man kunne give dem, uden at det blev for tydeligt eller er det et tilfælde?

Se målet her:

Le Hand of God Thierry Henry

Og læs mere om det her:

“Irere raser over Henrys hånd”

“Irland: Vi måtte ikke komme med til VM”

Og her er de 32 VM-hold:

“Her er de 32 VM-hold”

Mvh

I’m currently doing some work on SSD storage and virtual machines so I need an easy way of comparing I/O performance between a couple of virtual machines, each backed onto different types of storage.

I normally use IOmeter for this kind of work but generally only in a standalone manner – i.e I can run IOmeter inside a single VM guest and get statistics on the console etc.

With a bit of a read of the manual I quickly realised IOmeter was capable of so much more! (amazing things, manuals ).

Note: You should download IOmeter from this link at SourceForge and not this link to iometer.org; which seems to be an older non-maintained build

You can run a central console which runs the IOmeter Windows GUI application then add any number of “managers” – which are machines doing the actual benchmarking activities (disk thrashing etc.)

The use of the term manager is a bit confusing to me as you would think the “manager” is the machine running the IOmeter console, but actually each VM or physical server you want to load-test is a known as a manager, which in turn runs a number of workers which carry out the I/O tasks you specify and reports the results back to a central console (the IOmeter GUI application shown above).

Each VM that you want to test runs the dynamo.exe command with some switches to point it at an appropriate IOmeter console to report results.

For reference:

On the logging machine run IOmeter.exe

on each VM (or indeed physical machine) that you want to benchmark at the same time run the dynamo.exe command with the following switches

dynamo.exe /i <IP of machine running IOmeter.exe> /n <display name of this machine – can be anything> /m <IP address or hostname of this machine>

in my case;

dynamo.exe /i 192.168.66.11 /n SATA-VM /m 192.168.66.153

You will then see output similar to the following;

The IOmeter console will now show all the managers you have logged on – in my case I have one VM backed to a SATA disk and one VM backed to an SSD disk.

I can now assign some disk targets and access specifications to each worker and hit start to make it “do stuff which I can measure” for more info on how to do this see the rather comprehensive IOmeter manual

If you want to watch in realtime, click the results display tab and move the update frequency slider to as few seconds as possible

If you want to compare figures from multiple managers (VMs) against each other you can just drag and drop them on to the results tab

Then chose the metric you want to compare from the boxes – which don’t look like normal drop down elements so you probably didn’t notice them.

You can now compare the throughput of both machines in real-time next to each other – in this instance the SSD backed VM achieves less throughput than the SATA drive backed VM (more on this consumer-grade SSD in a later post)

Depending on the options you chose when starting the test run the results may have been logged out to a CSV file for later analysis.

Hope that helps get you going – if you want to use this approach to benchmark your storage array with a standard set of representative IOmeter loads – see these VMware communities threads

http://communities.vmware.com/thread/197844

http://communities.vmware.com/thread/73745

from a quick scan of the thread, this file seems to be the baseline everyone is measuring against

http://www.mez.co.uk/OpenPerformanceTest.icf

To use the above file you need to open it with IOmeter, then start up your VMs that you want to benchmark as described earlier in this post.

You will need to manually assign the disk target to each worker once you have opened that .icf file in IOmeter unless you set them in the .icf file manually.

This is the test whilst running with the display adjusted to show interesting figures – note the standard test contains a number of different iterations and access profiles – this is just showing averages since the start of the test and are not final figures.

This screenshot shows the final results of the run, and the verdict is; overall consumer-grade SSD sucks when compared against a single 7.2k RPM 1Tb SATA drive plugged into an OpenFiler I still have some analysis to do on that one – and it’s not quite that simple as there are a number of different tests run as part of the sequence some of which are better suited to SSD’s

More posts on this to follow on SSD & SATA performance for your lab in the coming weeks, stay tuned..

Here is the video from the Parrot VM presentation by Allison Randal back on Jan 8th, 2009 for the SF PHP meetup group.  Due to file size limits it was broken into two segments.

Part 1:

Part 2:

Ok so I was setting up a Websense VM in standalone mode and there are a few things that you need to do to make this work.

So, part of a Websense implementation includes setting up port spanning/mirroring on a port that connects to you monitor NIC so that it receives all the traffic from your firewall. In ESX you will need to create a vSwitch for the Websense monitor network and allocate one of your physical NIC’s to to it which will plug into your mirror port on the switch.

The important step in creating this vSwitch is to go into the properties and enable it to act in promiscous mode, if you do not do this then your monitor vNic will not see any traffic.

After that just configure the second virtual NIC on your Websense VM to be a part of your Websense monitor network and Bob’s your uncle.

Source..

FAAAEN, JEG ER GIRA NÅ!!!

For nøyaktig to sekunder siden hoppedanset jeg som en gal på soveromsgulvet med fingeren strak i været til vill discomusikk. Ikke fordi jeg nødvendigvis er så glad i slike tøyselyder fra 70-tallet, men fordi jeg var (& fremdeles er) sykt gira & derfor ville høre på såkalt Elinelurifakshoppemusikk; musikk som passer min nåværende sinnstemning. For å forklare nærmere:

Jeg satt fredelig & rolig i den grangrønne sofaen i stuen litt tidligere i dag & så privatlandskampen mellom Norge & møkkamoderlandet til møkkamannen Sepp Blatter mens jeg leste om Drillos sykdomshistorie i sportseksjonen av Aftenposten. Og det var da — midt blant all trykksverten & de skrikende røstene fra TVen — det gikk opp for meg at 2010 blir et helsikkes bra sportsår! For å spore av litt: visste dere at Støvlemannen har hatt Bekhterevs sykdom, populært kalt spondylitis ankylosans. Ok, kanskje ikke så “populært kalt”, men dét er det latinske navnet i alle fall & latin er jo et veldig populært språk? I følge wikipedia er dette syndromet, eller sykdommen som den også kalles:

“en revmatisk bindevevssykdom som i størst grad rammer de små leddene i ryggsøylen, iliosacral-leddene (mellom ryggsøylen og bekkenet), samt senefester.”

Støvlemannen som har gitt navn til en av tidenes diggeste iser har dessuten operert ryggen, hoften (både høyre & venstre side); han har hatt hjerteflimmer, gjennomgått to hjerteoperasjoner samt én ankeloperasjon; han har grå stær & noe weird shit som kalles krystallsyke — svimmelhet som oppstår etter spesielle hodebevegelser som skyldes noe væske eller oppsamling av et eller annet i ørene. Hvilke hodebevegelser det er snakk om skulle jeg gjerne ha visst så om noen der ute i den store vide verden skulle vite noe mer om krystallsyke, får dere opplyse meg. Drillo er en hard mann, folkens! Uansett, der satt jeg altså & leste om alle disse ulumskhetene som har forsøkt å ta knekken på vår alles Egil “Drillo” Olsen, da det slo meg som et hardt slag med en snømåke at første halvdel av 2010 kommer til å være “året da jeg satt inne og nerdet foran televisjonsapparatet“. Faktisk gjorde denne tanken meg så happy at den sykt slitsomme, men feststemte låten “Celebration” av Kool & the Gang har surret på repeat på innsiden av mitt imaginært forslåtte hode helt siden.

(Sett den på så du blir akkurat like gira som meg!)

Vi snakker:

• Den tysk-østerrikske hoppuken (29./30. desember til 6./7. januar)
• De Olympiske leker i Vancouver (12. til 28. februar)
• Resten av 2009-10 UEFA Champions League  — i år skal IKKE dommeren få sende oss ut! (finalen går av stabelen den 22. mai i Madrid)
• VM I SØR-AFRIKA!!! (11. juni til 11. juli)

SERIØST!?! FORSTÅR DERE HVA DETTE BETYR?!? OMFG! Det blir mannfolk i kondomdrakter, en heidundrandes åpningssermoni & ville snowboardstunts; curling til langt på natt, mannfolk med svæær ræv i utforbakken & susing nedover bobbakken; Chelsea-revansje fra fjorårets dommerkatastrofe, nasjonalsanger i fleng — òg for ikke å glemme: tyske machotakter i Sør-Afrika!

I mellomtiden sitter jeg her og ser på første delen av playoff-kampene som avgjør hvilke fire europeiske fotballag som skal få de siste plassene i sommerens VM. Russland banket Slovenia i første runde, men dét kom ikke akkurat som noen overraskelse. Irland virker gira på å slå Frankrike — mye fordi Irland var landet som klikket aller mest da den forfjollede Sepp “Palpatine” Blatter i siste minutt “fikk et innfall” & bestemte seg for å forandre spillereglene i Europa slik at de største lagene (Portugal, Frankrike, Hellas & Russland) skulle ha bedre odds for å ikke ryke ut i kvalifiseringsrunden — på bekostning av de mindre landslagene som ikke trekker like mange sponsorer selvsagt. Jeg heier dog på fotballgiganten Frankrike, ene & alene fordi jeg vil se Anelka i VM. Det kommer til å overraske meg stort om villbassene fra Bosnia danker ut Portugal, & Hellas vs. Ukraina-duellen håper jeg er relativt åpen for Hellas spiller møkkjedelig fotball. Uansett blir dette rævbra!

GIIIIRAAAAAAA!!!

I Indien får eunucker, kanske mest kända som hijras, äntligen rösträtt. Visserligen har de redan haft rätten, i teorin, men de har varit tvungna att registrera sig i det kön de tillskrevs vid födseln, vilket i praktiken har lett till trakasserier och diskriminering. Efter att eunuckerna bojkottade valet i våras har man nu tänkt om och inför ett tredje kön i röstlängden. Man kan nu vara man, kvinna eller annat. Eftersom många eunucker upplever att de är varken män eller kvinnor, så är det en seger för deras rätt att vara sig själva.

Man kan jämföra det med den såkallade västvärlden, där det enbart finns två kön, och där man alltid måste ha ett otvetydigt kön, och bara ett enda. I den såkallade civilisationen där man bestämmer att könsorgan och identitet inte bara oftast följs åt, utan att de ALLTID måste göra det. I den påstått högt stående kulturen där läkarna bestämmer sig för att operera barn och beröva dem friska organ för att man tror sig värna deras eget bästa – ibland mot föräldrarnas uttryckliga vilja.

Via Amanda Brihed hittar jag det här klippet. Jag har hört talas om fallet förut. Det handlar om Patrick; ett barn i USA som fötts med en liten snopp, en testikel, en äggstock och en äggledare. Läkarna bestämmer att det måste vara en flicka, och adoptivmamman berättar om kampen för att överhuvudtaget få ta hem barnet från BB utan att låta dem operera könsorganen. Till slut gick hon med på att de skulle få ta ett vävnadsprov, för det fanns en risk att testikeln skulle utveckla cancer. Efteråt sa läkaren att de hade varit tvungna att ta bort testikeln, för de hade hittat en elakartad tumör i den. Mamman vägrade tro på dem, och fick till slut läsa journalen: På första sidan i rapporten står det att testikeln var helt frisk.

Läkarna hade alltså kastrerat Patrick enbart för att passa in i könsnormen. I Sverige håller man på att urholka barnens rättigheter att slippa den typen av onödiga ingrepp. Patricks fall är närmare till hands än man vill tro.

Jag tänker på hur Caster Semenya, efter alla anklagelser om “könsfusk” gick ut och poserade i superfeminina kläder, och hur hon idag medverkar i ett fotoreportage i brittiska The Guardian där hon har utsläppt hår, en rosa tröja, en framtrollad byst och cykelbyxor som framhäver rundheten i hennes lår. Hon ler på varje bild, och av mustaschen från i somras syns inte ett spår. Stylad för att bevisa sin kvinnlighet, som en bög eller flata som anstränger sig för att spela heterosexuell. I den bransch hon jobbar i är kön viktigt, och hennes läkarjournaler anses vara av allmänt intresse.

Caster Semenya i somras. Foto: José Goulao under CC-licens http://www.flickr.com/photos/goulao/

Är det något jag har lärt mig under den här hösten så är det förmodligen att jag har underskattat den stockkonservativa synen på kön – med betoning på stock. Kuk eller inte kuk, som om det vore det enda, och som om det överhuvudtaget alltid är självklart att det går att avgöra. Jag förstår att för den som har könsidentitetsstörning by proxy är det oerhört stressande att möta någon man inte kan tvångsköna.

Störningen finns överallt, i alla kulturer. Den tar sig bara lite andra uttryck i Indien än i Sydafrika, i USA och i Sverige. Jag tror att det också kan vara en påminnelse för de som gärna tror att Sverige och västvärlden är bäst på allt.

Läs även andra bloggares intressanta åsikter om transfobi, transpersoner, hijras, eunucker, Indien, Sydafrika, Caster Semenya, politik, fördomar, intersexualism, hormoner, biologi, könsorgan, operationer, vård, kön, könsorgan, könsidentitet, könsroller, media, bilder, filmer, konservatism, genus, sexism, sport, VM, friidrott, normer, manligt, kvinnligt, genuspanik

Det er laurdag og det er ikkje så mykje som skjer. Utanom fotball da. Dagen starta klokka 08.00 med avgjerande VM playoff kamp mellom New Zealand og Bahrain. Første kamp enda 0-0 så alt låg til rette for ein spennande retur på Wellington stadion i New Zealand. Kampen vart sett på lerret hjå ein god kamerat og eg måtte ta med kortet mitt. Håpa på Bahrain men dei måtte ta til takke med eit surt 1-0 tap. Dei hadde ein god muligheit til å gå vidare, men makta å bomme på straffen som dei fekk tildelt i 2. omgang.

Dei neste timane vart brukt til å sjå nyaste episode av Friday Night Lights og White Collar. FNL har eg virkeleg fått sansen for. Var litt usikker på korleis denne sesongen skulle bli, men er så langt godt nøgd med det eg har sett.

Neste som står på plakaten er kampen mellom Shrewsbury og Torquay. Superlaget mitt fekk endeleg sin første siger på 12 kampar for 2 veker sidan og har i mellomtida gått vidare til 2. runde i FA-cupen. Håpar at dei fortsetter den gode trenden dei har hatt i det siste.

Dagens middag skal bli gratinerte muslingar. Har vore hjå ho mor og fått oppskrift, så da gjenstår det å prøve å få laga dette like godt som ho gjer. Tvilar på at eg evnar det, men skal no gjera eit forsøk. Denna retten er noko av det beste eg får. Er ofte brukt som forrett, men eg får no sjå kor mykje mat eg får utav dette. Gledar meg som ein unge

Kvelden blir avslutta med filmen The Descent. Ein skikkeleg kveppefilm som eg gledar meg til å sjå igjen.

God laurdagskveld og drikk med vet dei som skal ut

From a learning and pedagogical perspective, I would not, not, not want to entertain the notion of downloading a prepackaged virtual machine. The most frustrating thing I can think of, at least in this IRLS672/675 realm, would be a black box experience. Of course I wouldn’t have known any better. But tech life is full of black boxes for the curious and uninformed these days. It’s Just More Fun Doing It Myself. Doing with my own ten fingers eyes glued to screen with held breath is how I learn, best.

These courses are, IMHO, all about understanding how to take the lid off the black box and at least burn the memory of having once seen the contents revealed, if not how to remove them and replace them each nut and bolt by nut and bolt in perfect reverse sequence. At least being able to talk to the doers, if not be the doer. I like the idea of getting in there from the beginning and building the thing, setting the stage for tweaking and downloading and unpacking to come. Given that there are always ways to retrace much further back, back to zeroes and ones in the end, so our VM is really itself an artificial starting point, but. It’s hard these days to get much further back than the web; that’s one of the reasons this program so appealed to me. And from a digital library standpoint, I can see saying to Customer A, Hey, I can show you what I mean, unpacking the laptop and firing up the VM. Possible without having built it, but probably not so I could explain to Customer A what a virtual machine is. Not that Customer A asked. That was Customer B who had some programming experience and questioned me about this DigIn experience listed on my résumé.

Then there’s the bounceback effect. The virtual machine is a lovely, harmless way of learning how the rather more easily harmed home machine works…can I count the ways in which I’ve learned how my Mac works from running the VM through paces? No I cannot. But they are many. Not just because of the Linux/Unix heritage. From the start, the idea that this is not my Mac, this is another entity cohabiting the aluminum casing, that would have been hard to get across to me without all the startup; by now I might have slipped into thinking of it as an application. Mystified by my inability to open a Word doc inside it.

Perhaps these are not generalized courses in computer science…but as archivist, librarian, information professionista, I would prefer to be able to say that I built a VM than that I’ve seen a VM. No doubt there would have been time for other things had we skipped straight in (that’s assuming the large file issue of a prefab was not an issue–got a feeling there’d always be something to troubleshoot, though). Maybe the time freed up (which I’m not persuaded would have been much) could have been spent more carefully preparing a collection for use and reuse across IR software so that we’d have, I don’t know, more experience with different file formats or import/construction of sturdy metadata. I wouldn’t trade it in.

Then again: I’ve had a pretty easy time with the VMs. Let those speak who have not.

Les techniques de virtualisation des environnements informatiques ne datent pas d’hier.

Mais depuis quelques années, les solutions de virtualisation se sont démocratisées et font partie de la trousse à outils de tout informaticien.

Les VmWare, Hyper-V, Linux KVM et autres Xen sont des technologies très souvent utilisées en entreprise.

Comme toute technologie, une fois que celle-ci commence à être fonctionnelle,  la question se pose au niveau sécurité.

Cette “maturation lente et naturelle” de la sécurité des environnements virtualisés a été accélérée par un catalyseur appelé “Cloud Computing”.

Les environnements sont transférés depuis les réseaux internes des entreprises sur Internet.

Si les administrateurs en charge de l’infrastructure virtualisée ne possèdent pas les outils leur permettant d’automatiser leurs actions sur un parc virtuellement très important, on va rapidement se retrouver dans une situation ou les services ne seront pas tous à jour ou supervisés comme il se doit.

Une outil de gestion de parc est essentiel.

L’explosion du nombre de VM va aussi rapidement réactiver l’un des vieux démons qui est la gestion des identités et des accès, “Identity & Access Management”, qui va être encore plus important dans une infrastructure virtualisée.

Dans un environnement virtualisé, une VM peut être très facilement arrêtée, suspendue ou encore dupliquée.

Une VM présentant des vulnérabilités sur l’un de ses services réseaux peut donc ne pas être identifiée lors d’un scan de détection de vulnérabilité.

Lorsque celle-ci sera réactivée, elle affaiblira automatiquement le niveau de sécurité de l’ensemble.

Cela est le même scénario dans le cas ou une VM aurait été infectée par un vers informatique.

Cette VM peut ne pas être comptabilisée ou identifiée comme infectée lors d’une campagne de nettoyage et pourra ressurgir de façon sporadique au sein de l’infrastructure virtualisée et (re)-propager l’infection.

Les mécanismes de retour-arrière sont particulièrement utiles.

Il est possible de faire retour arrière, et ainsi remettre une VM dans l’état antérieur. Très pratique pour supprimer les effets néfastes d’une mise à jour de mauvaise qualité.

Cela peut aussi réactiver d’anciennes failles de sécurité ou faire revivre des comptes d’accès désactivés ou encore de vieux mots de passe.

Dans le cas d’une intrusion sur une VN, un administrateur démotivé aura tendance à restaurer l’état du système avant l’intrusion.

Cela aura un effet curatif mais les “symptômes” seront toujours bien présents, sauf si l’administrateur aura pris la peine de combler les failles utilisées initialement.

Pour plus d’info ici

Auteur: Jean-François Audenard

追記：2009/11/11 21:17

やっぱりだめですね。不安定です。

追記：2009/11/11 20:11

Mac OS X Snow Leopard 10.6.2にアップデートすることで以下のエラーが発生しなくなりました。どうやら、OpenGLのドライバの不具合だったようです。

・VMware Fsuion3/Mac OS X Snow Leopard 10.6.1で「3Dグラフィックスの高速化」をONにしている。

・ゲストOSのWindows7でWindows Media Center（フルスクリーン表示）を使用した後、サスペンドする。

上記の状態で、MacBookをサスペンドして復帰した後、ゲストOSのWindows7をサスペンドからの復帰させると、「コンピュータのOpenGLグラフィックスドライバの内部で重大なエラーが発生しました。」というエラーが発生していました。

まだあまり試せていませんが、Mac OS Xを10.6.2にアップデートした後は、問題が起こらなくなったような気がします。

I have to assume that at a minimum 70% of Windows uses have no idea what Virtual Memory (VM) is, what it means in terms of performance and what their VM settings are. That is how it should be.

Lets be fair. Microsoft buries VM setting pretty deep. In Windows 7 to get to it, you have to go SYSTEM → ADVANCED SYSTEM SETTINGS → Advanced Tab → Advanced Tab.

Yes, through three (3) levels of choices that say ‘ADVANCED.’ That would scare many with a faint heart.

As I had said in an earlier posting Windows 7 had allocated 12GB of VM on my machine … which has 12GB of REAL, physical, very fast (rather expensive) memory. That was crazy.

Because my VM was so large, Windows 7 nor applications were using all of my REAL memory. Instead, it was using the 12GB of VM on disk.

Talk about having a dog but then having to train the cockatoo to make barking noises.

I reduced my VM to 4GB. I now use more of my real memory.

Though it is an option you should NOT totally turn off VM. Some Windows applications were designed to REQUEST a large chunk of VM for their own needs … when they are activated. Disabling VM would result in Windows 7 having to handle these requests on a per ‘exception’ basis. So best to leave some VM. OK?

My gripe. I SHOULD NOT HAVE HAD TO DO THIS MYSELF.

Yet again I question those that tested and reviewed Windows 7 … during the last 7 months. What were you testing? That Windows 7 could still display porn sites? I haven’t tested that, but I assume that we would have heard about that if it couldn’t.

Basically, Microsoft is just reusing LEGACY CODE from XP. Nothing wrong with that. That is how it should be. But, REFRESH the code to reflect 8 years of technical innovation.

When XP came out, having one 1GB of memory on a PC … was equivalent to having 12GB today.

So the XP VM default setting was 1.5 times REAL memory. That made sense when you have less than 4GB of real memory.

With Windows 7 the VM allocation algorithm should have been along the lines of:

If physical memory greater (or equal to) 8GB set initial allocation to 1/3 of real (or possibly even a lower value),
If physical memory greater (or equal to) 4GB set initial allocation to 1/2 of reak (or possibly even a lower value),

If physical memory less than (or equal to) 1GB set initial allocation to 1.5 times actual.

At least that would give us a fighting chance.

Many thanks. All the best.

Anura Guruge
www.guruge.com

Difficulty Level: Easy - Medium

Time Required: 45-60 minutes

Installing a completely new operating system on your Mac sound a little daunting. VMware Fusion takes out a lot of the hassle, and gives you the freedom to experiment with many operating systems. Many people use VMware Fusion or Parallels to virtualize another operating system.

This guide will show you how to create a virtual machine, using a cool Linux distribution,

Ubuntu 9.10: Karmic Koala

So lets get started

1. Download this free distribution of Linux Ubuntu 9.10 Karmic Koala here.

2. Assuming you already own VMware go ahead and open it up, if not go ahead and download the demo here.

3. On the MenuBar click “File” then select “New…” or press Command+N

4. Since we downloaded Karmic Koala as a disk image (.ISO), we are going to select “Continue without disk”

5. You will receive another page with a few options, you’re going to want to select “Use Operating System Installation Disk Image File” and navigate to the 9.10 .ISO file.

6. Once you choose the right file, VMware should auto-detect the Operating System. If not, go ahead and set it to Linux, Ubuntu:

7. The last page should come up next, it just reviews a few different options you set for the Virtual Machine. Don’t set the RAM usage too high or memory swaps will occur, and even if you’re running a multi-core machine, set it to 1 virtual processor:

8. Once VMware Fusion creates the Operating System, you’re going to see it pop up in a list. Unless you have installed other Virtual Machines, you shouldn’t have any others on this window. I have installed gOS and Windows XP Pro 64.

9. Go ahead and select the startup arrow button and Ubuntu will pop up in another window. Your install will start now, so unless you really like reading boring information about ‘How Awesome Ubuntu is’ then go ahead and step away from the computer for a bit.

10. After a while you will have completed installing Linux Ubuntu 9.10 Karmic Koala. Congratulations. Your Virtual Machine will reboot after the install. You will see some command line flowing, followed by a log in screen:

Here it is. Your very first virtual machine running inside VMware Fusion. You can now mess around, and try out some other cool Linux Distributions. Windows can be installed by following pretty much the same directions as well.

Congratulations! Happy Virtualizing!

MacBook 2008 lateのアルミユニボディのMacBookで、VMware Fusion 3上のWindows7 Ultimate 32bitでAero Glassを有効にしていると、Windows Media Centerが正常にフルスクリーン表示されないことがわかりました。

Aero Glassを無効にすれば、Windows Media Centerが正常にフルスクリーン表示されます。

VMware Fusion 3のAero Glass対応の問題なのか、あるいは、Windows7のWindows Media Center側の問題なのか、それとも、相性の問題なのか、原因はよくわかっていません。

この現象に気がついたのは、初めてWindows Media Centerのセットアップを行ったときに表示されるセットアップウィザードの中で、ディスプレイの設定を行う場面があるのですが、ここで全画面表示モードに切り替えると画面が真っ暗な状態になってしまいます。

（ここで、”はい”をクリックすると画面が真っ暗になる）

この状態に陥ってしまった場合は、ALT+TABを押して、何らかのアプリケーションのウィンドウをフォアグラウンドにすると、右上にウィンドウサイズを切り替えるアイコンが現れるので、ここでフルスクリーン表示を解除すれば、ひとまず真っ暗な画面から復帰できます。（画面サイズの切り替えを行っているときは激しく画面が乱れますがなんとかなります）

ThinkPad T42実機ではWindows Media Centerが正常にフルスクリーン表示されるので、VMware Fusion 3かMac OS X Snow Leopard 10.6.1が疑わしいのではないかと思います。

Windows Media Centerを初めて使ってみたのですが、ThinkPad T42だと一応使えますが、パワーが全然足りてない感じで、動作がもたつきますが、ユーザインタフェース自体はそんなに悪くない感じです。

大画面のディスプレイ（24インチ以上）があって、PCが高性能であれば、とても快適なマルチメディアライフが送れそうな気がします。

Windows Media CenterからはPC以外にXbox360も連携できるようですが、Zuneは対象外のようでちぐはぐ感が否めません。Zune Softwareも似たようなユーザーインターフェースになっているので是非とも統合して欲しいと思います。

Windows7のAero Glassに対応していないPCでも、Aero Glassが有効になっているPCからリモートデスクトップで接続することにより、Aero Glassが有効になることを発見しました。

具体的な方法は以下の通り。

（１）Aero Glassに対応していないPCでAero Glassのテーマを設定します。

設定方法は以下を参照のこと。

白MacBook 2007 LateでWindows7のAero Glassが有効にならない « 突然消失するかもしれないブログ

（２）Aero Glassが有効になっているPCからリモートデスクトップで接続する。

あら不思議。リモートデスクトップの画面内ではなぜかAero Glassが有効になっています。

もちろん、Aero Glassに対応していないPCで直接作業している場合は、Aero Glassは有効になりません。

Aero Glassに対応しているPCが一台あるだけで、他のPCでもAero Glassを有効にすることができるので、ユーザエクスペリエンスを落とさず快適にWindows7を使用することができます。

VMware Fusion 3には、正式には対応していないGPUの環境でも、何とかエミュレーションで頑張ってAero Glass対応を実現してもらえると素晴らしいのですが。

Äntligen!

Det är väl det minsta man kan säga. Vi är många som har upprörts över hur Caster Semenya och frågan om hennes evetuella intersexuella tillstånd blivit behandlad av media, av bloggare, av allmänheten – men framförallt av sitt eget förbund.

Det sydafrikanska friidrottsförbundet gjorde könstester av Semenya innan VM i somras, men hon fick själv inget veta. Istället kom ifrågasättandena efter vinsten, och direkt hängdes hon ut som könsfuskare och jagades – bildligt talat – med tjära och fjädrar. Det som skulle varit hennes livs stora stund blev en mardröm. Pressen fick henne att hoppa av och gå under jorden. Vi pratar om en artonåring med en förmodat medfödd och odiagnosticerad biologisk variation, men de som skulle ha skyddat henne vände henne ryggen.

Nu ber de om ursäkt. Det sydafrikanske friidrottsförbundet vill be Caster Semenya, hennes familj, Sydafrikas president och befolkning om ursäkt för hur de har skött “hanteringen av könstestet och dess efterspel”, skriver DN. Samtidigt stängs hela styrelsen för förbundet av, med omedelbar verkan.

Ja, “äntligen!” är kanske futtigt, men det finns inte mer att säga. En gång i tiden dömdes personer som upptäcktes ha ett oklart biologiskt kön som häxor och avrättades för brott mot naturen. Förföljelsen av Caster Semenya visar att det enda vi lärt av historien är att vi inte lärt av historien. Jag hoppas ändå, på något sätt, att den såkallade civiliserade och upplysta värld vi lever i ska vara lite mer öppensinnad. Att det visar sig. Snart.

Läs även andra bloggares intressanta åsikter om Caster Semenya, intersexualism, funktionshinder, könsorgan, hormoner, sjukdomar, vård, VM, friidrott, sport, kön, könsidentitet, könsroller, genus, sexism, transfobi, HBTQ, Sydafrika, politik, fördomar, media

Before you being development on the Arduino, especially before you first open the IDE, remember:

You get what you pay for.

This cliché will remind you that this platform is amazing.  Without this in the forefront of your mind, your fist and monitor/flat screen/lcd/super-duper-laser-display will become intimately acquainted.  Or forehead.  Point being, you’ll be angry, in pain, and in need of a new display.  This is a hobbyist platform.

In short, the language is based on processing - a java/C/C++ styled language.  JASBL¹ for short.  (Just another squiggly-bracket language).  The native syntax is easy to learn, with the reference sheet available.

Finally, I suggest a VM (virtual machine) to hold the development environment.  My experiences with the software’s stability are mixed; it is also finicky with Win2k installations.  Virtualbox is a good place to start.

1:  Just invented this.  Remember where you are today, people will ask about this momentous occasion when you’re 60.  If you are already 60, skip it, you have enough to worry about.